Center for Børn & Familie Dagtilbudsrapport Klubben Dalby 1
1. Præsentation Dalby Fritids, Junior og Ungdomsklub i daglig tale Klubben Dalby har til huse i den gamle brugs Karisevej 64 Dalby 4690 Haslev som deles med Dagplejen og Biblioteket. Klubbens fysiske rammer er på ca. 700 m² indendørs og ca. det samme udendørs. Klubben er omfattet af servicelovens lov om dag-, fritids og klubtilbud.65 til.71 og arbejder efter rammerne af kommunens vedtagne børne og ungepolitik. Fritidsklubben er normeret til 108 børn i alderen 10-14 år. Gennemsnittet indtil nu i 2012 er 112 børn. Åbningstiden er fra 11:30 til 17:00 fredag til 16:00 i skoleferier hver dag fra klokken 08:00. Juniorklubben er normeret til 44 børn i alderen 12-14 år Gennemsnittet indtil nu i 2012 er 46 børn. Åbningstiden er mandag og onsdag fra 17:00 til 21:00. Ungdomsklubben er normeret til 45 unge fra og med starten af 8. klasse til og med det fyldte 19. år. Åbningstiden er tirsdag og torsdag 18:00 til 22:00. (Læs særskilt Dagtilbudsrapport for Ungdomsklubber i Faxe Kommune.) 2. Evaluering af politiske mål og fokusområder Faxe Kommune arbejder med en tværgående, helhedsorienteret og sammenhængende alkoholindsats fra forebyggelse til behandling af alkoholproblemer. Opmærksomheden rettes mod det faktum, at overforbrug af alkohol kan have store fysiske, psykiske, familiemæssige og sociale konsekvenser både for den, der drikker, og for de pårørende. 2
Faxe Kommunes alkoholindsats har 4 fokusområder: Tidlig indsats Identifikation af børn i familier med alkoholproblemer, således at børn og forældre tilbydes hjælp. Helhedsorienteret indsats Borgerne skal opleve en helhedsorienteret indsats, der fx indbefatter tilbud om alkoholbehandling som et led i en arbejdsmarkedsrettet indsats. Ansvarlig udskænkning Skabelse af gode rammer for hvor, hvornår og hvordan der udskænkes alkohol i restaurations-, forenings- og ungdomsuddannelsesregi. Alkoholbehandling Alkoholbehandling til alle borgere, der oplever selv at have problemer med alkohol, eller hvor andres alkoholforbrug giver problemer. 1. Status på implementering af den forebyggende alkoholindsats Det er vores erfaring, at de unge starter med at indtage energidrik, som senere erstattes af alkohol-sodavand inden den hårde spiritus vinder indpas. En målrettet indsats for at minimere de unges indtag af energidrik kan være medvirkende årsag til at udskyde deres alkoholdebut. Vi er derfor i dialog med de unge omkring følgevirkningerne af at indtage energidrik. I denne alder stifter de unge bekendtskab med alkohol ved at nogle i deres omgangskreds begynder at indtage alkohol eller de bliver bevidste om alkoholindtag i deres nærmiljø. Vi er derfor ekstra opmærksomme, når de unge begynder at vise interesse og stille spørgsmål omkring alkohol. Gennem dialog og samtale omkring bivirkningerne oplever vi en større effekt frem for forbud, da forbud ofte gør det mere spændende at afprøve. Dog er det således, at der naturligvis er forbud mod alkohol i Fritids- og Juniorklubben. Alle medarbejdere reagerer ved at kontakte forældrene, hvis vi ser de unge indtage alkohol. Det samme gør sig gældende ved rygning, da tidlig rygning ofte hænger sammen med tidlig alkoholdebut. Vi deltager i sodavandsdiskoteket i Dalby og har herigennem et samarbejde med forældrene med fokus på alkohol. De unge bliver alkoholtestet ved indgangen, og forældrene bliver kontaktet, såfremt de unge er påvirkede. Hvis vi oplever at de unges forældre er alkoholpåvirkede, når de henter deres børn, går vi i første omgang i dialog med dem for bl.a. at forhindre spirituskørsel. Derud- 3
over vil vi tage en snak med den unge omkring deres oplevelse af alkohol i hjemmet. Alle medarbejdere er bekendt med, at de under ingen omstændigheder må være påvirkede af eller indtage alkohol i deres arbejdstid. 