Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen i februar. KL har samlet 24 anbefalinger til forligspartierne vedrørende udviklingsforløbene: anbefaling 1 6 vedrører indhold og rammer for udviklingsforløbene, anbefaling 7 12 vedrører tværgående indsats, anbefaling 13 17 vedrører målgruppen og anbefaling 18 24 vedrører understøttende initiativer, bl.a. efteruddannelse. Indhold og rammer 1. Udviklingsforløbets varighed skal fastlægges individuelt Der er forskel på, hvad borgere i et udviklingsforløb har behov for. For nogle er der behov for en grundig udredning og afklaring på 3-6 måneder, hvorefter det står klart, at de ikke har behov for at fortsætte i et udviklingsforløb, men at øvrige tilbud kan opfylde behovet. For andre vil der være behov for en langvarig indsats, og de har måske har behov for udviklingsforløb i fx 4 år, 7 ½ år eller 11 år. Udviklingsforløbenes varighed skal kunne tilpasses den enkeltes behov. Den 16. februar 2011 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/8 2. Der bliver mulighed for at standse eller sætte et udviklingsforløb i bero Udviklingsforløbene giver mening i de tilfælde, hvor der er en vilje til udvikling og aktiv medvirken fra den involverede borger. Hvis det ikke er tilfældet skal der være mulighed for standse forløbet, hvis det ikke længere giver mening. Der kan være behov for at vurdere, om der er grundlag for et andet tilbud efter de almindelige sociale og beskæftigelsesrettede ordninger eller førtidspension.
3. Hjemlen til at bevilge hjælpemidler i lov om aktiv beskæftigelsesindsats skal udvides Et buskort, en cykel eller et fitnesskort kan være den sidste motiverende faktor for en borger for at deltage i et udviklingsforløb. Efter 76 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan der ydes tilskud til såkaldte hjælpemidler som undervisningsmateriale, arbejdspladsredskaber og - indretning samt personlig assistance med henblik på at understøtte, at borgeren kan deltage i et tilbud. Hjemlen bør udvides, så kommunerne kan give støtte til flere typer af hjælpemidler, der understøtter deltagelse i tilbud. Eksempel: I Odense kommune blev en hjemløs borger med aktivt misbrug og psykiske problemer tilbudt virksomhedspraktik i bageriet i Bilka. Han havde givet udtryk for at det var hans eneste arbejdsmarkedsrelaterede ønske. Sagsbehandler og jobkonsulent havde lange snakke med ham om hygiejne etc. Han blev klippet, kom i bad og fik klippet negle og rent tøj fra genbrugsbutikken. Eneste forhindring var nu transporten til Bilka fra varmestuen i centrum. Pågældende led af angst og kunne derfor ikke tage bussen. En cykel var den sidste motivationsfaktor for borgeren og han mødte stabilt i sin praktik. 4. Borgere i udviklingsforløb skal fritages for ret og pligt-reglerne i den øvrige aktive beskæftigelsesindsats, bl.a. kontaktsamtaler med bestemte intervaller. Målgruppen for udviklingsforløbene har meget komplekse problemer, der betyder at de ikke passer ind i standardiserede aktiveringsforløb. Det er helt centralt at udviklingsforløbet tilrettelægges individuelt, og at der er kontakt med jobkonsulenten, når der er behov for det. Der er samtidig behov for at jobkonsulenten kan skabe en god og tillidsfuld relation til borgeren frem for at have fokus på at udøve sanktioner over for borgeren. En fritagelse fra de sædvanlige ret - og pligt regler i beskæftigelseslovgivningen er derfor en forudsætning for, at indsatsen lykkes. Eksempel: I Slagelse kommune starter indsatsen over for borgere med angst og neuroser i hjemmet, hvor der er behov for at skabe orden i kaos og hjælpe de pågældende til at skabe rutiner, så de kommer op af sengen og ud af døren. Slagelse kommune har oplevet et fald i tildelingen af førtidspensioner. 5. Der skal afsættes midler til en håndholdt indsats Når de lykkes at bringe borgere langt fra arbejdsmarkedet tættere på job, har der været iværksat en opsøgende, vedholdende og individuel indsats med tæt opfølgning. Borgeren har typisk haft en god relation til en kontaktperson i kommunen, der har koordineret de parallelle forløb, og der er sikret en grundig udredning og afklaring. Det er håndholdte indsatser, der bringer borgere tættere på arbejdsmarkedet. Håndholdte indsatser kræver mange medarbejderressourcer i kommunerne. 2
