Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle

AUGUST 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OG JOBCENTER VEJLE Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle RAPPORT

AUGUST 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OG JOBCENTERET VEJLE Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle RAPPORT PROJEKTNR. A022459 DOKUMENTNR. 01 VERSION 02 UDGIVELSESDATO 03.08.12 UDARBEJDET JANK KONTROLLERET INRI/GRH GODKENDT JANK

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Sygedagpengeindsatsen i Vejle Kommune i dag 9 3 Sagsgennemgang og registeranalyse 12 3.1 Registeranalyse 12 3.2 Sagsgennemgang 15 4 Kvalificering gennem interviews 19 5 Delmålgrupper og temaer 21 5.1 Delmålgrupper 21 5.2 Temaer 24 6 Fremadrettede anbefalinger 27 7 Proces 31 BILAG Bilag A Metode 32 Bilag B Interviews - detaljeret indhold 36 Bilag C Anbefalinger fremkommet under processen 48 Bilag D Kompetencecenter Vejle 52

6 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Bilag E TUCJOB, Vejle 53 Bilag F Specifik, Vejle 54 Bilag G JOBINPLACE, Vejle 55 Bilag H RETRO, Grindsted Daghøjskole, Vejle 56

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 7 Baggrund 1 Indledning Jobcenter Vejle har gennem de seneste år haft øget fokus på sygedagpengeområdet, hvilket har medført et løbende fald i antallet af sygedagpengesager. På basis af data fra www.jobindsats.dk tegner der sig et billede af, at nedgangen særligt er sket blandt de kortere sager (under 26 uger) frem for de længevarende sager (over 26 uger). Inden for det seneste år forud for igangsætning af nærværende analyse var der konkret sket et fald på 15 % for de kortere sager og 9 % for de længevarende sager. Risikoen for at ende på en permanent ydelse stiger, jo længere tid borgeren er på sygedagpenge. Trods de sidste års kommunale fokus på sygedagpengeområdet er der sket en bekymrende udvikling i antallet af borgere på permanente forsørgelsestyper. En stigende tilgang til permanent forsørgelse udfordrer arbejdsstyrken og bidrager til yderligere marginalisering af den enkelte, som befinder sig enten på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Formål Med henblik på at modvirke denne udvikling er nærværende analyse iværksat. Formålet med analysen er at opnå et detaljeret billede af sygedagpengegruppen i Vejle Kommune, herunder et billede af de aktuelle indsatser over for de sygemeldte med henblik på nærmere at belyse: årsagerne til sygedagpengemodtagernes sygefravær elementer, hvor sygedagpengemodtagerne adskiller sig fra andre sygedagpengemodtagere i sammenlignelige kommuner og i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed den aktuelle indsats over for sygedagpengemodtagerne mulighederne for optimering og forbedring af indsatsen på sygedagpengeområdet, herunder i forhold til samarbejdet på tværs med fokus på Psykiatrien og A-kasserne Der er fokuseret på mulige sammenhænge mellem sygefraværsårsag og indsatsen fra jobcentrets side. Dette er gjort ud fra den generelle betragtning, at jo mere målrettet den tidlige og opfølgende indsats er tilpasset den enkeltes fraværsårsag, desto

8 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding større chance er der for, at den sygemeldte vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Positiv læring baseret på en anerkendende tilgang Metode Gennem en inddragende og positiv læringsproces ses på såvel problemstillinger som på gode initiativer og vellykkede igangværende tiltag. Processen munder ud i konkrete anbefalinger og konklusioner. Projektet rummer en kvantitativ registeranalyse og en kvalitativ sagsgennemgang af 150 sager inkl. dialog med sagsbehandlerne i Jobcenter Vejle om sagerne. På baggrund af resultaterne af disse to delanalyser er der gennemført individuelle interviews med 7 borgere og relevante parter samt fokusgruppeinterview med hhv. ledelse og medarbejdere i jobcentret og med 6 borgere. Endelig har vi gennemført en udviklingsworkshop, hvor der blev sat fokus på den fremadrettede indsats. De løbende resultater har undervejs i projektet været drøftet med projektets styregruppe, der ligeledes har truffet de nødvendige beslutninger og vist retningen. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra ledelsen i Jobcenter Vejle, Beskæftigelsesregion Syddanmark, A-kasse 1, Psykiatrien 2 og COWI. Da der er tale om et fælles projekt med Jobcenter Kolding, har der ligeledes været repræsentation herfra i styregruppen. Se for en detaljeret beskrivelse af den anvendte metode Bilag A. 1 Formand for det regionale A-kasseudvalg og A-kasseleder i FOA 2 Repræsentant for Psykiatrien i Region Syddanmark

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 9 Sygedagpengestrategi 2 Sygedagpengeindsatsen i Vejle Kommune i dag Vejle Kommune udarbejdede i 2009 en sygedagpengestrategi med følgende hovedelementer: Sygedagpenge er en korttidsydelse En sygedagpengesag er en arbejdsmarkedssag Indsatsen skal være tidlig og aktiv, så der sker en hurtig afklaring af sagen Arbejdspladsen skal inddrages så meget som muligt Forebyggelse af, at sygedagpengesager (gen)opstår ved at hjælpe borgeren før en sygemelding indtræffer Beskæftigelsesplaner Strategien er løbende konkretiseret, bl.a. gennem de årlige Beskæftigelsesplaner, hvor det af Beskæftigelsesplanen for 2012 bl.a. fremgår: I Vejle har man besluttet, at alle sygemeldte, der overhovedet kan, skal være i et aktivt tilbud senest 5 uger efter sygemelding En forudsætning for Vejles tidlige indsats bygger på det gode samarbejde med Ydelsescentret Det aktive tilbud skal afstemmes efter den sygemeldte behov Jobcenter Vejle ønsker at benytte arbejdspladsen som tilbudssted i alle de tilfælde, hvor det giver mening og kan lade sig gøre Jobcenter Vejle har således arbejdet meget bevidst og struktureret ud fra den overordnede sygedagpengestrategi - og med gode resultater. Organisering i dag Meget overordnet kan sygedagpengeindsatsen i dag i Vejle Kommune beskrives således:

