KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025. PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 PRØVEUDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Undersøgelsens forhistorie KULTURHAVN KRONBORG 2011 GIM 4025 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Gilleleje Museum har, siden byggeriet på Kulturværftet (fig. 1) startede i 2009, fulgt anlægsarbejdet efterhånden som det er skredet frem. P.gr. af forurening, kabler og eksisterende bygninger har det kun i begrænset omfang været muligt at foretage egentlige forundersøgelser. Ved de tidligere undersøgelser i området er der fremkommet kulturlag og anlæg i form af latriner og brønde, som kan relateres til en bebyggelse fra 1500-1600-tallet. Der er fundet fundamenter fra denne bebyggelse ved Nationalmuseets undersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af det nye Handels- og Søfartsmuseum i 2010. De omfattende anlægsarbejder i forbindelse med Helsingør Kulturværft fortsatte 2011. Dette år koncentrerede arbejdet sig om arealet øst for Kulturværftet, omkring dokken, hvor der skulle anlægges et omfattende køleanlæg, en del kloakledninger og vandledninger samt div. elledninger. Gilleleje Museum følger som de tidligere år anlægsarbejderne nøje, idet undersøgelserne 2009-10 som nævnt har vist, at dele af renæssancebydelen Sanden, der blev nedrevet i forbindelse med svenskekrigene, er bevaret mange steder mellem de mange forstyrrelser fra skibsværftets tid (se udgravningsrapporter GIM 3902 og 3920). Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en arkæologisk forundersøgelse af de berørte arealer. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 8/4 2011 samt på bygherres (Helsingør Kommunes) vegne af Marianne Ostenfeld, COWI A/S, i mail af 6/5 2011. Kulturværftets brønd er ikke inkluderet i budgetrammen, men er et selvstændigt budget sendt til Kulturværftet (GIM 4024 og GIM 4028). Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden 16/5 til 3/8 2011. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Overvågningen af vandledningsarbejderne ud mod Allégade blev varetaget af cand. mag. David Brink. Som assistent og medvirkende med totalstationsopmålingen deltog noget af tiden cand. mag. Kjartan Langsted. Overvågningen af en ledningsgrøft gennem voldgraven blev varetaget af cand. mag. Liv Appel. Endvidere medvirkede i kortere tid som assistent cand. mag. Jannie Olsen. Makrofossilanalysen af materiale fra brønd i hus 4 blev foretaget af cand. scient. Annine Moltsen, NOK (Natur & Kultur). Lektor Jette Linaa, der er specialist i keramik fra middelalder og renæssance, gennemgik keramikmaterialet fra undersøgelsen. Kakkelekspert, arkæolog Ole Kristiansen gennemgik kakkelmaterialet fra undersøgelsen. Amatørarkæolog Christian Rothe gennemgik fladen med metaldetektor for at finde mønter og andre små genstande, man i reglen ikke finder ved normal afgravning (fig. 37). Han var også behjælpelig med bestemmelse af nogle af mønterne fra udgravning. Klædeplombeekspert Steen Agersø var behjælpelig med bestemmelse af plomber fra udgravningen.

Genstande fra undersøgelsen blev konserveret af Bevaringscenter Øst i Køge. Maskinkraften blev leveret af Kulturværftets faste graveteam fra Aarsleff. Maskinerne blev ført af Mogens NN og Erik NN. Afgravningen i forbindelse med vandledningen ud mod Allégade blev foretaget af det entreprenørfirma, der i øvrigt stod for anlægsarbejdet. Undersøgelsen fandt sted i flere etaper: 1 Vandledningen ud mod Allégade. 2 Kloakanlæg mod NØ (voldgrav). 3 Div. kloakanlæg (hus 4 og hus 5). 4 Div. elledninger. Etape 1 og 2 blev overvåget og udvalgte profiler blev opmålt 1:20. Elledningerne (etape 4) blev nedprioriteret, idet disse kun skulle graves 60 cm ned og levnene fra renæssancebyen erfaringsmæssigt lå mindst 80 cm under nuværende overflade (fig. 4). Ledningerne længst ud mod havnebassinet blev også nedprioriteret, idet arealet allerede var ødelagt i forbindelse med etableringen af havn og bolværk. Et 10-12 meter bredt areal omkring dokken var også ødelagt, da dokken blev anlagt, hvorfor dette område også blev nedprioriteret. De ødelagte områder er vist på fig. 3. I etape 3, hvor der optrådte regulære hustomter, blev der udvidet omkring disse til et egentligt udgravningsfelt, så det var muligt at dokumentere husenes bevaringsgrad i sin helhed og så der kom et bedre grundlag for tolkning af anlæggene. Hustomterne blev så vidt muligt afdækket med maskine for at minimere den tidkrævende håndskovling så meget som muligt. Afgravningen gik ned til toppen af syldstenene eller til toppen af det lerlag, der dækkede husenes indre. Anlæg og felter blev opmålt 1:20. Feltgrænser og anlæggenes afgrænsning blev endvidere opmålt med totalstation i relation til eksisterende bygninger. Relevante profiler blev opmålt 1:20. Fund blev relateret til kontekst og efterfølgende x-nummereret (se fundliste). Jordprøver fra voldgravsfylden blev optaget i big bags og transporteret til Gilleleje Museum, hvor frivillige amatørarkæologer fra HGAF (Helsingør-Gribskov Amatørarkæologiske Forening) vandsoldede det, så også helt små genstande som fiskeknogler kunne findes. Sække med materiale fra brønden i hus 4 blev endvidere vandsoldet for om muligt at komme en tolkning af anlægget nærmere. Materiale fra et opfyldningslag syd for hus 4 blev også vandsoldet. Eftersom vandledningen kunne ledes mellem hustomterne, var det muligt at bevare dem på stedet. Derfor blev de kun afdækket til gulvniveau for ikke at ødelægge noget af den oprindelige struktur. Der kan således stadig være ældre nedgravninger under hus 4, der ikke er dokumenteret. Efter undersøgelsens afslutning blev hus 4 og 5 dækket med fibertex-dug (fig. 32), så man ved eventuelle senere anlægsarbejder er opmærksom på anlæggene. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos.

