KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

KULTUR K&MMUNIKATION BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommunikation for Bornholms Regionskommune Februar 2006

KOLOFON Opdragsgiver Fritid og Kultur Bornholms Regionskommune Ullasvej 8 3700 Rønne tel 5692 0000 www.brk.dk Udarbejdet for Bornholms Regionskommune af Kultur & Kommunikation Flemming Madsen & Astrid la Cour Topasgangen 16 2300 København S tel 7020 1402 fax 3284 4826 www.kulkom.dk Dette er en del af en samlet rapport. Du finder talmateriale og analyse, som ligger bag dette forslag i dokumenterne, nævnt nedenfor. Projektet Bornholm i Kultur- og Oplevelsesøkonomien er igangsat af de daværende udvalg for Fritid og Kultur samt Erhverv og Arbejdsmarked i Bornholms Regionskommune. Projektet indeholder følgende elementer: 1. Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta? Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har kortlagt udviklingen i beskæftigelse og nyetablering af virksomheder indenfor oplevelseserhverv, turisme og kreative brancher. Endvidere har vi set på øens træ- og metalbrancher og undersøgt mulighederne for, hvordan kreativt indhold, design, strategier og markedsudvikling kan bidrage til vækst og innovation indenfor fremstillingsindustrier og håndværk. 2. Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien strategisk rapport. De overordnede strategier, som foreslås er: Bornholm skal konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse Bornholm skal styrke positionen som øen for kreative mennesker og virksomheder Bornholm skal udvikle sig gennem netværk, såvel indadtil som udadtil 3. Projektforslag Der er udviklet fem projektforslag: Tempelridderne på Bornholm. Udvikling af oplevelsesturisme. Bornholms kulturinstitutioner og attraktioner i kultur- og oplevelsesøkonomien. Kortlægning af institutioner og attraktioners betydning og potentiale for vækst og udvikling på Bornholm. Bornholms kreative potentiale. Udvikling af bosætning og nyetablering på Bornholm Bornholmske DesignSmede. Et vækst og innovationsprojekt for den bornholmske smede- og maskinbranche Innovative møder. Udvikling af erhvervsturismen på Bornholm Projektforslag, kortlægning og strategisk rapport kan fås ved henvendelse til: Fritid og Kultur Erik Lindblad tel. 5692 1363 mobil 6026 1363 erik.lindblad@brk.dk Kommerciel udnyttelse af modeller og tekster er ikke tilladt. Citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Ansvar for alle tekster i nærværende forslag er alene Kultur K&mmunikations.

BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN EN RAPPORT OM BORNHOLMS MULIGHEDER FOR AT SKABE VÆKST MED UDGANGSPUNKT I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMI

INDHOLDSFORTEGNELSE KORT RESUME 7 1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 8 1.1 UDFORDRINGER 8 1.2 FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG 8 1.3 STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER 9 1.4 GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN 10 1.5 OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFALINGER 11 1.6 KREATIVE RAMMEBETINGELSER 12 1.7 OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES. 16 1.7.1 Aktivitetsoversigt 16 1.7.2 Team 16 1.7.3 Vægten mellem analyse, strategisk hovedrapport og projektforslag 16 2. STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS 17 2.1 OPLEVELSESØKONOMI SOM MEGATREND 17 2.1.1 Det senmoderne samfund 19 2.1.2 Øget kulturforbrug 20 2.1.3 Kultur, oplevelse og turisme 21 2.1.4 Vækst i de kreative brancher 22 2.2 OPLEVELSESØKONOMIENS REGIONALE DIMENSIONER 23 2.2.1 Eventen som kulturel dynamo for vækst 24 2.2.2 Vækst udenfor metropolområder Micropolis og Agurbia 26 2.2.3 Viden flytter ud 26 2.3 BOSÆTNING, MENNESKER OG SOCIAL KAPITAL 27 2.3.1 En tur til Florida. 27 2.3.2 Den kreative klasse i Danmark 28 2.3.3 En strukturel indsats. 29 2.3.4 Netværk og social kapital som rammebetingelser 29 2.4 DE GLOBALE ERHVERVSSTRUKTURER UNDER FORANDRING 30 2.4.1 Produktionsarbejdspladser forsvinder 31 2.4.2 Klynge som regional erhvervsstrategi 32 2.5 OPLEVELSESØKONOMI SOM VIDENSERVICE & INNOVATIONSKRAFT 33 2.5.1 Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? 33 2.5.2 Kunst, kultur og kreativt indhold som innovationsmotor 34 2.5.3 Kunst og kultur som del af videnservice & innovationssystem 37 2.5.4 De kreative kompetencer 38 04 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

3. BORNHOLM I DAG 39 3.1 KVANTITATIVE FACTS 39 3.1.1 Turisme på Bornholm 39 3.1.2 De kreative brancher på Bornholm 40 3.1.3 Hvor stærkt står Bornholm i den danske oplevelsesøkonomi? 41 3.1.4 Eksempler på andre brancher 42 3.1.5 Hvilke brancher er væsentlige for oplevelsesøkonomien på Bornholm? 42 3.2 SYNERGIER MED ØVRIGE PROJEKTER 44 4. SWOT-ANALYSE OG CENTRALE TEMAER 55 4.1 STYRKER 57 4.2 SVAGHEDER 58 4.3 MULIGHEDER 58 4.4 TRUSLER 59 4.5 NOGLE CENTRALE TEMAER 60 5. AKTIVITETS- OG DELTAGEROVERSIGTER 62 KILDER 68 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 05

BORNHOLM ER DET STED I DANMARK MED FLEST KUNSTHÅNDVÆRKERE PR. KVADRATKILOMETER. GRØNBECHS GÅRD DANNER EN UNIK RAMME OM DE MANGE KUNSTNERISKE UDTRYK. 06 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

KORT RESUMÉ Bornholm har en styrkeposition inden for oplevelsesøkonomi og særligt de kreative erhverv. Disse brancher skaber mange nye virksomheder og arbejdspladser og er et dynamisk element i øens erhvervsstruktur. Vi foreslår, at denne styrke udnyttes og udbygges yderligere gennem en række initiativer og projekter, som skal fremme bosætning og nyetablering inden for de kreative brancher. Vigtige rammebetingelser. Kreativitet, kunst og kultur er endvidere vigtige rammebetingelser for at skabe øget bosætning og turisme, men også for at tilføre øens øvrige sektorer innovationskraft i form af kreativt indhold, design og identitet. Udviklingen kan styrkes gennem en netværksdrevet og projektorienteret indsats, der opbygger samarbejder, sikrer videndeling og udbygger sociale relationer mellem øens kreative ressourcer, personer, virksomheder, institutioner og attraktioner og det øvrige erhvervsliv. Vi foreslår strategierne udmøntet gennem fem projekter Bornholms Kreative Potentiale Bornholms Kulturinstitutioner Rammeskabende og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien Innovative Møder Tempelridderne på Bornholm Innovationsprojekter Bornholmske DesignSmede I det følgende redegøres for strategierne. Projekterne er beskrevet særskilt. Kortlægningen af den bornholmske oplevelsesøkonomi er foretaget i samarbejde med Center for Regional og Turismeforskning og foreligger ligeledes som selvstændigt dokument. Februar 2006 Kultur K&mmunikation BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 07

1. SAMMENFATNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 UDFORDRINGER Bornholm er midt i en omstillingsproces fra en økonomi præget af landbrug, fiskeri og industri, til en service-, videns- og oplevelsesøkonomi. BORNHOLM ER PÅ VEJ IND I EN ØKONOMI, SOM SKAL BÆRES AF SERVICE, VIDEN OG OPLEVELSER. I denne omstillingsproces står Bornholm overfor en række udfordringer, som er beskrevet i rapporten Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Vækstforum 2005, udarbejdet af Copenhagen Economics: Faldende befolkningstal og beskæftigelse igennem en længere periode. Lav indtjening og lønniveau generelt. Svage præstationer inden for iværksætteri. Svage rammebetingelser for udviklingen af menneskelige ressourcer i form af få uddannelsespladser. Med hensyn til bornholmske styrkepositioner peger rapporten på, at den bornholmske beskæftigelse inden for turisme, metalbrancher og fødevarer ligger højt i forhold til øens andel af den samlede arbejdsstyrke i øvrigt. UDFORDRINGERNE ER STORE. Center for Regional og Turismeforskning inddrager ud over udvikling i arbejdsmarked og befolkning også de globale tendenser og de regionale relationer i sin rapport, Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, udarbejdet for Bornholms Regionskommune i 2004. Rapporten foreslår tre udviklingsstrategier for Bornholm: Den attraktive region (natur og rekreative ressourcer udnyttes bedre) Den innovative region (styrkelse af vidensniveau, produktudvikling og iværksætteri) Bornholms regionale integration (udbygge positionen i Østersø-, Øresund- og Hovedstadsregionerne) Disse to rapporter har udgjort en vigtig del af vidensgrundlaget for vort arbejde. 1.2 FOKUS OG DIFFERENTIERING NØDVENDIG Vi har fundet det hensigtsmæssigt at supplere analyserne med en mere specifik kortlægning, Bornholm i oplevel- 08 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

sesøkonomien hvad er fakta?, som er tilrettelagt i samarbejde med og udført af Center for Regional og Turismeforskning. Denne rapport viser blandt andet at: Andelen af privat beskæftigede i oplevelsesøkonomien er 24% på Bornholm mod 12% i landet som helhed. Øens kreative erhverv har en meget høj iværksættergrad. De kreative erhverv er en spire med en beskæftigelse lige under niveauet for metalbranchen. Turismen skaber en stor værditilvækst for tilgrænsende sektorer, f.eks. privat service. Fremgangen i indtjening inden for fødevarer, skyldes de mindre (kreative) producenter. DE KREATIVE BRANCHER BESKÆFTIGER DOBBELT SÅ MANGE PÅ BORNHOLM SOM I RESTEN AF LANDET OG IVÆRKSÆTTERIET ER I TOP. TURISMEN SKABER MEST VÆRDITILVÆKST INDEN FOR SEKTOREN PRIVAT SERVICE. CRT s rapport er mere detaljeret og anvender andre opdelinger og metoder til måling af beskæftigelse, udvikling, uddannelsesniveau med videre, hvorfor der ikke er en umiddelbar sammenlignelighed med Copenhagen Economic s rapport. Her følger nogle nøglebetragtninger i forhold til det analytiske grundlag og strategierne: 1.3 STØRRE DETALJERING OG KVALITATIVE VURDERINGER I et samfund med så beskeden erhvervsmæssig volumen som det bornholmske, er det nødvendigt at gå kvalitativt og lokalt til værks, når mulighederne for at skabe vækst skal vurderes. BORNHOLM SKAL FINDE SINE KVALITATIVE STYRKER. Det vil kun i få tilfælde være muligt at finde overbevisende kvantitative indikatorer, som kan definere strategier og beslutninger. Man kan i bogstaveligste forstand gå rundt på øen og bruge sine øjne og ører, iagttage udviklingen og få ganske præcise billeder af status. Derfor må beslutningsgrundlaget for valg af strategier på Bornholm basere sig på vurderinger af kvalitative elementer som kan være bittesmå klynger eller enkeltvirksomheder, lokale udviklingstendenser, tilstedeværelsen af ildsjæle med videre. BRUG ØJNE OG ØRER I STEDET FOR TAL. I vores projektforslag er der lagt vægt på at inddrage disse vigtige elementer, såvel institutioner, virksomheder som enkeltpersoner og forankre projekterne heri. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 09

1.4 GLOBALE TENDENSER RETTET MOD FREMTIDEN Endvidere har vi valgt at gøre en del ud af at afsøge de globale tendenser i videns- og oplevelsesøkonomien, som peger ind i fremtiden. Udformningen af bæredygtige strategier for Bornholm, giver kun mening, hvis de også baseres på den globale udvikling i økonomi, marked og erhvervsstrukturer samt en vurdering af fremtidens kompetencekrav til ledelse og medarbejdere, forbrugsvalg, motiver for valg af etableringslokaliteter, bosætning med videre. Derfor har vi på vegne af Bornholm fungeret som trendspottere i den globale økonomi. Strategierne må naturligvis bygge på viden om de konkrete lokale ressourcer, men i lige så høj grad være visionære forestillinger om en række mulige fremtidige udviklingsscenarier baseret på globale tendenser og udviklingstegn. ACT GLOCALLY. BORNHOLM SKAL SPOTTE DE VIGTIGE GLOBALE TRENDS OG VÆRE PÅ FORKANT I SINE VISIONER. KUN VED AT BESKÆFTIGE SIG AKTIVT MED FREMTIDEN, KAN MAN KOMME TIL AT PÅVIRKE DEN. Kun herved kan udviklingsindsatsen på Bornholm komme til at rette sig mod fremtiden og ikke være en reparations- og lappeindsats iværksat for at afbøde de værste skader af industrisamfundets forandring. Følgende globale tendenser har været med til at forme strategier og projekter: Globalisering flytter produktionsarbejdspladser væk fra Danmark. Der er en øget individualisering, som giver sig udtryk i øget efterspørgsel efter identitetsskabende produkter og services. Udvikling i velfærd og disponibel indkomst øger efterspørgslen efter luksusvarer, service, oplevelser og personlig omsorg. Der sker en immaterialisering af værdiskabelsen og dermed de unikke konkurrenceparametre. Vore projektforslag reflekterer disse tendenser i deres strategiske diskussioner. UDVIKLINGEN INDEN FOR GLOBALISERING INDIVIDUALISERING KØBEKRAFT IMMATERIALISERING SKABER NYE MULIGHEDER I MARKEDET FOR BORNHOLM. 10 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

