Målgruppebeskrivelse af ledige akademikere i Københavns Kommune

Målgruppebeskrivelse af ledige akademikere i Københavns Kommune September 2012

Indholdsfortegnelse Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Ledige akademikere... 6 2.1 Ledighedsberørte akademikere... 6 2.2 Målgruppen for udbuddet... 7 2.3 Kendetegn ved de ledige akademikere... 8 2.3.1 Sammenligning med kortvarig ledige... 10 2.4 Arbejdsmarkedsperspektiv... 10 2.4.1 Stor motivation... 10 2.4.2 Fleksibilitet og mobilitet på flere niveauer... 11 2.4.3 Søgeadfærd... 13 2.4.4 Erhvervserfaring... 13 3. Beskæftigelse... 15 3.1 Det akademiske arbejdsmarked... 15 3.2 Et kønsopdelt akademikerarbejdsmarked?... 19 3.3 Beskæftigelse til tidligere ledige... 20 4. Den fremtidige udvikling... 22 4.1 Forventninger til ledigheden... 22 4.1.1 På længere sigt... 24 4.2 Forventninger til beskæftigelsen... 24 4.2.1 Beskæftigelsen i 2020... 24 5. Profiler af akademikere... 27 2

Resumé Dette notat beskriver den målgruppe, som Københavns Kommune udbyder beskæftigelsesindsatsen af nemlig ledige akademikere. Udbuddet omfatter primært de ledige akademikere, som har mere end 6 måneders ledighed og mindre end 24 måneders ledighed. Akademikere er i denne sammenhæng defineret som dagpengemodtagere, der er medlem af en af de fem AC-a-kasser: Akademikernes a-kasse (AAK) A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) CA a-kasse - for ledere og økonomer (CA) Ingeniørernes a-kasse (IAK) Magistrenes a-kasse (MA) De ledige akademikere med mellem 6 og 24 måneders ledighed omfatter ca. 4.300 borgere på årsbasis. To tredjedele af dem er medlemmer af Akademikernes a- kasse (AAK) eller Magistrenes a-kasse (MA). De fleste (8 ud af 10) ledige akademikere er over 30 år og må forventes at have erhvervserfaring i varieret omfang. Formodningen er således, at de fleste ledige under 30 år er dimittender. Der er en mindre gruppe af akademikere fra udlandet, som ikke taler dansk og har et begrænset netværk. Knap halvdelen af de 4.300 ledige akademikere har ½ til 1 års ledighed. I den modsatte ende har mere end hver femte akademiker knap 1.000 personer mellem 19 og 24 måneders ledighed. Andelen af ledige kvinder er højere end andelen af ledige mænd. Analysen viser, at der på dele af det akademiske arbejdsmarked eksisterer et kønsopdelt arbejdsmarked. Dog giver notatet ikke mulighed for at afdække, om overledigheden kan henføres til dette. Generelt har de ledige akademikere en høj motivation. De er fleksible i deres jobsøgning. Det ses især i en aktiv og bred søgeadfærd med en relativ stor geografisk spredning. De vil gerne være vertikal mobile dvs. søge bredere i det akademiske arbejdsmarked, men bliver til tider hæmmet af begrænset kendskab til mulighederne og vanskeligheder ved at omsætte deres kompetencer til mere generelle akademikerkompetencer. Arbejdsmarkedet i Københavns Kommune er kendetegnet ved at beskæftige mange akademikere. Det er primært inden for undervisning, offentlig administration, rådgivning og sundhedsområdet her arbejder halvdelen af alle akademikere, der bor i København. Men akademikerne arbejder i alle brancher, og noget tyder på, at flere af de ikke-akademikertunge brancher, som fx handel og kultur og fritid er gode til at indsluse ledige akademikere. Analysen viser, at flere brancher har oplevet vækst i antallet af ansatte og samtidig vækst i andelen af akademikere. Det er bl.a. i virksomheder inden for medicinalindustrien, it- og informationstjenester og undervisning. 3

Forventningerne til den fremtidige udvikling er en svagt faldende ledighed. Dette er baseret på den generelle udvikling. Beskæftigelsen for akademikere forventes også at stige en smule på længere sigt (frem mod 2020). Her er især den fremtidige udvikling inden for den offentlige sektor afgørende for omfanget af den fremtidige efterspørgsel efter akademikere. 4

1. Indledning Dette notat beskriver ledige akademikere bosat i København. Målgruppen for udbuddet af beskæftigelsesindsatsen er primært akademikere med mere end seks måneders og mindre end 24 måneders ledighed, og derfor har denne beskrivelse fokus på denne gruppe. Beskrivelsen er både kvantitativ og kvalitativ og giver bl.a. svar på, hvor mange der er i gruppen, og hvilke kendetegn de har. Såvel de ledige som det arbejdsmarked, de orienterer sig mod, er afdækket. Målgruppen er kortlagt ved anvendelse af forskellige datakilder. Der er bl.a. anvendt data fra Danmarks Statistik, DREAM-databasen samt www.jobindsats.dk. Der er gennemført en række interview med relevante parter i forhold til indsatsen. Interviewene er gennemført med følgende: Repræsentanter fra seks private leverandører af indsatsen for ledige akademikere Repræsentanter fra jobcentret og forvaltningen i kommunen Repræsentanter fra AC og DJØF Interviewene har fokuseret på at få beskrevet gruppen af ledige akademikere, herunder deres arbejdsmarkedspotentiale og at få udpeget delgrupper af akademikere. Desuden er der foretaget et litteraturstudie af undersøgelser og analyser af akademikerne. Notatet består af følgende dele: Først kortlægges omfanget af ledige akademikere bosat i Københavns Kommune. Gruppen beskrives ud fra en række objektive kendetegn. Endvidere knyttes der kvalitative karakteristika til ledige akademikere som supplement til den objektive beskrivelse. Den anden del af notatet beskriver det arbejdsmarked, som akademikerne indgår i. Der er fokus på at udpege særligt akademikertunge brancher, og vi afdækker, hvor tidligere ledige akademikere finder beskæftigelse. Kvantitativt og kvalitativt beskrives forventningerne til ledigheden og beskæftigelsen på sigt for akademikerne. Dette sker i beskrivelsens tredje afsnit. Ud fra de ovenstående afsnit er der opstillet række ledighedsprofiler disse profiler præsenteres til sidst i notatet. 5