Eksempel: I Aarhus kommune får borgere, der er visiteret til tilbud fra Job&Trivsel, tilknyttet en fast kontaktperson, der kan følge borgeren til lægen, tage med til misbrugsbehandling, hjælpe med komme op og morgenen og tage bussen til praktikstedet. 6. Kommunerne skal styres efter resultater Hvis indsatsen skal have effekt, skal der styres efter effekt. Derfor skal der formuleres resultatmål med udgangspunkt i de ønskede effekter. KL har tidligere foreslået at de vigtigste mål for beskæftigelsesindsatsen kunne være flere i job, hurtigere i job og fastholdelse i job. Nye procesregler eller særlige refusionsniveauer risikerer at skævvride indsatsen i utilsigtet retning. Tværgående indsats 7. Kommunen skal have ansvaret for at koordinere udviklingsforløb I langt de fleste tilfælde vil det være fornuftigt at placere tovholderfunktionen i jobcentrene. Der kan dog være kommuner, hvor ansvaret mest hensigtsmæssigt placeres i socialforvaltningen. Eller kommuner som ønsker at placere koordineringsansvaret for nogle borgere i beskæftigelsesforvaltningen og for andre borgere i socialforvaltningen. Eller kommuner, der ønsker at placere ansvaret i en tværgående enhed, som nogle kommuner fx har gjort på ungeområdet. Lovgivningen bør derfor fastlægge, at koordineringsansvaret placeres i kommunen, så kommunalbestyrelsen kan afgøre, hvor ansvaret bedst placeres i netop deres kommune. Eksempel: Ringsted kommune har oprettet en ungeenhed med medarbejdere fra jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og Ungeforvaltningen, Socialforvaltningen og Borgerservice. Formålet er at sikre én indgang for alle unge mellem 15 og 25 år til rådgivning om job, uddannelse, bolig mm. 8. Kravet om organisatorisk opdeling mellem beskæftigelsesindsats og øvrig kommunal indsats skal ophæves Der skal være mere fleksible organisatoriske rammer i kommunerne for en tværgående indsats. I den nuværende lovgivning eksisterer der et lovbestemt krav om en skarp organisatorisk opdeling mellem beskæftigelsesindsats og kommunens øvrige virksomhed. En ophævelse af kravet om en bestemt opdeling af kommunens indsats kan medvirke til at sikre gode udviklingsforløb med sammenhængende indsatser. 3
9. Ministerierne bør igangsætte et udredningsarbejde for at skabe overblik og harmonisering af lovgivningens redskaber, metoder og incitamenter Der mangler overblik og sammenhæng mellem lovgivningens redskaber, metoder og incitamenter på tværs af ministerområder. Det gælder særligt Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, men også Undervisningsministeriet, Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Eksempel: En borger er ansat på en virksomhed i beskyttet beskæftigelse efter servicelovens 103. Borgeren modtager en arbejdsdusør på mindst 5% af den overenskomstmæssige løn på det pågældende arbejdsområdet, jf. bekendtgørelsen om aflønning etc.. Borgeren får det bedre, og bliver klar til et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (LAB-loven). Borgeren fortsætter i praktik på samme virksomhed efter LAB-lovens kapitel 11 om virksomhedspraktik, da der er opbygget en god relation mellem borgeren og virksomheden. Arbejdsdusøren bortfalder, og borgeren undrer sig over, at det sker som en konsekvens af, at han/hun er blevet bedre til sit job. 10. Sundhedssystemet skal forpligtes til at bidrage til udviklingsforløbene med hurtig udredning og behandling Samarbejdet mellem de involverede aktører er helt centralt, hvis indsatsen skal lykkes. Kommunerne kan ikke løfte opgaven alene. Hurtig udredning og behandling er helt afgørende, og der er primært behov for at den regionale behandlingspsykiatri og de praktiserende psykiatere må forpligtes på at bidrage til opgaven. Samtidig er der behov for at alle samarbejdspartnere opnår bedre forståelse for hinandens roller, kompetencer og redskaber. 11. En involveret myndighed skal være forpligtet til at tage en borger i behandling el.lign. uanset at borgeren har andre uløste problemer Behandlingspsykiatrien kan i dag afvise at tage psykisk syge i behandling med den begrundelse at vedkommende først skal have løst sit misbrugsproblem og misbrugscenteret kan afvise at tage misbrugeren i behandling med den begrundelse at vedkommende først skal have styr på sin psykiske sygdom. Der er tale om sammenhængende problemer, og derfor skal behandlingsstederne være forpligtet til at tage syge og misbrugere i behandling uanset at borgeren har andre uløste problemer. 12. Der tages initiativ til drøftelser af arbejdsmarkedets rolle Virksomhederne spiller en væsentlig rolle i forhold til at tilbyde praktikpladser og støttet beskæftigelse som led i udviklingsforløbene og på længere sigt at ansætte og fastholde bl.a. psykisk syge i ordinær beskæftigelse. Arbejdsmarkedets parter spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe plads til de psykisk syge på arbejdsmarkedet, hvor det også viser 4