1.5 OVERORDNEDE STRATEGISKE ANBEFA- LINGER Overordnet anbefaler vi at gøre kreativitet (med vægt på design) til en af rammebetingelserne for at skabe innovation og udvikle øens erhverv, øge iværksætteri og bosætning. Vi gør rede for kreativitet som en global tendens og dens betydning i forslagene Bornholms Kreative Potentiale samt Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien, som arbejder med rammebetingelserne i oplevelsesøkonomien. KREATIVITET ER BORNHOLMS VIGTIGSTE RAMME- BETINGELSE, HVIS FREMTIDEN SKAL SIKRES GEN- NEM INNOVATION OG OMSTILLING. ØENS MENNESKELIGE RESSOURCER SKAL IND- DRAGES I NYE NETVÆRK SAMMEN MED VIDEN OG KRÆFTER UDEFRA Vi anbefaler også at anvende netværksdrevne processer som gennemgående arbejdsform i udviklingen af øen. Det er vigtigt at være opmærksom på at udvide øens interne ressourcebase gennem nye former for netværksaktiviteter og ved at anvende utraditionelle former for rekruttering til projekter og netværk. Netværk og arbejdsgrupper bør i erkendelse af øens svage rammebetingelser og begrænsede volumen i høj grad inddrage eksterne rammebetingelser 1 i form af viden, kreativitet og erfaring, såvel på et institutionelt og virksomhedsmæssigt plan som på personligt plan. Netværk er anvendt som arbejdsform i udviklingen af alle projektforslag, og i udviklingen af forslaget Bornholms Kreative Potentiale har vi konstateret, at nye rekrutteringsmetoder kan øge ressourcerne på øen. 1. Dette finder allerede sted på en række områder på Bornholm. Bornholms Erhvervscenter har eksempelvis indgået samarbejde med Teknologisk Institut og erhvervscentrene i hovedstadsområdet. På fødevareområdet er Gudhjem Mølle (LeaderPlus) drivkraft i en organisering af et landsdækkende netværk for lokale udviklingsmiljøer for småskalig kvalitetsfødevareproduktion. CRT og Fritid & Kultur deltager i netværket Kreative Byer sammen med 4 forskningsinstitutioner og 8 kommuner i Hovedstadsregionen. Og der findes mange flere eksempler. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 11

1.6 KREATIVE RAMMEBETINGELSER Copenhagen Economics anvender OECD s indikatorer i form af rammebetingelser og præstationer inden for fire områder, når man kortlægger den regionale styrke og konkurrenceevne. I denne rapport foreslår vi endnu en rammebetingelse: kreativitet. Gengivet fra Udgangspunkt for vækst på Bornholm, Copenhagen Economic, 2005. Samt vores tilføjelser. Bornholm kan anvende målingerne på disse drivere til at gøre en prioriteret indsats for at forbedre præstationerne og ydermere koble en prioritering af de bornholmske klynger på denne. Hvis man accepterer forslaget om at gøre kreativitet til en generisk og strategisk rammebetingelse, så kan en bornholmsk model for vækst og udvikling se sådan ud: INNOVATION OG VÆKST DESIGN Initiativer: Etablering af FishFabrica Idea-book-workshop m. Baltic DesignTransfer Udbygning af design som element i bornholmske uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) Netværk og samarbejde Bornholmske klynger Metal Turisme Fødevarer Medier Forbedring af menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og IKT Opgave: at skabe relationer & netværk mellem trad. erhverv og kreative. Initiativer: Ledelsesudvikling, læringsforløb, innovative processer, facilitering af netværk. Netværk og samarbejde KREATIVITET Initiativer: Etablering af en række netværk og aktiviteter for Bornholms kreative ressourcer. Styrkelse af faglighed i folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser. Bygger på Bornholmsk styrkeposition i form af kreative uddannelser, kunsthåndværkere og designere af mange slags (tøj, lyd, grafik) 12 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

STRATEGIFORSLAG STRATEGI #1. Bornholm skal udvikle sig som kreativ klynge med gode udfoldelses- og etableringsvilkår for kreative mennesker og deres virksomheder. Projektforslag BORNHOLMS KREATIVE POTENTIALE Designcentrum i Østersøen FishFabrica Kreativ konference Frie Radikaler Nye Netværk Udbygning af uddannelser BORNHOLMS KULTURINSTITUTIONER & ATTRAKTIONER I OPLEVELSESØKONOMIEN Kortlægning af de kreative ressourcer Strategisk udvikling i institutionerne Kultur- Erhverv samarbejde Videnudvikling og -eksport BORNHOLM KREATIVITETENS Ø HVORFOR? Øen har en styrkeposition inden for de kreative menneskelige ressourcer med et stort antal kunstnere bosiddende på øen. Kunsthåndværkerne, glaspustere og keramikere, er de mest talrige og etablerede. Der er et centrum for kunsthåndværket på Grønbechs Gård. Bornholms har uddannelsesmæssige ressourcer inden for det kreative område. De bornholmske institutioner og attraktioner er vigtige for turismen og bosætning og tiltrækker et stort antal mennesker 2. De er også vigtige kreative rammebetingelser. Turismen er en styrkeposition for Bornholm. Turismen er en sektor, som er afhængig af de kreative rammebetingelser og meget velegnet for udvikling af nye oplevelser og servicekoncepter. Der er stigende virksomhedsetablering og beskæftigelse inden for de kreative erhverv. Møbelfabrikken i Nexø er en kreativ inkubator, som kombinerer kreative erhverv, viden og iværksætterudvikling. Der er globalt øget fokus på nødvendigheden af innovation i virksomhederne og tilstedeværelsen af kreative menneskelige ressourcer som en forudsætning herfor. Kreativiteten forbindes med Bornholm i kraft af de rekreative ressourcer i form af natur og særpræg. HVORDAN? Styrkelse af rammebetingelser. I projektet Bornholms Kreative Potentiale beskrives, hvordan kreativiteten er den vigtigste ressource i det 21. århundredes konkurrence, og hvordan, at det kan lykkes mindre samfund i yderkanterne at vende udviklingen. Gennem netværk og fokuserede aktiviteter kan Bornholm blive kreative mennesker og virksomheders foretrukne valg. Netværk på tværs. I projektet Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Oplevelsesøkonomien sætter vi fokus på kunst og kulturs betydning i en lokal økonomi. Det har betydning som tilbud og oplevelser, der er vigtige for bosætning og turisme, men også som en vigtig del af Bornholms kreative rammebetingelser, som skal bringes i spil i forhold til andre sektorer og brancher. 2. Hvis de bornholmske institutioner og attraktioners besøgstal blev lagt sammen, ville attraktionen Bornholm komme ind på 6 eller 7. pladsen over Danmarks mest besøgte. BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 13