2. Ledige akademikere Denne første del af beskrivelsen kortlægger omfanget af ledige akademikere bosat i Københavns Kommune. De ledige akademikere beskrives ud fra en række objektive kendetegn, ligesom der knyttes kvalitative beskrivelser til. Analysen giver i et overblik over omfanget af ledige akademikere samt en beskrivelse af dem. Der er en høj koncentration af akademikere i Københavns Kommune. Det skyldes flere forskellige faktorer arbejdsmarkedet i kommunen efterspørger i højere grad end i resten af landet akademikere, og København er en stor studieby. Flere undersøgelser viser, at nyuddannede ofte bliver boende i deres studieby, mens de er jobsøgende, hvilket alt andet lige er med til at øge koncentrationen af (ledige) akademikere i kommunen. Ledige akademikere er i denne analyse defineret som dagpengemodtagere og medlemmer af en af følgende a-kasser: Akademikernes a-kasse (AAK) A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) CA a-kasse - for ledere og økonomer (CA) Ingeniørernes a-kasse (IAK) Magistrenes a-kasse (MA) I afdækningen af omfanget af ledige er fokusset på ledighedsberørte. Dvs. hvor mange akademikere har i kortere eller længere tid været berørt af ledighed inden for en given periode. I andre sammenhænge anvendes begrebet fuldtidsledige dvs. at omfanget af ledighedsuger for alle ledighedsberørte omregnes til fuldtidsledige inden for et år. Derfor vil der per definition være færre fuldtidsledige end ledighedsberørte. 2.1 Ledighedsberørte akademikere I juli 2012 var ca. 6.000 akademikere ledige i Københavns Kommune. Det er en stigning på 300 personer sammenholdt med samme måned året før. Akademikerledigheden er steget markant i de seneste år fra første kvartal 2007 og til første kvartal 2012 er ledigheden steget med 42 pct. for akademikere bosat i Københavns Kommune. Det er en næsten dobbelt så stor stigning i forhold til hele landet 1. I 2011 boede en tredjedel af alle ledige akademikere i Københavns Kommune, så udviklingen i akademikerledigheden mærkes i meget stor grad i København. 1 Udregninger baseret på udtræk fra www.jobindsats.dk 6

Inden for det seneste år (2. halvår 2011 1. halvår 2012) har knap 10.000 akademikere bosat i Københavns Kommune været ramt af ledighed i kortere eller længere tid. De ledige fordeler sig på a-kasse som illustreret herunder. Tabel 2.1: Ledighedsberørte fordelt på a-kasse (2. halvår 2011 1. halvår 2012), Københavns Kommune A-kasse Antal Andel A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) 1.343 13,8 Ingeniørernes a-kasse (IAK) 971 10,0 Magistrenes a-kasse (MA) 2.743 28,2 Akademikernes a-kasse (AAK) 3.617 37,2 CA a-kasse - for ledere og økonomer (CA) 1.058 10,9 I alt 9.732 100,0 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen Tabellen viser, at to tredjedele af de ledige akademikere er medlem af AAK eller MA. Dette er også de to største akademiker a-kasser. AAK forsikrer personer på tværs af de akademiske uddannelser, mens MA primært forsikrer humanister men også kandidater inden for naturvidenskaben og kommunikation. Fordelingen af akademikerledigheden over tid (2004 til 2011) ligner ovenstående fordeling blandt de fem a-kasser. Dog er magistrenes andel faldet en smule, mens AAK og A-kassen for Journalistik, Kommunikation & Sprog (AJKS) er vokset 2. 2.2 Målgruppen for udbuddet Udbuddet af indsatsen for ledige akademikere omfatter primært de akademikere, som har mere end seks måneders ledighed og mindre end 24 måneders ledighed. I det seneste år omfatter det 4.323 ledige akademikere. Tabellen herunder viser de ledige i målgruppen fordelt på varigheden af deres dagpengeanciennitet. Disse tre grupper dækker ca. halvdelen af samtlige ledige akademikere. Tabel 2.2: Ledige fordelt på a-kasse og dagpengeanciennitet (2. halvår 2011 1. halvår 2012), Københavns Kommune A-kasse Dagpengeanciennitet Mellem 7-12 måneder Mellem 13-18 måneder Mellem 19-24 måneder AJKS 43,6 32,9 23,5 638 IAK 48,8 31,1 20,1 408 MA 44,5 30,5 25,0 1.339 AAK 48,5 30,6 20,9 1.486 CA 50,4 30,5 19,0 452 Andel på tværs 46,8 30,9 22,3 I alt 2.022 1.337 964 4.323 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen I alt 2 Baseret på analyse af udtræk fra www.jobindsats.dk over ledige på årsbasis fordelt på de fem a-kasser og bosiddende i Københavns Kommune. 7

Tabellen viser for det første, at knap halvdelen af disse ledige akademikere har ½ til 1 års ledighed. I relation til det øgede fokus på de ledige, der er i risiko for at falde ud af dagpengesystemet, er det værd at bemærke, at mere end hver femte akademiker knap 1.000 personer har mellem 19 og 24 måneders ledighed. For det andet illustrerer tabellen, at denne fordeling på dagpengeanciennitet genfindes inden for hver af de fem a-kasser. Magistrene er overordnet set længere ledige andelen med lang ledighed er højest her, mens andelen af ledige med under 1 års ledighed tilsvarende er lavest for magistrene. 2.3 Kendetegn ved de ledige akademikere Herunder beskrives de ledige akademikeres objektive kendetegn. Hvor det er relevant, vil der blive skelnet mellem de fem a-kasser. Aldersfordelingen blandt de ledige akademikere viser, at langt de fleste ledige er over 30 år. Tabel 2.3: Ledige fordelt på alder og dagpengeanciennitet (2. halvår 2011 1. halvår 2012), Københavns Kommune Dagpengeanciennitet Alder 7-12 måneder 13-18 måneder 19-24 måneder De tre perioder samlet Under 30 år 21,5 434 18,8 252 14,1 136 19,0 822 30 år og op 78,5 1.588 81,2 1.085 85,9 828 81,0 3.501 I alt 100,0 2.022 100,0 1.337 100,0 964 100,0 4.323 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen 81 pct. af de ledige akademikere er over 30 år. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt de ledige under 30 år er dimittender eller har været i beskæftigelse efter at have afsluttet deres uddannelse. Den kvalitative afdækning tyder dog på, at hovedparten af de ledige under 30 år er dimittender. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at der også i gruppen af ledige over 30 år findes dimittender. AC oplyser, at ca. en tredjedel af dimittenderne er over 30 år. Andelen af ledige under 30 år er højest blandt de ledige med en kort ledighedsperiode (7-12 mdr.), og andelen af unge falder, jo længere ledigheden varer. Det kan bl.a. skyldes, at akademikerne ofte dimitterer i en relativ sen alder, og derfor ikke har nået at få en lang dagpengeanciennitet. Det kan også skyldes effekterne af den indsats, der tilbydes unge under 30 år. Ser man på tværs af a-kasserne er ledige under 30 år en smule overrepræsenteret i IAK, AAK og CA. Blandt de ledige i disse a-kasser udgør de unge 25 pct. mod 19 pct. samlet set. Omvendt er de underrepræsenteret især blandt de ledige fra MA, hvor de udgør 11 pct. Der er markant flere ledige kvinder end mænd blandt de ledige akademikere. Kvinderne udgør 61 pct. af de ledige. Dette er en overrepræsentation på otte pro- 8