3. Evaluering af lokale mål og indsatser 4. Kvalitetstemaer 4.1 Børn og unges trivsel og udvikling 4.1.1 Organisering af børns overgange Vi arbejder meget målrettet med overgangen fra SFO til Klubben. Gennem de sidste mange år har vi haft et tæt samarbejde mellem Klubben og Kirsebærhuset, der er en afdeling kun med 3. klasser. Overgangen fra Kirsebærhuset til den store verden i Klubben er sket på en rigtig god måde, for både børn og personale. Vi har i samarbejde gjort det på en sådan måde at de nykommende har fået et stort kendskab til klublivet gennem fire besøg over en måned med deres voksen fra Kirsebærhuset. Vi har sammen kunne få sagt goddag til hinanden på en god måde. Vores erfaring med denne måde er helt igennem positiv, vi oplever børn og personale rigtig godt forberedt på et sådan skift fra SFO til klub. Vi har gode erfaringer med ikke at gå i detaljer med børnenes trivsel, sociale netværk osv. Men vi der imod møder dem hvor de er lige nu. Dette giver ofte børnene mulighed for at starte på en frisk, hvis dette behov skulle være der. Samtidig er det en mulighed for os at lære børnene at kende på vores og deres egen måde. Rigtigt godt udgangspunkt for at skabe de nære relationer, som er en meget vigtig del i det at arbejde med klubbørn. Relationen giver os som personale mulighed for at være et forbillede, samt at kunne give råd og vejledning til gavn for den enkeltes fremtid og nuværende behov, med dette tænker vi sociale kompetencer, uddannelse, kunne tage vare på egne muligheder samt at fremme barnets/unges udviklingsmuligheder. Overgangen fra junior- til ungdomsklub foregår ved start af 8. klasse. De første måneder bruger vi ekstra ressourcer på at implementere de unge i det næste og sidste trin af deres klubliv. 4
Vores oplevelse er at de unges startvanskeligheder går på, at de har været de ældste i juniorklubben og nu skal være de yngste i ungdomsklubben. Dette er en naturlig proces ved alle skift i klublivet, og efter ganske kort tid finder de deres naturlige plads hierakiet. 4.1.2 Klubstrategi og Dagtilbudslovens formålsbestemmelse vedr. klubtilbud 65: Arbejdsform Inklusion og forebyggelse Mange af klubbens aktiviteter kører i et samspil mellem pædagogen og et enkelt barn eller gruppe. Derfor er kendskabet til børns udvikling og overgangsfaser vital i det pædagogiske arbejde med børn og unge for at få det optimale ud af aktiviteten. Aktiviteten bruges som et middel til at opnå en udviklingsproces hos den unge, der er på vej til selvstændighed og et voksenliv. Aktiviteten indeholder: Sprog sociale kompetencer motorik inklusion evt. selvpromovering. I sproget vil det blive observeret, om der er et ekskluderende eller inkluderende sprogbrug mellem aktørerne. I de sociale kompetence bliver det observeret, hvor der er svagheder og styrker. Motorisk vurderes, hvordan aktørerne agerer rent motorisk. Skal der understøttes i aktiviteten? For så vidt angår inklusionen, er det følelsen af fællesskabet, der er det primære i aktiviteten. Med selvpromovering menes, at det er okay at være stolt af sig selv og sine handlinger. Eks. På en aktivitet. Klubbens brugere har på egen hånd videreudviklet reglerne om Rundt om bordet (bordtennis). 5
I starten havde man kun ét liv, når man spillede rundt om bordet. Men brugerne har udviklet spillet, så man først er ude af spillet, når man er død 3. gang. Det har bevirket, at sproget bliver brugt mere til at holde styr på hvor mange liv man har tilbage i spillet. Motorikken er blevet styrket, da deltagerne i spillet modtager og returnerer bolden flere gange. De sociale kompetencer er blevet styrket, da flere brugere føler de kan være med i spillet. Inklusionen er, at der er flere der kommer med i spillet, og man spiller i længere tid samt får følelsen af at være med i aktiviteten/samværet. Selvpromoveringen viser sig ved, at det er okay at vise glade følelser når tingene lykkes får én. Vi arbejder i klubben med at udvikle børn og unges evner til at indgå i forpligtigende relationer og fællesskaber, ved at inddrage børn og unge i udviklingen af aktiviteter og indkøb af ting til nye aktiviteter. Vi mener, det er vigtigt at børnene og de unge får ejerskab af klubben, og lægger derfor stor vægt på at det er deres klub, så de kan tage et medansvar for, at klubben er et sted, hvor de får positive input, og hvor unge kan lide at være. Vi arbejder i juniorklubben ud fra, at de unge i fællesskab med en voksen får lavet en madplan, hvor der handles ind, laves mad, dækkes bord og vaskes op på skift, så de får et indblik i almen hygiejne og det huslige arbejde. De unge får via indkøb og madlavning en større viden omkring råvarer, sammensætningen heraf, samt en bredere forståelse for en dagligdags økonomi, så de kan få en god ballast med i rygsækken, når de skal ud og stå på egne ben. Vi vil fremover lægge større vægt på, at de unge får mere viden omkring sundhed i kosten, og at det er et varieret måltid, vi serverer i juniorklubben. Vi synliggør aktiviteter i klubben via opslag på tavlen og laver billeddokumentation, så samtalen fortsætter længe efter at aktiviteterne er slut. For eksempel når vi har haft overnatning med klubben, har vi efterfølgende laver store billedkollager, som har hængt rundt omkring i huset, til både børn og forældres store begejstring. Vi har årligt holdt to overnatninger med 4.