1 Problemfelt...2 1.1 Problemformulering...3 1.2 Underspørgsmål...3 1.3 Begrebsafklaring...4 1.4 Afgrænsning...5 2 Metode...6 2.1 Projektopbygning...6 2.2 Projektdesign...9 2.3 Valg af teori...10 2.4 Fravalg af teori...11 2.5 Single-casestudie...12 2.6 Dataindsamling og kilder...15 2.7 Etiske overvejelser...21 2.8 Validitet og reliabilitet...22 2.9 Videnskabsteoretiske overvejelser...25 3 Offentlig-Privat Partnerskab...29 3.1 Partnerskab som en løsning af offentlige opgaver...29 3.2 Typer af partnerskaber...32 3.3 Partnerskabernes grundlag...35 3.4 Partnerskabets fordele...36 4 Etableringen af Hellerup Skole...39 4.1 SKUB-projektet...39 4.2 Hellerup Skole...40 5 Teori...52 5.1 Agency teori...52 5.2 Principal-agent teori...52 5.3 Principal-agent teori i et partnering perspektiv...61 6 Principal-agent relationer i forhold til etableringen af Hellerup Skole...67 7 Analyse...69 7.1 Anvendelse af redskaber...69 7.2 Samarbejdet, dialog, åbenhed og tillid...85 8 Konklusion...91 9 Litteraturliste...93
Tidligere var den almindelige opfattelse, at den offentlige sektor selv skulle stå for produktionen af alle velfærdsydelser. Men siden 80 erne og op gennem 90 erne ændredes denne holdning, og anvendelsen af flere nye styringsredskaber har inddraget private virksomheder i produktionen af velfærdsydelser (Bregn 1998: 1). Et af de nyeste styringsredskaber er partnerskaber mellem det offentlige og private. Tanken bag partnerskaber er, at private virksomheder i samarbejde med det offentlige skal stå for produktionen af velfærdsydelser. Partnerskabsbegrebet dækker over en lang række samarbejdsformer mellem det offentlige og private. Selv om der er stor forskel på, hvad partnerskaberne indbefatter, er det de samme fordele, der fremhæves ved partnerskaber; projekterne bliver færdige til tiden, de deltagende parters kompetencer udnyttes optimalt, og der skabes rum for innovation (Pedersen 2004: 99, Ising 2004: 5, Regeringen 2004: 28). For at opnå disse fordele fremhæves det, at partnerskaber skal baseres på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Derfor skal de stive kontrakter lægges i skuffen. I stedet skal konflikter løses via dialog, og det daglige samarbejde skal være åbent og tillidsfuldt (Erhvervs- og Boligstyrelsen 2003: 23, Ising 2004: 4-5). Samarbejde, dialog, åbenhed og tillid mellem aktører er ikke det, principal-agent teorien har fokus på. Derimod betragtes individer som potentielle opportunister, som man må beskytte sig imod (Douma & Schreuder 1992: 169). Ifølge teorien kan agenten have mere viden end principalen om, hvordan en opgave skal løses. Det forhold giver mulighed for opportunistisk adfærd, hvor agenten udnytter sin private information til at arbejde i egen interesse i stedet for i principalens interesse (Arrow 1985: 38-39). Teorien peger på en række redskaber, som principalen kan bruge for at sikre sig mod opportunistisk adfærd (Milgrom & Roberts 1992: 154, 185). Selvom partnerskaber skal baseres på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid, kan det også ses som en principal-agent relation, idet den offentlige part som principal skal have en 2
række private agenter til at løse en opgave for sig. Her antager teorien, at det offentlige skal beskytte sig mod opportunistisk adfærd fra de private parter. Derfor er det interessant om principal-agent teoriens redskaber, til at sikre sig mod opportunistisk adfærd, anvendes i et partnerskab, og om partnerskabet samtidig kan være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. En af de nye partnerskabstyper er et såkaldt partnering. Partnering anvendes i byggebranchen, hvor alle byggeriets parter inddrages i projekteringen og etableringen (www.partnerportal.dk 1 ). Et af de første projekter, hvor partnering blev anvendt i Danmark, var, da Gentofte Kommune skulle bygge Hellerup Skole. Resultatet af dette blev en billigere skole, der blev færdig en måned før tid (www.udbudsportalen.dk 2 ). Det interessante er, at hvis der ved etableringen af Hellerup Skole anvendtes redskaber til at imødekomme opportunistisk adfærd, kunne samarbejdet så samtidig være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Disse overvejelser har ført frem til følgende problemformulering: Sikrede bygherre sig mod opportunistisk adfærd i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Til undersøgelse af denne problemformulering er projektrapporten bygget op omkring en række underspørgsmål. 1. Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? 2. Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret? 1 www.partnerportal.dk/archive/skub/ko-n-00003747.doc?id=000003747 2 www.udbudsportalen.dk/data_udbud/686366/case%20gentofte.pdf.: 2 3
3. Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvordan kan de imødekommes? 4. Hvilke principal-agent relationer eksisterede der ved etableringen af Hellerup Skole? 5. Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? I nedenstående uddybes betydningen af de begreber, der anvendes i problemformuleringen. Tillid retter sig mod fremtidige forhold og er dermed en måde at omgå for eksempel risikable informationer (Andersen, Brante & Korsnes 2001: 264). Tillid er det bindemiddel, der får de nødvendige formaliseringer mellem parter til at hænge sammen. Forudsætningen for tillid er troværdighed. For at opnå tillid kræver det en høj grad af gennemsigtighed. Denne opbygges ved at begge parter føler, at den anden part er parat til at overholde aftaler og ved parternes vilje til at imødegå krisesituationer. En måde generelt at opøve denne gensidige forståelse mellem parterne er i samspillet mellem tale og handling (Elkjær Larsen 2004: 13). I forlængelse heraf opfattes tillid som troen på, at den anden aktør ikke vil handle opportunistisk (Koch 2004: 4). Samarbejde er at indgå i et samspil med nogen om noget (Becker-Christiansen & Hou Olsen 2000: 619) Åbenhed anskues i projektrapporten som, at individer ikke tilbageholder information. Således vil det betyde, at ingen parter skjuler informationer fra andre. 4
