Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, mimik og billedsprog, er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle og benytte deres danske ordforråd, og i at forstå de begreber og udtryksformer, der gælder for det talte og det skrevne sprog. Målet med denne strategi er at skabe sammenhæng for børnene i udviklingen af sprog og læsning, med det formål samlet at højne kvaliteten. Vuggestuen I vuggestuen arbejder vi som udgangspunkt med at sætte ord på oplevelser. Små børn er meget visuelle, og vi er derfor meget bevidste omkring mimik og kropssprog. Det er vigtigt at udvikle evnen til at koble ord og handlinger sammen. Hukommelsen er forudsætning for, at sproget kan tilegnes, så derfor arbejder vi også meget med gentagelser. Vuggestuen arbejder yderligere med at: Sætte ord på følelser Fortælle om oplevelser At give tid til at tale Synge og lave rytmiske lege Rim og remser Gå på biblioteket Dialogisk læsning Sproggrupper for de ældste børn Det er vigtigt, at børnene også bliver sprogstimuleret i hjemmet. Man siger, ½ times sprogstimulering i hjemmet er mere værd end 6-8 timer i en institution. Derfor har vi valgt at lave et punkt, der hedder forældrehjælp. ~ 1 ~

Forældrehjælp: Sætte ord på alt, hvad I oplever, fx når I kører i bil. Læse/kigge i bøger (dialogisk læsning = samtale om det læste) Lege med sproget på en motorisk udfordrende måde. Børnehaven Når vi befinder os på børnehaveniveau, skal legen med sproget være sjovt for alle. Vi forsøger at tænke sprogstimulering ind i det meste af det, vi foretager os. Børnene skal opnå en positiv og naturlig tilgang til at lege med sproget. Nogle af målene efter børnehaven: Barnet skal kunne mindst 9 bogstaver og skal kunne skrive sit navn og holde på en blyant. De overordnede punkter vi har fokus på er: De understøttende sprogstrategier Dialogisk læsning. Samtaler i hverdagen Rutine situationer Spontane legesituationer. Derudover er vi bevidste om at give børnene en grundlæggende viden omkring bøger, bl.a. forside/bagside, billeder og læseretning. Vi vil i højere grad end tidligere, fokusere på bogstavskendskab og skrivelyst. Vi gør også meget ud af at lære via kropslige erfaringer - fx via pædagogisk idræt. Vi leger med materialet fra Spring sproget frem Hopper navn efter et stort gulvtastatur Leger med ærteposer med tal og bogstaver Vi har flytbare hinkeplader med tal og bogstaver Derudover arbejder vi med sprogstimulering på andre måder. Vi har bøger med små sproglige opgaver, hvor det at lytte og koncentrere sig er i højsædet. Vi har bøger med rim og remser og leger ofte sanglege. Overstående er med til at udvikle børnenes begrebsforståelse. Andre eksempler: ~ 2 ~

Når vi afholder samlinger. ( Lytte, fortælle og forstå) Spisesituationer: o Har fokus på ro og samtale. o Vi leger lege der kræver koncentration. o Vi giver en kollektiv besked, som derefter skal udføres. Derudover har vi sproggrupper for de yngste børn, hvor sprogstimulering er på programmet. Forældrehjælp: Det er vigtigt, at vi opnår et fællesskab omkring børnenes sprogudvikling, og vi i hverdagen sparrer med hinanden. Sørg for at være aktiv lyttende Læs historier med jeres børn Begynd evt. at lege lidt med bogstaver, skrive navn osv. Førskolegruppen De kommende skolebørn samles fra april til skolestart i august. Her er børnene udelukkende sammen med deres jævnaldrende kammerater. Børnene bliver introduceret til skolen og de andre børn på fritidshjemmet. Der er i høj grad fokus på den kollektive besked og indlæring af regler og rammer. I førskolegruppen arbejder man med mange forskellige ting, herunder at: bruge sproget i relationel sammenhæng skrive eget navn holde på en blyant lære bogstaver med Hr. Skæg Fritidshjemssafdelingen (0. 2.kl) På fritidshjemmet arbejdes der med børnenes sprog på forskellige niveauer. ~ 3 ~