-5. klasserne i klubberne, både for at integrere de nye børn i klubben, og for at børnene kan danne relationer på tværs af klasserne, og skabe et fællesskab uanset forskelligheder. Derudover har vi haft nogle drengeovernatninger, som både har foregået i klubben og ude i naturen, hvor drengene kunne få afprøvet nogle af deres grænser. Vi har også haft overnatning med 7. klasserne, som en del af deres afslutning i fritidsklubben og juniorklubben. 6
I løbet af overnatningerne bliver børnene stillet forskellige opgaver, der skal løses i fællesskab, hvilket giver gode kompetencer til gruppearbejde, at arbejde i pressede situationer samt at bruge hinandens stærke sider. Dette giver efterfølgende et meget stærkt fællesskab, nye gruppedannelser og et godt kammeratskab. Overnatningerne er meget eftertragtede, men desværre er der ikke længere økonomi til at afholde disse, da det kræver for mange personaletimer. Dette er til stor ærgrelse for både børn og personale, da vi oplever, at det bl.a. er her vi danner de gode relationer, og ser børnene fra helt nye sider. Børn og unge har et medansvar for, at de ting de bruger i klubben bliver gjort rene og klar til de næste, der skal bruge dem. Specielt i værkstedet synliggør vi via dialog, hvor vigtigt det er, at tingene kommer tilbage på plads og er rengjort, da vi ikke har økonomi til bare at smide ud og købe nyt. Vi forsøger at gøre op med brug og smid væk princippet, så børnene/de unge får en lille idé om, hvad tingene koster. De gamle unge har et medansvar for, at de nye børn lærer de uskrevne regler i klubben og hjælper dem med at blive godt integreret. Er der et barn eller en ung, der falder uden for fællesskabet, vender vi problematikken i personalegruppen og laver en handleplan, hvor vi tager udgangspunkt i barnet/den unges behov og interesser, så den enkelte kan komme tilbage i fællesskabet. Mener vi der behov for det, tager vi kontakt til forældrene og indkalder til et møde, hvor vi debatterer barnets trivsel i klubben, i hjemmet og i skolen. Hvis det har relevans tager vi også barnet/den unge op i lokalgruppen, hvor vi kan danne os et helhedssyn på den enkelte og lave en handleplan der ud fra. 7
Vi har stor succes ved at tage tingene i opløbet, så det er sjældent vi ikke får løst konflikterne internt i huset. Vi synes det er vigtigt at vi er lyttende i forhold børn/unges problemer og behov, og derved viser interesse for deres trivsel og videre udvikling. Vi forsøger at ramme så bredt i udvalget af aktiviteter som muligt, så alle kan blive inkluderet i fællesskabet. Vi har gennem tiden lavet mange forskellige aktiviteter, her kan vi nævne Lucia optog, rulleskøjte tur, cykel tur, Scenen er din, rundboldturnering, fodboldturnering, julehygge med forældre, mange forskellige sommerferieture, bålhygge, hallen samt daglige små turneringer ved playstation, billard, basket, bordfodbold, bordtennis, salen m.m. For 4 år siden startede vi op med at være i hallen et par timer en dag om ugen, hvilket er en kæmpe succes. Vi sørger for regler, rammer og et fælles 3., hvor børnene og de unge har rig mulighed for at udfolde sig i fællesskab med de andre. Her oplever de, at de bliver accepteret og får lov at prøve forskellige lege og sportsgrene samt være en del af et stort fællesskab, som evt. senere kan føre til indmeldelse i den lokale idrætsforening. Gennem leg og motion udvikler barnet/den unge sig motorisk, danner gode relationer til hinanden, og ser nogle andre sider af de andre på tværs af klasser og aldre. For at urolige børn/unge kan få mest muligt ud af timerne på klubben, forsøger vi tilbyde en aktiv hverdag. Her har de bedre mulighed for at danne positive relationer, både under og efter aktiviteterne. Dialogen imellem