! " Dialog er samtale mellem to eller flere parter, hvor man udveksler synspunkter (Becker- Christiansen & Hou Olsen 2000: 143). # En samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der er baseret på dialog, åbenhed og tillid og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres under en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. (www.byggeevaluering.dk 3 ). Begrebet vil blive nærmere defineret i kapitel 3. $ % & Opportunistisk adfærd forstås i projektrapporten, som det defineres af Oliver E. Williamson (1985) 4 : Self-interest seeking with guile. This includes but is scarcely limited to more blatant forms, such as lying, stealing and cheating. Opportunism more often involves subtle forms of deceit. Both active and passive forms and both ex ante and ex post types are included. [ ] More generally, opportunism refers to the inkomplete or disorted disclosure of information, espercially to calculated efforts to mislead, disort, disguise, obfuscate, or otherwise confuse. (Williamson 1985: 47).! ' & I partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole var der flere aktører involveret både fra det offentlige og det private. Der eksisterede således flere principal-agent relationer både mellem kommunen og de private parter, internt i kommunen, mellem kommunen og dennes repræsentanter, mellem de private parter og internt i disse organisationer. Fokus for denne projektrapport er den kommunen som principal overfor de private agenter, der var med i projekteringen og etableringen af skolen. Projektrapporten har derfor ikke fokus på de andre principal-agent relationer. Dette vil blive uddybet i Kapitel 6. 3 www.byggeevaluering.dk/object.php?obj=1670029&gsid=408372#partner 4 Williamson har lagt grunden til transaktionsomkostningsteorien. 5
( I dette kapitel redegøres der for metodevalg og metodiske overvejelser samt videnskabsteoretiske overvejelser. Først redegøres der for, hvorledes problemformuleringen operationaliseres i kraft af valgte underspørgsmål herunder, hvilken funktion de forskellige kapitler har for besvarelsen af problemformuleringen. Derefter argumenteres der for valg af teori, undersøgelsesdesign, empiri og behandlingen heraf, etiske overvejelser samt en diskussion af undersøgelsens validitet og reliabilitet. Til sidst belyses videnskabsteoretiske overvejelser for projektrapporten. ) Kapitel 1: Dette kapitel anskueliggør sigtet med projektrapporten og argumenterer for, hvorfor problemstillingen er relevant at undersøge. Kapitel 2: Dette kapitel indeholder vores metode. Kapitel 3: Dette kapitel medvirker til en besvarelse af 1. underspørgsmål: Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? Dette kapitel skal introducere partnerskabsbegrebet mellem offentlige og private parter samt give en forståelse af, hvad et partnerskab beror på. Dette er væsentligt, da partnerskabsbegrebet bliver brugt om flere former for samarbejde mellem det offentlige og private. Ligeledes er det væsentligt, at fremhæve de aspekter et partnerskab skal være baseret på, hvilket er centralt for problemstillingen. Yderligere fremhæves de fordele, der i litteraturen fremhæves i forhold til partnerskaber. Fordelene bidrager til at vise, hvad et partnerskab kan medføre, hvis samarbejdet fungerer. Kapitel 4: Kapitlet skal medvirke til en besvarelse af underspørgsmål 2: Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret? 6
Kapitlet skal således bidrage til en forståelse af vores empiriske udgangspunkt; etableringen af Hellerup Skole og dermed skabes et udgangspunkt for den senere analyse. Casen præsenteres på baggrund af dokumentarisk materiale og faktuelle aspekter fra interviewene med de centrale personer fra Hellerup Skole-projektet Kapitel 5: Dette kapitel skal bidrage til en besvarelse af underspørgsmål 3, som udgør vores teoretiske udgangspunkt: Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvorledes kan de imødekommes? Her præsenteres principal-agent teori, der er den valgte teori for projektrapporten. Der bliver belyst, hvordan opportunistisk adfærd kan opstå mellem en principal og en agent samt beskriver, hvorledes opportunistisk adfærd fra agentens side kan imødekommes. Transaktionsomkostningsteorien inddrages til at belyse opportunistisk adfærd. Transaktionsomkostningsteorien tilbyder således en forståelse af opportunistisk adfærd i principal-agent relationer, mens principal-agent teorien tilbyder en række redskaber til at reducere risikoen for, at der opstår opportunistisk adfærd. Derefter diskuteres teorien i forhold til partnerskaber, og hvorledes de redskaber, som principal agent teorien opstiller, konkret kan komme til udtryk i et partnerskab. Dette afsnit skal bidrage til at sætte partnerskabet ind i den teoretiske kontekst, og fungerer som udgangspunkt for analysen. Kapitel 6: Dette skal besvare vores underspørgsmål 4: Hvilke principal-agent relationer eksisterede ved etableringen af Hellerup Skole? Inden analysen af problemstillingen er det væsentligt at afklare, hvilken principal-agent relation der er vores fokus i forhold til etableringen af Hellerup Skole. Dette afsnit skal bidrage til at opstille den principal-agent relation, der er analyseenheden for vores problemstilling samt skitsere forskellige principal-agent relationer, der derudover eksisterede ved etableringen af Hellerup Skole. 7
Kapitel 7: Dette kapitel udgør vores analyse og er en besvarelse af underspørgsmål 5: Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Her inddrages den empiri vi har indsamlet på baggrund af vores teoretiske forståelse samt relevant dokumentarisk materiale. I første del af analysen vil der blive analyseret og diskuteret, om der ved etableringen af Hellerup Skole blev anvendt de redskaber som teorien opstiller for at imødekomme opportunistisk adfærd, og hvordan sammenhængen er mellem dette og partneringets grundlag. I den sammenhæng vurderes, hvilken betydning anvendelsen af redskaberne har haft for partneringet. I anden del af analysen vil projektets samarbejde, dialog, åbenhed og tillid blive analyseret og diskuteret. Denne analysedel skal bidrage til at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorledes partneringsprojektet har været baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Kapitel 8: Dette vil være konklusionen på projektrapporten og dermed besvarelsen af problemformuleringen. I følgende figur har vi illustreret, hvordan vi anvender henholdsvis teori og empiri til de enkelte arbejdsspørgsmål: 8