STRATEGIFORSLAG STRATEGI #2.Bornholm skal udvikle sine erhverv gennem netværksdreven innovation, der lægger vægt på at koble kreative indholdsskabere og oplevelsesvirksomheder i samarbejdsprojekter med industri, service og handel. STRATEGI #3. Bornholmske virksomheder og erhverv skal øge indtjeningen ved at konkurrere på kvalitet, originalitet og oplevelse og ikke på pris. Projektforslag BORNHOLMSKE DESIGNSMEDE Ressourcekortlægning Markedsudvikling Produktudvikling & innovation Kompetenceudvikling og nye uddannelsestilbud Strategiudvikling Forskningsnetværk Fælles markedsføring og kampagne INNOVATIVE MØDER PÅ BORNHOLM Markedsanalyse af erhvervsturisme Udvikling af proces og innovationskompetencer Samarbejde mellem indholdsskabere og turisterhverv Udvikling af MICE-produkter Kampagne og test TEMPELRIDDERNE PÅ BORNHOLM Skattejagt for hele familien Udstillinger og aktivitet på Middelaldercentret Festspil Rollespil BORNHOLM KVALITET & OPLEVELSE HVORFOR? Den bedste begrundelse for at anvende disse strategier er, at det allerede er lykkedes (et stykke hen ad vejen) med én bornholmsk branche: Fødevarerne. Bornholmske virksomheder og producenter inden for fødevarer har igangsat en forædlings- og innovationsproces, som har skabt en række stærke varemærker koblet til øen: Svaneke Bryg, Bornholmerhane, Bornholmsk Sennep, Honning fra den gamle skole, Rapsolie fra Lehnsgaard, Rugkiks, Klemensker Ost, Hallegårds Pølser, Håndværksslagterens Velfærdsgrise, Hammershuslam, Gadegårds Vin, Boisen Is, Kierstrup Chokolade med mange flere. Kendetegnende for de udviklede produkter er, at næsten alle hører til i højpris-segmentet af brandede fødevarer, som udover en god kvalitet og i visse tilfælde økologi også har en historie, en identitet og et sæt værdier, håndlavet, som vor mor gjorde det, nærmere naturen m.m. Dette muliggør en højere prissætning og fortjeneste. Casen viser, at koblingen af kreativ produktudvikling hos de private producenter kombineret med en offentlig indsats har skabt succes. Udviklingen er blevet understøttet af offentlige midler i leaderplus programmet, som har muliggjort koordination og facilitering samt en samlet indsats for markedsføring via ansættelsen af en fødevareambassadør. Denne offentlige indsats har været stærkt medvirkende til at opnå øget gennemslagskraft og salg. Projektet har tiltrukket privat, rammeskabende kapital, idet Gudhjem Mølle er doneret til projektet af en privat fond og skal være innovationsog videncenter samt udstillingsvindue og salgssted for de bornholmske fødevareproducenter. Parallelen hertil i dette forslag er oprettelsen af et kreativt akademi for design FishFabrica. Kobling af produktion og oplevelser virker og finder sted blandt andet i samarbejdet Regional Madkultur, hvis medlemmer inviterer kunderne inden for i produktionen, giver dem mulighed for selv at deltage via opskrifter med mere. Det samme gør såvel Bülow Glas som øens øvrige kunsthåndværkere: Produktionen bliver en del af kundens oplevelse. Et samarbejde om innovativ produktudvikling mellem Bornholms Middelaldercenter og 14 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

lokale fødevareproducenter er et eksempel på en succesfuld kobling af en offentligt støttet attraktion med private produktionsvirksomheder på tværs af brancher og kompetencer. En række globale tendenser understøtter valget af strategierne. Det kan siges meget tydeligt: Volumenproduktion kan konkurrere på pris, al anden form for produktion, service og handel må konkurrere på andre faktorer. Et højt videnindhold og kompleksitet har længe været nøgleord, men i takt med at videnproduktion og service 3 også flyttes ud, bliver kreativitet og oplevelse stadig vigtigere nøgleord. Ved en indsats for at øge rammebetingelserne inden for innovation og menneskelige ressourcer, kombineret med styrkelse af kreativitet og kreative erhverv, kan en sådan udvikling stimuleres. BORNHOLM BØR FØLGE SIT EGET GODE EKSEM- PEL OG DE GLOBALE TRENDS. VÆKSTFORUM BØR UDVIDE INDSATSEN FOR AT SKABE INNOVATION GENNEM NYE NETVÆRK OG OPLEVELSESØKO- NOMI TIL ANDRE BRANCHER PÅ ØEN, FOR EKSEMPEL INDEN FOR METAL, TRÆ OG TURISME. ENDVIDERE I HØJERE GRAD SØGE AT INDDRAGE SINE KULTURELLE OG KREATIVE RESSOURCER I FORM AF INSTITUTIONER, ATTRAKTIONER OG KUNSTNERISK VIRKSOMHED I ØENS ERHVERVS- MÆSSIGE UDVIKLING FOR AT FREMME INNOVA- TIONEN. HVORDAN? Omstilling. Bornholmske DesignSmede er et omstillingsprojekt for de mindre smede- og maskinværksteder på øen. Der er en kompetencemæssig base på Bornholm i metalbranchen, som skal udnyttes til at skabe nye produkter rettet mod et spirende endnu ikke modent marked for designede indretnings-produkter i metal. Projektet bygger på en Blue Ocean Strategi 4, hvor smedene skaber en ny konkurrenceposition ved at udvikle produkter og salgsmetoder samtidigt. Indsats og metode kan udvides til andre brancher. Flytte fokus. Ved at flytte fokus fra rammer til indhold og proces skabes et unikt tilbud til erhvervsturismen, Innovative Møder. Projektet er båret af tværgående samarbejde mellem oplevelsesvirksomheder, kreative virksomheder, videninstitutioner og turisterhvervet. Projektet er et eksempel på systemisk innovation, som kan anvendes inden for andre brancher. Udnytte historierne. Tempelridderne på Bornholm udnytter den store opmærksomhed, der er i tiden for myterne om tempelridderne. Ved at koble til den aktuelle danske film, Tempelriddernes Skat, og den globale Da Vinci-trend til Bornholm udvikles tre oplevelsesturismeprodukter. Projektet er et eksempel på at udnytte historiefortælling til innovation og koble globale historier og efterspørgsel til lokale historier og rammer. 3. I 2006 er 81.6% af forskning og udviklingsbudgetterne for europæiske virksomheder allokeret inden for Europa. I 2007 forventer virksomhederne at andelen falder til 68.5%, idet forskningen flyttes til Øst- og Centraleuropa, Kina, Indien og USA, nærmere på den industrielle produktion. Kilde: EU Kommissionen, RTD. www.europa.eu.int/comm/research 4. Strategien, som søger at skabe et helt nyt marked, anvender metoder og grundlag fra Blue Ocean Strategy. Skrevet af Chan & Mauborgne, Harward Business School Press, 2005. På dansk fra Børsens forlag. www.blueoceanstrategy.com BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 15