sig, at medarbejderne er usikre over for kolleger med psykisk sygdom. En forstærket indsats kan kun tilrettelægges i samarbejde med de involverede parter, og derfor foreslår KL, at der indbydes til drøftelser mellem staten, KL og arbejdsmarkedets parter. Eksempel: International forskning viser, at praktik i en virksomhed har større effekt end beskyttet beskæftigelse, når skizofrene skal bringes tættere på arbejdsmarkedet (Kilde: Merete Nordentoft). Målgruppe 13. Målgruppen er tæt på en førtidspension Målgruppen er som udgangspunkt de personer, der ville kunne få tilkendt førtidspension efter de gældende regler i dag. Der kan skeles til reglerne om førtidspension med kontrol, som bl.a. tildeles hvis sygdomsforløbet er uforudsigeligt. Denne gruppe har behov for et udviklingsforløb. Målgruppen bør inkludere borgere, hvor andre tilbud vurderes at være formålsløse, og hvor det vurderes, at borgeren er en potentiel førtidspensionist. 14. Der bør ikke tages udgangspunkt i bestemte diagnoser i visitation til udviklingsforløb Mange borgere har flere end én diagnose, diagnoserne kan skifte over tid og borgerne har forskellig evne til at håndtere og leve med deres sygdom. Det vil være uhensigtsmæssigt, at give bestemte diagnosegrupper særlige rettigheder, da det medfører en søgning mod disse diagnoser. Det modvirker også, at de personer, der har størst behov, modtager tilbud om udviklingsforløb. 15. Sammenhængen til match-grupper skal afklares Udviklingsforløbene skal tilrettelægges som parallelle forløb af beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Match-gruppe 3 kan pr. definition ikke deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, og vil derfor være henvist til andre tilbud. Det bliver derfor svært at leve op til intentionen om parallelle forløb, som KL ellers er meget i enig i. Det bør overvejes nøje, hvordan match-kategoriseringen kan bidrage til at understøtte et tværgående samarbejde. 16. Det skal fortsat være muligt at visitere en mindre gruppe borgere under 40 år til førtidspension Det er helt afgørende, at det fortsat bliver muligt at tilkende førtidspension til de borgere, som har en meget nedsat arbejdsevne, og hvor der ikke er udsigt til bedring af borgerens helbredsmæssige tilstand. I 2009 var der 4.475 nye tilkendelser af førtidspension til unge under 40 år, hvoraf 3.278 skyldes psykiske lidelser (herunder mental retardering), 846 skyldtes fysiske sygdomme og 187 ulykker eller vold (herudover social indikation og øvrige) 5
Regeringen anslår, at 550 af de 4475 nytilkendelser vil være glatsager efter de nye regler, dvs. at det vil være helt åbenbart, at borgeren aldrig kan få det bedre. Det synes umiddelbart lidt lavt sat. Understøttende initiativer 17. Jobcentermedarbejdere skal også efteruddannes i at varetage en koordinerende rolle Jobcentermedarbejderne skal efteruddannes i psykisk sygdom, men der skal samtidig fokus på deres koordinerende rolle. Kompetencen til at udrede og behandle borgere med psykisk sygdom ligger i behandlingssystemet. Jobcentermedarbejderne skal have viden om psykisk sygdom, men de skal også være meget opmærksomme på, hvad der jobcenteret rolle og ansvar, og hvad der er socialpsykiatrien, behandlingspsykiatrien og de praktiserende psykiateres roller og ansvar. 18. Efteruddannelse for jobcentermedarbejdere skal være åben for medarbejdere i socialforvaltningen Det kan være lige så relevant for socialforvaltningens medarbejdere som jobcenterets medarbejdere at deltage i efteruddannelse om psykisk sygdom og koordination af tværgående forløb. Socialforvaltninger arbejder også med beskæftigelsesrettede tilbud, bl.a. beskyttede værksteder efter serviceloven. Indsatsen sker i tæt samarbejde med jobcenteret. Derfor bør efteruddannelse for jobcentermedarbejdere også være åben for socialforvaltningens medarbejdere. Eksempel: I Aarhus kommune er der nedsat en enhed Arbejdskonsulenterne i Socialforvaltningen, som arbejder med en Recovery-orienteret motivationsindsats, udreder muligheder for beskæftigelse og udarbejder handleplaner for at bringe borgere nærmere arbejdsmarkedet. Indsatsen sker i tæt samarbejde med Job&Trivsel i jobcenteret. 