Teori Sikrede bygherre sig mod opportunistisk adfærd i partneringet omkring etableringen af Hellerup Skole, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Empiri Hvad karakteriserer partnerskaber, og hvad er partnerskaber baseret på? Materiale fra regeringen og fra litteraturen om partnerskaber Hvordan var partneringet ved etableringen af Hellerup Skole organiseret? Dokumentarisk materiale fra SKUB og faktuelle aspekter fra interviewene Det teoretiske udgangspunkt principalagent teori præsenteres og diskuteres i forhold til partnerskabets grundlag Hvilke problemer kan opstå i et samarbejde mellem en principal og en agent, og hvorledes kan de imødekommes? Principal-agent relation fra teorien vil hjælpe til at forstå relationerne mellem aktørerne i casen. Hvilke principal-agent relationer eksisterede der ved etableringen af Hellerup Skole? Dokumentarisk materiale fra SKUB og faktuelle ting fra interviewene Teori vil hjælpe os til at forstå vores empiri Hvilke redskaber har været anvendt ved etableringen af Hellerup Skole for at imødekomme opportunistisk adfærd, og var partneringet baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid? Bearbejdede kvalitative interview og relevant dokumentarisk materiale Konklussion Besvarelse af problemformuleringen 9
* Vi har valgt at anvende principal-agent teori til at undersøge vores problemstilling. Valg af teori er baseret på, at man kan karakterisere forholdet mellem kommunen og de private parter ved etableringen af Hellerup Skole, som en principal-agent relation. Det offentlige kan karakteriseres som principal og de private parter som agenter, idet det offentlige er afhængig af de private parters arbejdsindsats. Teorien belyser forskellige problemstillinger, der kan opstå i et principal-agent forhold på grund af risikoen for opportunistisk adfærd fra agenten. Vi har valgt teorien, da vi gerne vil undersøge om opportunistisk adfærd imødekommes, når der indgås et partnerskab der som udgangspunkt skal være baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Vi vil have fokus på opportunistisk adfærd. Dette kan opstå, idet principalen ikke kan overvåge agents adfærd, fordi der eksisterer asymmetrisk information mellem principalen og agenten. Til at belyse opportunistisk adfærd i principal-agent relationen inddrages transaktionsomkostningsteorien. Principal-agent teorien foreskriver, at der er forskellige måder, denne opportunistiske adfærd kan imødekommes på. Før teorien anvendes til, at undersøge problemstillingen diskuteres det teoretiske udgangspunkt i forhold til partnerskab. Ligeledes diskuteres, hvordan redskaberne, som principal agent teorien opstiller for at mindske risikoen for opportunistisk adfærd, konkret kan komme til udtryk i et partnerskab. Dermed bliver partnerskabet sat ind i den teoretiske kontekst før problemstillingen undersøges. Derved tages der udgangspunkt i principal-agent teorien, der suppleres af transaktionsomkostningsteorien til at belyse opportunistisk adfærd. Valg af en teori kan medføre en mere snæver tilgangsvinkel til en problemstilling end ved valg af flere. Det kan dog altid diskuteres, hvor mange teoretiske vinkler man kan belyse en problemstilling ud fra. Vi mener, at principal-agent teorien bidrager til at belyse den valgte problemstilling ud fra en bred tilgangsvinkel. Hermed menes, at teorien anser flere problemer, der kan opstå og flere måder at imødekomme disse på. Dette bidrager til at flere aspekter, der kan have indflydelse på problemstillingen, bliver taget op. Selvfølgelig er der også en begrænsning i 10
valg af teori, idet vi anlægger et vist individsyn. Principal-agent betragter individer som begrænset rationelle aktører. Det betyder, at individers kapacitet til at formulere og løse komplekse problemer er begrænset (Douma og Schreuder 1992: 104). Dermed begrænser vi os til at betragte problemstillingen fra dette individsyn.! +, Som det fremgår af ovenstående, har vi i kraft af principal-agent teorien en antagelse om, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd, der kan imødekommes med forskellige redskaber. Fokus er, om kommunen har forsøgt at undgå opportunistisk adfærd for dertil at undersøge, om partnerskabet beror på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Derfor har vi også fravalgt at undersøge partnerskabet på baggrund af teori om for eksempel samarbejde og tillid. Den valgte teori, principal-agent teorien, er en af to tilgange indenfor agency-teorien. Den anden tilgang betegnes positivist agent teori. Denne har ligesom principal-agent teorien fokus på at identificere situationer, hvor principalen og agenten kan have forskellige interesser. Begge tilgange fokuserer på de styringsmekanismer, der får agenten til arbejde i overensstemmelse med principalens målsætning i stedet for at handle i egeninteresse. Positivist tilgangen undersøger primært principal-agent relationen mellem ejer og manager i store offentlige organisationer (Eisenhardt 1989: 59). Derimod har principal-agent teorien et mere generelt fokus på principal-agent relationer (Eisenhardt 1989: 59-60). Grundet positivist agent teoriens fokus på ejer/manager relation er denne fravalgt til at undersøge problemstillingen eller supplere til dette. Der kunne også være blevet lagt et andet fokus på offenlige-private partnerskaber. Dette kunne være blevet lagt med en spilteoretisk vinkel. Spilteori lægger vægt på, at aktører lever i et samfund med andre aktører, der også handler. Resultatet af en aktørs handlinger er derfor afhængig af, hvordan andre handler samt forventningerne til andre aktørers handlen og vice versa. Spilteorien betragter individer som rationelle mennesker, der handler ud fra en vurdering af sandsynligheder og hvilke værdier alternative handlinger tilvejebringer. 11