centpoint sammenholdt med kønsfordelingen blandt samtlige ledige i Københavns Kommune i samme periode. Tabel 2.4: Ledige fordelt på køn og dagpengeanciennitet (2. halvår 2011 1. halvår 2012), Københavns Kommune Dagpengeanciennitet Køn 7-12 måneder 13-18 måneder 19-24 måneder De tre perioder samlet Kvinder 60,7 1.227 61,6 823 61,0 588 61,0 2.638 Mænd 39,3 795 38,4 514 39,0 376 39,0 1.685 I alt 100,0 2.022 100,0 1.337 100,0 964 100,0 4.323 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen Overvægten af ledige kvinder var også til stede i 2009, hvor kvindelige akademikere udgjorde knap 60 pct. af de ledige akademikere. Faktisk viser et udtræk fra www.jobindsats.dk, at kvinderne har været overrepræsenteret blandt de ledige akademikere i de senere år. Denne fordeling ses også på landsplan, hvor der dog er en svag tendens til, at andelene for de to køn nærmer sig hinanden. Ser vi på arbejdsstyrken (dvs. de beskæftigede og de ledige), er der blandt akademikerne i København en ligelig kønsfordeling, så forklaringen på den kvindelige overledighed skyldes ikke en generel overrepræsentation af kvinder blandt akademikere 3. I afsnittet om beskæftigelse vender vi tilbage til kønsaspektet, idet der her vil blive set på evt. forskelle i arbejdsmarkedet for hhv. mænd og kvinder. Fordelingen med en overrepræsentation af kvinder gælder også på tværs af dagpengeancienniteten. IAK Ingeniørernes a-kasse har som eneste a-kasse markant flere ledige mænd. Dette afspejler den skæve kønsfordeling blandt ingeniørerne generelt. Etniske danskere udgør mere end 8 ud af ti ledige akademikere (86 pct.). De øvrige ledige er nogenlunde ligeligt fordelt mellem akademikere fra vestlige og ikkevestlige lande. En stor del af disse må forventes at være efterkommere. Det omfatter, jf. interviewene, dog også udlændinge, der er kommet til Danmark for at gennemføre en uddannelse, og som efterfølgende bliver i Danmark for at søge beskæftigelse. Eller udlændinge, der har haft beskæftigelse i Danmark, men har mistet dette og er blevet i Danmark for at finde ny beskæftigelse. Interviewene tyder på, at denne gruppe af akademikere består af mange forskellige nationaliteter fra sydeuropæere over asiater til afrikanere. Her adskiller de ledige ingeniører sig igen, idet andelen af ledige med anden etnisk baggrund end dansk er væsentlig højere i denne gruppe. Knap hver tredje ledig i Ingeniørernes a-kasse har en anden etnisk baggrund, primært fra ikkevestligt land. 3 Data trukket fra www.jobindsats.dk. Ledige og beskæftigede med en lang videregående uddannelse i Københavns Kommune i 2011. 9

2.3.1 Sammenligning med kortvarig ledige Herunder sammenlignes kendetegnene for de ledige i målgruppen med de borgere, der har kortere ledighed nemlig gruppen af ledige akademikere med under seks måneders ledighed. I sammenligningen er det væsentligt at være opmærksom på, at gruppen af ledige med under seks måneders ledighed også omfatter personer, der på tidspunktet for udtrækket er ledige, og dermed potentielt kan ende med en længere ledighed end seks måneder. Tabel 2.5: Målgruppen sammenlignet med kortvarig ledige (2. halvår 2011 1. halvår 2012), Københavns Kommune Kendetegn Akademikere med under seks mdr. ledighed De tre perioder samlet (7-24 mdr.) Under 30 år 30,2 pct. 19,0 pct. Danskere 88,9 pct. 86,0 pct. Kvinder 62,6 pct. 61,0 pct. Kilde: New Insight A/S baseret på data fra DREAM-databasen. Eneste markante forskel er, at andelen af unge er højere blandt de ledige, der har under seks måneders ledighed. Dette omfatter primært de mange dimittender. Der er ikke umiddelbart nogen forskelle på kønsfordelingen eller den etniske fordeling hos de kortere ledige. 2.4 Arbejdsmarkedsperspektiv Arbejdsmarkedsperspektivet omfatter en række forskellige aspekter, som samlet set er med til at beskrive de ledige akademikere eller grupper af ledige akademikere. Der er fokus på akademikernes motivation, mobilitet og fleksibilitet, søgeadfærd og viden om arbejdsmarkedet. Desuden indgår deres erhvervserfaring og kompetencer. Helt overordnet bør der bl.a. skelnes mellem nyuddannede og akademikere, der har relevant erhvervserfaring. Ligeledes har varigheden af ledigheden også ofte indflydelse på akademikernes arbejdsmarkedsperspektiv. 2.4.1 Stor motivation Grundlæggende er de ledige akademikere kendetegnet ved, at langt størstedelen af dem har faglige kompetencer på et højt fagligt niveau. De vil meget gerne anvende deres kompetencer og er som udgangspunkt yderst motiverede og målrettet mod arbejdsmarkedet. De vil gerne hurtigst muligt i gang og er aktivt søgende. Akademikerne har en meget høj arbejdsidentitet eller måske mere en faglig identitet. Motivationen for at finde beskæftigelse er også meget høj blandt de nyuddannede. De har stort fokus på at komme ud og afprøve de faglige kompetencer og kvalifikationer, som de har erhvervet sig gennem deres studie. Oplevelsen er, at mange af de nyuddannede har et realistisk syn på det nuværende arbejdsmarked og har 10