10 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Sygedagpengeindsatsen er organiseret i en særskilt og teamopdelt sygedagpengeafdeling ("Beskæftigelse ved Sygemelding"), hvor indsatsen efter en omorganisering i 2012 er forankret i forhold til de indsatsgrupper 3, der indebærer, at der skal gennemføres et egentligt sygedagpengeforløb. De øvrige indsatsgrupper er som udgangspunkt forankret i indgangen / screeningen. Disse kan f.eks. være sagsforløb, hvor der på forhånd er givet en raskmeldingsdato inden for en nærmere defineret tidshorisont. I forhold til de indsatsgrupper, der indebærer viderevisitering til sygedagpengeafdelingen, forbereder indgangen / screeningen sagen og overdrager til sagsbehandler, der gennemfører første samtale med borger med udgangspunkt i de givne oplysninger. Sagsbehandler er herefter ansvarlig for det videre kontaktforløb med borger. Jobcenter Vejle arbejder i disse typer sagsforløb med Resultatbaseret Styring 4. Sygemeldes borger fra job, og er der grundlæggende tro på, at borger vil kunne vende tilbage til jobbet, visiteres borger direkte fra screeningen til kommunens fastholdelsesteam (Team Aktiv Fravær). Teamet forsøger gennem dialog med borger og arbejdsgiver at fastholde den sygemeldte på arbejdspladsen i håbet om genraskmelding til eget job eller anden stilling i virksomheden. Udover at sikre at borgerne vender tilbage til selvforsørgelse, skal det også sikres at de ikke bliver syge igen og dermed kommer tilbage på sygedagpenge. Derfor har teamet tilsvarende til opgave at forhindre en sygemelding, før den (gen)opstår. Teamet rykker således ud på arbejdspladsen og sørger for, at borgerne kan forblive i sit job f.eks. gennem hjælperedskaber eller en personlig assistent. Tilbud til borgere Vejle Kommune råder desuden over en række tilbud målrettet de forskellige problemstillinger / udviklingspunkter, som borger måtte have. Tilbuddene er beskrevet nærmere i Bilag D-H. Seneste tilbud er et tilbud til gruppen af sygemeldte med stress og depression. Her er tale om et særligt tværfagligt forløb, hvor opfølgningsdelen og tilbudsdelen samles. Det betyder, at kontakten mellem sagsbehandler og sygemeldt bliver hyppig og kontinuerlig. Desuden inddrages specialister (arbejdsmedicinere, erhvervspsykologer, coaches, fysioterapeuter mv.) i projektet. De skal sikre, at den sygemeldte kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet på en helbredsmæssig forsvarlig måde. Virksomhedspraktikker anvendes i udstrakt grad, og i disse situationer samarbejder sygedagpengeafdelingen enten med Anden Aktør herom eller varetager selv opgaven. Desuden har kommunen ansat lægekonsulenter og en socialmediciner, som bidra- 3 Jobcenter Vejle har på sygedagpengeområdet i forbindelse med frikommuneforsøget i 2012 indført 7 "indsatsgrupper", der hver især er defineret ud fra indikatorer på, hvilke behov de har for indsats, og hvilke ressourcer de kan bidrage med. Herefter er de minimumsrettigheder, som de enkelte indsatsgrupper kan forvente, defineret. Ud over minimumsrettighederne er der skabt plads til en individuel indsats. 4 Er først implementeret fuldt ud pr. 1. juli, 2012

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 11 ger til at sikre det fagligt høje niveau i sagerne. Samarbejde Jobcenter Vejle har indgået samarbejdsaftale med psykiatrien og de faglige organisationer samt har sat initiativ i gang til tilsvarende at formalisere samarbejdet med a-kasserne. Samarbejdsaftalerne indebærer bl.a., at der løbende afholdes fælles møder, hvor samarbejde og fælles holdninger drøftes. Tilsvarende afholder sygedagpengeafdelingen kvartalsvise følgegruppemøder med medarbejdere fra tilbudsdelen, dels med henblik på videndeling, dels for optimering af tilbuddene og samarbejdet, dels endelig for at drøfte effekt. Tilsvarende tænkes tilbudsdelen ind i den fællesfaglige kompetenceudvikling.