ANLÆGSBESKRIVELSER HUS 4 OG HUS 5 HUS 4 Hus 4 (fig. 10-32) blev afdækket i sin helhed, selv om kloak-ledningsføringen ikke omfattede hele arealet, idet man har langt bedre muligheder for at tolke bygningens art og funktion, når man ikke bare har det ene hjørne. Det betød også, at ældre nedgravninger under huset ikke blev undersøgt, da hovedparten af anlægget kunne bevares in situ. Hus 4 er, ligesom de øvrige hustomter på stedet, en lav kælder nedgravet ca. 1 meter i den datidige overflade. Alle strukturer over datidigt overfladeniveau er ryddet bort i forbindelse med sløjfningen af kvarteret på Sanden. Der kan derfor meget vel have stået et egentligt hus oven på kældertomten og kælderdelen dermed kun udgjort en del af denne bygnings længde. Bygningen er orienteret omtrent Ø-V og måler ca. 4 x 5 m (ydre mål) (se plantegning fig. 10-11). Hele gulvfladen var dækket af et ca. 20 cm tykt lag gult ler med en del teglbrokker. Dette lag må være tilført i forbindelse med nedrivningen af huset et ganske tilsvarende lag sås på hus 1 og 3 længere mod nord. De forskellige kældre på arealet er åbenbart fyldt op til den datidige overflade med ler for at jævne terrænet ud. De mange brokker er antagelig nedbrydningsaffald fra de mange huse, der er revet ned på stedet mursten og tagtegl, der er gået i stykker og som ikke kunne genbruges. Husets vægge er opbygget af 30-40 cm store syldsten bevaret i op til 5 skifter. En enkelt sten heri er gotlandsk sandsten. Gotlandsk sandsten udgjorde et markant islæt i materialet fra hus 4. Det har antagelig kunne forefindes i store mængder som affaldsprodukter fra den omfattende produktion af relieffer, gesimser og vinduesrammer, der foregik i forbindelse med Kronborgs udsmykning. Adskillige skibsladninger af dette materiale må være kommet til Helsingør i denne periode. Indgangen til kælderrummet var tydeligt markeret af et 1 m bredt brud midt i syldstensrækken (se fig. 22). I dette indgangsparti sås en tærskel af aflange kantstillede sten bag hvilke der lå en række mindre sten. Det kan evt. have udgjort underlag for det nederste trin i en træbygget trappe fra overfladeniveau. Brønd/sump: I rummets sydvesthjørne lå et rundt stensat brøndlignende anlæg med en indre diameter på 80 cm og ydre diameter på 120 cm (se fig. 16-20). Brønden var opbygget af 5 skifter sten, heraf ca. 25 % af gotlandsk sandsten. Brønden var ca. 80 cm fra top til bund. De nederste lag var vanddrukne og indeholdt bevarede stumper af træ, som dog ikke syntes at være forarbejdede. I opfyldningslaget lå talrige jernnagler (fig. 45), heraf nogle med påsiddende træ. En prøve fra det nederste vanddrukne siltede tørveagtige lag blev analyseret for makrofossiler af cand. scient. Annine Moltsen (fig. 21). Hun konkluderer, at indholdet i anlægget tyder ikke tyder på, at det er en brønd til vand, men måske snarere en sump, dvs. et rum, hvori en væske samler sig sammen, især anvendes begrebet om en fordybning (i kælder, grube o.s.v.) til opsamling af spildevand, olie o. lign., som ikke kan føres til afløb, en sumpbrønd (jfr. bærme-, grube-, kil- og kældersump) (Historisk ordbog over det danske sprog 1770-1950). Den kan også have tjent som en slags dræn eller affugter af gulvet. De store koncentrationer af trækul tyder på, at der enten har været en ovn eller lignende konstruktion i kælderrummet, eller at kælderen har været anvendt til opbevaring af trækul. De om end få animalske rester kan tyde på, at der har været et beboelseshus over kælderen. I fladen vest for brønden sås en stor nedgravning, som har haft en diameter på ca. 2 meter. Det kan muligvis være nedgravningen til sumpen/brønden, men det kan eventuelt også være en ældre fase, idet der langs kanten af nedgravningen sås en mørk humøs bræmme, som kan være en træopbygning/plankeopbygning til en træbygget version af sumpen. Alternativt kan det tolkes som

en midlertidig afstivning af anlægget under konstruktionen af stenbrønden, så sandvæggene ikke skulle skride sammen. Teglbrolægning langs husets vægge: Langs husets vest-, syd- og østvæg sås spor af en 40-50 cm bred brolægning af halve teglsten, der ser ud til at have udgjort en form for vægbænk ell. lign. hævet over det øvrige gulv. Det ses tydeligt, at der inden for denne vægbænks bredde er gravet et markant trin ned i underlagets overflade (ca. 16 cm), så vægbænken står på en slags platform. Der, hvor vægbænkens brolægning ikke er bevaret, ses et underlag af rent hvidt sand, som vidner om brolægningens oprindelige udbredelse. Mod vest er vægbænken kun bevaret i form af tre teglsten in situ, mod syd er den bevaret i et 140 cm langt stykke og mod nord er den kun bevaret i form af tre teglsten in situ. Det vidner om, at man ved husets nedrivning ikke bare fyldte ler oven i tomten, men foretog en betydelig afrydning af byggematerialer. Nordøsthjørne teglbrolægning og fjernet inventar: Kælderens nordøsthjørne har en markant brolægning af halve og hele teglsten. Særligt må bemærkes, at teglstenene gradvist mod øst og syd bliver særdeles krakelerede og smuldrende, et fænomen, der ikke ses noget andet sted i bygningen. Det er uvist, hvad der er årsag til denne krakelering: en mulighed kan have været kraftig lokal varmepåvirkning eller eventuelt kraftigt lokalt slid. Selve husets hjørne har et markant ryddet område på 70 x 70 cm belagt med hvidt sand, der må have dannet underlag for et eller andet (fig. 23-24). Dette underlag er mod syd afgrænset af en række hovedstore sten, som afsluttes mod vest af formuldet træ, der formentlig har udgjort en stolpe. Dette hjørne har antagelig været optaget af en form for nagelfast inventar, muligvis en kakkelovn det kunne forklare stenenes krakelering. Tegllægningen er mod vest afsluttet af en svag bræmme af formuldet træ, der kan have udgjort en form for træbygget afslutning. Konstruktion omkring indgangen: Syd for indgangspartiet ses et 1 m bredt område, der i det ene hjørne er afgrænset af kantstillede teglsten. Der kommer endvidere to aflange sten, der flugter med ovennævnte stenrække i NØ-hjørnet. Inden for dette aflukke ligger rent hvidt sand, der må have dannet underlag for en form for belægning/brolægning (fig. 27). Teglbrolægning mod vest: I bygningens vestlige del, nord for brønden/sumpen, ligger en teglbrolægning af halve og hele teglsten. Den er mod øst afgrænset af de ovennævnte kantstillede sten. Ned mod brønden er brolægningen tydeligvis sunket ned som følge af et kollaps af en underliggende nedgravning, muligvis nedgravningen til brønden. Sydøsthjørne konstruktion af sten og tegllægning: I bygningens sydøsthjørne ses en indramning af 30-40 cm store sten, der indrammer et område på ca. 140 x 80 cm. Inden for denne indramning ses en belægning af rent hvidt sand og langs sydvæggen ses rester af en bevaret teglbrolægning in situ. I den øvrige flade ses også en del halve og hele teglsten, der tydeligvis er forstyrrede dele af en teglbrolægning, der har dækket hele eller dele af indramningen. I det øvre niveau (se fig. xx) fandtes en del 25-40 cm store sten, der så ud til at være væltet ud fra indramningen, der således må være opbygget af flere skifter. Dette hjørne må således have haft en specialiseret funktion (fig. 25-26). Bygningens centrale del: Rummets centrale del på ca. 180 x 160 cm har tilsyneladende ligget lidt lavere end det øvrige gulv. Belægningen af hvidt sand vidner om, at der har ligget en nu helt fjernet belægning/brolægning af en art. Mulige ældre anlæg: I fladen i husets nordvesthjørne ses hjørnet af en nedgravning, der tydeligvis er ældre end gulvets brolægning. Nedgravningen er ikke undersøgt nærmere, da det ville medføre ødelæggelse af overliggende strukturer.