erkendt, at der er mange om buddet, og at jobsøgningen skal være intensiv og bred. Motivationen og ikke mindst troen på egne muligheder og evner kan imidlertid dale sideløbende med, at varigheden af ens ledighed vokser. Langvarig ledighed kan også have indflydelse på akademikernes velbefindende. Både interview med leverandører og tidligere undersøgelser viser, at langvarig ledighed kan medføre stress og depression eller symptomer på dette. Særligt i relation til akademikerne, kan de opleve, at deres identitet og faglighed bliver udfordret og måske ligefrem tabt. 2.4.2 Fleksibilitet og mobilitet på flere niveauer Fleksibilitet og mobilitet omfatter tilgangen til det arbejdsmarked, som man orienterer sig mod. Dvs. at fleksibilitet og mobilitet kan udmønte sig i bl.a. en geografisk spredning i ens orientering, en branchemæssig og faglig spredning og en åbenhed for forskellige former for ansættelse. Endelig afspejler fleksibiliteten sig også i tilgangen til og viljen og modet til at ville flytte sig. 2.4.2.1 Geografisk mobilitet Der er en relativ høj geografisk spredning i gruppens orientering mod beskæftigelse dog er det også væsentligt at have for øje, at en stor del af det akademiske arbejdsmarked findes i Storkøbenhavn, hvorfor en geografisk spredning ikke nødvendigvis har stor indflydelse på jobmulighederne for netop denne gruppe af ledige. Tabellen herunder viser den geografiske mobilitet blandt akademikerne. Den illustrerer den geografiske spredning i beskæftigelse for tidligere ledige akademikere bosat i Københavns Kommune. Det omfatter således både borgere, der fortsat bor i Københavns Kommune samt borgere, der er flyttet til en anden kommune (men som var bosat i Københavns Kommune, mens de var ledige). Tabel 2.6: Arbejdskommune for tidligere ledige (2011), Københavns Kommune Område (kommune eller region) Forudgående ledighedslængde 6-12 mdr. 13-18 mdr. 19-24 mdr. De tre grupper Københavns Kommune 53,1 53,8 55,9 53,8 Frederiksberg Kommune 4,5 5,0 5,9 4,9 Øvrige kommuner i region Hovedstaden 26,9 26,7 21,8 25,8 Kommuner i region Sjælland 6,3 5,7 6,2 6,1 Kommuner i region Nordjylland 0,5 0,7 0,6 0,6 Kommuner i region Midtjylland 1,6 1,3 1,5 1,5 Kommuner i region Syddanmark 1,6 1,6 2,0 1,7 Uoplyst 5,5 5,3 6,3 5,6 I alt 1.645 1.075 666 3.386 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen Halvdelen af de tidligere ledige har fundet job uden for Københavns Kommune. Der er en om end meget svag tendens til, at mobiliteten er størst blandt dem med kortere ledighed. På tværs af alder er der ingen forskel, selv om den generelle 11

holdning synes at være, at de unge er mere geografisk mobile. Dette kan altså ikke aflæses i data. Den geografiske mobilitet går også ud over landets grænser. Dette kan udspringe af et ønske om at finde beskæftigelse i udlandet i en international virksomhed. Men nogle af akademikerne især de yngre har også fokus på, at beskæftigelsesmulighederne kan være bedre i fx Norge og Sverige. Bl.a. arkitekter og ingeniører er begyndt at orientere sig mod job i Norge. 2.4.2.2 Faglig og branchemæssig mobilitet Den faglige og branchemæssige fleksibilitet og mobilitet er mere diffentieret. En faglig og branchemæssig fleksibilitet kan både omfatte en horisontal bevægelighed dvs. at man er orienteret mod flere forskellige fagområder og brancher men forbliver på et akademikerniveau. Den anden form for fleksibilitet er vertikal, og her orienterer man sig mod jobs på forskellige færdighedsniveauer fx søges der HK-stillinger, ufaglærte eller faglærte jobs. Generelt har de ledige fokus på især den første form for fleksibilitet. Dog kan det være vanskeligt for bl.a. dimittender men også ledige, der har været beskæftigede i mange år inden for et meget afgrænset speciale at brede deres kompetencer ud, så de bliver anvendelige på en større del af det samlede arbejdsmarked. Branchekendskab og viden om arbejdsmarkedet har indflydelse på denne mobilitet. Jo støre kendskabet er, jo mere kan man se sig selv beskæftiget inden for området. En anden gruppe for hvem det særligt synes udfordrende, er fx arkitekter men også kunstnere og lignende med en kreativ uddannelse. De står tit og mangler gængse generelle akademiske kompetencer som projektledelse og et nuanceret analyse- og metodeapparat. Og det der så også er deres særlige udfordring det gælder måske også i virkeligheden arkitekter det er det med, at de skal se på deres brede akademiske kompetencer og ikke så meget lige de fagspecifikke. Men det har arkitekterne [og kunstnere] svært ved, fordi de har ikke videnskabsteori, de har ikke en hel masse af de der almindelige universitetsfag de er meget håndværkere på et højt plan. (Interview med medarbejder der arbejder med ledige AC ere) Fokusset i bl.a. Akademikerkampagnen på små og mellemstore virksomheder og ansættelsen af den første akademiker i job, som måske først på sigt vil kunne beskrives som akademikerfunktioner, og som i starten er kendetegnet ved både HK-opgaver og akademikeropgaver har været med at synliggøre for de ledige akademikere, hvordan man kan komme i beskæftigelse. Der er ingen tvivl om, at den horisontale fleksibilitet i forhold til arbejdsniveauet falder jo længere tid, man er ledig. Således har mange akademikere med lang ledighed blikket rettet mod alle former for beskæftigelse på tværs af kravene til faglige kompetencer. Generelt er akademikerne åbne for atypiske ansættelsesformer. Med nedskæringerne og ansættelsesnedgangen i den offentlige sektor er der kommet en stigende anvendelse af projektansættelser, ligesom mange private virksomheder anvender 12

freelancere eller andet i kortere og længere perioder. New Insights analyse af magistrenes arbejdsmarked viste, at det er i højere grad humanisterne, som er ansat på midlertidige kontrakter, har mere end én beskæftigelsesrelation og/eller er deltidsansat sammenholdt med andre akademikere. Derudover har humanisterne sværere ved at anvende deres akademiske kompetencer på arbejdsmarkedet end f.eks. de naturvidenskabeligt uddannede. 2.4.3 Søgeadfærd Jobsøgning kan foregå via en række forskellige kanaler, som kan anvendes. At søge en stilling, som er slået op, er en af disse. Denne kanal behersker akademikerne fuldt ud. Dog er der akademikere, som er udfordret i relation til at skrive ansøgninger, der er målrettet virksomhederne og deres efterspørgsel. Derudover kan man søge uopfordret eller aktivt inddrage sit personlige eller professionelle netværk i søgningen. Denne form for søgning kan udfordre grupper af akademikerne, bl.a. fordi det ofte kræver en mere direkte personlig kontakt end når man sender en ansøgning. Dimittenderne og de unge ledige er generelt mere udadfarende og opsøger gerne virksomheder samt er fortrolige med og anvender forskellige sociale medier. Der kan være forskellige barrierer i forhold til at tage kontakt til potentielle arbejdsgivere. Det er langt fra alle akademikere, der har erfaring med og ved, hvordan de professionelt skal kontakte en virksomhed. Akademikerne ved typisk godt, hvad de kan, men de kan have svært ved at sælge det i en anden kontekst. De har styr på deres kvalifikationer men ikke altså så meget på deres mere generelle kompetencer. En stor del af akademikerne især akademikere udenfor CBS og de samfundsvidenskabelige uddannelser har kun i begrænset omfang været orienteret mod arbejdsmarkedet og erhvervslivet igennem deres studietid, og de mangler derfor forretningsforståelse og kendskab til virksomhedernes behov og fx organisering. Nogle af de nyuddannede særligt blandt humanisterne som fx ikke har haft et studierelevant job, kan have svært ved at overskue mulighederne på arbejdsmarkedet og have svært ved konkret at se, hvordan de kan anvende netop deres uddannelse og kompetencer. Heri ligger bl.a. et begrænset kendskab til beskæftigelsesmulighederne i forskellige brancher. Efter fem til syv års studier og fordybelse i et fagområde kan det være svært at tage et spring væk fra denne faglighed og fokusere på den konkrete efterspørgsel, som virksomhederne har. 2.4.4 Erhvervserfaring Erhvervserfaring og dermed erfaring med at omsætte sine faglige kompetencer til praksis har indflydelse på de ledige akademikeres tilgang til og kendskab til arbejdsmarkedet og deres jobmuligheder. Som allerede nævnt tidligere, kan det være vanskeligt at omsætte og i en ansøgning oversætte sine teoretiske og faglige kompetencer til praksis i relation til den 13