12 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Datagrundlag 3 Sagsgennemgang og registeranalyse I analysen er der dels gennemført en kvantitativ registeranalyse, der samkører data fra DREAM, RAS 5 og Landspatientregisteret, dels en kvalitativ sagsgennemgang af 150 udvalgte sager fordelt på 100 igangværende sager med mere end 26 ugers sygedagpengeforløb og 50 afsluttede sager (20 til ordinært job, 10 til fleksjob eller førtidspension, 10 til dagpenge og 10 til kontanthjælp). I dette kapitel fremhæves de væsentligste resultater fra disse analyser. 3.1 Registeranalyse Den registerbaserede analyse sammenligner populationen af sygemeldte borgere i Vejle Kommune med sygemeldte borgere i sammenlignelige kommuner 6 og i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed. Hvad kendetegner de sygemeldte? De sygemeldte borgerne i Vejle Kommune er i denne sammenhæng kendetegnet ved 7 : Der er flere kvinder end mænd, der sygemelder sig (I Vejle Kommune er 57 % kvinder mod hhv. 55 og 53 % i de to sammenligningsgrupper). Når sagerne bliver 26 uger gamle, er forskellen udlignet, og i alle tre områder udgør andelen af kvinder 58 % For så vidt angår aldersfordelingen skiller Vejle Kommune sig ikke ud. Vejle Kommunes sygemeldte borgere fordeler sig med 10 % under 30 år, 25 % fra 30-39 år, 29 % fra 40-49 år og 31 % over 50 år 5 Danmarks Statistiks Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik 6 Sammenligningskommuner er ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen de kommuner, der har sammenlignelige rammevilkår og udgør for Vejle Kommunes tilfælde følgende kommuner: Frederiksberg, Høje-Taastrup, Ishøj-Vallensbæk, Ringsted og Aabenraa. 7 Alle procentopgørelserne er ekskl. borgere visiteret til fleksjob. Dette gælder dog ikke opgørelserne for gensygemeldinger.

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 13 Til gengæld har Vejle Kommune flere sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund end dansk end Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed 8, idet 16 % af alle sygemeldte borgere med forløb over 26 uger har anden etnisk baggrund, mens den tilsvarende andel i regionen som helhed er 13 %. 11 % af alle borgere i Vejle Kommune har anden etnisk baggrund, hvorfor det samtidig kan konkluderes, at en forholdsmæssig større andel borgere modtager sygedagpenge i mere end 26 uger I forhold til uddannelsesniveau blandt de sygemeldte med mere end 26 ugers forløb adskiller Vejle Kommune sig heller ikke meget fra regionens niveau som helhed 9. Dog udgør den største gruppe i Vejle Kommune (borgere med erhvervsfaglig uddannelse) 42 % mod 45 % i regionen. De 42 % med erhvervsfaglig uddannelse fordeler sig bl.a. med 32 % på Handel og Kontor (29 % i regionen) og 12 % på sundhed (16 % i regionen) 32 % af de borgere, der raskmeldes i Vejle Kommune, gensygemeldes 10 inden for 2 år. Tilsvarende andel i Beskæftigelsesregion Syddanmark som helhed er 35 % og i sammenligningskommunerne også 32 %. Hvem bliver selvforsørgende? Yderligere har vi sat fokus på, hvad der kendetegner de borgere, der er blevet selvforsørgende inden for en 2 års periode (fra uge 32 i 2011 og tilbage). For Vejle Kommunes vedkommende ser det således ud: Generelt er der en mindre andel, der bliver selvforsørgende inden for 2 år i Vejle Kommune end i de to sammenligningsgrupper Mændene bliver i højere grad selvforsørgende (39 %) sat over for kvinderne (34 %) Borgere med anden etnisk baggrund opnår alene selvforsørgelse for 22 % vedkommende. I sammenligningskommunerne er andelen 32 % og i Region Syddanmark som helhed 26 % Ses på aldersopdelingen kan det konkluderes, at det er borgere i aldersgruppen under 30 år og i aldersgruppen 40-49 år, der i særdeleshed sjældnere bliver selvforsørgende i Vejle Kommuner end i de to sammenligningsgrupper Tilsvarende er det typisk inden for gruppen af sygemeldte fra primærkommune, at færre bliver selvforsørgende i Vejle Kommune. Her er andelen 37 % mod 41 % i Beskæftigelsesregion Syddanmark og 42 % i sammenligningskommunerne Endelig ses det, at borgere, der kommer fra ledighed bliver selvforsørgende i 8 I sammenligningskommunerne er andelen af sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund større end i Vejle Kommune. 9 I sammenligningskommunerne er uddannelsesniveauet lavere end i Vejle Kommune. 10 Minimum 4 ugers pause siden raskmelding.

14 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding 19 % af tilfældene i Vejle Kommune mod 21 % i regionen og 37 % i sammenligningskommunerne. Til gengæld lykkes det faktisk i pæn høj grad for de borgere, der er sygemeldt fra job i Vejle Kommune (42 %) at blive selvforsørgende igen efter et sygdomsforløb. Udvikling i forsørgelsesgrundlag Endelig har vi set på, hvorledes udviklingen i forsørgelsesgrundlaget gennem den samme 2 års periode har været. Udviklingen fremgår af nedenstående overblik: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Vejle Uge 33 2009 Uge 1 2010 Uge 1 2011 Uge 32 2011 Sygedagpenge Atter sygedagpenge Ledig Anden midlertidig ydelse Fleksjob, ledighedsydelse Permanente ydelser Udvandret/ død SU/ SVU/ Voksenlærling Selvforsørgende I forhold til denne måling skiller Vejle Kommune sig ud ved at have flere borgere, der overgår til permanent forsørgelse end til ledighed. I de to sammenligningsgrupper er der flere sygemeldte, der raskmeldes til ledighed ift. at overgå til permanent forsørgelse. Jobcenter Vejle oplyser, at de er opmærksomme på tilgangen til permanente forsørgelsesydelser og har iværksat en plan for at begrænse tilgangen fremadrettet. Sammenfatning 3.1.1 Sammenfatning - registeranalysen På baggrund af ovenstående finder vi anledning til særligt at fremdrage følgende, som bør tænkes ind i forhold til den fremadrettede indsats: Vejle Kommune har en forholdsvis stor andel af igangværende sager med borgere med anden etnisk baggrund end dansk på sygedagpenge i mere end 26 uger. Andelen er større end tilsvarende andel i resten af regionen, men mere væsentligt er, at der er en større andel sygemeldte end andelen i befolkningen som helhed berettiger til Vejle Kommune har generelt en mindre andel, der opnår selvforsørgelse inden for to år, end tilfældet er i de to sammenligningsgrupper. Dette kan hænge sammen med, at der i samme periode er afsluttet forholdsvis mange borgere i Vejle Kommune til permanent forsørgelse, men det kan også skyldes, at sygedagpengeforløbene på dette tidspunkt i 2011 var mere langvarige i Vejle Kommune end i sammenligningsgrupperne. Således udgjorde Vejle Kommu-

