Snejbjerg Skole - En idrætsskole



Relaterede dokumenter
Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil

Koncept for. idrætsskoler. i klasse. Svendborg projektet

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Årsplan for idræt i 4. klasse

FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i:

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Vi glæder os til at være aktive sammen med dig! Med venlig hilsen Bestyrelsen for Fanø Gymnastik & Idræt.

2. Boldleg for begyndere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

SUND SKOLE Jesper Carls

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

Åldersrelatered träning inom dansk idrott

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Prøve i idræt. - hvordan??

Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

Undervisningsbeskrivelse

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Find vej gennem tunnelen

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN

BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Louisegårdens bevægelsespolitik

Vejledning til prøven i idræt

NYT FOR VINTEREN 10/11.

Bevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden

Motorik. Sammenhæng. Mål

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Fælles Mål Idræt. Faghæfte 6

DEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER

Kun for Kvinder! Rytme K Ryg- og grundtræning m/k Begynder konkurrence Konkurrence 1 og 2 Voksensjip Børn 4-5 år Dans år

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Aktive børn i dagtilbud

Pædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC

Læseplan for faget idræt

5. Redskabsgymnastik at tumle sin krop

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

ESAA Kids Evalueringsrapport april Udarbejdet af Morten Søndergaard & Ole Keldorf

Idræt på Langmarkskolen

Træning i praksis U-8. Træning i praksis 1

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Læringsmål og indikatorer

Skoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Alsidige personlige kompetencer

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Fælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

IDRÆTSUNDERVISNING PÅ TVIS SKOLE HOLSTEBRO

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune

Undervisningsbeskrivelse

Træningsmateriale sprint

Med kroppen i naturen

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008

Børnehusene Team Høngs. kost- og bevægelsespolitik. Sunde børn er glade børn

Vejledning til prøven i idræt

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Transkript:

Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole? - En skole, der fokuserer på elevernes almene sundhed og trivsel - En skole, der stræber efter at fremme elevernes alsidige idrætsudvikling - En skole med fokus på at fremme elevernes sociale og motoriske udgangspunkt - En skole hvor ATK aldersrelateret træning foregår sideløbende med idrætsundervisning, hvor der bygges på progression for den enkelte elev. - Det er ikke en elite-skole, men et projekt målrettet alle børn. Hvad er ATK? - ATK står for Aldersrelateret træningskoncept - ATK er idræt og bevægelse tilpasset børnenes alder og udviklingstrin. Undervisningen skal være sjov og udfordrende, og der skal være sved på panden og smil på læben. For at kunne læse skal børnene kunne deres ABC. På samme måde skal børnene kunne kroppens ABC - rulle, krybe, kravle, klatre, kaste, gribe, hænge, hive, løbe, spurte, bukke, balance, springe, slå, afsæt og fange. Snejbjerg Skoles motivation for at blive en idrætsskole Idrætten er et fantastisk forum for udvikling af sociale kompetencer. Samarbejde, kommunikation, rollefordeling, kønsintegrering og differentiering er alle eksempler på temaer, der dagligt anslås i idrætsundervisningen - Team Danmark Vi vil på Snejbjerg Skole lave sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn og vise, hvordan idræt i skolen kan være et fundament for øget folkesundhed. Vores motivation for mere bevægelse i skolen er for at forebygge livsstilssygdomme og overvægt blandt børn. Erfaringer fra Svendborg projektet viser en tydelig forbedring af børnenes generelle trivsel og sundhed. Børnene skal have pulsen op i min. 20 minutter i hver idrætslektion for at opnå nedenstående effekter fra de første års erfaringer fra Svendborg projektet. Disse viser, bl.a. at: Børnene får en nedsat risiko for type II diabetes Børnene bliver i bedre fysisk form Børnene får bedre koordination og balance

Børnene bliver mindre overvægtige Børnene får lavere risiko for rygproblemer Der er mere bevægelse og koncentration i flere fag Der er mere ro i timerne Der er færre konflikter i skolegården Ved at blive en idrætsskole vil vi sætte mange kompetencer i spil hos vores elever. Lige fra sociale og følelsesmæssige kompetencer til kognitive kompetencer. Ved at udbygge idrætsundervisningen i 0.-6. klasse vil vi udfordre eleverne i deres motoriske guldalder (8-12 år). Det er bevist, at krydskoordinering er med til at forstærke hjernebjælken og dermed de samme nervebaner som bruges, når vi skal arbejde med sprog eller matematik. Vi vil prioritere fagrelevante øvelser for at få kroppen med i læringen. TIDSPLAN 2015-16 Præsentation af profil ved Søren Baadsgaard, Herning Elite for hhv. Skolebestyrelse og medarbejderne Samarbejde med Vildbjerg Skole og Brændgårdskolen Studietur til Ranzausminde Skole Møde på forvaltningen 7/1 og 24/2 Styregruppe bestående af 4 idrætslærere samt skoleledelsen nedsat. Mødes månedligt. Alle lærere og pædagoger har deltaget i projektet Krop og Kompetence Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger: 2 x 3 timer i foråret 2016 1 x 3 timer i uge 26 2016-17 Fortsat kompetenceudvikling af lærere og pædagoger: 1 x 3 timer i uge 31 2 x 3 timer i september/oktober ØKONOMI Kompetenceudvikling: Kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger dækkes fra centralt hold. Egenfinansiering: Materialer og redskabet til ATK-træning