Vi giver børnene mulighed for, at udvikle deres sprog gennem planlagte pædagogiske aktiviteter Vi vil udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange måder ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler Vi vil støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, symboler, bogstaver, rim og remser I forbindelse med ovenstående anvender vi følgende tiltag: Vi anvender pædagogisk idræt i vores daglige pædagogiske praksis Vi tilbyder aktiviteter i gang, som udfordrer børnenes sproglige kreativitet, f.eks. sang, højtlæsning, dukketeater, begrebslege og bogstavlege Vores personale er opmærksomme og tydelige overfor børnegruppernes fællessprog Vi arbejder med at lære børnene at sætte ord på handlinger, følelser og oplevelser Vi støtter op om børnenes initiativer og nysgerrighed for bogstaver og tal Vi ser heraf mange tegn på sproglig udvikling blandt børnene: Børnene er opmærksomme på hinandens sprog Børnene leger bl.a. skole og butik og bruger bogstaver og tal Børnene leger med lyde, ord, rim og remser mv. Børnene bliver bedre til at sætte ord på deres følelser i konfliktsituationer Børnene byder ind til børnemøder og sætter ord på følelser og problematikker Børnene viser glæder ved brugen af computere, Wii, Ipad og playstation Børnehaveklassen Formål: at styrke og udvikle barnets sproglige færdigheder, samt at gøre barnet sproglig parat til den fremtidige læse- og skriveindlæring. Det samarbejde, der er med førskolegruppen, gør opstarten i børnehaveklassen nemmere. Børnene kender hinanden. De har samarbejdet omkring et emne, lege og ~ 4 ~

diverse aktiviteter. I børnehaveklassen går man sammen med 1. klasse. Børnene er delt i en Lærke gruppe og i en Fasan gruppe. Denne fordeling af børnehaveklassebørnene er foretaget i et tæt samarbejde med daginstitutionen. Arbejdet i skolen bygger videre på det indlærte i daginstitutionen. Bogstavindlæring (Hop om bord i Lyd og Ord) Legelæsning og begynder læsning Tankebog (Tegn og skriv) Børnestavning Fortælling Oplæsning og aktiv lytning Emnearbejde Makkerarbejde Faste daglige rutiner (dagen, sange, navneopråb, løb, pauser, spisesituation, afhentning af mælk og klude, tørre borde af, sætte stole op, rydde op etc.) Bibliotekstid. Indførelse til bøgernes verden. Arbejde med Rim og remser. Sprogvurdering (obligatorisk test i september) KTI test(kontrolleret tegneiagttagelses test) Forældrehjælp: Lær dit barn at skrive sit eget navn. Brug bogstaverne (find dem i ord, hvad begynder med, Skibet er ladet med etc.) Tegn med dit barn og leg skrivning Tal med dit barn, så ordforrådet udvides og derved også barnets begrebsverden. Læs for og med dit barn. (www.folkeskolen.dk; Læs med børn fra de er helt små) Forældrehjælp: Hipp hopp: Et 30 ugers forældreprogram, som ruster usikre børn til skolen (på nettet). Helle Bylander og Inge Bern Thomsen: Sprog og leg (sol bogen) 2-9 årige, ~ 5 ~

Specialpædagogisk Forlag www.folkeskolen.dk Tv-udsendelse, de læser i børnehaven Læs med børn fra de er helt små. Læsemagasinet (små videoer) Caroline Sehested Astrid Frylmark: Ordtennis. Special-pædagogisk Forlag 1.klasse Formål: At styrke og videreudvikle barnets sproglige færdigheder, at give barnet mulighed for at erfare, at læsning kan give store oplevelser og ny viden, samt at stimulere barnets læse- og skrivelyst. Arbejdet i 1.klasse bygger videre på arbejdet med bogstaverne. Dansk materialet ( Den første læsning ) går fint i spænd med Hop om bord og erfaringerne (lyde og tegn) bruges i forbindelse med gennemgangen af bogstaverne i bogstavbogen fra materialet (den underbygger det lærte og bruger lydene meget i opgaverne.) Der arbejdes med børnestavning i tankebogen. Bogstavbog (repetion af bogstaver og lyde) Grundbog og arbejdsbog Tankebog (Tegn og skriv) Børnestavning Læsning (Hver dag i en eller anden form) Fortælling Oplæsning og aktiv lytning, dialogisk oplæsning. Egen oplæsning Emnearbejde Makkerarbejde Faste daglige rutiner (dagen, sange, navneopråb, løb, pauser, spisesituation, hentning af mælk og klude, tørre borde af, sætte stole op, rydde op etc.) Bibliotekstid. Indførelse til bøgernes verden. ~ 6 ~