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 15 nes andel af sager over 26 uger (ekskl. sager op til 8 uger) 61 % af alle sygedagpengesager, mens den gennemsnitlige andel i sammenligningskommunerne lå på 52 % og i Beskæftigelsesregion Syddanmark på 58 % 11. Til gengæld lykkes det som nævnt i pæn høj grad Jobcenter Vejle at hjælpe sygemeldte fra job tilbage i job. Dette kan bl.a. hænge sammen med Jobcenter Vejles fastholdelsesindsats i forhold til borgere i job, og det ses da også, at 15 % af de sygemeldte i Vejle Kommune i efteråret 2011 var delvis raskmeldte, mens den gennemsnitlige procent i sammenligningskommunerne lå på 12 % og i regionen på 13 % 12. Endelig ser det ud til, at Jobcenter Vejle for de, der så faktisk bliver selvforsørgende, finder mere holdbare løsninger, idet gensygemeldingsandelen er mindre i Vejle Kommune end i sammenligningsgrupperne. Datagrundlag Diagnoser 3.2 Sagsgennemgang Ved sagsgennemgangen har vi gennemlæst de 150 sager og draget essensen ud af dem i forhold til at vurdere, hvad Jobcenter Vejle allerede i dag udmærker sig ved, og hvor der efter vores overbevisning kan opnås bedre resultater ved ændringer i indsatsen. Det understreges, at vi har taget udgangspunkt i det, som er dokumenteret. Manglende nedfældelse af initiativer, samarbejder mv. vil således påvirke nedenstående opgørelser. Borgerne i de igangværende sager i sagsgennemgangen har følgende primære diagnoser 13 : 11 Jf. www.jobindsats.dk 12 Jf. www.jobindsats.dk 13 Primærdiagnose vil i denne forbindelse sige de diagnoser, som vi har vurderet som største barrierer i forhold til en raskmelding og altså ikke nødvendigvis de diagnoser, som borge oprindeligt blev sygemeldt med.

16 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Flot sagsarbejde Succes'er Overordnet ses det, at der udføres et flot og systematisk sagsarbejde i Vejle Kommune, hvor lovens rammer ift. rettidighed o.lign. er i fokus, ligesom afgørelser fremstår underbyggede. Det virker desuden til, at der er en god og konstruktiv dialog mellem sagsbehandlerne og borgerne samt mellem sagsbehandlere og andre parter, når disse er på banen. For så vidt angår de sager, hvor det lykkes at få borgerne raskmeldt, ses følgende: Relativ kort gennemsnitlig varighed (= 28 uger) I ca. 70 % af sagerne har der været virksomhedsrettet indsats (enten praktik eller delvis raskmelding) I ca. 80 % af tilfældene foreligger der lægelig dokumentation Ca. 30 % af borgerne raskmeldes efter operation (og forløbet kører efter planen) Nogle raskmelder sig, når de stilles over for krav eller af anden grund, som ikke oplyses til jobcentret (10-20 %) Rettidigheden er typisk overholdt Der er typisk tale om ressourcestærke borgere, der selv tager meget initiativ og ansvar i eget forløb Fastholdelsesteamet er tidligt på banen hvor relevant. Det er vigtigt i denne sammenhæng at understrege, at der er tale om et lille datagrundlag, hvorfor ovenstående ikke er evident, men alene kan give et fingerpeg om, at de nævnte faktorer kan have indflydelse på længden af sygedagpengeforløbene. I forhold til yderligere udløsende indsats fra jobcenterets side, er der ikke set mønstre, som kan gengives her. Udfordringer De væsentligste udfordringer, som vi har set, er følgende: Det vurderes, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at aktivere flere borgere i virksomhedsrettet indsats, end tilfældet er. I de 100 igangværende sager, som vi har gennemgået, har 26 borgere ud fra dokumentationen at dømme deltaget i virksomhedspraktikker. Flere borgere giver, jf. journalnotaterne imidlertid udtryk for gerne at ville deltage i praktikker, ligesom der er set sager, hvor borgeren efter vores vurdering med fordel vil kunne deltage i en praktik. Det skal i denne forbindelse nævnes, at Jobcenter Vejle på tilbudssiden 14 faktisk har en høj aktiveringsgrad med sine 12,5 % i efteråret 2011 15 mod gennemsnitlig 5,5 % i sammenligningskommunerne og 8 % i Beskæftigelsesregi- 14 Tilbudssiden dækker her ikke alene virksomhedspraktikker, men følgende former for aktivering: (1) Vejledning og afklaring, (2) opkvalificering (f.eks. ordinære uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb og danskundervisning), (3) løntilskud (offentlig og privat), (4) virksomhedspraktik (offentlig og privat) og (5) øvrige foranstaltninger (f.eks. frivillige ulønnede aktiviteter og forsøg), jf. www.jobindsats.dk 15 Jf. www.jobindsats.dk