barn/barn og barn/voksen er vores vigtigste redskab for at kunne danne relationerne, som er uundværlige i vores arbejde med børn og unge. Vi bruger det fælles 3. såsom lege, kreative aktiviteter, spil m.m. for at danne de gode relationer. Når vi har dannet den gode relation, er det tit og ofte børnene/de unge henvender sig når de har brug for os. Demokrati og medbestemmelse Vi mener, det er vigtigt at inddrage børn og unge i beslutningsprocessen ang. aktiviteter og arrangementer i klubregi, samt være imødekommende over for børn og unges initiativer. Det gælder om at gribe i nuet, mens gnisten stadig er der. For eksempel har vi i øjeblikket rigtig mange, både piger og drenge, der gerne vil lave frisørsalon, makeup, modeshow, negle, massage m.m., så huset i perioder nærmest er omdannet til et mindre wellness center, og børnene glæder sig meget til at gøre noget rart og godt for hinanden. Vi lægger stor vægt på, at alle behandles lige, så alle bliver set, hørt og accepteret uanset forskellighed. Vi har i klubben børn/unge fra forskellige kulturer, som er godt integreret i dagligdagen, og vi lærer igennem dialog meget af hinanden. Vi deltager også gerne i aktiviteter, hvor vi kan få et indblik i andre kulturer end dansk, så som ramadanfesten i DR byen, hvor vi deltog om aftenen, så de kunne se lidt om hvad en ramadanfest er. 8
Støtte målrettet børn og unges muligheder for uddannelse og arbejde Vi råder og vejleder de unge i valget, når de skal vælge uddannelse. Via dialog sporer vi os ind på, hvilken retning vi skal følge, og støtter dem i deres problematikker videre hen. Har den unge svært ved at finde hvilken retning han/hun skal følge, kan vi henvise til skolernes studievejledere, kommunens ungdomskonsulenter eller kommunens ungerådgivning, hvor de unge kan hente yderligere hjælp. Den matrikelløse klub: Ressourcer målrettes og aktiviteter koordineres: Juniorklubben afholdes to gange om ugen, hvor de unge kan være her fra kl. 17-21. Vi laver mad og spiser sammen. Rigtig meget snak og relationsdannelse opstår gennem denne aktivitet. Vores oplevelse med aldersgruppen er på alle måder positiv. De unge er i en alder, hvor de går gennem en stor personlig udvikling, alt bliver vendt og diskuteret. Vi som voksne kan give en forklaring på de unges undren over alt det de tænker, mærker og ikke mindst deres proces i det at skulle til at blive selvstændige og løsrive sig fra mor og far. Vi er en personalegruppe, som gennem mange år har arbejdet med netop denne aldersgruppe, hvilket for os har givet den fornødne erfaring til at kunne skelne mellem almindelige teenageproblemer, som bare kræver en snak, og de problemer hvor vi vurderer, at her skal gribes ind med den fornødne hjælp, for at den unge ikke kører af banen. Vi har rigtigt mange gange kunnet vende en uhensigtsmæssig adfærd ved at have den fornødne relation, samt at møde den unge med respekt og anerkendelse. Vi har gennem vores arbejde et stort ansvar for at være et godt forbillede. Vi vil fortsat bestræbe os på at være her for den unge, men grundet nedskæringer og fyringer er det ikke altid lige nemt at opretholde det høje pædagogiske niveau. En opsøgende funktion: Vi arbejder i den opsøgende funktion ud fra en relationspædagogisk tankegang. Vi mener det er vigtigt at være åbne og imødekommende, når de unge søger os både i klubben og gadeplan. For at danne den gode relation er vi ligeledes også åbne og imødekommende, når vi opsøger de unge på gaden, og viser interesse for den enkelte og gruppens trivsel. Vi opsøger de unge, der hvor de unge er, som i dagligdagen i Dalby hovedsageligt er ved Brugsen og ved skolen og bordbænkesættet ved kirken, når der er Dalby-fester. Efter hver gang vi har været på gaden i OPS-funktion, laver vi en rapport, der beskriver, hvor vi har været, hvem vi var med, hvem vi har mødt, og hvad gør vi så herfra. Dette giver et overblik over, hvilke problemstillinger vi møder i lokalsamfundet, og hvad der rører sig i lokalområdet på nuværende tidspunkt. 9