1.7 OM ARBEJDSMETODE, AKTIVITETER OG PROCES. 1.7.1 AKTIVITETSOVERSIGT Arbejdet har omfattet følgende aktiviteter: 1.7.2. TEAM Det udførende team har omfattet: Flemming Madsen Kultur & Kommunikation, projektleder Astrid la Cour Kultur & Kommunikation Bine Ryberg Kultur & Kommunikation Interviews med 24 personer Interviews med SWOT som udgangspunkt fandt sted i perioden juni-august 2005 og foregik hovedsagelig på Bornholm. Lykke Mitchell Tore Wanscher Lene Feldthus Andersen grafisk designer ekstern konsulent Center for Regional og Turismeforskning 2 udviklingsworkshops Første workshop havde 31 deltagere. Den fandt sted d. 20. juni på Møbelfabrikken i Nexø, i Bornwood Studios og blev dokumenteret på video. Denne workshop koncentrerede sig om SWOT-analysen og de bornholmske styrkersvagheder. Næste workshop havde 24 deltagere. Den fandt sted d. 22. august på Bornholms Erhvervsskole. Denne workshop koncentrerede sig om udvikling af projektforslag og ideer. Et midtvejs statusmøde med cirka 90 deltagere D. 28. september samledes cirka 90 deltagere fra hele øen og hørte om de foreløbige anbefalinger og strategier. En repræsentant fra Comwell kæden fortalte om arbejde med innovation og produktudvikling inden for erhvervsturismen. Udgivelse af avisen Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien, som indstik i Bornholms Erhvervsavis. Indstikket blev distribueret sammen med Bornholms Tidende. Endvidere blev ca. 1.000 ekstra eksemplarer trykt. De har fungeret som vidensprednings- og informationsmateriale. 5 projektgrupper med i alt 55 deltagere Efter workshops og midtvejsmøde blev der etableret 5 arbejdsgrupper omkring projektskitserne. Arbejdsgrupperne har mødtes 4-6 gange hver. Projektledelsen har fungeret som tovholdere og koncipister på oplæg. Hvert projekt er forankret i en institution eller virksomhed med en kreds af nøglepersoner samlet omkring sig. Endvidere har vi undervejs afsøgt de igangværende projekter på Bornholm støttet af kommunen, EU s Fonde og puljer, nordiske og nationale midler for at se, hvor der kunne være synergier mulige. Vi henviser i øvrigt til kolofon og projektomtale på indersiden af omslaget. 1.7.3 VÆGTEN MELLEM ANALYSE, STRATEGISK HOVEDRAPPORT OG PROJEKTFORSLAG Det har været et ønske fra opdragsgivernes side, at vægten blev lagt på en række realiserbare projektforslag, som var forankret i en kreds af aktører på Bornholm. Derfor er der lagt vægt på en udførlig beskrivelse af disse i de selvstændige projekt-dokumenter. Der er i hvert projektforslag gjort rede for: Globale tendenser (den strategiske analyse) bag forslaget. Lokale indikatorer i form af status og kortlægning af styrkepositioner eller udfordringer. Personer, institutioner eller virksomheder som har deltaget, og til hvem projektet knyttes i fremtiden. Vi har ikke tilstræbt at fremkomme med detaljerede realiseringsforslag med succeskriterier, milepælsplaner og budgetter. Det er vigtigt, at de som i givet fald kommer til at arbejde med en realisering får lejlighed til at forme disse elementer selv også med udgangspunkt i de tilgængelige ressourcer. Der vil forekomme overlappende afsnit og gentagelser imellem de enkelte dokumenter, idet vi har tilstræbt, at hvert dokument skal udgøre en helhed, som skal kunne læses og forstås selvstændigt, og derfor må medtage sin analyse og strategi. Endvidere har vi i den afsluttende fase tilknyttet grafisk designer Lykke Mitchell, som har givet dokumenterne et kreativt ansigt, som vi håber vil forhøje læselysten. God læselyst Astrid la Cour & Flemming Madsen 16 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

2. STRATEGISK ANALYSE & GLOBALE TRENDS ORDBOG OG BEGREBSFORKLARING Der er tale om anvendelse af mange forskellige begreber i tilknytning til det overordnede oplevelsesøkonomi. Når vi ikke i denne rapport har ensrettet og luget ud, skyldes det blandt andet, at vi benytter citater fra en række analyser, forskning og bøger, hvor vi må respektere ophavsmanden m/k s kontekst og præmisser. Her følger et forsøg på at forklare nogle centrale begreber og betegnelser: Kreativ økonomi Anvendes både om de kreative brancher, men også det offentlige område, det vil sige kulturinstitutioner og attraktioner. Kan i visse tilfælde betyde det samme som oplevelsesøkonomi. Kulturøkonomi Anvendes om en overvejende offentlig økonomi, men kan sagtens brede sig, når det anvendes, til at dække over den økonomi, som bredt genereres fra kunst og kultur. Anvendes blandt andet i Unesco sammenhæng. Vi anvender betegnelsen i den overordnede projekttitel samt den i projektforslaget Bornholms Kulturinstitutioner og Attraktioner i Kultur- og Oplevelsesøkonomien. For at understrege at der er tale om i en både offentlig- og privat økonomi. Oplevelsesøkonomi Begreb, anvendt første gang af Pine og Gilmore 5, som analyserede værdikæden i en given produktion, fra råvare forarbejdning salg service til oplevelse og påviste, hvordan den største værdiskabelse og fortjeneste kunne hjemtages i værdikædens sidste led, når produkt eller service fik koblet en oplevelse til sig. Anvendt på denne måde, kan det betyde en økonomisk værdiskabelse inden for alle brancher uden skelen til art eller sektor. Kreative brancher Anvendes om specifikke overvejende private brancher med egne branchekoder i Danmarks Statistik. Her kan du finde omsætning, beskæftigelse med videre. Er anvendt i CRT s fakta-analyse. Kreativitet En menneskelig, personlig kompetence, som kan udøves inden for alle brancher, såvel de kunstneriske som industri, fremstilling, handel og service. Anses som et vigtigt element i og grundlag for opfindelser, produktudvikling og innovation. Kreativ klasse Begreb, opfundet af Richard Florida, som dækker over 3 typer af kreative mennesker; den kreative kerne, de kreative professionelle og kunstnerne eller bohemerne. Disse mennesker er ifølge Florida nøglen til udvikling af virksomheder og samfund i det 21. århundrede. Vi søger overvejende at anvende følgende betegnelser: Kreative brancher de målbare private brancher, jvn.f. Danmarks statistik De stedbunde oplevelseserhverv turisme, kulturinstitutioner & attraktioner, såvel offentlige som private Oplevelsesøkonomi den immaterielle dimension i alle former for produkter og services i form af design, historiefortælling, identitetsskabende symboler, værdier og mening. Men læseren vil som sagt finde flere måder og vinkler, at anskue oplevelsesøkonomien på i det følgende. 2.1 OPLEVELSESØKONOMI BAGGRUND, TRENDS OG EFTERSPØRGSEL Begrebet oplevelsesøkonomi dukker i disse år op i mange forskellige sammenhænge. På regeringsniveau taler man om væksten i de kreative brancher og om det store potentiale i kultureksport. I regionale strategier er der fokus på, hvordan events og andre kulturelle aktiviteter og tiltag kan sætte regioner på verdenskortet. 5. Pine og Gilmore, The Experience Economy, Harvard Business School Press, 1999 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 17