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 17 on Syddanmark. Vi har videre set, at det er meget forskelligt, hvornår aktiveringsindsatsen påbegyndes efter sygemeldingen. Nogle kommer hurtigt i gang, mens der kan gå længere tid i andre tilfælde, jf. ovenfor om vurdering ift. at anvende virksomhedsrettet indsats mere og nu også tidligere. Gennemgangen af sagerne tyder på, at der er arbejdet med denne problemstilling, idet de aktiverede blandt de 20 nyeste af de gennemgåede sager over 26 uger gennemsnitligt har en aktiveringsopstart efter 22 uger (spredning på 13 til 48 uger), mens de aktiverede af de 20 ældste sager gennemsnitligt startede i aktivering efter 48 uger (spredning fra 14 til 140). Ligeledes vurderer vi, at samarbejdet med andre afdelinger og med eksterne parter vil kunne optimeres, forstået således at der i flere tilfælde hensigtsmæssigt kunne finde mere samarbejde sted. I de 100 igangværende sager, som vi har gennemgået, har vi konstateret samarbejde i 15 sager, og samarbejdet er hyppigst initieret af den anden part. Der er tale om samarbejde med f.eks. arbejdsgivere, psykiatrien, egen læge, CETT 16 etc. I de 15 sager, hvor der har fundet et samarbejde sted, fremstår det, som er der tale om velfungerende samarbejder. Endelig er der selve kontaktforløbet med de sygemeldte. Efter vores vurdering ville det være optimalt i flere sager at arbejde mere struktureret med fremadrettede og mere langsigtede planer med mål og delmål 17. Men den store udfordring set fra vores synspunkt er at få taget konkret fat om kernen i sagen og få sagt tingene direkte til borgerne og i højere grad stille krav. Vi er stødt på situationer, hvor det efter vores vurdering ville være formålstjenstlig at konfrontere borger mere direkte og også tidligere i forløbet. Det kunne f.eks. være borgere med diffuse lidelser, hvor dialogen måske skulle gå på ikke at fokusere mere på diagnoser, men mere på ressourcer og muligheder. Som eksempel kunne det være den selvstændige, der bør afprøves i anden virksomhed, fordi sandsynligheden for at kunne drive egen virksomhed videre er for lille, eller det kunne være den svært overvægtige med ondt i knæene, hvor fokus måske også burde rettes på overvægten og ikke kun på de dårlige knæ. I den dialog, der har været med sagsbehandlerne i forbindelse med sagsgennemgangen, har flere givet udtryk for, at dette er en reel udfordring, som kan være svær for sagsbehandlerne at håndtere. Af øvrige i denne sammenhæng mere afgrænsede og konkrete udfordringer har vi set: 16 Center for Traume og Torturoplevelser henhørende under psykiatrien i Syddanmark. CETT behandler mennesker med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) 1717 Jobcenter Vejle har inden for det seneste år indført Resultatbaseret Styring på sygedagpengeområdet, hvorved det må forventes, at der langt hen ad vejen er taget højde for denne problemstilling.

18 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Efter vores vurdering findes der sager, der ville kunne lukkes til kontanthjælp, f.eks. borgere der primært synes at have sociale problemstillinger. Spørgsmålet er her, om uarbejdsdygtighedsbegrebet anvendes struktureret og indskrænkende nok. Tilsvarende har vi set eksempler på sager med borgere med anden etnisk baggrund end dansk, hvor det synes at falde sagsbehandlerne svært at opnå progression i sagerne, særligt når ægtefælle deltager som bisidder, eller der er brug for tolk 18. Som nævnt har indtrykket været, at der er godt styr på rammerne i Jobcenter Vejle, herunder også i relation til forlængelsesbestemmelserne. En udfordring i relation hertil er mere at fremme, dels at handlingen efter en afgørelse om forlængelse afspejler afgørelsen, således at der f.eks. iværksættes tilbud straks, hvis der forlænges med henblik på yderligere afklaring, dels at der også mellem forlængelsestidspunkterne tages stilling til, om forlængelsesgrundlaget fortsat er til stede En sidste konstatering, som vi vil fremkomme med i relation til sagsgennemgangen, er, at vi alene i 6 af de 100 gennemgåede aktive sager har set, at handicapkompenserende ordninger er bragt på banen. Vi har omvendt set en række sager, hvor dette efter vores overbevisning kunne være en vej til hurtigere raskmelding. Sammenfatning 3.2.1 Sammenfattende - sagsgennemgangen Sagsgennemgangen peger på følgende centrale og generelle issues: Anvendelse af virksomhedspraktikker I forhold til andre jobcentre anvendes praktikker meget, men kan man med fordel anvende denne mulighed endnu mere? Tidlig indsats Kan man hensigtsmæssigt sætte ind med aktivering endnu tidligere? Samarbejde Vil en større grad af samarbejde kunne påvirke resultaterne positivt? Kontaktforløbet Vil det give mening at være mere direkte og stille flere krav? 18 Man kunne i denne forbindelse overveje at trække på viden fra kommunens Integrationsafdeling.