Om aftenen i Ungdomsklubben er det gennem dialog og interesse for den enkelte unge, at vi også får et stort indblik i, hvad der rører sig lokalområdet, og hvis nogen er ude på et sidespor, er det også ofte her, vi bliver informeret om dette. De unge henvender sig også uden for Ungdomsklubbens åbningstider, hvis de har behov for støtte og hjælp, både i forhold til dem selv og deres venner. Vi havde på et tidspunkt to veninder, der henvendte sig i en ferie, da de var bekymret for en fælles venindes trivsel og hendes hashmisbrug. Vi skrev referat af mødet og skrev en bekymring, som vi videregav i systemet. Efterfølgende tog vi en snak i personalegruppen, og besluttede at der skulle tages en uformel samtale med hende næste gang vi så hende (hertil skal det siges, at hun ofte frekventerer klubben). Vi har det seneste halve år haft øget fokus på hende og hendes omgangskreds, og via mange samtaler er hendes livssyn blevet vendt, og hashmisbruget er stort set væk. I SSP lokalgruppen og på OPS-møderne vender vi tendenserne i lokalområdet, samt børn og unge der har en eller flere problematikker, som vi stiller os kritiske over for. 10
4.2 Personaleforhold 4.2.1 Personaleomsætning Personaleomsætningen har en betydning for det pædagogiske arbejde, idet stabile voksne har en betydning for relationsdannelsen mellem børn og voksne jo yngre børnene er desto mere betydningsfuldt kan personaleudskiftning være for børnenes trivselsmuligheder. En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at en stabil bemanding kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. På trods af at forskningen knytter sig til småbørnsinstitutioner, medtages dette også i forhold til klubberne, idet personaleomsætningen i klubberne også anses for at være af betydning for relationsdannelse mellem medarbejdere og de større børn. Klub Antal omsat Antal omsatte % af det samlede personale Fuldtidsstillinger 0 0 Der har ikke været udskiftning af personaler i nævnte periode 4.2.2 Personalets uddannelsesniveau En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at mange uddannede pædagoger kan betragtes som værende en kvalitetsindikator i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Klubbens personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 4,78 Fuldtidsstillinger 83% Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere 0 pædagogisk uddannelse (PAU) Personale uden en pædagogisk 1 17% uddannelse Personale med en relevant 0 diplomuddannelse Personale der er i gang 0 11
med en relevant diplomuddannelse Personale der har en uddannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der er i gang med en udannelse jf. kriterierne i forhåndsaftalen Personale der har en anden faglig uddannelse end pædagogisk jf. overenskomst med BUPL 0 0 0 Vi betragter vores uddannelses niveau som værende meget tilfredsstillende. 12
4.2.3 Personalets køn og etnicitet En undersøgelse fra 2011 lavet af AKF i samarbejde med SFI Aarhus universitet og Maastricht University viser bl.a. at andelen af mandlige medarbejdere og medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk indvirker på kvaliteten i dagtilbud, når man kigger på, hvordan børnene karaktermæssigt klarer sig senere i skolen. Institutionens navn Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Mandlige medarbejdere 3 52% Medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk 1 17% Vores mål er at personalesammensætningen i klubben gerne skal afspejle samfundet, hvilket vi lever fint op til. 4.2.4 Personalets sygefravær: Institutionens navn Det pædagogiske personale Gennemsnitligt antal sygedage 2011 Sygefravær i procent 2011 14,3 5,8 Vores syge fravær i 2011 ligger meget tæt på Kommunegennemsnittet hvilket er højere end vores eget mål. Det lidt høje fravær skyldtes en person i jobtræning som var lang tids sygemeldt. Hvis den lang tids ikke havde væres med havde vores fravær været gennemsnitligt været omkring 6 dage. Hvilket vi betragter som meget tilfredsstillende. Vores syge fravær i første kvartal 2012 er på 3,6% hvilket meget godt afspejler vores forventet mål. 13
4.2.5 Brug af kompetenceudvikling kompetenceudvikling indenfor temaerne: Antal timer i alt Antal timer pr. fuldtidsmedarbejder Inklusion Børns motoriske udvikling Børns sproglige udvikling Arbejdsmiljø (psykisk,sikkerhed,beredskab,med 10 1,73 udd.) Forældresamarbejde Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Anden faglig opkvalificering (værksteds- eller aktivitetsrettet) Vejledning, konsulentbistand i 32 5,54 forbindelse med indsatsen omkring obs teams Førstehjælp 30 5,19 Personalet Klubben Dalby 14