Fund fra hus 4: Mønter: Fra gulvlaget mod vest fandtes med detektor en 2 skilling fra 1564 (Frederik II) (fig. 39). Mønten fandtes muligvis i opfyldningen omkring sumpen/brønden og kan således måske datere husets opførelse. Gotlandsk sandsten: I forbindelse med hus 4 fandtes en del fragmenter af gotlandsk sandsten (se fig. 28-30), hvoraf flere havde facetter, der viste, at de har indgået som dele af bygningskonstruktioner, antagelig stammende fra Kronborg. Særlig må fremhæves et aflangt firkantet stykke med bueslag for neden, der kan have siddet i en gesims ell. lign. Kakler: I brøndens opfyld fandtes en næsten hel prismekakkel med rumpe (fig. 61), datering ca. 1600. Den sorte glasur imiterer jernovnene. Normalt sværtede man blot uglaserede kakler med eisenfarbe. Som noget usædvanligt fandtes i samme brønd et aftryk af den samme prismekakkel i cement (fig. 62), der i sin tid må have siddet på kaklen. Udtjente kakler og lignende har ofte været brugt som fyld i murværk. Fra brøndens opfylning fandtes en sortglaseret øverste del af en rektangulær portalkakkel med tykkindede barokengle med lokket hår i sviklerne og pærestav i buen, karakteristisk for begyndelsen af 1600-årene (fig. 63). I billedfeltet har sandsynligvis befundet sig en af de teologiske dyder Fides, Spes eller Caritas. Glasur på bruddet langs buen og den usodede bagside viser at det drejer sig om fejlbrænding fra pottemageri. Fra husets gulvunderlag findes et muligt fragment af en medaljonkakkel. Fragmentet stammer sandsynligvis fra billedfeltet på en medaljonkakkel. Der ses en fornem person med et fyldigt ansigt, baret og plisseret skjorte med høj hals (fig. 60). Datering ca. 1550. Som løsfund foreligger et randskår fra højre side af en portalkakkel fra serien Den fortabte Søn, hvor sønnen får udbetalt sin fædrene arv inden han rejser (se fig. 52-53). Kun et stykke af baldakinen over faderens stol er bevaret. Datering: Årtierne omkring 1600. På bagsiden viser spor efter bearbejdning med kniv, at kaklen har været en del af en sammensat hjørnekakkel. Dette bestyrkes af, at glaseringen går hele vejen rundt om randen. Rektangulære kakler som hjørnekakler synes ellers ikke at være kendt. Fremstillingen må være foregået på følgende måde: På den læderhårde rektangulære kakkel er rumpen på den ene langside skåret af. Hjørnets anden side er derpå fæstnet med lerslikker og selve hjørnet er dækket med en lerpølse. Indvendigt har samlingen været forstærket med et lerlag. På grund af lerstykkernes forskellig fugtighed er samlingen ikke været solid. Hjørnet anden del har sandsynlig vis været en smal halvkakkel (se fig. 54). Fra samme serie ( Den fortabte Søn ) foreligger et hjørne af rektangulær portalkakkel genkendelig på portalens frise med rektangler og trekanter (se fig. 55). I sviklen et vinget englehoved med krøllet hår. Samme portal benyttes dog også til serien Mandens Livsaldre. På bagsiden aftryk af to fingre, der er afsat, da kakkelmageren vendte den netop færdige kakkel endnu siddende på matricen om på et træbord, hvor den kom til at stå på rumpen, så matricen kunne fjernes. Træets årer har dannet tydelige aftryk på rumpens rand. Der fandtes også et stykke sortglaseret gesimskakkel med vinget barok englehoved (fig. 56). Datering omkr. 1600. På bagsiden ses på den skrå afskæring i den ene ende, at stykket er helkaklen fra et sammensat hjørne. Mærke efter understøtningslerklump. Kendes fra København uglaseret. Et andet stykke gesimskakkel er et hjørne af en glat polykrom kakkel uden relieffer, men med spor efter en applikation i form af en løve, våbenskjold eller lignende (fig. 59). Den anes på forsiden som en svag forhøjning til venstre. På det tynde lag af hvid tinglasur ses pletter af sort glasur og en klar grøn glasur, der synes at skalle af. Datering: tredje fjerdedel af 1500-tallet. På et randskår fra en prismekakkel (fig. 58) ses, at både rumpen og kakkelsiden, der burde have været dækket af ovnmørtel, er stærkt sodede. Ovnen har været utæt og livsfarlig på grund af kulilteudslip. En omsætning af ovnen havde været påkrævet. Der er registreret dødsfald som følge af utætte ovne.

Keramik: Keramik fra husets gulvlag er specifikt gennemgået for at få en datering på husets nedrivning. Her er et hornmalet fad med karakteristisk bølgestreg samt en dunk fra Frechen, der daterer dette til midten af 1600-tallet (fig. 50). Keramikken fra brøndens opfyldningslag (fig. 51) er også gennemgået: her fandtes en helt typisk pande i hollandsk rødgods med meget typisk håndtag/greb, skarptvinklet karside og små tykke ben. Fajancen er italiensk, fra Ligurien. Klædeplomber: I gulvunderlaget fandtes med detektor to klædeplomber af bly (fig. 40-41), heraf den ene med indgraveret tal 54. Iflg. Steen Agersø er det ikke usædvanligt med indridsede tal på bagsiden af klædeplomber. Man mener, at de indridsede tal er henvisninger til, hvor mange alen stof der var i rullen o.lign. Det er angiveligt en type fra omkr. 1600. Vinduesindfatning: I brøndens opfyldning fandtes et stykke blyindfatning med isiddende rude (fig. 42) Hestesko: I brøndens opfyldning fandtes en hestesko af jern (fig. 43). Skifer: På husets gulvlag fandtes en aflang klods af sort skifer, hvis funktion ikke kan afgøres nærmere. Slagge: I husets gulvlag fandtes to stykker lerslagge. Knogler: Fylden fra brønden blev vandsoldet lagvis. Her fremkom et blandet knoglemateriale fra fisk, fugl og pattedyr. Som kuriosum kan nævnes, at der i flere af lagene kom en del knogler fra mus/rotte. Det fortæller nok noget om den lokale fauna i hus 4! HUS 5 Kun 1 ½ meter NV for hus 4, parallelt med dette, fandtes endnu en hustomt eller rettere nedgravet kælder: hus 5 (se oversigt fig. 5). Huset blev fundet i forbindelse med en eftersøgning efter en ledning. Der blev efterfølgende udvidet til siden for at få huset i sin fulde udstrækning, i det omfang det var bevaret. Det viste sig imidlertid, at forstyrrelser med betonklumper og benzinforurening fra værftstiden allerede efter en meter havde ødelagt alt. Østvæggen var dog bevaret i sin fulde længde og viste, at bygningen lå parallelt med hus 4 (se plantegning fig. 33 og fotos fig. 34-35). Væggen: Kælderens østvæg i form af stensyld var bevaret i 1-2 skifter. Syldstenene var 20-50 cm store. Kælderens NØ- og SØ-hjørne var akkurat bevaret og viste, at den havde haft en bredde på 4 meter, svarende til dimensionerne af hus 4. Lagfølge/gulvlag: Lagfølgen er illustreret på profilopmålilngen fig. 36: Nederst i kældernedgravningen er udlagt et lag sand, som antagelig er underlag for gulvet. Herpå ligger nemlig et 2-3 cm tykt lag gult ler, der tolkes som et lergulv. Herpå ligger en tynd horisont af trækul, som muligvis afspejler en form for aktivitet i huset. Herover ligger et 3-4 cm tykt lag rødbrændt ler, som kan følges i hele husets bredde. Det kan dermed ikke tolkes som en lokal foreteelse som et ildsted ell. lign. Måske kan det være et gulvlag, der er ildpåvirket, evt. som følge af brand. Denne hypotese modsiges af, at der ikke ses nogen spor af et egentligt brandlag. Måske kan det være lerkappen fra en ovn ell. lign., der efter sløjfning er udjævnet over gulvet? Umiddelbart over det rødbrændte lerlag ligger det efterhånden velkendte 20 cm tykke lerlag med en del teglbrokker. Et tilsvarende lerlag genfindes i såvel hus 1 som 3 og 4 og er åbenbart en generel foranstaltning man har gjort i forbindelse med udjævning og planering af de lave kældre i området efter nedrivningen af bebyggelsen på Sanden. Fund fra hus 5: Kronhjortetak: Det var bemærkelsesværdigt, at der i det gule ler over gulvlaget fandtes hele tre stykker af kronhjortetak, alle med savespor (fig. 46). Denne fundtype forekommer ikke noget andet sted på Kulturværftet. Det kunne derfor antyde, at der har fundet en form for håndværk med kronhjortetak sted i eller i forbindelse med hus 5.