Derfor er fokus, hvordan man kan forvente, at rationelle individer, der er afhængige af hinandens handlinger, og som opfatter hinanden som mere eller mindre rationelle, vil reagere. Teorien prøver at beskrive disse situationer og herudfra opstille løsninger for aktørerne i disse situationer (Pedersen 2000: 115-145). Spilteori skelner mellem forskellige typer spil, der kan foregå i interaktionen mellem mennesker og har fokus på at beskrive alle interaktive situationer (Pedersen 2000: 115-145, Aumann 1987: 460-478). Spilteori kunne have været anvendt til at undersøge den interaktion, der er mellem de forskellige parter i et partnerskab. Således kunne der være undersøgt, hvorledes parterne reagerer overfor hinanden, og hvorledes dette har indflydelse på, at partnerskabet er baseret på samarbejde, dialog, åbenhed og tillid. Her er det også en pointe, at partnerskaberne strækker sig over en længere tidsperiode, hvor der kan opstå flere spil (interaktioner) mellem parterne, hvilket kan påvirke hinanden. Dette er dog som nævnt fravalgt, fordi problemstillingen undersøges ud fra en anden vinkel. Valget af principal-agent teori er baseret på en undren over, at der kan opstå opportunistisk adfærd i en principal-agent relation, som der er i et partnerskab. Fokus har derfor ikke været den interaktion mellem aktører, som spilteorien beskæftiger sig med. # -. Til projektrapporten er valgt et casestudie, hvor formålet er at belyse teoretiske fænomener; imødekommelsen af opportunistisk adfærd i en real-life kontekst (Yin 1994: 13). Nærmere betegnet partneringet ved etableringen af Hellerup Skole. Casestudiet er valgt, da vi ønsker at undersøge vores case, forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole, i dens sociale kontekst. Dermed ønsker vi ikke at isolere den og at lukke eksterne faktorer ude. Derimod ønsker vi at forstå sammenhængen mellem forskellige faktorer, der kan have haft indflydelse på problemstillingen (de Vaus 2001: 231-234). Vi er opmærksomme på, at vi ikke kan isolere casen, så den kun undersøges i forhold til en specifik faktor som for eksempel tillid eller én af de teoretiske imødekommelser af opportunistisk adfærd. 12
Vores undersøgelse kan karakteriseres som et single-case holistic design. Vi har taget udgangspunkt i en enkelt case, der er imødekommelsen af opportunistisk adfærd i forhold til samarbejdet, dialog, åbenhed og tillid ved etableringen af Hellerup Skole. Det vil sige, at det er forholdene omkring principal-agent relationen, der har været analyseenheden og ikke primært kommunen eller de private parter. Vi har derved haft en enkel analyseenhed, som vi har undersøgt som en helhed. Fokus har været at undersøge de karakteristika, der er på helhedsniveauet (Yin 1994: 38-44). Det er vigtigt, at et casestudie har en teoretisk vinkel, ellers ville det have en lille værdi for større generalisering. I denne projektrapport anvendes et forklarende casestudie, idet vi ønskede at opnå en forståelse af forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole. Her testes principal-agent teori i forhold til et partnerskab. Med udgangspunkt i principal-agent teorien forventes det, at en case med bestemte karakteristika ville have et bestemt outcome. Ideen med at tage udgangspunkt i en teori er at se, om den fungerer i virkelige situationer (de Vaus 2001: 221-222, Yin 1994: 27). Vi har ikke ønsket at lave en statistisk generalisering til den bredere population. Derimod har vi valgt at foretage en teoretisk generalisering ved test af principal-agent teorien. Således har vi testet, hvad vores case kunne fortælle os om teorien. Derfor er vores case også valgt strategisk og ikke ud fra et forsøg på at finde en typisk case. Den er valgt, så den er en kritisk test af teorien (de Vaus: 237-241, 249, Yin 1994: 30-32, 38-41). Dette valg byggede på, at der i forhold til anvendelse af single-case designs er nogle forbehold, der skal tage højde for. Tages der udgangspunkt i logikken om gentagelse 5 repræsenterer en enkelt case kun en gentagelse og repræsenterer ikke nødvendigvis en rigtig test af teorien. Selvom en enkelt case kan fortælle os noget, kan flere gentagelser give mere sikkerhed i fundene. Det er dog ikke altid, man har et valg. Det kan være, der er begrænset adgang til cases, eller casen kan være så ekstrem, at man kun kan studere et enkelt eksempel. Robert 5 En logik der er grundlæggende for at kunne generalisere fra eksperimenter. Idet eksperimenter typisk ikke bruger repræsentative probability samples skaber de ikke basis for statistisk generalisering til en den bredere population. Ud fra logikken om gentagelser argumenteres der for eksperimenter, der ikke bruger repræsentative probability samples, kan benyttes til at sige noget mere generelt. Det er, hvis et eksperiment kan gentages igen og igen under de samme forhold og producere de samme resultater. Så kan man være sikker på, de vil kunne holde mere generelt (de Vaus 2001: 238). 13
Yin (1994) argumenterer for, at man i nogle tilfælde kan støtte sig til en enkelt kritisk test. Dette kan være passende, hvis man har en klar teori med velformulerede hypoteser, og man har en case, der lever op til alle teoriens krav. Ved brug af en enkelt kritisk test kan en teori testes, men med det forbehold at det er en enkel case, som man benytter. Det er således vigtigt, at vi har testet, hvad vores case kunne fortælle os om teorien (de Vaus 2001: 226-227, 240, Yin 1994: 36-40). Vi har som nævnt tidligere, i vores projektrapport valgt principal-agent teori, som fremstiller, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd fra agenten, og at dette kan imødekommes ved anvendelsen af forskellige redskaber af principalen. Det er disse forskellige hypoteser om, hvorledes opportunistisk adfærd kan imødekommes, vi ønsker at undersøge. Vi mener, at vi med denne teori opstiller nogle klare hypoteser om imødekommelsen af opportunistisk adfærd. Ligeledes mener vi, at vores case lever op til teoriens krav, da kommunen og de private aktører indgår i en principal-agent relation. Selvom partnerskabet mellem kommunen og de private aktører beror på at skabe fælles målsætninger, vil de forskellige parter gå ind i partnerskabet med forskellige målsætninger. Derved kan de karakteriseres som principal og agent med forskellige målsætninger. Desuden er vores case kritisk, idet vores empiriske udgangspunkt, partnering ved etablering af Hellerup Skole, er speciel. Etableringen af skolen var en af de første partneringprojekter i Danmark. I projektrapporten benyttes en deduktiv tilgang, idet der empirisk testes en teori. Teoriens logiske konsekvenser bliver således testet empirisk. Teorien, der er mindst sikker, er derved prøvet testet i lyset af empiriske data, der er mere sikker. Selvom empiriske data ikke står hævet over enhver tvivl, så betragter vi dem som mere sikre end teorien, der er antagelser. Er de empiriske data uforeneligt med teorien, fastholdes det mest sikre, som er de empiriske data (Gilje & Grimen 2002: 25-27). Vores undersøgelse indebærer også et deskriptivt aspekt, idet det ikke er muligt at opnå en god forklaring af casen uden. Selvom et casestudie undersøger en case i sin helhed, så betyder det ikke, at casestudiet indeholder alt omkring casen. Her er teorier også vigtige, 14