Fortælle et handlingsforløb. Samtale om en tekst Anvende alfabetet (lyd, navn, form og artikulation) Skelne mellem vokaler og konsonanter Læse enkle tekster med forståelse (LET 9-15) Skrive på computer. Obligatorisk test Ordlæseprøve 1, feb/marts. (Hogrefe Forlag). Afløser OS64 Kommunens forventning: 92 % gode læsere sidst i 1.kl. Mulig test: IL-basis Forældrehjælp: Læs 15 min med dit barn, mindst 4 gange om ugen. Læs højt for dit barn. Stil spørgsmål til det læste, har dit barn forstået teksten. Tegn med dit barn. Lad dit barn børnestave. Lad dit barn skrive små beskeder, breve og ønskelister. Lydstav ord I ser på jeres vej Lydlege: Hvilke ord begynder med F.eks K? Hvad er de/det første bogstaver i KAT? Hvad er det sidste? 2.klasse Formål: At sikre at barnet fortsat har lyst til at læse og skrive, at barnet kan anvende læsning og skrivning i hverdagen, at barnet erfarer at læsning giver oplevelser og kan bruges til at tilegne sig ny viden og skaffe sig oplysning og information. Barnet skal kunne bruge skriften som kommunikationsmiddel. Gode læsevaner, som udgangspunkt læses der hver dag. Tid og ro til fordybelse Læsning (LET 15-20) Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, lydere og dele) ~ 7 ~

Oplæsning, Højtlæsning, stillelæsning og skærmlæsning Mundtlig gengive indhold af læst eller skrevet tekst. Vide at der er forskel på talt og skrevet sprog. Finde informationer Begyndende arbejde med de 120 ord. Børnestave Skrive bogstaver (store og små) Skrive enkelte tekster Skrive på computeren. (begyndende arbejde med CD-ord) Nationale test : Dansk/læsning Mulige test; Ordlæseprøve 2, (afløser OS 120 ). ST-prøve Forældrehjælp: Læse med og for dit barn (mindst 4 x 20 min) Stil spørgsmål til det læste, har dit barn forstået teksten. Lad dit barn skrive beskeder, historier etc. Lad dit barn børnestave Lydstav ord I møder på jeres vej. Lydlege: Klubben (3-4.kl) I klubben arbejder vi med sproget både gennem den daglige dialog, aktiviteter og forskellige kommunikationsmidler. Børnene får derved en bevidsthed om, hvilken betydning sproget kan have både i dialog og gennem kropssprog. Kommunikationsområder som vi arbejder med: Den daglige dialog Konfliktsituationer Værkstederne Drama/optræden Film ~ 8 ~

Forældrehjælp: Aktiv lyttende overfor barnet Spørge ind til evt. problemer, så barnet trænes i at se et problem fra modpartens side eller anden vinkel. Dialog omkring dagens aktiviteter. 3.klasse Formål: At barnet bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive, at barnet får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Barnet skal stifte bekendtskab med dele af børnelitteraturen og forskellige genrer. Barnet skal bruge sine læse- og skrivefærdigheder i alle fag og derved hente inspiration til egen formulering. Læsning; som udgangspunkt læses der hver dag. Fortælle og læse egne historier Omsætte sin egen fortælling til tekst Reflektere og samtale om tekster Læse ukendte tekster med stigende hastighed Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse(lix 15-20) Skelne mellem fiktion og fakta Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse Læsekursus Navneord, udsagnsord og tillægsord (Sproglære) Anvende punktum korrekt, Lave overskrift og markere samtale i egne tekster. Skærmlæsning CD-ord Kende brugen af store og små bogstaver Kunne stave de 120 mest alm. Småord. Videreudvikle lyderingen Øget brug af bibliotek/databaser (viden, indsigt og fornøjelse) Arbejde med procesorienteret skrivning. Mulig test; ST-prøve (evt. SL-prøve inden sommer) DVO ~ 9 ~

Forældrehjælp: Læs for og med dit barn (mindst 4 x 20min) Hvad handler teksten om? Spørg ind! 4.klasse Formål: At konsolidere læseudviklingen ved at barnet læser meget og varierede tekster. Vigtigt at skabe læsere med en aktiv læseindstilling og læsere med stor læselyst. Læsning (som udgangspunkt læses der hver dag, enten fag- eller skøn litt.) Læse op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier Læse sprogligt udviklende tekster (Lix 20-25/120-150 ord i minuttet) Læseforståelsesstrategier (værktøjer, når forståelsen glipper) Kende forskellige læseteknikker (på linjen, mellem og bag) Udtrykke at teksten er forstået (mundtligt og skriftligt) Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner(hvornår-, hvor længe- og hvor meget vil jeg læse. Mål: 1500 sider årligt) Bruge biblioteket Læsebarometer/læsekontrakter el. lign. (1500 sider på et år, udfyldes ugentlig) Faktalæsning- faktionslæsning- fiktionslæsning Fagbegreber (læsning i alle fag) (Feks;Fagordbog, mappe/ordkort.(kristendom, historie, matematik, NT etc.) Fastholde det væsentlige i en tekst (stikord, resume og tidslinje) Udbytte af læsning (VØL modellen; hvad ved jeg, hvad vil/ønsker jeg vide, hvad ved jeg så efter læsningen) Skelne mellem fakta, faktion og fiktion Svenske og norske lette tekster Nationale test: Dansk/læsning Mulige test; SL, ST4 i foråret ~ 10 ~