Relation hus 4/hus 5: Som det fremgår af fig. 5 og 31 ligger hus 4 og 5 parallelt med ca. 1 ½ meters indbyrdes afstand. Dette faktum samt fundmaterialets datering sandsynliggør, at de har stået samtidig. Det har også været muligt at passere mellem dem. Husene ligger et par meter indbyrdes forskudt, så det er udelukket, at de begge kan have været lave kældre i samme bygning, i modsætning til hus 1 og 3, hvor denne mulighed er til stede. Fund fra sandlag ældre end hus 4 50 cm nord for hus 4 fandtes i et gråt sandlag 115 cm under overfladen med detektor en mønt fra Erik Menved (1286-1319) (fig. 38). Sandlaget er det, som hus 4 er gravet ned i. Mønten er fra en tid, hvor der endnu ikke var bebyggelse på Sanden, men hvor byen Helsingør lå omkring sognekirken Sct. Olai. Mønten afspejler aktivitet fra denne tid i denne nordlige del, og det er så vidt vides den ældste mønt, der hidtil er fundet i Helsingør. Kulturlag syd for hus 4 Ca. 2 m syd for hus 4 fandtes et kulturlag aflejret på hvad der må formodes at være den datidige overflade. Dette lag blev skovlet op i sække og vandsoldet. Laget indeholdt knogler fra både fisk, fugl og pattedyr, hvoraf nogle er grønfarvede af kobberoxider. Endvidere fandtes to små dragtnåle af bronze, lidt bronzeblik, div. jern, 5 stykker slagge, 3 skår af vindues- og flaskeglas, samt et stykke mørtel/puds med relief, som muligvis kan have siddet i soklen til en kakkelovn. Keramikken fra laget indeholder bl.a. Raeren, Dutch Redware og Weser og kan dateres til første del af 1600- tallet. Jette Linaa mener godt det kan være samtidigt med x11, dvs. gulvlaget i hus 4. Snit gennem voldgrav Som det fremgår af oversigtstegningen fig. 8, blev der som en del af kloakeringen gravet en østvestgående grøft gennem området under overvågning af en arkæolog. Hovedparten af grøften gik igennem opfyldningslag til den sløjfede del af Kronborgs voldanlæg (fig. 9). En del jordprøver fra denne voldgravsopfyldning blev optaget til vandsoldning i 9 forskellige lag: Brønd v. Dok 2 (fig. 70), Lag K (fig. 71), Lag V (fig. 72), Fundrigt lag Ø (fig. 73), Fundrigt lag v. pæl 1 (fig. 74), Fundlag profil 3 (fig. xx), Profil 16 m (fig. 76), Sydlige kant, 15 cm under niveau (fig. 79) samt Kalkmørtellag, lag M (fig. 78). Stratigrafi: De steder, hvor der var stratigrafi, kunne det afgøres, at lag V var ældst (opfyldning i selve voldgraven), herpå lag K (kulturlag over voldgravsopfyldningen) og yngst lag Ø. Kalkmørtellag er muligvis samme lag som lag Ø. Fund: Keramikken er bestemt af Jette Linaa. Lag V (x77, fig. 72) indeholdt en fin Werra-øreskål og nogle stjertpotteskår, datering 1600-1650. Fundrigt lag Ø (x85, fig. 73) indeholdt ikke mange virkeligt daterende skår. Fajancen ser umiddelbart ud til at være fra 1700-tallet. Fundlag profil 3 (x101) indeholdt et skår fra stentøjskande fra Raeren med Bondedansfrise. Datering efter 1587. Skår er fra en pragtkande i stentøj med den kendte Bondedans-frise, der viser en række dansende bønder. (fig. 47). Frisen findes i forskellige udgaver. Denne er identisk med en kande i Hentjes- Museum Düsseldorf. Indskriften lyder i sin helhed på plattysk ERHET : DU : MVS : BLASEN : SO : DANSSEN : DEI : BUREN : ALS : WEREN : SI : RASEN : FRS VFSPRICHT BASTOR ICH VERDANS DIKAPMI KOR WZ 87. I oversættelse lyder frisen: I ærlighed må du blæse, så danser bønderne som var de rasende (tossede). Herpå noget tekst, der ikke kan tydes <xx> udsiger Bastor (navn) jeg <xx> 87. Friserne viser fulde og fordrukne bønder og udtrykker foragt for deres rå skikke. Profil 16 m (x102): De skår, der er daterbare hører til i 1700-tallet, formodentlig i 2. del, men kan også være fra begyndelsen af 1800-tallet.

Fra fundlaget Sydlige kant, 15 cm under niveau findes et ornamenteret håndtag af ben med gevind (fig. 79). Funktionen kan ikke umiddelbart bestemmes, måske har det siddet på en pen eller et spiseredskab. Tilstedeværelsen af gevind gør, at det snarest skal dateres til 17-1800-tallet. Vandledning Nedgravningen af vandledningen mod vest over mod Allégade blev overvåget (se oversigtsplan fig. xx). En del af tracéet var omgravet i forbindelse med anlægsarbejdet og undersøgelserne 2009. Enkelte steder var der bevaret rester af kulturlag, men ingen anlæg, gruber eller andre egentlige strukturer blev konstateret. Profiler blev opmålt på de to lokaliteter med bevaret kulturlag og fund udtaget lagvis (se fig. 80-81). KONKLUSION Prøveundersøgelsen på Kulturværftet GIM 4025 tilføjede yderligere to hustomter fra renæssancens bebyggelse på Sanden til de allerede erkendte. Husene er snarest at betragte som lave kældre, idet de er nedgravet 60-70 cm i den datidige overflade. Disse kældre har antagelig haft en overbygning i form af egentlige huse. En sammenligning med Resens Atlas fra før 1660 viser en bebyggelse ud mod gaderne, adskillige baghuse bag gadehusene samt et midterområde i karréen uden egentlig bebyggelse, men hvor undersøgelserne 2009 har vist, at brønde og latriner befandt sig. De to kældre, der blev undersøgt på GIM 4025, har efter alt at dømme eksisteret sideløbende, men har ikke indgået i samme bygning. Kældrene, der må have været dele af baghuse, ser ud til at have haft samme dimensioner med en bredde på 4 m. Hus 4, der var bevaret i sin fulde udstrækning gav et væld af detaljer om indretning, bl.a. i form af en stensat sump/brønd, en tegllagt vægbænk, et indgangsparti, en kantet teglbrolægning, samt to hjørner, hvor der ses en opbygning der tyder på nagelfast inventar med specialiseret funktion: det ene en firkantet sandunderlagt konstruktion med en forvitret teglbrolægning omkring, det andet en hjørneafskæring opbygget af store sten med en brolægning af tegl indenfor. Bygningen er kendetegnet ved et markant indslag af gotlandsk sandsten, der sikkert er restprodukter fra det nærliggende Kronborgs mange gesimser og vinduesrammer. Både hus 4 og 5 var efter nedrivning opfyldt med det samme brokkeholdige ler, der er iagttaget ved hus 1 og 3 det var åbenbart en generel foranstaltning. Hus 4 s opførelse er møntdateret til omkring 1564 og nedrivningen keramikdateret til midten af 1600-tallet, dvs. samtidigt med den øvrige bebyggelse på Sanden i forbindelse med Svenskekrigene. I sandlaget, som kældrene er gravet ned i, fandtes med detektor en mønt fra Erik Menveds tid (1286-1319). Det er så vidt vides den ældste mønt, der er fundet i Helsingør og viser aktivitet på Sanden i en periode, hvor byen snarest lå omkring sognekirken Sct. Olai. På undersøgelsen blev også som del af et kloakarbejde vandsoldet en del materiale fra opfyldningen af dele af Kronborgs voldgrav i slutningen af 1600-tallet samt et dækkende kulturlag fra 1700-tallet. Overvågninger af vandledningsarbejde mod syd gav enkelte steder bevarede kulturlag fra 16-1700- tallet. Prøveundersøgelsen udmundede ikke i en egentlig udgravning, eftersom det gennem dialog med entreprenører og bygherre lykkedes at få ført den aktuelle ledning mellem hus 4 og hus 5 og således

kun forårsage mindre ødelæggelse af fortidsmindet, der hermed, dækket af fibertexdug (fig. 32), stadig er bevaret på stedet. Gilleleje 2. august 2012 Tim Grønnegaard arkæolog, Gilleleje Museum x58 Ølflaske af type Thorvald Stauning, fundet i opfyldningen fra skibsværftets tid. Gemt som kuriosum.