hvad enten de benyttes implicit eller eksplicit (de Vaus 2001: 221-225). Vi har igennem opgaven fokuseret på, at der i en principal-agent relation kan opstå opportunistisk adfærd, hvilket er viden, der stammer fra principal-agent teorien. Vi har således valgt og organiseret, hvilke aspekter vi ville beskrive i forhold til vores case ud fra teoretiske antagelser om, hvad der er vigtigt i forhold til denne case. Derved har vi også fortolket, hvad der er relevant i forhold til casen. $ " Vores undersøgelse beror på et retrospektivt design, hvor vi samler information om forholdene omkring partneringet ved etableringen af Hellerup Skole for en vis tidsperiode. Vi fokuserer på forholdene omkring partneringet tilbage til, da det første udbud blev fremlagt i 2000 til skolen stod færdig i august 2002 (www.hellerupskole.dk). Vi har anvendt dokumentarisk materiale og forskningsinterview til at undersøge problemstillingen. I praksis startede vi med at indsamle dokumentarisk materiale. Dette var vigtigt for at skabe et billede af forholdene omkring partnerskabet. Desuden blev det benyttet som et udgangspunkt til interviewene og i den senere analyse. Ligeledes var det vigtigt i forhold til, hvilke personer det var relevant at interviewe. Det drejer sig konkret om forskelligt materiale fra SKUBs hjemmeside og den tilknyttede partnerportal, hvor materiale omkring SKUB-projekterne ligger. Vi har ligeledes valgt at anvende et kvalitativt forskningsinterview til at undersøge problemstillingen. Ved kvalitative forskningsinterviews er det ofte nemmere at komme ud over det faktuelle og indtil essensen af fænomenet (Kvale 1997: 40-46). Vi har benyttet kvalitative forskningsinterviews med de vigtigste implicerede personer fra kommunen og nogle af de private aktører. Der har dermed været fokus på at forstå de interviewedes personlige oplevelser af problemstillingen. Dette bidrager dermed til at få en nuanceret forståelse af problemstillingen idet: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af 15
meningen med det beskrevne fænomen. (Kvale 1997: 41). Hvilket også indsamlingen af interviews fra flere implicerede aktører bidrager til. De personer, vi har valgt at interviewe, er: Jens Guldbæk, direktør for SKUB 6 Henrik Olsson, NCC a/s Peter Boris Damsgaard, projektkoordinator og bygherrerådgiver Ulrik Dybro, Arkitektgruppen aarhus a/s Anker Mikkelsen, skoleinspektør Jens Guldbæk blev valgt, da han var direktør for SKUB i perioden, hvor Hellerup Skole blev etableret. Han havde derfor det overordnede ansvar for byggeriet fra bygherres side. Derved kunne han bidrage med information om projektet fra sin funktion som den ansvarlige fra bygherres side. Peter Boris Damsgaard er valgt, da han både var projektkoordinator og bygherrerådgiver. Derved kunne han bidrage med en forståelse af problemstillingen i forhold til den daglige gennemførsel af projektet. Desuden repræsenterede han bygherre i projektet, idet han var bygherrerådgiver og har derfor en indsigt i projektet fra bygherres side. Fra de private parter har vi valgt at interviewe repræsentanter fra entreprenøren og totalrådgiveren. Henrik Olsson fra entreprenøren NCC havde det overordnede ansvar i forhold til projektet for NCC. Ulrik Dybro stod for den daglige gennemførsel af projektet for Arkitektgruppen aarhus a/s. Begge har kunnet give et indblik i, hvordan de private parter har oplevet partneringet. Anker Mikkelsen blev valgt ud fra overvejelser om, at han var brugerrepræsentant og skoleinspektør. Derfor havde han indsigt i principal-agent relationen set udefra, idet han ikke selv indgår i denne. Ved interviewet med Jens Guldbæk deltog Niels Alstrup også. 6 SKUB er en uafhængig organisation under Gentofte Kommune, som dermed repræsenterer bygherreside i partneringet ved etableringen af Hellerup Skole 16
Han var tilknyttet SKUB under projektet, men ikke direkte i forhold til etableringen af Hellerup Skole. Alstrup kunne bidrage med information om partnering, men ikke præcis om den valgte problemstilling. Det ville have tilvejebragt yderligere validitet til projektet, hvis vi havde haft flere aktørers indblik i problemstillingen samt, hvis vi også havde foretaget interview med personer fra de to ingeniørfirmaer. Dette mener vi, at have taget højde for ved at vælge repræsentanter fra de to private hovedaktører i partneringet. Ligeledes opvejes det ved, at de valgte personer har stor viden til problemstillingen samt, at de komplimenterer hinanden godt og derved skabe et indblik i problemstillingen fra flere uafhængige synsvinkler. De blev også brugt til at tjekke validiteten af hinandens informationer. Ved interviewet med Jens Guldbæk deltog Niels Alstrup, og der var derved to personer tilstede. Dette var ikke intensionen. Det kan være problematisk at interviewe to personer samtidig, da de kan blive præget af hinandens udsagn. Dette viste sig ikke at være tilfældet, da der var flere steder, hvor de to personer ikke var enige. To af interviewene blev foretaget som telefoninterview, hvilket kan være problematisk, da man ikke kan se deres reaktion på spørgsmålene og derefter tage højde for det. Dette forsøgte vi at afhjælpe ved at vurdere ud fra, hvordan de svarede, og de pauser de holdt. Der er desuden blevet anvendt faktuelle oplysninger fra interviewene i forhold til at få et indblik i etableringen af Hellerup Skole. Dermed er dele af interviewene blevet anvendt som informantinterview. Det optimale ville have været, at have foretaget informantinterview før vi undersøgte problemstillingen ved forskningsinterview. Dette var desværre ikke muligt på grund af ressourcer og tid. Vi mener dog ikke, at dette medførte et problem, da der ikke fremkom aspekter i interviewene, som skabte problemer for vores opfattelse af casen og dermed problemstillingen. Dog fik vi ny viden ved det første interview med Peter Boris Damsgaard, som ændrede vores opfattelse af, hvilke kontrakter de private parter havde med kommunen. Dette blev herefter taget med i de andre interview, hvori informationerne i øvrigt blev bekræftet. I selve interviewet med Peter Boris Damsgaard skabte det ikke problemer, da vi stadig fik dækket vores problemstilling i 17