enkelte modtager af ansøgningen. Det gælder både for den nyuddannede men også for den akademiker, der fx i en årrække har siddet i samme funktion og inden for samme afgrænsede specialområde. For den første gruppe kan det være svært at få oversat den teoretiske viden, mens det for den anden gruppe kan være en udfordring at skulle sælge sig selv på mere generelle akademikerkompetencer frem for ens faglige specialeområde. En undersøgelse fra AC viser, at dimittender med et studierelevant studiejob nedsætter risikoen for at blive ledig markant 4. For de ledige dimittender, der har studierelevant erhvervserfaring med i bagagen, kan der være behov for at få konkretiseret og praksisgjort de erfaringer, som man har opnået også i et bredere fagligt og alment perspektiv. Ligeledes bør der peges på forskere og ph.d. ere, for hvem arbejdsmarkedet kan være meget begrænset, hvis de ikke har mulighed for at forske efter at have afsluttet deres ph.d. enten på et universitet eller i en privat virksomhed. De kan have meget vanskeligt ved at opgive drømmen om en forskerkarriere og derfor være meget fokuseret på at søge midler til forskning. Ph.d erne er en begrænset gruppe sammenholdt med alle akademikerne, men det må forventes, at gruppen på sigt vil vokse, idet universiteterne markant har øget ph.d.-optaget i de senere år. Fx er tilgangen af ph.d. ere på Københavns Universitet fordoblet fra 2001 til 2010 5. En anden mindre gruppe blandt de ledige akademikere er tidligere ledere, som er vant til et stort ledelsesansvar, og som qua sin ledelsesmæssige karrierevej måske i højere grad har fremmet generelle ledelseskompetencer på bekostning af faglige kompetencer. Det kan være en udfordring at skulle acceptere, at man måske sent i sit arbejdsliv er nødsaget til at bevæge sig ned ad karrierestigen efter i mange år at have været fokuseret på at bevæge sig opad. Akademikerne kan altså være udfordret i relation til forståelse for arbejdsmarkedet, forretningsforståelse og evnerne til at omsætte teori til praksis. Undersøgelsen af humanisternes vej til job peger på samme. Dimittenderne giver udtryk for, at de oplever en manglende efterspørgsel efter deres teoretiske kompetencer, mens de omvendt har svært ved at honorere de krav, der er til it, forretningsforståelse og tværfagligt samarbejde 6. De langtidsledige har ofte haft en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. at de gentagne gange i løbet af deres arbejdsliv har oplevet ledighed. Den mere ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet kan fx omfatte deltidsbeskæftigelse eller freelancearbejde. Der er også nogen uddannelsesgrupper, som er mere udsatte for langvarig ledighed frem for andre. Det gælder bl.a. grupper af humanister, herunder fx cand.mag. er med en usædvanlig eller snæver kombination af to fag. 4 AC (2010): Det frie valg eller det frie fald? overgangen fra studium til job 5 http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/ph-d-1 6 Humanistundersøgelsen (2007): Humanisternes veje til uddannelse og job. 14

3. Beskæftigelse I dette afsnit ser vi nærmere på, hvor akademikerne er beskæftigede, og hvilke brancher der særligt tiltrækker og fastholder akademikere. 3.1 Det akademiske arbejdsmarked På landsplan udgør akademikerne knap 10 pct. af alle beskæftigede. Den offentlige sektor herunder sundhedsområdet, undervisning og offentlig administration beskæftiger mange akademikere, ligesom rådgivning og dele af industrien også er betydelige brancher for beskæftigede akademikere. Arbejdsmarkedet i Københavns Kommune adskiller sig imidlertid en del fra det landsdækkende arbejdsmarked. Dette ses i særlig grad i relation til akademikerne og deres branchetilknytning. Akademikertunge brancher som offentlig administration og sundhed, rådgivning og finansiering samt en række kreative erhverv fylder meget i Københavns Kommune 7. Derfor er andelen af beskæftigede akademikere væsentlig højere i København sammenholdt med resten af landet. Det er dog værd at bemærke, at afsættet i denne beskrivelse er akademikere bosat i Københavns Kommune. Derfor kan de i praksis arbejde i en anden kommune end København. Nedenstående tabel viser de ti brancher, der beskæftiger flest akademikere. I alt er næsten 80 pct. af alle beskæftigede akademikere i København beskæftiget i disse brancher. Samlet set er der lidt flere end 50.000 beskæftigede akademikere bosat i København. Tabel 3.1: Udvalgte brancher med flest akademikere 2011, Københavns Kommune Brancherne er ordnet efter, hvor flest akademikere er beskæftigede Branche Antal akademikere Andel af alle akademikere Undervisning 8.667 16,9 Offentlig administration, forsvar og politi 7.397 14,4 Rådgivning mv. 5.851 11,4 Sundhedsvæsen 4.798 9,3 Finansiering og forsikring 2.824 5,5 It- og informationstjenester 2.527 4,9 Andre serviceydelser mv. 2.399 4,7 Handel 2.088 4,1 Forlag, tv og radio 1.725 3,4 Sociale institutioner 1.690 3,3 I alt for de udvalgte brancher 39.966 77,8 Kilde: New Insight A/S på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik. RAS U22:Beskæftigede (bopæl) efter område, tid, branche (DB07) og uddannelse 7 Statusrapport på beskæftigelsesindsatsen 2011. Overledigheden i Københavns Kommune 15