KULTURHAVN KRONBORG 2011 GIM 4025 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er indsat med rødt. Fig. 1

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 UDGRAVNINGER OG OVERVÅGNINGER Undersøgelsesområder 2009-11 Fig. 2 Gult: Udgravningsfelter og overvågne ledningsarbejder 2009. Grønt: Nationalmuseets undersøgelser i forbindelse med det nye Søfartsmuseum 2010. Blåt: Udgravningsfelter og overvågne ledningsarbejder 2011. De indrammede områder er undersøgelser og overvågninger i forbindelse med GIM 4025.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 LEDNINGSARBEJDE OG ØDELAGTE AREALER Det skraverede areal markerer områder, som er ødelagt i nyere tid i forbindelse med nedgravning til dokke samt etablering af bolværk m.m. og som derfor ikke er undersøgt nærmere i forbindelse med de arkæologiske undersøgelser. Felter og overvågne ledninger fra 2011 er angivet med blåt. Fig. 3 Oversigt over nedgravne ledninger 2011 Fig. 4 Rødt: Dybt nedgravne ledninger, der kræver anlæg. Grønt: 90-120 cm dybe ledninger, der ikke kræver anlæg. Brunt: Elledning, nedgravet 60 cm. Blåt: Vandledning.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OVERSIGT HUSTOMTER Oversigt hustomter. Fig. 5 Her er angivet samtlige erkendte hustomter/kældre fra undersøgelserne på Kulturværftet 2009-11. NM Hus 1-2 er fra Nationalmuseets undersøgelse 2010. Hus 1 er GIM 4024. Hus 2-3 er GIM 4028. Hus 4-5 er GIM 4025.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 REKONSTRUERET GADENET Herover: Rekonstruktion af gadenettet (gult) omkring undersøgelsesområdet forud for nedrivningen af kvarteret med udgangspunkt i Resens Atlas kort før 1660. Tv. er indtegnet Karmeliterklostret. Orange:hustomter/nedgravede kældre. Grøn: Bymur. Blåt: Brønde. Brunt: Latriner. Lyserødt: Skarnkasser. Fig. 6 Herunder: Resens Atlas kort over Helsingør fra før 1660. Undersøgelsesområdet er indrammet. Fig. 7

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OVERSIGT VOLDGRAV Fig. 8 Herover er angivet påviste dele af Kronborgs voldgrav i udgravningsfelter og grøfter (rødskraveret). Øvrige grave tolket som vandledninger påvist i udgravningerne er angivet med blåt. Vandledninger med rør af udhulede træstammer er angivet med gult. Udsnit af Kronborgs fuldt udbyggede forsvarsværker med udgangspunkt i kortet fra ca. 1700 sat i relation til eksisterende bygninger og anlæg. Som man ser, harmonerer det godt med de arkæologiske iagttagelser vist ovenfor. Fig. 9

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4025 HUS 4 PLANTEGNING ØVRE NIVEAU Hus 4, plantegning øvre niveau Fig. 10 Syldsten er angivet med mørk grå signatur, øvrige sten med lysegråt. Tegl er markeret med rødt. Brudstykker af gotlandsk sandsten har grøn signatur. 1 Udhugget sandstensfragment med bueslag (x114). 2 Koncentration af trækul med lidt dyreknogler. 3 Fund af Klipping, Frederik II 1564. 4 Underlaget synker markant p.gr. af underliggende brønd. 5 Stenen har antagelig siddet i mellemrummet i stensylden mod vest. 6 Kantstillede sten, antagelig underlag for trappetrin. 7 Grænse for gult ler i fladen. 8 Hvidt sand, antagelig underlag for nu fjernet brolægning af sten eller tegl, evt. ildsted. 9 Recent forstyrrelse (PVC-brønd). 10 Hvidt sand, underlag for teglbrolægning.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4025 HUS 4, NIVEAU 2 (GULVNIVEAU) Hus 4, plantegning niveau 2 (gulvniveau) Fig. 11 1 Mørk, fugtig humøs muld. Indeholdt en del keramikskår, enkelte knogler, en prismekakkel og et stykke mørtel med aftryk af selvsamme kakkel, fliser af ubrændt træ, en hestesko m.v. Opfyld i brønd. 2 Gråt muldblandet sand. Formentlig opfyldning omkring stensætning i grube til træbeholder/tønde. 3 Gråt muldblandet sand. Fyld i nedgravning ældre end gulvbelægning. 4 Hvidt sand, evt. underlag for tegllagt vægbænk ell. lign. 5 Hvidt sand, formentlig underlag for tegllægning. 6 Hvidt sand (underlag for teglbrolægning). 7 Brat fald (16 cm) på overfladen af sandet (evt. = platform/vægbænk). 8 Formuldet træ, formentlig stolpe. 9 Formuldet træ? 10 Meget krakeleret tegllægning, evt. ildskørnet? 11 Hvidt sand, evt. underlag for nu fjernet gulvlægning. Efter sløjfning dækket umiddelbart af gult ler. 12 Kantstillet tegl. 13 Mørk bræmme, formuldet træ? Ældre fase af brønd med træbeholder eller evt. afstivning af nedgravning til brønd? 14 Rest af teglbelægning. Lagt delvis oven på stenene. 15 Kantstillede teglsten. Har udgjort en kantning af en gulvsektion. 16 Teglbelægning kollapset p.gr. af hulrum neden under. 17 Hvidt sand. Evt. underlag for tegllægning.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, PROFILER Hus 4, profil 1, lagbeskrivelse Fig. 12 1 Syldsten i sydvæg. 7 Brolægning af halve teglsten. Brolægningen er 2 Syldsten i nordvæg. meget ujævn, hvilket antagelig skyldes, at 3 Brolægning af halve teglsten liggende i hvidt sand. underlaget har sat sig. Brolægningen kan følges langs husets sydvæg. 8 Gråt sandet muld. Formentlig samme lag som 4 Gråt sandet muld. Klipping 1564 fandtes i. 5 Kantning af 30 cm store aflange sten omkring 9 Sortbrun humøs muld. stensat brønd. 10 Bræmme af 20 cm store rundede sten. 6 Gult ler m. spr. teglstumper. Og linser af hvidt sand. 11 Homogent gulgråt muldbl. sand. Fladedækkende. Hus 4, profil 2, lagbeskrivelse Fig. 13 1 Syldsten i sydvæg. 6 Stenkantning/afgrænsning af tegllægning. 2 Syldsten i nordvæg. 7 Bræmme langs væggen uden brolægning. Evt. 3 Tegllægning af halve mursten i platform /vægbænk. Med fjernet tegllægning i højere niveau (plat- 4 Stensat brønd ell. lign. form)? 5 Tegllægning af halve mursten. 8 Indprojiceret tegllægningsrest i højere niveau 35 cm vest for profil.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, FOTOS Herover: Hus 4, niveau 2, oversigt fra N. I midten ses profilgrøft ned til teglbrolægning. Fig. 14 Herunder: Hus 4, niveau 4, oversigt fra N Fig. 15

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, FOTOS Hus 4, brønd i sydvesthjørne med nedfaldne sten, set fra N. Fig. 16 Hus 4, brønd i sydvesthjørne efter fjernelse af nedfaldne sten, set fra N. Fig. 17 Hus 4, brønd i sydvesthjørne, tømt, set fra N. Oversigt hus 4, set fra V. Brønden set nederst til højre. Fig. 18 Fig. 19