interviewet med ham ved at spørge ind til problemstillingen på baggrund af de nye oplysninger. $ /,0 Interviewene er udarbejdet som semistrukturerede interview. Denne form giver anledning til at stille overordnede spørgsmål om emner, der er væsentlige for problemstillingen, hvortil der er mulighed for at være fleksibel og lydhør for særtræk og overraskende svarspor. Dette giver mulighed for at komme dybere ned i emnet. Til hvert af interview er der udarbejdet en interviewguide. Disse har været en løst struktureret rettesnor for samtalerne. Interviewguiden var udarbejdet for at få afdækket problemstillingen. Det første interview der blev foretaget bidrog til yderligere kendskab til problemstillingen, hvilket indgik i udarbejdelsen af de sidste fire interviewguides (vi anvendte den samme interviewguide ved interviewene med de to private parter). De refleksioner, vi er nået frem til i arbejdet med teorien, har ligeledes været rettesnor for interviewguidene. Denne undersøgelses operationalisering bliver således blandt andet udgjort af interviewguidene. I næste afsnit præsenteres overvejelser omkring interviewsituationen, hvilke er vigtige i forhold til, hvorledes udførelsen af interviewene forløber. Derfor gør nogle af forholdene sig også gældende for interviewguidene og har været med i betragtningerne ved udarbejdelsen af interviewguidene; letforståelige spørgsmål, forskellige typer spørgsmål kan benyttes forskelligt og korrekt anvendelse af ledende spørgsmål. Af bilag 1 fremgår fire skemaer, hvor spørgsmålene til de fem interviews fremgår samt det teoretisk udgangspunkt for de spørgsmål, som har et sådant. Parenteserne indeholder opfølgende spørgsmål, der skulle stilles, hvis det var nødvendigt med en uddybning. Spørgsmålene er udtryk for en forenkling af teorien udformet som konkrete spørgsmål. Vi har benyttet de svar, vi har fået i interviewene bredt, således at det ikke kun er selve svaret på de spørgsmål, der relaterer sig til de enkelte imødekommelser og partnerskabets grundlag, der indgår som analyseenhed for undersøgelsen 7. Dette hænger sammen med, at der i de fleste tilfælde er tale om åbne spørgsmål. 7 Jf. afsnittet om Bearbejdelsen af interviewene. 18
Der har ved operationaliseringen af monitoring fra teorien været et forkert fokus. Vi har haft den indgangsvinkel, at de værktøjer, der er angivet i samarbejdsaftalen, kunne bruges til at undersøge, hvordan og om der er blevet overvåget. De værktøjer, der er opstillet, er ansvarsfordeling i forhold til, hvis der opstår problemer med tid og arbejdsområder samt, hvordan uoverensstemmelser skulle løses. Derfor har fokus på værktøjerne under interviewene ikke bidraget til et indblik i overvågning i forhold til problemstillingen. Der har ved operationaliseringen af overvågning været stillet andre spørgsmål, der kunne skabe et indblik i dette. Ligeledes har vi anvendt interviewene bredt og fik derved dækket problemstillingen yderligere. Derfor har det ikke haft betydning. De stillede spørgsmål har derimod bidraget til indblik i andre aspekter af analysen. $,0 Ved udførelsen af interviewene startede vi med en briefing, hvor vi beskrev situationen for de interviewede. Briefingen blev opfulgt af en række faktuelle spørgsmål, hvormed det primært var tilsigtet at skabe en behagelig atmosfære og få respondenten i gang med at snakke ; altså at få respondenten til at føle sig som en del af en samtale og for at vække hukommelsen. Vi var som nævnt opmærksomme på at stille letforståelige spørgsmål og havde gjort os klart, hvilke forskellige typer spørgsmål vi kunne stille, og hvad de kunne benyttes til. I nogle tilfælde lykkedes det os ikke at få stillet helt klare spørgsmål, hvilket betød vi blev nødt til at uddybe, hvad vi mente med spørgsmålet. Vi var under interviewene opmærksomme på ikke at stille ledende spørgsmål, idet spørgsmål af ledende karakter kan sænke en undersøgelses validitet. Det skal dog påpeges, at ledende spørgsmål ved korrekt anvendelse kan fungere som en kontrol af reliabiliteten af tidligere angivet svar samt som en verificering af en interviewers fortolkninger. Vi var under interviewet opmærksomme på at spørge ind til de meninger interviewpersonerne udtrykte, så vi fik klarhed over, om vi havde forstået det, de sagde korrekt. Dette blev i nogle tilfælde gjort ved anvendelse af ledende spørgsmål og havde til formål at få verificeret vores fortolkninger af interviewpersonens svar, eliminere flertydige udsagn samt for at få et mere pålideligt 19
udgangspunkt til senere. I den sammenhæng forsøgte vi ikke at tage alt, hvad der blev sagt som pålydende, men stillede kritiske spørgsmål for at efterprøve pålideligheden og gyldigheden af det, den interviewede fortalte. Generelt var vi opmærksomme på at få uddybet udsagn, der var relevante for problemstillingen. Udbyttet ved at anvende opfølgende eller uddybende spørgsmål er yderligere forøget i vores undersøgelse, idet der i hver interviewsituation har været to interviewere tilstede. Interviewerens opgave var at forestå interviewet, mens sekundærintervieweren har taget sig af det tekniske samt undervejs spurgt ind til de dele af interviewpersonernes svar, der kunne uddybes yderligere 8. $,0 Efter vi havde foretaget interviewene, transskriberede vi de optagede interview. Disse er vedlagt som bilag 2-6. Forud for transskriberingen opstillede vi en række transskriberingsregler. Således er interviewene udskrevet efter samme regler. De er blevet udskrevet, så alt, der bliver sagt, er kommet med og ikke blevet omformet til mere formel skriftlig stil. Vi har medtaget pauser, hvilke er angivet med tre prikker 9. Grunden til at vi forud for interviewene opstillede nogle transskriberingsregler skyldtes, at transskriberinger er af fortolkningsmæssig karakter (Kvale 1997: 164-65). Endvidere er disse regler relevante, idet interviewene transskriberes af fire forskellige personer, hvorved undladelse af regler kunne medføre, at interviewene blev transskriberedes efter forskellige kriterier. Dog kan anvendelse af regler ikke fuldstændig udelukke muligheden for, at der undervejs i transskriberingen er blevet foretaget subjektive vurderinger, som kan have betydning for reliabiliteten af transskriberingerne. Som følge heraf er der således blevet foretaget en kontrol af reliabiliteten i interviewene. 8 Hvad angik de to telefoninterview var der også to interviewpersoner til stede. Her havde den person, der ikke interviewede til opgave at sørge for det tekniske og hjælpe den der interviewede, ved stikord på papir, med at få relevante aspekter uddybet. Interviewpersonerne blev spurgt om det var i orden med den anden persons tilstedeværelse. 9 I tilfælde af, at der har været støj på båndet eller andet, hvor det ikke har kunne høres, hvad der er blevet sagt, er det blevet angivet med: ( ). 20