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 19 Datagrundlag 4 Kvalificering gennem interviews Med udgangspunkt i ovennævnte findings blev der gennemført en række interviews fordelt på følgende to typer af interviews: Individuelle sagsinterviews med interview af 7 af COWI udvalgte borgere samt evt. relevante parter omkring borgerne. Parterne var: - A-kasser/fagforbund: 3F, HK, KRIFA - Psykiatrien: 10 medarbejdere på Vejle og Kolding sygehuse - CETT - 2 praktiserende læger - Specifik og Kompetencecenteret Forkusgruppeinterview med hhv. ledelse, medarbejdere og borgere (6 personer) med henblik på mere overordnet at få indblik i indsatser i dag, herunder i forhold til evt. udfordringer med disse indsatser. Der er således tale om få interviewpersoner. Udsagnene i interviewene vil derfor alene kunne bruges til at give eksempler på, hvorledes forskellige parter oplever sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Vejle og er på ingen måde udtryk for evidens. Detaljeret indhold af interviewene fremgår af Bilag B. I de gennemførte interviews er der fremkommet en række udsagn om velfungerende indsatser, der med fordel kan fortsættes fokus på. Tilsvarende er der spillet ud med en række udfordringer, som Jobcenter Vejle kan vælge at sætte ind over for. Fokuspunkter Ser man på, hvilke faktorer der fremdrages flere gange under interviewene samt hvilke faktorer, der umiddelbart synes at vedrøre flest borgere og dermed give mulighed for størst effekt, hvis der sætte ind her over for, er følgende faktorer efter vores vurdering væsentligste fokuspunkter i interviewene: Virksomhedspraktikker nævnes af flere interviewede som et godt aktiveringsredskab. Til gengæld tyder det på, at praktikkerne ikke iværksættes så hyppigt og tidligt, som det ellers kunne være gavnligt. Flere mener faktisk, at tidligere iværksatte praktikker kunne føre til tidligere raskmeldinger

20 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Sagsbehandlernes dialog med borgerne i forhold til at kommunikere, hvad der sker i sagerne og kommunikere tydeligt og direkte benævnes også af flere som en udfordring Billedet fra sagsgennemgangen om, at der ikke er meget eksternt samarbejde i de konkrete sager bliver til dels underbygget gennem interviewene, idet flere interviewpersoner efterlyser et tættere og tidligere samarbejde i sagerne Endelig problematiseres rollefordelingen mellem sagsbehandler, teamleder og lægekonsulent af flere parter. Alt tyder på, at rollefordelingen formelt er på plads, men den oplevede udøvede kompetencefordeling synes ikke at være i overensstemmelse hermed. Herudover er der fremkommet følgende pointer på tværs af interviewene: Der synes at være særlige problemstillinger i forhold til borgere med anden etnisk baggrund end dansk i.f.t. kultur, sprog og tilbud Udsagnene taler for, at Vejle Kommune generelt råder over relevante tilbud på sygedagpengeområdet, men der efterlyses fra flere sider mere kendskab til tilbuddene og indholdet heri Sagsbehandlerne benævner følgende delmålgrupper, som de delmålgrupper, der giver flest udfordringer: - sygemeldte med psykiske problemer - sygemeldte med diffuse lidelser - ledige sygemeldte - sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 21 5 Delmålgrupper og temaer Indledning Ved præsentation af de indledende analyser for styregruppen udvalgtes 4 delmålgrupper, der skulle sættes særligt fokus på i den resterende del af projektet. Tilsvarende pegede ledelsen i sygedagpengeafdelingen i Jobcenter Vejle på 4 temaer, der skulle arbejdes særligt med ud fra en bruttoliste, som COWI havde udarbejdet på baggrund af analyserne. 5.1 Delmålgrupper 4 delmålgrupper De 4 delmålgrupper, der blev valgt, var: Sygemeldte med angst, stress og depression Sygemeldte med diffuse lidelser Ledige sygemeldte Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Disse grupper er stort set tilsvarende de grupper, som sagsbehandlerne pegede på som mest udfordrende, hvilket er medvirkende årsag til valget. Hertil kommer øvrige overvejelser, som gennemgås i det følgende. Sygemeldte med angst, stress og depression Udfordringer 5.1.1 Sygemeldte med angst, stress og depression Sagsbehandlerne har peget på, at borgere med psykiske problemer er en særlig svær målgruppe at arbejde med. Sagagennemgangen viser imidlertid, at langt de fleste sygemeldte borgere med psykiske problemer har angst, stress eller en depression. Således har 43 af borgerne i de 100 gennemgåede sager denne diagnose som primær diagnose. Derfor er delmålgruppen indsnævret til at omfatte denne gruppe af borgere inden for gruppen af borgere med psykiske problemer. De særlige udfordringer i denne gruppe synes at være: At få inddraget relevante parter så tidligt i forløbet som muligt og herigennem få adgang til faglig ekspertise, der bl.a. kan rådgive om, hvornår det vil