DU ER HVAD DU KØBER Vi taber identitet. Kvarteret, hvor du bor, landsbyen, kirken, partiet, arbejdspladsen og familien definerer os ikke længere som mennesker. Fordi vi flytter rundt, skifter arbejde, tro, ægtefælle og overbevisning flere gange i livet end nogensinde før i menneskehedens historie. Derfor er den personlige identitet, noget vi skaber og omskaber. Nogle gør det flere gange om dagen, når kontordresset skiftes ud med læderjakken. Eller når computeren tændes, og vi træder ind i fantasiens verden, og påtager os en rolle i online-spillet. Valg af tøjmærke, radiolytning, café, diskotek, festival, musik på IPOD eller Mpeg3, mobiltelefon, shawarma, McDonalds eller sushi er tilkøb af identitet for unge. Andre foretrækker samtalekøkken, dyre rejser, nyt hus, fitness og luksusvarer som elementer, der kan være med til at fortælle omverdenen historien om, hvem vi er. Det kaldes livsstil. I erhvervslivet indgår kultur og oplevelser som centrale elementer i branding- og marketingsstrategier. Oplevelsesøkonomi opererer således på en række niveauer og kan bredt defineres som en økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser. I de følgende afsnit sætter vi lys på oplevelsesøkonomien fra flere af disse vinkler, og prøver samtidig at forbinde de globale trends vi observerer til den bornholmske virkelighed og udfordringer. MEGATREND Oplevelsesøkonomien kan beskrives som en megatrend, idet den griber ind i flere og flere brancher, i måden vi forbruger på og i den overordnede samfundsøkonomiske udvikling. Oplevelsesøkonomi kan beskrives som en adfærdsændring hos forbrugerne, der øger efterspørgslen på oplevelser, underholdning, design mm. Adfærdsændringen skyldes, at oplevelser og historier i det senmoderne samfund er blevet afgørende elementer i vores forbrugsmønstre en udvikling, hvor produkterne bliver mindre væsentlige end de oplevelser, som de bidrager til. Efterspørgslen på oplevelser er et udtryk for en jagt på drømme og individuelle historier elementer, der er centrale i vores fortælling om os selv. Søgningen efter oplevelser skal ses i sammenhæng med, at samfundet inden for de seneste årtier har gennemgået en udvikling båret af dels en teknologisk og idemæssig udvikling og dels en øget globalisering. Vi konfronteres dagligt med en omverden, hvor mulighederne i dag er mange flere, end de var i går. En udvikling, der først og fremmest skyldes, at den enkelte ikke, som tidligere, er bundet af traditioner, institutioner og ideologier. Det betyder, at identitet er blevet noget, man aktivt erhverver sig, da identitet er defineret ved, hvad man gør, frem for hvem man er født af, hvad man tror på og hvor man stammer fra. Hverdagen er fuld af valg, men fordi mange af de valg vi træffer, er de samme dag efter dag, opleves de ikke længere som valg. Dertil kommer, at mange af de valg vi træffer, er valg mellem forskellige standardiserede varer eller serviceydelser, som ikke giver den enkelte mulighed for at skabe en identitet. Intet i vores handlinger eller i vores forbrug adskiller sig væsentligt fra naboens. Derfor skaber individualiseringen et behov for at bryde med hverdagen og det er her oplevelser gør deres entre. Når forbrugeradfærden ændrer sig, og når mængden af varer og ydelser i en globaliseret verden er stadigt voksende, bliver der for den enkelte virksomhed et stigende behov for at skille sig ud fra mængden tilbyde kunden noget andet og mere end konkurrenterne og derved undgå den barske konkurrence på pris. Oplevelser i form af eksempelvis events og storytelling er med til at skabe en merværdi som kan appellere til kundens følelser og værdier og dermed understøtte den enkeltes identitetsdannelsesproces. Når forbrugere i dag er villige til at betale mere for én ydelse end for en anden, skyldes det, at den pågældende ydelse indeholder et oplevelseselement, der engagerer kunden og giver 18 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

mulighed for at udtrykke hvem man er. Dermed er kundetilpasning blevet en forudsætning for at skabe ny økonomisk værdi. De senmoderne adfærdsmønstre og virksomhedernes strategiske arbejde med kultur og oplevelser afspejles også i høj grad i by- og regionaludviklingen. Lige så vel som virksomhederne brander sig, kan byer og regioner gennem en strategisk satsning på kultur og oplevelser ikke alene blive et sted man som turist ønsker at tilbringe en ferie, men til en kreativ magnet der samler innovative virksomheder og ressourcestærke borgere. Oplevelsesøkonomien er således blevet et vækstparameter for byer og regioner. Disse overordnede udviklingstendenser i den globale økonomi og samfundsstruktur beskrives i rapporten Bornholms Udviklingsmuligheder en SWOT-analyse udarbejdet af Institut for Fremtidsforskning og Center for Regional- og Turismeforskning: Immaterialisering Der finder en af-materialisering sted af store dele af værdiskabelsen, således at oplevelser, kommunikation og vidensindhold får en stadig større betydning især i den vestlige verden. Den influerer også på borgernes individuelle valg af livsstil. Globalisering I takt med den fremadskridende globalisering vil betydningen af viden og netværk øges for at ruste sig i forhold til den internationale konkurrence. Som en art modreaktion vil der samtidig være en søgning mod det nære, velkendte og autentiske, der eksempelvis kan komme til udtryk i valg af bopæl. Digitalisering Den teknologiske udvikling inden for IKT, medier, telekommunikation, web og computer skaber en række nye muligheder og adfærdsmønstre, herunder reorganisering i opdelingen mellem fritid og arbejdstid mellem arbejdssted og bolig. Individualisering Massesamfundet med store grupper af borgere i samme situation med samme forbrugsmønstre og produktvalg er forbi. Det gælder om at kunne fokusere på enkeltindivider og deres behov. Hertil vil vi gerne føje Købekraften, forstået som den stigende velstand, der efterhånden har vendt Maslows behovspyramide på hovedet. 6 Oplevelsesøkonomien er en megatrend, der hænger sammen med både teknologisk, social, økonomisk og samfundsmæssig udvikling. 2.1.1 DET SENMODERNE SAMFUND Fremkomsten af en oplevelsesøkonomi ser vi i sammenhæng med det, som økonomer og sociologer benævner det post- eller senmoderne samfund 7. Det er kendetegnet ved: Ophævelse af tid og rum I gamle dage var en tur til København en begivenhed, når man boede i Odense. Det skete måske en gang om året og tog 4.5 timer. Hvis du ville flytte dig i rummet, tog det tid. I dag kan du rejse hvorhen du vil på kortere og kortere tid, og på nettet er Hawaii just a click away. Fornemmelsen af at høre til et sted, at være defineret som menneske af sit geografiske tilhørsforhold er ikke længere det samme. Outsourcing af de sociale funktioner I de gode gamle dage tog vi os af vor familie, de ældre, børn og unge, var sjælesørgere og forsørgere. Også i lidt nyere tid var familien stadig stedet, hvor konflikter, sorg, glæde og smerte blev håndteret, hvor sygdom blev plejet. Familien for krop og sjæl. I dag er pleje og omsorg institutionaliseret i det offentlige system. Og vi køber os i stigende grad til privathospitaler, well being og rekreation. For ikke at forglemme psykoterapeuter, sorgbearbejdere og kriseberedskaber med abonnement hos Falck. Vennerne erstatter eller supplerer familien som dem, vi deler jul, nytår, højtider og runde fødselsdage med. Vi konstruerer vore sikkerhedsnet og sociale relationer. Vi outsourcer de sociale funktioner. Det refleksive samfund De store fortællingers tid er slut. En gang troede vi på naturen, siden biblen, som svarede på alle vore spørgsmål om livet. Siden kom de logiske fortællingers tid, Darwin, Gallilei, Kopernikus, Marx, Smith, Bohr, 6. Se CRTs Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta?, side 9 7. Dette afsnit bygger delvist på sociologen Anthony Giddens bøger; Modernitet og selvidentitet og Modernitetens Konsekvenser, Hans Reitzels Forlag 1994 og 1996 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 19