De to største brancher er undervisning og offentlig administration, forsvar og politi. Herefter følger rådgivning og sundhedsvæsenet. Lidt over halvdelen af alle akademikere (52 pct.) er beskæftigede inden for disse fire brancher. En meget stor andel af akademikerne beskæftiges således inden for et begrænset antal brancher. Rådgivningsbranchen Denne branche spænder fra arbejdsopgaver inden for byplanlægning og landskabsarkitektur til at repræsentere klienter i civile sager. Inden for det førstnævnte område beskæftiges arkitekter og byplanlæggere, mens jurister er hovedgruppen i det sidstnævnte eksempel. Et andet område inden for rådgivning er vejledning til virksomheder eller organisationer om markedsføring og ekstern kommunikation. Det er typisk kommunikationsuddannede og samfundsvidenskabelige kandidater, der arbejder inden for dette felt. Disse brancher er med undtagelse af rådgivning kendetegnet ved at bestå af overvejende offentlige institutioner og arbejdspladser. Inden for fx undervisning og forskning samt visse kulturinstitutioner er jobbene ofte kendetegnet ved at være tidsbegrænsede stillinger og deltidsstillinger. Dette er brancher, som beskæftiger mange humanister, og de skal derfor være fleksible og indgå i atypiske beskæftigelsesrelationer for at sikre en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Fleksibiliteten kan også have uhensigtsmæssige aspekter. Undersøgelser viser, at flere magistre i tidsbegrænsede stillinger oplever ledighed end fastansatte, ligesom magistre i deltidsstillinger også er mere udsat for ledighed sammenholdt med fuldtidsansatte. Således kan de atypiske ansættelsesforhold både ses som et nødvendigt onde og en præmis for en del af magistrene, for at de kan beskæftige sig med deres fagområde 8. New Insights analyse viste også, at der for magistre med bestemte uddannelser er en meget stærk koncentration i en branche. Mest udtalt er det for magistre med uddannelsen forsikringsvidenskab, hvor 83 pct. af de beskæftigede er inden for finansiering og forsikring, og for magistre i biomekanik hvor 92 pct. af de uddannede er ansat inden for sundhedsområdet. For andre Offentlig administration Offentlig administration omfatter bl.a. vedtagelse og retlig fortolkning af love og forvaltning af programmer. Det er især samfundsvidenskabelige akademikere, der er ansat i den offentlige administration. Jurister, økonomer og kandidater i statskundskab fylder meget. Dog er der også en del naturvidenskabelige og humanister ansat i administrationen. magistre findes koncentrationen særligt inden for undervisning. Dette forhold kan være med til at guide humanister og naturvidenskabelige kandidater mod disse stærke aftagerbrancher, men det kan også bidrage til at gøre dem udsatte, hvis denne mulighed minimeres eller lukkes. Et eksempel er akademikere, der ønsker 8 New Insight (2010): Magistrenes beskæftigelses- og ledighedsmønstre. Analyse af magistre i Østdanmark. Udarbejdet for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, AC, Magistrenes a-kasse og Magisterforeningen 16

at undervise i gymnasiet. Der er typisk ansøgning til ledige stillinger en gang om året og pt. alt for mange potentielle gymnasielærere om buddet. Selv om der kan identificeres brancher, hvor mange af akademikerne er ansat, er det også centralt at fokusere på andre brancher. Nemlig de brancher, hvor andelen af ansatte akademikere udgør en stor andel af den samlede gruppe af beskæftigede. Tabel 3.2: Akademikernes beskæftigelse fordelt på branche og andel af beskæftigede i branchen. 2011, Københavns Kommune Brancherne er rangordnet efter, hvor flest akademikere er beskæftigede Branche Antal akademikere Samlet antal beskæftigede Andel akademikere af beskæftigede i branchen Undervisning 8.667 26.717 32,4 Offentlig administration, forsvar og politi 7.397 20.420 36,2 Rådgivning mv. 5.851 13.516 43,3 Sundhedsvæsen 4.798 17.274 27,8 Finansiering og forsikring 2.824 11.031 25,6 It- og informationstjenester 2.527 8.688 29,1 Andre serviceydelser mv. 2.399 9.911 24,2 Handel 2.088 32.748 6,4 Forlag, tv og radio 1.725 9.691 17,8 Sociale institutioner 1.690 34.969 4,8 Reklame og øvrig erhvervsservice 1.598 6.403 25,0 Forskning og udvikling 1.510 3.014 50,1 Kultur og fritid 1.342 8.525 15,7 Medicinalindustri 1.218 2.878 42,3 Rejsebureauer, rengøring og anden service 1.172 15.698 7,5 Transport 988 14.102 7,0 Ejendomshandel og udlejning 570 4.709 12,1 Telekommunikation 465 2.466 18,9 Elektronikindustri 377 1.314 28,7 Kemisk industri 294 910 32,3 Hoteller og restauranter 239 13.790 1,7 Energiforsyning 227 646 35,1 Bygge og anlæg 170 7.773 2,2 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 143 1.726 8,3 Maskinindustri 141 1.089 12,9 Møbel og anden industri mv. 131 1.097 11,9 Råstofindvinding 79 278 28,4 Plast-, glas- og betonindustri 67 454 14,8 Vandforsyning og renovation 48 582 8,2 Træ- og papirindustri, trykkerier 44 730 6,0 Landbrug, skovbrug og fiskeri 44 257 17,1 Fremst. af elektrisk udstyr 43 291 14,8 Metalindustri 24 550 4,4 Tekstil- og læderindustri 17 259 6,6 Olieraffinaderier mv. 13 59 22,0 Transportmiddelindustri 3 50 6,0 Uoplyst aktivitet 445 2.772 16,1 I alt 51.378 277.387 18,5 Kilde: New Insight A/S på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik 17

For det første viser tabellen, at knap hver femte (18,5 pct.) af de beskæftigede er akademikere. Det svarer til ca. 50.000 akademikere bosat i København. For det andet illustrerer tabellen, at der er brancher, som er mere akademikertunge end andre. Virksomheder inden for forskning og udvikling er de arbejdspladser, hvor den største andel af de beskæftigede er akademikere. Halvdelen af alle beskæftigede er akademikere. Til gengæld beskæftiger branchen samlet set ikke mange blot 3.000 i alt i København. Tabellen viser også, at der er flere store brancher, hvor akademikerne fylder meget lidt. Det gælder især hotel- og restaurationsbranchen, hvor Akademiker i restaurationsbranchen I 2007 ansatte Noma deres første direktør. Det særlige ved ham er, at han er uddannet erhvervsøkonom og dermed er eneste djøf er på arbejdspladsen. Direktøren fokuserer på den forretningsmæssige del af restauranten, så kvalitet og økonomi kommer til at harmonere. Dette er et særegent syn i en branche med få akademikere og med mange faglærte. Kilde: Djøf-bladet, nr. 5, 12. marts 2010 under 2 pct. af de ansatte er akademikere. Ligeledes er under ti pct. af de beskæftigede inden for de to brancher - sociale institutioner og handel - akademikere. Herunder fokuseres på udviklingen i andelen af akademikere. Fra 2008 til 2011 er andelen steget med knap 3 pct. for akademikerne i København. Tabel 3.3: Udviklingen i andelen af akademikere i udvalgte brancher, Københavns Kommune Branche Andel akademikere i branchen Udvikling 2008-2011 Tekstil- og læderindustri 6,6 4,8 Kemisk industri 32,3 10,6 Medicinalindustri 42,3 6,2 Elektronikindustri 28,7 4,8 Møbel og anden industri 11,9 5,5 Energiforsyning 35,1 13,2 Finansiering og forsikring 25,6 3,8 Rådgivning mv. 43,3 2,6 Forskning og udvikling 50,1 2,9 Reklame og øvrige erhvervsservice 25,0 7,5 Offentlig administration, forsvar og politi 36,2 4,0 Undervisning 32,4 3,1 Andre serviceydelser mv.* 24,2 4,6 I alt alle brancher 18,5 2,8 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, statistikbanken. RASU22 * Andre serviceydelser dækker bl.a. over erhvervsorganisationer, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger Tabellen viser de brancher, der har haft en høj vækst i andelen af akademikere. Tekstil- og læderindustrien samt møbel- og anden industri skiller sig ud i forhold til de øvrige brancher. Det er for det første små brancher målt på antallet af beskæftigede, for det andet har de ikke en høj andel af akademikere ansat, men de har haft en stigning i andelen af akademikere, og er derfor gode eksempler på det brede arbejdsmarked. 18