22 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding være hensigtsmæssigt at iværksætte aktiveringsindsats mv. At sikre en anerkendende og særlig individuel tilgang - stress- og depressionsramte skal ikke nødvendigvis behandles ens, ligesom der er forskellige grader i forhold til, hvorledes sygdommen påvirker borgeren. Dette kræver forskellig tilgang til den enkelte borger. Der er tale om borgere i skrøbelige situationer, og nogle vil f.eks. kunne "vælte" af at få tilsendt en ressourceprofil med posten til kommentering Som tidligere nævnt opleves et positivt samarbejde mellem psykiatri og medarbejdere, når relevante parter, f.eks. psykiatrien først er på banen. Sygemeldte med diffuse lidelser 5.1.2 Sygemeldte med diffuse lidelser Denne delmålgruppe benævner sagsbehandlerne som særlig vanskelig, fordi udredningstiden ofte er lang, og borger i denne (vente)periode kan være svær at motivere til at se fremad og ud over egne symptomer. Dertil kommer, at vi i sagsgennemgangen har stødt på 13 ud af de 100 borgere, der må betegnes som havende diffuse smerter. Disse 13 sager er gennemsnitlig længere (100 uger og endnu uafsluttede) end gennemsnittet på sygedagpengesager totalt set, hvilket er medvirkende årsag til det særlige fokus på gruppen. Udfordringer Af udfordringer i forhold til gruppen kan fremhæves: I disse tilfælde er der i særdeleshed behov for at turde tage fat i sagens kerne og prøve at få borger til at flytte blikket væk fra helbred og barrierer til i stedet at tænke egne ressourcer Tilsvarende er det en udfordring med aktive tilbud til denne gruppe, dels fordi borger, jf. ovenfor, kan være svær motiverbar, dels fordi der kan være tvivl om, hvorvidt det er helbredsmæssigt forsvarligt at starte tilbud op, når man ikke ved, hvad borger reelt fejler Da borger ofte skal deltage i diverse udredninger, vil der pr. definition ofte være rigtig mange parter i en sag omhandlende diffuse smerter, hvilket alt andet lige stiller endnu større krav til samarbejdet Endelig vil der ofte foreligge rigtigt meget lægelig dokumentation og forslag til yderligere udredning etc., hvilket kan gøre det svært for sagsbehandlerne dels at agere på alle anbefalinger, dels at bevare fokus på den socialfaglige og beskæftigelsesrettede indsats Ledige sygemeldte 5.1.3 Ledige sygemeldte Ledige sygemeldte er tilsvarende en udfordrende gruppe ifølge sagsbehandlerne.

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 23 Gruppen udgør 20 % af alle sygemeldte i Jobcenter Vejle 19. Fra andre undersøgelser 20 ses, at sygemeldte borgere har en tendens til gennemsnitligt at gennemgå længere sygedagpengeforløb end sygemeldte, der har et job at komme tilbage til, og i Vejle Kommune ses da også, at alene 19 % af de borgere, der er sygemeldt fra ledighed bliver selvforsørgende inden for 2 år mod 42 % af de borgere, der bliver sygemeldt fra job. Udfordringer I forhold til ledige sygemeldte kan fremhæves følgende særlige udfordringer: Når borger er sygemeldt ledig er der en ekstra relevant samarbejdspart, nemlig borgers a-kasse. En udfordring i forhold til denne part er at sikre klare og fælles opfattelser af, hvornår samarbejdet skal bringes i spil, med hvilket formål og rollefordeling mv. Tilsvarende er der en ekstra intern samarbejdspart i form af ledigteamet, som med fordel kan samarbejdes med i forbindelse med sygemelding og i forbindelse med raskmelding eller op til denne I forhold til indsatserne og uarbejdsdygtighedsbegrebet ligger der en udfordring i at få borgerne til at forstå, at der i et sygedagpengeforløb i endnu højere udstrækning end på dagpenge skal tænkes i det brede arbejdsmarked. Dette vil ofte medføre behov for konfrontation med borger. Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Udfordringer 5.1.4 Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk Den sidste målgruppe, som sagsbehandlerne peger på som vanskelig, og som styregruppen har udvalgt, er gruppen af sygemeldte borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Som det fremgår af den registerbaserede analyse har vi at gøre dels med en gruppe, hvor antallet af sygemeldte borgere i forhold til befolkningen bredt er relativt for stor, dels en gruppe, der har sværere ved igen at opnå fodfæste i form af selvforsørgelse efter en sygemelding. Delmålgruppen står over for følgende særlige udfordringer: Også i forhold til denne målgruppe er samarbejdet i højsædet, bl.a. med CETT, der ligesom Psykiatrien oplever, at samarbejdet fungerer fint, men at der er for lidt af det De fleste af borgerne i delmålgruppen er præget af en anden kultur end den danske, og for nogle giver det sig udtryk i en anden helbredsforståelse og smerteudtryksform. Dette kan være en udfordring for sagsbehandleren, der bl.a. kan blive i tvivl om, hvorvidt der kan sættes indsats ind over for den en- 19 De 20 % er de borgere, der er ledige på sygemeldingstidspunktet. Hertil kommer de sygemeldte, der bliver ledige under sygdomsforløbet, men som ikke var ledige ved sygemeldingen. 20 F.eks. COWI: "Samarbejde om sygemeldte ledige i Jobcenter Jammerbugt og Jobcenter Mariagerfjord", 2011

24 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding kelte borger En ekstra udfordring i forhold til denne delmålgruppe er at sikre, at borgerne inddrages i egen sag. Dette vanskeliggøres yderligere af sprogbarrierer, brug af tolk, ægtefælle som bisidder og ikke mindst af mistillid fra borgers side til systemet i de sager, hvor dette er aktuelt. Udvalgte temaer 5.2 Temaer Som nævnt gav sagsgennemgang, interview mv. anledning til at udfærdige en bruttoliste af relevante temaer, der med fordel kunne sættes fokus på i den fremadrettede indsats. For Jobcenter Vejles vedkommende blev de udvalgte temaer følgende: Samarbejde internt og eksternt Anvendelse af lægekonsulent og lægelige akter Borgertilgang Selvstændige Samarbejde Udfordringer 5.2.1 Samarbejde Samarbejde er generelt et område, der med fordel kan optimeres både i forhold til aktører under de enkelte delmålgrupper som f.eks. a-kasser, psykiatri mv., men også i forhold til et bredere samarbejde på tværs af forvaltninger med f.eks. familieafdelingen og internt i forvaltningen med f.eks. kontanthjælpsgruppen. Behovet for fokus på dette område er såvel dokumenteret gennem sagsgennemgang og interview, jf. ovenfor. Udfordringerne i forhold til samarbejde fremstår som: Der opnås p.t. ikke optimal vidensdeling og faglig sparring parterne imellem Borger skal agere tovholder / formidler de forskellige parter imellem, hvilket borger ikke altid magter enten af helbredsmæssige årsager, eller fordi borger ikke selv har forstået, hvad der bliver kommunikeret Parterne vil få en tendens til i højere udstrækning at fremme egne holdninger, fordi der ikke er en fælles forståelse for de centrale problemstillinger og indsats i forhold hertil i den enkelte sag, og i worst case vil borger opleve, at parterne trækker i hver sin retning. Til eksempel kan nævnes, at a-kasser i interview fremfører, at Jobcenter Vejle raskmelder til jobs, der ikke findes, jf. Bilag B. I henhold til sygedagpengelovgivningen 21 skal jobcentret imidlertid 21 Jf. Sygedagpengelovens 7