INDHOLD INDSKOLING I indskolingen fordeler timerne sig i to almene idrætslektioner og to ATK lektioner. Dertil deltager indskolingen i legedag, turbodag og floorballturnering arrangeret af SI, som er skolernes idrætsudvalg i Herning kommune. Motorisk træning - Hvorfor fokus på motorisk træning? Formålet er at lege og træne de grundbevægelser, som indgår i faget idræt. Der arbejdes med de enkelte elementer i kroppens motoriske udvikling gennem en legende tilgang. Læringsmål: - At udvikle kroppens ABC og derigennem koordinere forskellige bevægelsesmønstre som at: o Kaste og gribe o Gå og løbe o Hænge og hive o Springe og hoppe o Krybe og kravle o Rulle og balance o Støtte på arme - At øge elevernes selvtillid og kropsbevidsthed og derigennem deres almene faglighed - Redskabsbaner - Stationstræning - Balance og koordination - Aktiviteter i vand Fysisk træning - Hvorfor fokus på fysisk træning? Formålet er, at eleverne får pulsen op min. 20 minutter om dagen gennem konditions-, styrke- og smidighedstræning. Det er vigtigt at få smil på læben og sved på panden. Læringsmål: - At få pulsen op i gennemsnit 20 minutter om dagen - At kende til kroppens reaktioner ved fysisk aktivitet - At udvikle elevernes fysiske kunnen - Fangeleg med fysiske øvelser - Intervalløb - Cirkel- og stationstræning - Cykelløb

Idræt (Fælles mål) Formålet er at undervise eleverne til at opfylde fælles mål og give dem indsigt i fælles måls temaer: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel. Link til fælles mål - Redskabsaktiviteter - Boldbasis og boldspil - Dans og udtryk - Kropsbasis og fysisk træning - Løb, spring og kast MELLEMTRIN På mellemtrinnet fordeler timerne sig i to almene idrætslektioner og to ATK lektioner. Dertil deltager mellemtrinet i svømmedag, atletikdag, skøjtedag og adventurerace arrangeret af SI, som er skolernes idrætsudvalg i Herning kommune. Motorisk træning - Hvorfor fokus på motorisk træning? Formålet er at træne de grundbevægelser, som indgår i faget idræt. Der arbejdes med enkelte og sammensatte elementer i kroppens motoriske udvikling. Læringsmål: - Videreudvikling af kroppens ABC og koordinering af forskellige bevægelsesmønstre: o Rotation o Afsæt og landing o Rulle, trille og håndstand o Kaste og gribe i spilsammenhæng o Springe og hoppe med afsæt - At øge elevernes selvtillid og kropsbevidsthed og derigennem deres almene faglighed - Redskabsbaner - Stationstræning - Balance og koordination - Aktiviteter i vand Fysisk træning - Hvorfor fokus på fysisk træning? Formålet er, at eleverne får pulsen op min. 20 minutter om dagen gennem konditions-, styrke- og smidighedstræning. Det er vigtigt at få smil på læben og sved på panden.

Læringsmål: - At få pulsen op i gennemsnit 20 minutter om dagen - At kende til kroppens reaktioner ved fysisk aktivitet - At videreudvikle elevernes fysiske kunnen - Fangeleg med fysiske øvelser - Intervalløb - Cirkel- og stationstræning - Cykelløb Idræt (Fælles mål) Formålet er at undervise eleverne til at opfylde fælles mål og give dem indsigt i fælles måls temaer: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel. - Redskabsaktiviteter - Boldbasis og boldspil - Dans og udtryk - Kropsbasis og fysisk træning - Løb, spring og kast UDSKOLING: I udskolingen er der to idrætslektioner ugentligt. Vi sætter ekstra fokus på at sætte idrætslige aktiviteter på skemaet i emnedage. Derudover tilbydes valgfag med forskellige former for idrætsindhold. Udskolingen deltager samtidig i diverse idrætslige arrangementer som indendørs og udendørs bolddage arrangeret af SI, som er skolernes idrætsudvalg i Herning kommune, Ekstrabladets skolefodbold og andre lignende tiltag. Vi arbejder på, at kunne tilbyde Unglederuddannelse i samarbejde med SSG&I samt DGI. Idræt (Fælles Mål) Formålet er at undervise eleverne til at opfylde fælles mål og give dem indsigt i fælles måls temaer: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer og krop, træning og trivsel. Undervisningen tilrettelægges således, at vi arbejder imod den kommende prøve i idræt i 9. klasse. - Redskabsaktiviteter - Boldbasis og boldspil

- Dans og udtryk - Kropsbasis og fysisk træning - Løb, spring og kast