Der er blot én branche, hvor andelen af akademikere er faldet i perioden. Det er råstofindvinding. Denne branche er meget lille og beskæftiger blot 0,2 pct. af akademikerne i Københavns Kommune. Det er typisk ingeniører, der er beskæftigede med fx at udvikle mere effektive metode til indvindingen af råstofferne. 3.2 Et kønsopdelt akademikerarbejdsmarked? Tidligere i notatet blev der konstateret en overledighed blandt de kvindelige akademikere. Hvordan er denne overledighed opstået? Tabellen herunder illustrerer kønsfordelingen i de ti brancher med flest akademikere ansat. Herudfra er det muligt at afsøge, om overledigheden fx kan forklares med et kønsopdelt arbejdsmarked. Tabel 3.4: Kønsfordelingen i udvalgte brancher 2011, Københavns Kommune Branche Mænd Kvinder Antal akademikere Undervisning 48,8 51,2 8.667 Offentlig administration, forsvar og politi 46,7 53,3 7.397 Rådgivning mv. 62,1 37,9 5.851 Sundhedsvæsen 40,3 59,7 4.798 Finansiering og forsikring 64,3 35,7 2.824 It- og informationstjenester 79,1 20,9 2.527 Andre serviceydelser mv. 43,6 56,4 2.399 Handel 52,8 47,2 2.088 Forlag, tv og radio 53,0 47,0 1.725 Sociale institutioner 30,9 69,1 1.690 I alt alle brancher 52,4 47,6 51.378 Kilde: New Insight A/S på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik. RAS U22:Beskæftigede (bopæl) efter område, tid, branche (DB07) og uddannelse Tabellen viser, at der på dele af det akademiske arbejdsmarked kan identificeres et kønsopdelt arbejdsmarked. Der er en markant overrepræsentation af mænd inden for rådgivning, finansiering og forsikring samt it- og informationstjenester. Kvinderne er derimod tydeligt overrepræsenteret inden for sundhedsvæsen og sociale institutioner. Denne opdeling ses også i kønsforskellene i uddannelsesvalg. Ved studieoptaget 2012 var kvinderne overrepræsenterede inden for det humanistiske og det sundhedsvidenskabelige hovedområde samt inden for design, mens mændene var overrepræsenterede inden for teknisk videnskab, fx ingeniørstudiet. På flere retninger inden for ingeniøruddannelsen er alle optagne mænd 9. Når ovenstående data om kønsfordelingen mellem brancherne kobles med data om tidligere beskæftigelse blandt de ledige er der ingen entydige forklaringer på overledigheden. De mandetunge brancher som fx it- og informationstjenester og rådgivning har også afskediget en del medarbejdere, som så er blevet ledige. Vi 9 http://fivu.dk/nyheder/temaer/2012/soegning-og-optag-2012/tal-og-fakta/optag-2012-notat-7-omkoensfordeling.pdf 19

kan dog ikke kortlægge kønsfordelingen på de afskedigede. Den offentlige sektor hvor kvinderne er overrepræsenteret har afskediget en del medarbejdere, men det er for det første ikke nok til at forklare hele forskellen i kønsfordelingen, og for det andet var kønsforskellen også markant i 2009, før krisen ramte den offentlige sektor. Det er med andre ord ikke muligt med det tilgængelige data i dette notat at afklare, hvorfor kvindelige akademikere tilsyneladende er mere ramt af ledighed end mændene. Forklaringen kan måske findes i forskellene på arbejdsfunktion og arbejdsniveau. 3.3 Beskæftigelse til tidligere ledige Er det muligt at udpege brancher, som synes at være særlig gode til at optage ledige akademikere? Det giver nedenstående tabel et bud på. Tabel 3.5: Hvor arbejder tidligere ledige sammenholdt med alle akademikere? (Dagpengemodtagere med mellem 7 og 24 måneders anciennitet) Københavns Kommune Branche Ledig i 2009 Ledig i 2011 Alle beskæftigede akademikere Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,0 0,1 0,1 Råstofindvinding 0,1 0,1 0,2 Industri 3,9 4,7 4,9 Energiforsyning 0,3 0,2 0,4 Vandforsyning og renovation 0,1 0,2 0,1 Bygge og anlæg 0,3 0,8 0,3 Handel 3,8 5,5 4,1 Transport 2,0 1,8 1,9 Hoteller og restauranter 0,9 0,8 0,5 Information og kommunikation 10,2 10,7 9,2 Finansiering og forsikring 2,3 2,7 5,5 Ejendomshandel og udlejning 1,1 1,4 1,1 Videnservice 13,7 14,2 17,4 Rejsebureauer, rengøring og anden service 4,8 5,0 2,3 Offentlig administration, forsvar og politi 8,9 9,4 14,4 Undervisning 18,1 17,8 16,9 Sundhed og socialvæsen 9,0 10,2 12,6 Kultur og fritid 2,5 4,3 2,6 Andre serviceydelser 4,5 4,3 4,7 Private husholdninger med ansat medhjælp 0,1 0,0 - Internationale organisationer og ambassader 0,0 0,1 - Beskæftigelse men uoplyst aktivitet 13,5 5,6 0,9 I alt 8.283 7.151 51.378 Kilde: New Insight A/S på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik og DREAM-databasen Ikke overraskende følger beskæftigelsen for de tidligere ledige den overordnede akademikerbeskæftigelse. Der er enkelte mindre udsving, men det samlede billede viser, at ansættelsen af tidligere ledige fordeler sig som den samlede beskæftigelse. Dog er der nogle udsving, som det er værd at fremhæve. Opbremsningen i an- 20