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 MAKROFOSSILANALYSE Hus 4, brønd, niveau 4 (nederste lag). Brunt = træ, rødt = tegl. Fig. 20 Fig. 21

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, FOTOS Hus 4, indgangsparti, set fra N. Fig. 22 Hus 4, detail nordende, set fra Ø. Sandunderlag i forgrunden og teglbrolægning (krakeleret) i baggrunden. Fig. 23 Hus 4, detail NØ-hjørne, set fra S. Sandunderlag, muligvis til ovn ell. lign.? Fig. 24 Detail SØ-hjørne med opbygning af store sten, set fra Ø. Fig. 25 Samme motiv som billedet tv., efter fjernelse af sten, der er udfaldne og dermed ikke ligger in situ. Fig. 26

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, FOTOS Hus 4: Indgangsparti med teglbrolægning og kantning af kantstillede teglsten. Fig. 27 Hus 4: Tilhugget sandstensblok in situ. Husets nordvæg i baggrunden. Fig. 28 Hus 4. Tilhugget blok af gotlandsk sandsten. Fig. 29 x114 Tilhuggede blokke af gotlandsk sandsten fra hus 4. Fig. 30

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 4, FOTOS Herover: Oversigt hus 4 og 5 set fra SV (østvæggen af hus 5 til venstre). Fig. 31 Herunder: Hus 4 og 5 efter overdækning med fibertex-dug til fremtidig bevaring.. Fig. 32

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4025 HUS 5, PLANTEGNING Hus 5, plantegning Fig. 33 1 Brændt ler, jfr. profiltegning. Laget dækker delvist nedre lag syldsten. 2 Forurenet jord, recent forstyrrelse. 3 Grøft gravet 2011 i forbindelse med eftersøgning af ledning.

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 5 Hus 5, oversigt fra S. Fig. 34 Hus 5, oversigt fra N. Fig. 35

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 HUS 5, PROFILER Hus 5, profil 1. Lagbeskrivelse 1 Div. recente opfyldningslag. 2 Mørkt gulgråt leret muld. 3 Brungråt sandet muld. 4 Lysegult sand (opfyldning i nedgravning bag syldsten. 5 Syldsten i to skifter. Østvæg i hus 5. 6 Kompakt gult ler m. en del teglstykker (bl.a. gule tegl/mopper). Svarer formentlig til det lerlag, der dækker gulvlaget i hus 1, 3 og 4. 7 Rødbrændt ler. Muligvis del af funktion/ struktur i husets funktionstid? 8 Trækulshorisont. 9 Gult ler, formentlig lergulv. 10 Lyst grågult, let muldbl. sand. Underlag for lergulv. 11 Hvidt sand m. en del småsten. Formentlig naturligt aflejret strandsand fra før bebyggelsens tid. Fig. 36

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 GENSTANDSFOTOS Detektorafsøgning af hus 4 (Christian Rothe). Fig. 37 x18 Mønt, 2 skilling Frederik II 1564. x19 Mønt Erik Menved (1286-1319). Detektorfund fra gulvlag i hus 4. Detektorfund fra sandlag, som hus 4 er Fig. 39 gravet ned i. Fig. 38 x16 Klædeplombe, bly. Detektorfund fra hus 4, gulvlag. Fig. 40 x17 Klædeplombe, bly, med indgraveret tal 54. Detektorfund fra hus 4, gulvlag. Fig. 41

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 GENSTANDSFOTOS Tv.: x29 Vinduesrude med blyindfatning. Hus 4, brønd, lag 2. Fig. 42 x23 Hestesko. Hus 4, brønd, øvre lag. Fig. 43 Herover.: x44 Puds med relief, evt. del af kakkelovnsfundament (jfr. hus 3)? Hus 4, brønd, lag 8 Fig. 44 x28 Jernnagler fra hus 4, brønd, øvre lag og lag 2. Fig. 45 x52 Kronhjortetak med savespor. Hus 5: gult ler over gulvlag. Fig. 46

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS KERAMIK x101: Skår fra pragtkande i stentøj med den kendte Bondedans frise, der viser en række dansende bønder. Frisen findes i forskellige udgaver. Denne er identisk med en kande i Hentjes-Museum Düsseldorf. Indskriften lyder i sin helhed på plattysk ERHET : DU : MVS : BLASEN : SO : DANSSEN : DEI : BUREN : ALS : WEREN : SI : RASEN : FRS VFSPRICHT BASTOR ICH VERDANS DIKAPMI KOR WZ 87. I oversættelse lyder frisen: I ærlighed må du blæse så danser bønderne som var de rasende (tossede). Og så noget tekst der ikke kan tydes <xx> udsiger Bastor (navn) jeg <xx> 87. Friserne viser fulde og fordrukne bønder og udtrykker foragt for deres rå skikke. Fig. 47 Helt bevaret kande med samme bondedansfrise. Hetjesmuseum Düsseldorf. Fig. 48

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS KERAMIK x6 Teglflise. Løsfund, hus 4. Fig. 49 x11 Hus 4, gulv in situ. Skår fra Dutch Redware, Frechenkande/flaske, jydepotte af Vardetype, lokal hornmalet keramik, lys lervare, Raeren, Yngre blyglaseret keramik samt en glaseret gulvflise. Fig. 50 x24 Hus 4, brønd øvre lag. Tv.: Dutch Redware. Helt typisk hollandsk pande med tud og greb. Herover: Ligurisk majolika med karakteristisk bemaling. Fig. 51

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE Tv.: Matrice fra Malmø (Gaimster 2001s. 188 Abb. 11). Portalkakkel fra serien Den fortabte Søn, hvor sønnen får udbetalt sin fædrene arv inden han rejser. Fig. 52 Herover: x2 Randskår af højre side af portalkaklen med Den fortabte Søn. Kun et stykke af baldakinen over faderens stol er bevaret. Datering årtierne omkring 1600. Sortglaseret. Strauss 1972 Tafel 92-95. Birk Hansen 1987 s. 32-35. Fig. 53 På bagsiden af ovennævnte portalkakkel viser spor efter bearbejdning med kniv, at kaklen har været en del af en sammensat hjørnekakkel. Dette bestyrkes af at glaseringen går hele vejen rundt om randen. Rektangulære kakler som hjørnekakler synes ellers ikke at være kendt. Fremstillingen må være foregået på følgende måde: På den læderehårde rektangulære kakkel er rumpen på den ene langside skåret af. Hjørnets anden side er derpå fæstnet med lerslikker og selve hjørnet er dækket med en lerpølse. Indvendigt har samlingen været forstærket med et lerlag. På grund af lerstykkernes forskellig fugtighed er samlingen ikke været solid. Hjørnet anden del har sandsynlig vis været en smal halvkakkel. Fig. 54

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE Øverste venstre hjørne af rektangulær portalkakkel fra serien Den fortabte Søn genkendelig på portalens frise med rektangler og trekanter. I sviklen vinget englehoved med krøllet hår. Samme portal benyttes dog også til serien Mandens Livsaldre. På bagsiden aftryk af to fingre, der er afsat, da kakkelmageren vendte den netop færdige kakkel endnu siddende på matricen om på et træbord, hvor den kom til at stå på rumpen, så matricen kunne fjernes. Træets årer har dannet tydelige aftryk på rumpens rand. Fig. 55 x2: Billedfrisen fra sortglaseret gesimskakkel med vinget barok englehoved. Datering omkr. 1600. På bagsiden ses, hvor den skrå afskæring i den ene ende at stykket er helkaklen fra et sammensat hjørne. Mærke efter understøtningslerklump. Kendes fra København uglaseret. Majantie 2007 s. 195. Fig. 56 x2: Randskår af prismekakkel, der passer sammenmed x21. Forside og bagside. Fig. 57