$!,0 I bearbejdelsen af interviewene foretog vi en delvis meningskondensering med henblik på, at benytte dette til analysen (Kvale 1997: 190-194). Her blev de interviewedes udtrykte meninger sammen til korte formulerede sætninger. I praksis læste vi først hvert interview igennem hver for sig, for at opnå en fornemmelse af deres helhed. Derefter bestemte vi forskellige enheder, hvor det, der blev udtrykt, blev bestemt ud fra dets betydning, således som det udtrykkes af interviewpersonen. Som det tredje tilføjede vi det tema, der var karakteristisk for disse enheder i forhold til den teori, vi arbejdede med, så enkelt og overskueligt som muligt. Vi forsøgte at læse interviewpersonens svar så fordomsfrit som muligt og tematiserede udsagnene ud fra interviewpersonens synspunkt og vores forståelse heraf. Derefter knyttede vi de vigtigste temaer i interviewet sammen som helhed. Derved blev de udtrykte betydninger kondenseret sammen i mere og mere essentielle betydninger. Dermed mener vi, at der er forekommet en effektiv bearbejdelse af interviewene og en indfangelse af de vigtige betydninger, interviewpersonerne tillægger forskellige aspekter. 1 2,, Da en interviewundersøgelse er et moralsk foretagende, og er det nødvendigt at overveje de eventuelle tilhørende implikationer, der kan opstå. Alle interviewede er blevet spurgt om, det er i orden, vi anvender deres navn i projektrapporten, og om den må gøres offentligt tilgængelig på universitetsbiblioteket. Dette var der ingen indvendinger imod. I den sammenhæng var der dog fra to af personerne et ønske om at læse transskriberingen af deres interview, inden vi anvendte dem, hvilket de naturligvis fik mulighed for. De havde ingen kommentarer til udskrivningen af dem. De etiske overvejelser, der er forbundet med verificering, er forskernes etiske ansvar for at rapportere viden, der er så sikret og verificeret som muligt (Kvale 1997: 115-128). Dette 21
mener vi at have gjort, hvilket gerne skulle fremgå af vores metodiske diskussioner i dette afsnit. 3 * I det følgende gennemgås overvejelser om tre aspekter ved vores undersøgelse: reliabilitet, intern validitet og ekstern validitet. 3 4 Reliabilitet vedrører, om undersøgelsen kan være konsistent over tid. Det vil sige, at en gentagelse af undersøgelsen ville frembringe samme resultat. Der må altså ikke være sket tilfældige målefejl ved udførelsen af undersøgelsen (Kvale 1997: 231). Vi har taget højde for de aspekter, der kan medføre en lav reliabilitet for vores undersøgelse. Af vores afsnit om udførelsen af interviewene fremgår det, at vi har været opmærksomme på at stille letforståelige spørgsmål. Dette lykkedes som nævnt ikke i alle tilfælde, men vi mener, at interviewpersonen forstod spørgsmålene rigtigt, da vi uddybede dem. Ligeledes var vi opmærksomme på ikke at lægge ud med at stille ledende spørgsmål. Vi har dog benyttet et par ledende spørgsmål i interviewene. Det kan derved diskuteres, om vi har lagt ord i munden på respondenterne. Det er derfor med i vores overvejelser i analysen, hvor vi tillægger det mindre betydning. Derudover forsøgte vi under interviewene at afklare de meninger, der var relevante for projektet ved at eliminere de flertydige udsagn. Desuden mener vi, de andre overvejelser, der fremgår i Udførslen af interviewene og under Transskriberingen af interviewene, har medvirket til en god reliabilitet i vores undersøgelse. 3 /, Den interne validitet omhandler, hvorvidt det der ønskes undersøgt, i realiteten er det, som er blevet undersøgt. Ligeledes er det vigtigt, i hvor stor udstrækning forskningsdesignet sætter en i stand til at drage utvetydige konklusioner fra resultaterne. Vi har løbende igennem projektet valideret de ting, vi har foretaget os. 22
Først har vi overvejet, hvorledes vores viden om casen og vores logik i slutningen fra dette til undersøgelsens forskningsspørgsmål er (Kvale 1997: 225-246). Vi mener, at vores viden på området omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole har været omfangsrigt, da det bygger på både empirisk og teoretisk viden. Derved mener vi, at vores viden på området har ført til en logisk slutning i vores problemformulering. Vi har desuden overvejet, om vores valg af undersøgelsesdesign og de anvendte metoder er hensigtsmæssige i forhold til undersøgelsens genstand og formål (Kvale 1997: 225-246). Vi mener, at vi har valgt et design, som vi har argumenteret for i afsnittet om singlecase studie, er hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsens formål. Der kan ligge nogle problemer i, at vores undersøgelse er retrospektiv, idet der kan være problemer med tab af beviser, rekonstruktioner af datiden i lyset af nutiden, og der kan tages fejl af, hvilken rækkefølge begivenheder finder sted (de Vaus 2001: 227-228, 236). Der kan hermed være et problem i, at vi foretog interviewene med personerne tre år efter endt partnerskab, idet personerne således kan have fået processen på afstand, og derved kan opfatte den mere positivt, end den reelt var. Derimod kan det også have bidraget til, at de har fået en mere konstruktiv tilgang til processen og bedre kan evaluere processen, hvilket vi også syntes var tilfældet, da vi interviewede personerne. Det blev forsøgt imødekommet ved, at der blev spurgt ind til faktuelle aspekter omkring projektet i starten af interviewene, hvilket skulle hjælpe med, at få interviewpersonen til at huske tilbage. Desuden er dette forsøgt afhjulpet ved også at anvende dokumentarisk materiale. Således bidrager det til at højne den interne validitet. Det dokumentariske materiale skitserer casen, og det kvalitative forskningsinterview er med til at udfylde de huller, der har været og bidraget til yderligere dybde i afdækningen af casen. Derudover bidrager valget af interviewpersoner fra både kommunen og de private aktører til dette. Således skabes der et indblik i casen fra flere perspektiver. Her er det også væsentligt, at personerne i kommunen og fra de private aktører er valgt ud fra deres tilknytning til partnerskabet jf. diskussion om dette i afsnittet Dataindsamling og kilder. 23