Einstein, Crick & Dawson. Industrisamfundet og eksperterne. Det 21. århundredes store fortællinger er meta-fortællinger. Fortællinger om at fortælle selv. Vi opfinder selv vort liv, vor identitet, tolker selv vor historie og omgivelser. Vi er skeptiske og stiller spørgsmål, hver gang at nogen præsenterer os for en sandhed, et dogme. Nej, siger vi, sådan fungerer det ikke for mig. Vi reflekterer over alt, hvad vi møder, og det stiller store krav til de, som vil have os med til noget. Det refleksive menneske spørger tilbage. Signalementet af dette senmoderne samfund, hvor vi taber identitet og tilhørsforhold, mister familien som sikkerhedsnet og stiller spørgsmål ved alt, ikke mindst os selv som individer, åbner en række nye markeder for virksomhederne, siger fremtidsforskeren Rolf Jensen, i sin verdenskendte bog Dream Society 8. Markedet for eventyr og historier Hvem er jeg markedet? Marked for kærlighed Omsorgsmarkedet Tryghedsmarkedet med flere 2.1.2 ØGET KULTURFORBRUG Der er sket en generel stigning i privatforbruget 9, samtidig med, at der kan observeres en tendens til, at en stigende andel af vores forbrug går til produkter og ydelser med en høj oplevelsesværdi. Danskerne vælger at bruge de ekstra penge, som skattelettelserne har medført, til forbrug og ikke til opsparing. Det lader til, at pengene går til at forkæle sig selv lidt. Kategorien for beklædning og andre forbrugsvarer står for den største fremgang, og det dækker luksusting som ure, smykker og bolig- og fritidsudstyr. Derimod er der ikke købt mange flere dagligvarer såsom fødevarer. Jes Asmussen, senioranalytiker i Nordea Markets. 10 Dette afspejles i nedenstående kurve, hvor tjenester i forbindelse med fritid, kultur og sport er steget markant i forhold til basale forbrugsgoder. Udviklingen i forbrugerprisindekset for henholdsvis alle varegrupper og oplevelsestjenester Mulighederne for at møde denne form for efterspørgsel for de bornholmske virksomheder, ligger især inden for brancherne Service, herunder wellbeing, pleje, sundhed, turisme og sport. Oplevelse, fortælling og formidling, blandt andet institutioner, attraktioner og fødevarer. Kunstneriske og designede produkter, kunsthåndværket, mode, designprodukter og luksusvarer. Indretning & bolig, smede, træ, håndværk og fremstillingsindustri. Videnservice, kommunikation, medier, rådgivning, forskning m.m. Disse udviklingstendenser underbygges i det følgende af CRT samt andre rapporter. Danmarks Statistik. HCIP er forkortelsen for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, altså et forbrugerprisindeks, der tillader sammenligning mellem landene i EU. Gengivet efter Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT 2005 Et eksempel på immaterialiseringstendensen er, at prisen på restaurationsmåltider er steget mere end prisen og forbruget af fødevarer generelt. Det betyder ikke, at der tjenes mange penge i hotel- og restaurationsbranchen, idet omkostningsniveauet er fuldt med op. Disse brancher har for en stor dels vedkommende problemer med indtjeningen. 8. Jensen, Rolf, The Dream Society. How the Coming Shift from Information to Imagination will Transform your Business, McGraw 1999 9. Ifølge Danmarks statistik er der tale om en vækst i husstandenes årlige forbrug på over 25% i perioden 1993-2003. 10. Horn, Ulrik, Danskere bruger penge på luksus, Børsen 03.08.04 20 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN

Udviklingen i henholdsvis pris og forbrug for fødevarer og restaurationsmåltider Hovedstaden. Og der er store forventninger til fremtiden. Faktisk er 83% af de adspurgte bornholmske kulturinstitutioner positive eller meget positive i forhold til fremtidens besøgstal. 2.1.3 KULTUR, OPLEVELSE OG TURISME Kulturinstitutioner og attraktioner udgør sammen med naturoplevelser, events, restaurationer og hoteller m.v. centrale faktorer i tiltrækningen af turister til en destination. Kilde: Danmarks Statistik, Gengivet efter Bornholm i oplevelsesøkonomien hvad er fakta, CRT 2005 På verdensplan er turisme en af de hurtigst voksende sektorer med en vækst på 70% siden 1990, 14 og der er udsigt til en fordobling af de internationale ankomster (flytrafik) frem mod 2020. Danskere har adgang til et mangfoldigt kulturudbud, og der har været en klar stigning i kulturforbruget siden 1960 erne. 11 Danskerne forbrug på fritidsudstyr, underholdning og rejser, ligger på 64 mia. kr. årligt, svarende til over 10 % af alle danske husholdningers forbrug. 12 Selv om man ikke har observeret markante stigninger i danskernes kulturvaner inden for de seneste år, var der alligevel cirka en femtedel af den danske befolkning som ifølge Rambølls Analyse af kulturlivet i Danmark i 2003 forventede at øge deres kulturforbrug i de kommende år. 13 Af samme analyse fremgår det, at der er store regionale forskelle, når det gælder omfanget af danskernes kulturforbrug. Københavnerne har sammen med århusianerne det højeste kulturforbrug. I hovedstadsområdet ligger det månedlige forbrug på kulturelle oplevelser på ca. 222 kr., landsgennemsnittet er 180 kr., mens bornholmere i gennemsnit kun bruger 134 kr. om måneden. Alligevel står det på flere måder godt til i Bornholms kulturliv, og dette hænger naturligvis sammen med turisternes besøg på institutioner og attraktioner. Halvdelen af kulturinstitutionerne har oplevet en vækst i besøgstallet, hvilket kun overgås af Østjylland, Fyn og I 2003 lå turistomsætningen i Danmark på 44,5 mia. kr., og omsætningen for de overnattende turister er steget med 4 mia kr. siden 2000. Turismens effekt på værditilvæksten var på 25,5 mia. kr. og udgjorde dermed 2,1% af værditilvæksten i dansk økonomi. 15 Denne vækst ses også i beskæftigelsen, som er steget med 8% mellem 1997 og 2002. Til sammenligning er den samlede stigning i arbejdsstyrken kun 1,2%. 16 Turismen har en betydelig indflydelse på beskæftigelsen i mange erhverv. I 2003 skabte turistomsætningen således beskæftigelse til 71.000 fuldtidspersoner dvs. 1,6 pr. omsat million. Turisme fortolkes i denne rapport som stedbundne oplevelseserhverv, hvilket inkluderer offentlige og private kulturinstitutioner, selvejende institutioner og fonde som eksempelvis NaturBornholm, events og underholdning, samt diverse håndværksprægede producenter, som eksempelvis glaspusterierne, der er offentligt tilgængelige. Sidstnævnte indgår også i de kreative brancher. Disse virksomheder har oplevelsen som deres primære produkt. Men under stedbundne oplevelseserhverv 11. Danskernes kultur- og fritidsvaner 2005 med udviklingslinier tilbage til 1964. Trine Bille, akf, m.fl. 12. Danmark i oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Regeringen 2003 13. Analyse af kulturlivet i Danmark, Rambøll Management, Center for Oplevelsesøkonomi i 2003. Foretaget for Fonden Realdania 14. Visit Denmark/WTO 2005 15. Turismens økonomiske betydning TØBBE 2003/sammenfatning af hovedresultater, VisitDenmark, analyse, november 2004. Turismens effekt på beskæftigelse, værditilvækst og skatter/afgifter er beregnet på baggrund af foreløbige nationalregnskabstal i LINE-turismemodellen. 16. Bornholmske udviklingsmuligheder en SWOT-analyse, CRT 2004 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN 21

hører også hoteller, feriehuse, campingpladser og restauranter. Disse virksomheder yder forskellige former for service og infrastruktur, såsom transport, overnatning og forplejning. Ligesom distribution, salg og markedsføring varetages. På Bornholm kan der påvises en klar sammenhæng mellem værdiskabelsen i turisterhvervet, oplevelser og de understøttende servicestrukturer. I nedenstående model ses, hvem der iværksætter og skaber oplevelser og hvor gevinsterne hjemtages. 2.1.4 VÆKST I DE KREATIVE BRANCHER Den kreative økonomi er et af de områder, der oplever de største vækstrater i disse år. Kultur og underholdning er i dag USA s største eksportsektor, og på globalt plan er handlen med underholdning (bøger, film, video, spil, TV, radio, oplevelser og en række andre produkter og ydelser) vokset fra 322 mia. dollars i 1995 til 498 mia. dollars i 2000, en vækstrate på mere end 10 % årligt. Omfanget af oplevelsesøkonomien i Danmark er senest forsøgt opgjort i 2003 og offentliggjort i Danmark i oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen (Regeringen, 2003) på basis af tal fra 2000/2001. Investering i oplevelse Kulturinstitutioner & attraktioner Transport, hotel, restaurant, handel, privat service Her vurderedes det, at oplevelsesøkonomien i Danmark: omsatte for 175 milliarder 17 beskæftigede ca. 170.000 på fuldtid 18 eksporterede for over 68 mia. kr. årligt 19 Der findes ingen endelig definition af, hvilke sektorer og brancher der kan betegnes som kreative, der er tale om en bred vifte af erhverv lige fra kulturproducenter til produktionsvirksomheder der integrerer oplevelser i produkter. samarbejde & deling Udbytte og profit af oplevelser Kulturinstitutionernes økonomiske udbytte gennem salg af billetter, merchandise, cafeindtægter mv. er beskedne, mens den økonomiske gevinst ligger hos følge- og serviceerhverv. Ved at skabe et tættere samarbejde i de tidlige eller initierende faser af den kulturelle eller oplevelsesmæssige produktion, kan begge parter nærme sig fælles ansvar for men også udbytte af indsatserne. I de rammeskabende forslag Bornholms Kreative Potentiale og Bornholms Kulturattraktioner og Institutioner i Oplevelsesøkonomien, foreslår vi facilitering af netværk og et øget samarbejde mellem kultur og erhverv på Bornholm. På Bornholm er de kreative brancher en spirende styrke med voksende beskæftigelse og mange nyetableringer. Regeringen definerer oplevelsesøkonomien som den del af erhvervslivet hvor fokus er på at producere oplevelser snarere end produkter eller serviceydelser. 20 Branchemæssigt omfatter denne definition: Turisme Mode Indholdsproduktion Billedkunst Musik Kulturinstitutioner Radio/TV Teater Event Legetøj/forlystelser Sportsbranchen Forlagsvirksomhed Arkitektur Design Bøger Film/video Reklame Edutainment Inspireret af den svenske fond KK-stiftelsens definition af Upplevelsesindustrin 21, samt den engelske regerings definition af Creative Industries 22 vurderer vi, at det er hensigtsmæssigt at udvide definitionen med følgende brancher: 17. Svarende til ca. 7,3 % af den samlede private omsætning i Danmark. (turisme: 48 milliarder og kreative erhverv: 80 milliarder, andet: 47 milliarder) 18. Svarende til ca. 12 % af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i Danmark 19. Heraf eksporterer den danske modeindustri for ca. 15 mia. kr, hvilket gør modeindustrien til Danmarks 4. største eksporterhverv. (Dansk Eksportråd, 2005) 20. Danmark i oplevelsesøkonomien. 5 nye skridt på vejen, Regeringen, september 2003 21. http://www.kks.se/upload/publikationsfiler/instruktionsdokument_upplevelseindustrin_2003_publ.pdf 22. http://www.culture.gov.uk/creative_industries/ 22 BORNHOLM I KULTUR- OG OPLEVELSESØKONOMIEN