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE x2: Både rumpen og kakkelsiden af prismekaklen, der burde have været dækket af ovnmørtel, er stærkt sodede. Ovnen har været utæt og livsfarlig på grund af kulilte-udslip. En omsætning af ovnen havde været påkrævet. Der er registreret dødsfald som følge af utætte ovne. Fig. 58 x2: Øverste højre hjørne af glat polykrom gesimskakkel uden relieffer, men med spor efter en applikation i form af en løve, våbenskjold eller lignende. Den anes på forsiden som en svag forhøjning til venstre. På det tynde lag af hvid tinglasur ses pletter af sort glasur og en klar grøn glasur, der synes at skalle af. Datering: tredje fjerdedel af 1500-tallet. På bagsiden ses det modelerede fundament for den påsatte applikation. Fig. 59 Fragmentet x12 med største længde på 5,6cm stammer sandsynligvis fra billedfeltet på en medaljonkakkel. Der ses en fornem person med et fyldigt ansigt, baret og plisseret skjorte med høj hals. Datering 1550. Fig. 60

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE Hus 4, brønd øvre lag Sortglaseret prismekakkel x21 med rumpe, type Stakhaven (Liebgott 1979, fig. 97) Datering: 1600: en sorte glasur imiterer jernovnene. Normalt sværtede man blot uglaserede med eisenfarbe. Fig. 61 Hus 4, brønd øvre lag Aftryk af prismekakkel x22 i cement. Udtjente kakler og lignende har ofte været brugt som fyld i murværk. Fig. 62 Hus 4, brønd, lag 6. x33 Rektangulær portalkakkel Sortglaseret øverste del af rektangulær portalkakkel med tykkindede barokengle med lokket hår i sviklerne og pærestav i buen, karakteristisk for begyndelsen af 1600- årene. I billedfeltet har sandsynligvis befundet sig en af de teologiske dyder Fides, Spes eller Caritas. Glasur på bruddet langs buen og den usodede bagside viser at det drejer sig om fejlbrænding fra pottemageri. Fig. 63

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE På bruddet af portalkaklen ses tydeligt kakkelbladet, den løst pålagte rumpe (bemærk hulrummet) og lerlisten, der holder delene sammen. Fig. 64 x54 prismekakkel Prismekakkel af Stakhaventype med indmuringsliste. Grøn glasur med hvid begitning. Datering: 2. halvdel af 1500-tallet. Bagsiden med indmuringslisten. Fig. 65 Tv.: x54 prismekakkel Fragment af grønglaseret prismekakkel. Fig. 66 Herover: x54 prismekakkel Fragment af grønglaseret prismekakkel som 011 x55, men uden begitning. At svikkelglasuren er grøn og brun i spejlet kan skyldes en tilfældighed. Som bevidst dekoration er det ikke beskrevet. Fig. 67

KULTURVÆRFT KØLEANLÆG GIM 4024 OLE KRISTIANSEN KAKKELANALYSE x54 Portalkakkel. Nederste højre side af portalkakkel med postament med overgang til basen. Sortglaseret. Datering omkring 1600. Fig. 68 x54 Kakkelfragment Ubestemmeligt fragment af kakkel. Den grynede grønne glasur har et lidt gammelt præg. Datering begyndelsen af 1500-tallet? Største længde 4,7cm. Fig. 69

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS x69 Keramik fra Brønd ved Dok 2. Fig. 70 x70-76 Fund fra Lag K (voldgravssnit). Fig. 71 Herunder: x77-84 Fund fra Lag V (voldgravssnit). Fig. 72

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS Herover: x85-96. Fund fra Fundrigt lag Ø (voldgravssnit). Fig. 73 Tv.: x97-100 Fund fra Fundrigt lag v. Pæl 1 (voldgravssnit). Fig. 74 x101 Stentøj fra Fundlag profil 3 x102-103 Fund fra Profil 16 m (voldgravssnit). (se beskrivelse fig. xx) Fig. 76 Fig. 75

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS Herover: x105 Løsfund, voldgravssnit. Fig. 77 Tv.: x104 Glaseret tagtegl. Kalkmørtellag, lag M Fig. 78 x115 Ornamenteret håndtag af ben med gevind. Fra Sydlige kant, 15 cm under niveau. Fig. 79

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 GENSTANDSFOTOS Herover: x106-109 Fund fra Vandledningen St. 1. Fig. 80 Herunder: x110-113 Fund fra Vandledningen St. 2. Fig. 81