Det optimale ville dog have været at have haft mulighed for at lave en triangulering af kilder, hvor man kombinerede de to valgte kilder med f.eks. deltagelsesobservationer til møder mellem parterne omkring etableringen af skolen eller kvantitative metoder. Dette har ikke været muligt grundet at projektet er afsluttet samt tids- og ressourcerammen. Vi har forsøgt at opnå validitet i selve interviewene. På grund af at interviewene er subjektive informationer, er interviewpersonernes troværdighed løbende blevet overvejet, for at opnå validitet i selve interviewene. Dette har vi gjort under interviewet ved at spørge ind til meningen med det, der bliver sagt, og vi har løbende kontrolleret dette i forhold til de indsamlede informationer (Kvale 1997: 225-246). Til dette knytter sig også diskussionen om anvendelse af ledende spørgsmål. Andre aspekter, der er væsentlige for den interne validitet, er overvejelser om transskriberingen og bearbejdelsen af interviewene. I afsnittene om disse fremgår det, at vi mener, de er foretaget, så vi har en gyldig oversættelse fra mundtligt til skriftligt sprog og en gyldig bearbejdelse af interviewene. I forhold til intern validitet er analysen, og den indsigt vi har forsøgt at opnå om problemstillingen, vigtig. Dette har vi diskuteret tidligere i forhold til operationaliseringen af teorien ned til konkrete spørgsmål i interviewguidene. 3 2, Ekstern validitet omhandler, i hvilken udstrækning det opnåede resultat kan generaliseres ud over den specifikke undersøgelse. Denne diskussion lægger sig op ad den tidligere diskussion om single-case design. Ved brug af en enkelt kritisk test kan man prøve at teste en teori, men dette skal tages med forbehold. Her er det er vigtigt at huske, at vi tester, hvad vores case kan fortælle os om teorien (de Vaus 2001: 226-227, 240, Yin 1994: 36-40). Som vi argumenterede for tidligere er vores case en enkelt kritisk case. Vi kan på den baggrund godt prøve at komme frem til en test af den teori, som vi har udvalgt, med de forbehold der er hertil. I den forlængelse er diskussionen om, at vi ikke har inddraget alle 24
private parter i analysen og kun en person fra hver part. Dette forhold kan dog opvejes ved, at valget af interviewpersoner er foretaget ud fra overvejelser, der bidrager til en god og så vidt muligt dybdegående forståelse af casen. Dette mener vi, at vi har gjort, som det fremgår af vores overvejelser i afsnittet om Dataindsamling og kilder. Ligeledes har vores dokumentariske materiale bidraget til en god forståelse af casen. Dette ændrer dog ikke på det forhold, at vi har en enkelt kritisk case og ikke har flere interviewpersoner til at teste teorien ud fra. Derfor skal selve testen tages med forbehold. 5 *,, Vores metodologiske udgangspunkt er en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, og det har dette afsnit til hensigt at belyse. Vores udgangspunkt er derved disse to videnskabsteoretiske retninger som, vi mener, supplerer hinanden. I det følgende redegøres for nogle af de videnskabsteoretiske forhold, der medfører, at vi betragter vores tilgang som fænomenologisk-hermeneutisk. 5 " & Anvendelsen af den fænomenologiske tilgang udspringer af ønsket om at undersøge problemstillingen med kvalitative forskningsinterviews med de vigtigste implicerede personer. Dermed er der indhentet beskrivelser af fænomenet, der undersøges; forholdene omkring principal-agent relationen ved bygningen af Hellerup Skole, ud fra den interviewedes daglige livsverden. Fænomenologien tager udgangspunkt i at forstå fænomenet ud fra den interviewedes egne perspektiver og beskrivelse af verden, og har derved fokus på livsverdenen. Forudsætningen for dette er, at virkeligheden er, hvad mennesker opfatter den som. Den fænomenologiske metode tager udgangspunkt i at beskrive det, der undersøges, så præcist som muligt og ikke forklare eller fortolke. Ligeledes beror fænomenologien på fænomenologisk reduktion, hvor forudsætninger forsøges at sættes i baggrunden, for derved at nå frem til en fordomsfri beskrivelse af fænomenet. Det skal dog nævnes, at dette ikke indebærer et fuldstændigt fravær af forudsætninger, men nærmere en kritisk analyse af ens egne forudsætninger (Kvale 1997: 61-64). 25
Det fænomenologiske aspekt fremgår desuden i udformningen af de anvendte interviewguides, hvor spørgsmålene er forsøgt udformet uden ledende spørgsmål, således der er forsøgt ikke have en forudindtaget mening om, hvorledes interviewpersonerne tolker de forskellige aspekter. Derved er der taget udgangspunkt i det, som interviewpersonerne har beskrevet samt, hvilken kontekst de har befundet sig i; deres funktion i forhold til etableringen af skolen. Vi er ikke af den opfattelse, at det er muligt at fralægge os den viden, vi allerede har på området. Således har vi haft en viden og en opfattelse af, hvordan forholdene omkring principal-agent relationen ved etableringen af Hellerup Skole har været. Dette hænger sammen med vores forståelse af det dokumentariske materiale om casen, det teoretiske udgangspunkt samt aspekterne for, hvad et partnerskab skal bygge på. Vi har derimod forsøgt, ligesom det fremkommer ved fænomenologisk reduktion, at stille så åbne og ikke ledende spørgsmål som muligt i interviewene og under selve interviewene forsøgt at lytte så fordomsfrit som muligt. Det fænomenologiske aspekt viser sig også af vores transskribering og analysemetode. Ved transskriberingen har vi ikke omskrevet de interviewedes udsagn, og vi har derved forsøgt, så vidt det er muligt, ikke at fortolke på udsagnene under transskriberingen. 10 Desuden er meningskondensering en fænomenologisk metode. Her har vi forsøgt at læse interviewpersonens svar så fordomsfrit som muligt og tematisere udsagnene ud fra interviewpersonens synspunkt, sådan som vi havde forstået det. 11 5 " Den hermeneutiske tilgang blev anvendt ved analysen af den tilegnede empiriske viden, da det er nødvendigt at sætte dele af den indsamlede empiri i forhold til hinanden og i forhold til teori. Hermeneutik er en fortolkningsorienteret og fortolkningsbaseret tilgang. Her studeres og fortolkes tekster og formålet er at nå frem til en gyldig og almen forståelse af en teksts betydning. Begrebet tekster omhandler i denne forbindelse også handling. Således studeres menneskets handlinger også ligesom tekster studeres. Dette er med henblik på at 10 Jf. afsnit om Transskribering af interviewene. 11 Jf. afsnit om Bearbejdelsen af interviewene. 26