sættelserne i den offentlige administration kan anes, idet andelen af tidligere ledige, der finder job inden for offentlig administration er ca. fem procentpoint lavere både for de ledige i 2009 og for de ledige i 2011. Den samme tendens ses inden for sundhed og socialvæsen. Alt andet lige tyder noget på, at industrien, finansiering og forsikring, videnservice, offentlig administration og sundhed og socialvæsen ikke er brancher, som i særlig grad indsluser ledige akademikere. Omvendt er der indikationer på, at de tidligere ledige i lidt højere grad også har fundet beskæftigelse uden for de traditionelle tunge akademikerbrancher. Noget tyder på, at information og kommunikation, handel, rejsebureauer og privat service, undervisning og kultur og fritid er brancher, som relativt set er gode til at indsluse de ledige. Disse indikationer er dog små, så fortolkningen skal ses i det lys. Herunder er der fokus på beskæftigelsen for tidligere ledige fordelt på varigheden af deres ledighed. Tabel 3.6: Beskæftigelse for tidligere ledige fordelt på dagpengeperiode udvalgte brancher. Københavns Kommune Branche Forudgående dagpengeperiode 7-12 mdr. 13-18 mdr. 19-24 mdr. Industri 4,4 4,1 3,5 Handel 6,2 6,0 5,4 Transport 1,3 1,9 1,4 Information og kommunikation 11,2 10,5 9,6 Finansiering og forsikring 3,0 2,7 2,7 Ejendomshandel og udlejning 1,0 2,0 1,8 Videnservice 13,9 15,3 16,4 Rejsebureauer, rengøring og anden service 4,9 5,9 6,3 Offentlig administration, forsvar og politi 8,8 10,3 8,1 Undervisning 19,0 16,9 18,8 Sundhed og socialvæsen 8,0 8,1 7,7 Kultur og fritid 4,9 5,3 6,0 Andre serviceydelser 5,2 5,0 3,8 Beskæftigelse men uoplyst aktivitet 6,0 4,0 5,9 I alt 1.645 1.075 666 Kilde: New Insight A/S baseret på udtræk fra DREAM-databasen For det første viser tabellen, at der ikke kan identificeres markante forskelle i beskæftigelsen, når varigheden af den forudgående ledighed inddrages. For det andet synes andelen, der finder beskæftigelse inden for information og kommunikation at falde, jo længere ledigheden har varet, mens der er en svag stigning i andelen med beskæftigelse i videnservice. Dog er forskellene små. 21

4. Den fremtidige udvikling I dette afsnit ser vi nærmere på forventningerne til den fremtidige udvikling. Hvordan vil ledigheden og beskæftigelsen for akademikerne udvikle sig? Fremskrivninger er baseret på dels økonomiske prognoser og nøgletal samt data for fx befolkningsudviklingen. Disse er sjældent udarbejdet på kommunalt niveau, ligesom de heller ikke altid er udarbejdet for særlige grupper af beskæftigede (her akademikere). Endelig er periodiseringerne for fremskrivningerne forskellige. Typisk arbejdes der med et perspektiv frem til 2020. Til denne beskrivelse er der efterspurgt prognoser for ledigheds- og beskæftigelsesudviklingen på kort (1 år) og mellemlangt sigt (4 år). Vi vurderer udviklingen 1½ år frem og frem mod 2020, da det ikke er muligt at finde fremskrivninger på mellemlangt sigt. Endelig bliver usikkerheden i fremskrivningerne påvirket af, at det er en relativ lille målgruppe, som vi skal fremskrive for. Derfor vil prognoserne overvejende være af kvalitativ karakter dog er der bud på omfanget af udviklingen, hvor dette er muligt at gøre meningsfyldt. 4.1 Forventninger til ledigheden Som nævnt tidligere, er ledigheden for akademikere vokset i den senere tid, og der er delte meninger om, hvorvidt dette vil fortsætte. AC s vurdering er, at ledigheden vil stige på sigt dvs. både inden for det næste år og om 4 år. Det begrundes i en række forskellige strukturelle omstændigheder, hvoraf nedskæringerne i den offentlige sektor og især i den statslige del af centraladministrationen som er bredt repræsenteret i Københavns Kommune er en af de væsentlige. Frygten for at den vækst, der kan spores rundt omkring primært er jobløs vækst (dvs. det medfører ikke yderligere ansættelser), er også en væsentlig faktor. Endelig er det øgede optag på universiteterne også medvirkende til at øge udbuddet af akademikere og dermed også øge konkurrence om jobbene. Det øgede udbud kan særligt i en lavkonjunktur blive omsat til øget ledighed. Omvendt sætter AC lid til akademikerkampagnerne rettet mod de små og store virksomheder og mener, at det kan have en positiv påvirkning på ledigheden. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland forventer på kort sigt et fald i den generelle ledighed. Dog en stigning for resten af året. Dette fald gælder også for gruppen af akademikere. Kan vi så overføre denne udvikling på regionalt plan til Københavns Kommune? Tabellen herunder viser udviklingen i andelen af akademikere i Københavns Kommune sammenholdt med Beskæftigelsesregionen og på landsplan. Den efterfølgende tabel viser udviklingen i andelen af ledige akademikere ud af den samlede ledighed. 22

Tabel 4.1: Omfang og udvikling af ledige akademikere År Fuldtidsledige akademikere bosat i Københavns Kommune Københavns Kommunes andel af fuldtidsledige akademikere i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Københavns Kommunes andel af fuldtidsledige akademikere på landsplan 2007 3.100 52,2 30,6 2008 2.261 54,2 32,7 2009 3.303 53,3 31,4 2010 4.242 52,1 31,3 2011 4.719 53,3 32,9 Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUL01: Fuldtidsledige efter område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn (endelig opgørelse) og egne beregninger Tabel 4.2: Ledige akademikere ud af den samlede ledighed - andel År Københavns Kommune Beskæftigelsesregionen 2007 28,3 17,4 2008 28,9 17,0 2009 28,3 14,8 2010 28,3 14,8 2011 29,6 15,6 Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, AUL01: Fuldtidsledige efter område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn (endelig opgørelse) og egne beregninger Disse to tabeller viser, at udviklingen i Københavns Kommune og i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland stort set har været ens i de sidste fem år. Derfor er det også rimeligt alt andet lige at forvente, at den fremadrettede udvikling vil være ens for hhv. kommune og beskæftigelsesregion. På den baggrund har vi herunder fremskrevet omfanget af forventede ledige i 2013. Her er det værd at pointere, at Beskæftigelsesregionens fremskrivninger omhandler fuldtidsledige, og vores fremskrivning omhandler ledighedsberørte. Forventningen er et fald i ledigheden på 8,8 pct. fra 4. kvartal 2012 og et år frem til 4. kvartal 2013. Det svarer til fald for målgruppen af ledige akademikere i Københavns Kommune på knap 400. Tabel 4.3: Forventet udvikling i ledigheden. Fordelt på dagpengeanciennitet for ledige akademikere bosat i Københavns Kommune Dagpengeanciennitet 7-12 mdr. 13-18 mdr. 19-24 mdr. Samlet for de tre 2.halvår 2011-1.halvår 2012 2.022 1.337 964 4.323 2013 1.844 1.219 879 3.943 Fald i ledige (antal) 178 118 85 380 Kilde: New Insight baseret på fremskrivninger fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Arbejdsmarkedsoverblik 2. halvår 2012 Når ændringen er så relativ lille, bliver fremskrivningen usikker. Et fald på 400 personer bør derfor læses som en uforandret situation. I forhold til fordelingen af den forventede ledighed på de tre grupper viser den historiske udvikling, at fordelingen er rimelig konstant. Dog kan man forvente, at 23