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Hus 4, løsfund Keramik Div. keramik. 2 Hus 4, løsfund Kakkel 7 kakkelskår, heraf 6 sortglaseret og 1 polykrom. 3 Hus 4, løsfund Jern 2 jerngenstande, den ene muligvis en lås? 4 Hus 4, løsfund Glas Div. skår, alle vinduesglas. 5 Hus 4, løsfund Kridtpibe 2 fragmenter, heraf 1 med orn. 6 Hus 4, løsfund Tegl Gulvflise, uglaseret. 7 Hus 4, lerlag over gulv Kakkel 1 skår af sortglaseret kakkel. 8 Hus 4, lerlag over gulv Glas 1 skår af vinduesglas. 9 Hus 4, lerlag over gulv Bly Indfatning fra vinduesrude. 10 Hus 4, lerlag over gulv Kridtpibe 1 pibehoved med bukkelornamentik. 11 Hus 4, gulv in situ Keramik Ca. 25 skår, heraf 1 glaseret gulvflise. 12 Hus 4, gulv in situ Kakkel 1 skår af grønglaseret kakkel med portræt af mandsperson med fjerprydet hat. 13 Hus 4, gulv in situ Jern 1 genstand.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 14 Hus 4, gulv in situ Slagge 2 stykker af lerslagge. 15 Hus 4, gulv in situ Skifer Klods af sort skifer, 2,1 cm tyk. 16 Hus 4, gulvunderlag Bly Detektorfund CR Klædeplombe. 17 Hus 4, gulvunderlag Bly Detektorfund CR Klædeplombe med indgraveret bomærke. 18 Hus 4, gulvunderlag V Mønt Detektorfund CR Frederik II, 2 skilling 1564. 19 50 cm N for hus 4, gråt sand 115 cm Mønt under overfl. Detektorfund CR. Erik Menved 1286-1319. 20 Hus 4, brønd, øvre lag Kakkel Et fragment af grøntglaseret kakkel. 21 Hus 4, brønd, øvre lag Kakkel En næsten hel sortglaseret prismekakkel, der formentlig har givet aftrykket i mørtelstykket x 22. 22 Hus 4, brønd, øvre lag Puds/mørtel Hvidt mørtel med aftryk af prismekakkel. Prismekaklen, der har givet aftrykket, findes også i materialet. 23 Hus 4, brønd, øvre lag Jern Hestesko. 24 Hus 4, brønd, øvre lag + lag 2 Keramik Ca. 30 keramikskår, heraf et stort skår fra en pande med korte ben. 25 Hus 4, brønd, øvre lag + lag 2 Knogle Knogler fra pattedyr og fugle, heraf ca. 15 museknogler.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 26 Hus 4, brønd, øvre lag + lag 2 Fiskeknogler Div. fiskeknogler. 27 Hus 4, brønd, øvre lag + lag 2 Glas 30-40 skår, overvejende fra vinduesglas. 28 Hus 4, brønd, øvre lag + lag 2 Jern Div. nagler o.lign. 29 Hus 4, brønd, lag 2 Glas/bly Vinduesrude med blyindfatning. 30 Hus 4, brønd, lag 2 Kridtpibe 1 fragment. 31 Hus 4, brønd, lag 2 Tegl/sandsten? Grå murstenslignende klods, 6 cm bred og 3,8 cm tyk, evt. brændt gotlandsk sandsten? 32 Hus 4, brønd, lag 6 Keramik 4 skår. 33 Hus 4, brønd, lag 6 Kakkel 1 skår af sortglaseret kakkel med engle i hjørnerne. 34 Hus 4, brønd, lag 6 Knogle Div. knogler fra pattedyr. 35 Hus 4, brønd, lag 6 Fiskeknogler Div. fiskeknogler. 36 Hus 4, brønd, lag 6 Glas 1 skår af vinduesglas. 37 Hus 4, brønd, lag 8 Keramik 3 skår. 38 Hus 4, brønd, lag 8 Kakkel 2 skår af hhv. sort- og grøntglaseret kakkel.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 39 Hus 4, brønd, lag 8 Knogle Knogler fra pattedyr og fugle, heraf 7-8 museknogler. 40 Hus 4, brønd, lag 8 Fiskeknogle Div. fiskeknogler. 41 Hus 4, brønd, lag 8 Glas 1 skår af vinduesglas. 42 Hus 4, brønd, lag 8 Jern Div. jernnagler. 43 Hus 4, brønd, lag 8 Brændt kalk 1 kalkfragment med smeltet overflade. 44 Hus 4, brønd, lag 8 Puds/mørtel 1 fragment med reliefmønster. 45 Lag 6 (lerlag over hus 4), jfr. Keramik fladetegning KL 1 skår. 46 Lag 6 (lerlag over hus 4), jfr. Glas fladetegning KL Div skår af vinduesglas. 47 Lag 6 (lerlag over hus 4), jfr. Kridtpibe fladetegning KL 1 fragment. 48 Lag 7 (sandlag over hus 4), jfr. Keramik fladetegning KL 4 skår. 49 Lag 7 (sandlag over hus 4), jfr. Kakkel fladetegning KL 1 skår af sortglaseret kakkel. 50 Hus 5, mellem syldsten i østvæg Keramik 2 skår. 51 Hus 5, mellem syldsten i østvæg Kakkel 2 skår af hhv. grøn- og sortglaseret kakkel. 52 Hus 5, gult ler over gulvlag Kronhjortetak 3 fragmenter, alle med savespor.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 53 Ved brønd BRD 2, KL profil juli 2011 Keramik N for voldgrav v. kørevej. Div. keramik. 54 Ved brønd BRD 2, KL profil juli 2011 Kakkel N for voldgrav v. kørevej. 7-8 skår af grønglaserede prismekakler. 55 Ved brønd BRD 2, KL profil juli 2011 Slagge N for voldgrav v. kørevej. 1 fragment. 56 Profil 2 ved BRD 2, KL 18/7, lag 6 Keramik voldgravsfyld 8 skår. 57 Profil 2 ved BRD 2, KL 18/7, lag 6 Kakkel voldgravsfyld 1 skår af grønglaseret kakkel. 58 Værftslag (1800-1900-tal) Glas Hel ølflaske. Til udstillingsbrug. 59 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Keramik Ca. 30 skår. 60 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Kakkel 8 skår af grøn- og sortglaseret kakkel. 61 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Knogle Div. knogler fra pattedyr og fugle. 62 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Fiskeknogle Div. fiskeknogle, heraf nogle grønfarvede af kobberoxider. 63 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Bronze 2 fragm. knappenåle/dragtnåle 64 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Bronze 2 aflange stykker bronzeblik. 65 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Jern 5 fragmenter.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 66 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Slagge 5 stykker slagge. 67 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Mørtel/puds 1 fragment med relief. 68 Kulturlag syd for hus 4 ( Jannies lag ) Glas 3 skår af vindues- og flaskeglas. 69 Brønd ved dok 2 5/7-11 (LA) x1001 Keramik 4 skår. 70 LAG K (voldgravssnit) (LA) Keramik 2 skår. 71 LAG K (voldgravssnit) (LA) Kakkel 2 skår af grønglaseret kakkel. 72 LAG K (voldgravssnit) (LA) Knogle Div. knogle fra pattedyr. 73 LAG K (voldgravssnit) (LA) Fiskeknogle Div. fiskeknogler. 74 LAG K (voldgravssnit) (LA) Jern Malle. 75 LAG K (voldgravssnit) (LA) Jern Jernnagle. 76 LAG K (voldgravssnit) (LA) Glas 5 små skår af vinduesglas. 77 LAG V (voldgravssnit) (LA) Keramik 9-10 skår. 78 LAG V (voldgravssnit) (LA) Kakkel 4 skår af sort- og grønglaseret kakkel. 79 LAG V (voldgravssnit) (LA) Knogle Div. knogle fra pattedyr og fugle.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 80 LAG V (voldgravssnit) (LA) Fiskeknogle Div. fiskeknogler. 81 LAG V (voldgravssnit) (LA) Bronze Fragm. bronzenål. 82 LAG V (voldgravssnit) (LA) Jern Jernnagle. 83 LAG V (voldgravssnit) (LA) Glas 5 skår af vinduesglas. 84 LAG V (voldgravssnit) (LA) Kridtpibe 1 fragment. 85 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Keramik Ca. 30 skår. 86 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Kakkel 2 skår af sort- og grønglaseret kakkel. 87 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Knogle Div. knogler fra pattedyr og fugle. 88 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Fiskeknogler Div. fiskeknogler, heraf nogle grønfarvet af kobberoxider. 89 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Knogle Knoglefragment grønfarvet af kobberoxider. 90 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Mønt Ubestemmelig korroderet mønt. 91 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Bronze Beslag med nitter og krog. 92 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Bronze Lille håndtag ell. lign. 93 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Jern 2 jernnagler.

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 94 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Slagge 7 fragmenter af lerslagger. 95 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Glas / skår af vinduesglas o.a. 96 Fundrigt lag Ø, 1/7-11 (LA) Kridtpibe 1 fragment. 97 Fundrigt lag v. pæl 1 (LA) Keramik 9 skår, heraf 3 af porcelæn. 98 Fundrigt lag v. pæl 1 (LA) Slagge 2 fragmenter af bronzeholdig slagge. 99 Fundrigt lag v. pæl 1 (LA) Kridtpibe 1 fragment. 100 Fundrigt lag v. pæl 1 (LA) Uvist materiale Tynd plade af uvist sort materiale, recent? 101 Fundlag, profil 3 (LA) Keramik Skår af stentøj med inskription og billedrelieffer med menneskefigurer. 102 Profil 16 m 6/7-11 (LA) Keramik 6 skår. 103 Profil 16 m 6/7-11 (LA) Kridtpibe 1 fragment. 104 Kalkmørtellag, lag M Tegl Glaseret tegl (formentlig tagtegl) 105 Løsfund (LA) Keramik Div. keramik (ca. 20 skår) 106 Vandledning, St. 1,lag 5 Diverse Diverse fund (tegl, keramik).

KULTURHAVN KRONBORG GIM 4025 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 107 Vandledning, St. 1,lag 6 Diverse Diverse fund (tegl, keramik). 108 Vandledning, St. 1,lag 7 Diverse Diverse fund (tegl, knogle). 109 Vandledning, St. 1,lag 8 Diverse Diverse fund (tegl, knogle, keramik, slagge). 110 Vandledning, St. 2,lag 4 Diverse Diverse fund (tegl, knogle). 111 Vandledning, St. 2,lag 7 Diverse Diverse fund (tegl, knogle, keramik). 112 Vandledning, St. 2,lag 9 Diverse Diverse fund (tegl, knogle). 113 Vandledning, St. 2,lag 10 Diverse Diverse fund (tegl, knogle, keramik). 114 Hus 4 Gotlandsk sandsten Div. stykker sandsten fra hus 4. 115 5/7-11 (LA) x1002 Sydlige kant, Ben 15 cm under niveau Spids genstand med ornamentik og en art gevind i den ene ende, uvis funktion.