19. Efteruddannelsesindsatsen skal målrettes den enkelte kommune og lokale aktører Effekten af efteruddannelse afhænger af, hvad der sker før og efter et kursus. Derfor er det afgørende, at efteruddannelsesindsatsen forankres på arbejdspladsen og i det lokale samarbejde. Det sker bl.a. ved at medarbejdere, der arbejder sammen om en indsats, efteruddannes sammen i hvert fald i en del af forløbet. Efteruddannelsesindsatsen kan oplagt tage i udgangspunkt i de metoder, som kommunen har valgt at arbejde med i samarbejde med behandlingspsykiatrien. Eksempel: Aarhus kommune har valgt bl.a. at bruge Recovery-metoden som udgangspunkt for deres indsatser med at bringe psykisk syge tættere på job. 6
20. Efteruddannelsestilbuddet skal understøtte den tværfaglige og tværsektorielle indsats En afgørende forudsætning for at udviklingsforløbene lykkes er et forbedret samarbejde mellem jobcenter, socialpsykiatri, behandlingstilbud og praktiserende læger og psykiatere. Derfor bør efteruddannelsesindsatsen understøtte dette samarbejde ved at gøre deres muligt at tilrettelægge fælles efteruddannelse, hvor der skabes bedre forståelse af samarbejdspartnerens rolle og rammevilkår. Den tværgående indsats kan i høje grad understøttes af et fælles sprog, som både udvikles gennem samarbejde, men også gennem fælles efteruddannelse. Eksempel: Psykiatrien i Region Syddanmark og Jobcentrene i Esbjerg og Vejen har gennemført et fælles projekt for at sikre bedre samarbejde om psykisk syge borgere. Jobcentermedarbejdere har været på kursus i psykisk sygdom, og medarbejdere i psykiatrien har været på kursus i beskæftigelseslovgivningen. Et væsentligt element har desuden været fælles temaeftermiddage, der har givet deltagerne et langt bedre samarbejde. 21. Sundhedssystemets bidrag skal understøttes med en efteruddannelsesindsats Det er ikke tilstrækkeligt, at jobcentermedarbejder ved mere om psykisk sygdom. Der er også behov for en opkvalificering af medarbejdere i sundhedssystemet. Medarbejdere i behandlingspsykiatrien og de praktiserende psykiatere skal have en forståelse for beskæftigelsesindsatsen ligesom jobcentermedarbejdere skal have forståelse for behandlingsindsatsen. Der skal være en gensidig forståelse af roller, kompetencer og ansvar. 22. Hotline til en psykiater skal kobles til eksisterende strukturer i det psykiatriske behandlingssystem Forslaget om hotline til en psykiater bør ikke gennemføres som et enkeltstående initiativ. Det skal kobles op på behandlingssystemets forpligtelse til udredning og behandling, og det bør også kobles til den eksisterende struktur i behandlingssystemet som fx de psykiatriske skadestuer. Alternativt er der en risiko for, at der anvendes for mange ressourcer på et tilbud med begrænset effekt ressourcer, som der er et stort behov for andre steder i psykiatrien. Der kan lige såvel være behov for konsulentbistand fra psykiatrien til kommunerne, hvilket bør understøttes. 23. Der skal gennemføres en systematisk evaluering af udviklingsforløbenes virkemidler og effekter Det er begrænset, hvad der findes af viden om, hvilke indsatser der skal til for at undgå færre førtidspensionister, og hvad der bringer de mest udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Der er behov for forskning og evidens på området. Et sted at starte er en omfattende og systematisk evaluering af, hvad der virker 7
i udviklingsforløbene, og effekten af udviklingsforløbene sammenholdt med andre indsatser. 24. Forsøg med pakker af tilbud skal ikke tage udgangspunkt i diagnoser Regeringen foreslår, at kan afprøves bestemte pakker af tilbud, når udviklingsforløbene udvikles, og det nævnes, at der kan tages udgangspunkt i fx ADHD eller depression. KL mener, at det kan været en god idé at skele til erfaringerne med jobpakker på integrationsområdet, som har været en stor succes. Diagnoser bør dog ikke være udgangspunkt for sammensætning af eventuelle pakker, da syge borgere ofte har flere diagnoser, som skifter over tid. Der vil ligeledes være risiko for at fastholde fokus på sygdommen og begrænsningerne i erhvervsevne frem for at skabe en fremadrettet fokus på mulighederne for job, som har haft en meget motiverende effekt i arbejdet med jobpakker på integrationsområdet. 8