Forældrehjælp: Barnet læser 20 min om dagen Samtale om læst stof, stil spørgsmål Brug VØL modellen (Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad ved jeg efter. Skriv notater 5.klasse Formål: at konsolidere læseudviklingen. Gøres ved at barnet læser meget og varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling- og læsere med stor læselyst. Læsning (som udgangspunkt læses der hver dag, enten fag- eller skøn litt.) Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning (digte) Sikre afkodningsstrategier (Lix 25-30) Hastighedslæsning Forskellige læseteknikker (Punktlæse, oversigtslæsning, nærlæse etc) Ordbogsarbejde Referat af læst stof. Læse aldersvarende skøn- og faglitteratur med forståelse og indlevelse. Læse digitale tekster Læsebarometer/læsekontrakter el. lign. (noterer hvor meget barnet ønsker at læse udover de daglige 30 min, hvor mange der er læst. 2000-2500 sider er et godt udgangspunkt årligt, men ta individuelle hensyn) Hastighedslæsning.Se evt: WWW. Frilæsning.dk (read speed) Faglig læsning Faglige termer Fagordbog (f.eks. mappe/ordkort) Berettende læsning (Historie) Fakta-faktion-fiktion Bevidste om egen læsning (VØL: Hvad ved jeg, hvad ønsker jeg at vide, hvad ved jeg så nu efter læsning) ~ 11 ~

Svenske og norske lette tekster Mulige tests; LÆS5 (feb), ST5 (maj) Forældrehjælp: 30 min. læsning hjemme 4 x ugentlig Støt den faglige læsning og de faglige termer VØL (hvad ved barnet, hvad ønsker det at vide, hvad ved barnet efter læsning) 6.klasse Formål: konsolidere læseudviklingen, læse meget og varieret. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling- og læsere med stor læselyst. Læsning (som udgangspunkt læses der hver dag, enten fag- eller skøn litt.) Oplæsning (som 5.kl) Genfortælle en læst tekst. Efter 6.kl- Lix 30-35 Læsebarometer/læsekontrakt (elevintra) eller lign. (mindst 3000 sider årligt) Hastighedstræning Forståelses læsning (spørgsmål til valgte tekster) Faglig læsning: læse, tolke og samle data. Automatiseret arbejdsgang, når der stødes på ukendte ord i en tekst. Læseteknikkerne konsolideres (Punktlæse, oversigtslæsning, nærlæse etc) Hastighedslæsning og tilpasning af læsemåde til genre og sværhedsgrad. Søge og vælge skøn- og faglitt. på biblioteket og nettet, til egen læsning og opgaveløsning. Fastholde hovedindholdet af læst stof i skriftlig form. Læser for egen vinding. Svenske og norske tekster Nationale test Mulige test; TL1, ST6. ~ 12 ~

Forældrehjælp: 30 min. læsning 4 x ugentlig. Gode vaner på internettet Trinmål for læsning: Klassetrin LUS LET LIX Læsehastighed Bhkl. 5 4-8 1.kl 10 9-15 5-10 80 ord/minut 2.kl 12-13 15-20 10-15 120-150 ord/min. 3.kl 15 20-21 15-20 4.kl 16 20-25. 5.kl 17 25-30 6.kl 18a 30-35 NB: LUS kan benyttes efter behov efter 3.kl Vær også opmærksom på Ehri s interaktive læsemodel! (Se side 12) Udarbejdet af: Gitte Graugaard (Læsevejleder) og Birgitte Thorsted (sprogkonsulent) Okt. 2012. ~ 13 ~

Ehri s interaktive læsemodel Den interaktive læsemodel, viser alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med, for at opnå en god læsefærdighed.. En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovekomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krussedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord - ord vi genkender fra det talte sprog. I begyndelsen hakker barnet i det og går i stå, men med øvelse automatiseres færdigheden; eleven mestrer færdigheden at afkode. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når eleven opnår en forståelse af det, der afkodes kan der tales om - at vi læser. ~ 14 ~