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 25 raskmelde, hvis borger ikke vurderes at være sygemeldt i forhold til ethvert erhverv - uagtet om der er ledige stillinger inden for erhvervet eller ej. En højere grad af samarbejde vil give mulighed for at opnå indblik i og forståelse for hinandens lovgivninger og øvrige rammer. Lægekonsulent og lægelige akter 5.2.2 Anvendelsen af lægekonsulent og lægelige akter Med udgangspunkt i sagsgennemgangen og de gennemførte interview ses, at dette tema indeholder to ben: Der indhentes (for) mange helbredsmæssige oplysninger, og disse kan have en tendens til at blive standardiserede, hvorved konsekvensen er, at svarene tilsvarende bliver standardiserede. Derved når man ikke altid ind til sagens kerne i det enkelte sygedagpengeforløb. En anden risiko er, at det med meget og måske endda modsatrettet information kan være svært for sagsbehandlerne at agere, og risikoen for, at der ikke handles på oplysningerne i tilstrækkelig grad forøges Der synes at være behov for en drøftelse af lægekonsulentens rolle i forhold til, hvorledes denne udleves og opleves. Der er allerede i Jobcenter Vejle udarbejdet et grundlag for rollen, men i praksis opleves det, at lægekonsulenterne får mere indflydelse på sagerne, end grundlaget foreskriver, hvorved risikoen er, at det helbredsmæssige aspekt kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i sagen i forhold til ressourceprofilens øvrige 11 fokuspunkter. Udfordringer Begge disse udfordringer kan understøtte, at sagsforløbene bliver længere, end de nødvendigvis behøver, dels fordi fokus og ageren i sagerne ikke bliver optimal, dels fordi sagsbehandlerne ikke altid i tilstrækkelig grad får skåret igennem og truffet de nødvendige afgørelser. Borgertilgang Udfordringer 5.2.3 Borgertilgang Et centralt fokusområde under temaet "Borgertilgang" er sagsbehandlernes dialog med borgeren, herunder den klare og direkte kommunikation. Både sagsgennemgangen og den tilhørende dialog med sagsbehandlerne og interviewene viser, at der ligger en udfordring i at få taget fat om sagens kerne i de sager, hvor der ikke er tale om en klar lægelig diagnose med et forløb, der følger den helbredsmæssige plan herfor. Af øvrige udfordringer i relation til temaet borgertilgang ses: En mere klar forventningsafstemning borger og sagsbehandler imellem kunne i højere udstrækning danne grundlag for en mere langsigtet plan med mål og delmål, således at der løbende kan følges op og opnås en oplevelse af progression i sagen, hvilket i sig selv vil kunne motivere til yderligere progression Et større fokus på borgerens ressourcer og også interesser kunne måske lede sagsbehandler og borger til at tænke i alternative retninger, hvor barrierer ikke

26 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding fylder helt så meget, og sygedagpengeforløbets længde derved forkortes Selvstændige 5.2.4 Selvstændige De indledende analyser viser, at der er særlige udfordringer i sager, hvor borger er sygemeldt fra egen virksomhed. Udfordringen består primært i, at borger typisk brænder for at blive raskmeldt tilbage til virksomheden, men at dette ikke altid er realistisk, hvorfor borger må afprøves i andre erhverv. Her synes det ekstra svært for sagsbehandlerne at få taget fat om denne problemstilling, for hvorledes tager man på denne måde håbet fra borgerne? Dette kan resultere i, at sagsforløbene bliver uforholdsmæssigt lange. Jobcenter Vejle har i processen oplyst, at der arbejdes på denne problemstilling, og sagsbehandlerne giver dog også udtryk for, at de er bevidste om dobbeltheden i ovenstående, da en forlænget snor til de selvstændige netop kan bidrage til at lade en selvstændig gå i en svær og uafklaret situation længere end nødvendigt, fordi det for sagsbehandlerne har været svært at tage den svære samtale. Øvrige udfordringer 5.2.5 Øvrigt Ud over udfordringer i forhold til ovenstående temaer er det i analysen som nævnt blevet påpeget, at en endnu større grad af virksomhedsrettede tilbud og gerne så tidligt i forløbet som muligt med fordel kunne være et fokuspunkt. Desuden ses det som en udfordring, at de handicapkompenserende ordninger og andre støtteordninger som f.eks. seniorjobs eller muligheden for at kompensere arbejdsgiver fra 1. sygedag gennem en 56 ordning ikke anvendes i alle de tilfælde, hvor det kunne være relevant.

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 27 6 Fremadrettede anbefalinger Proces ift. anbefalinger De udfordringer, der er fremkommet gennem analysen generelt og fordelt på temaer og delmålgrupper, har været drøftet med medarbejdere og ledelse i Jobcenter Vejle. Dette har medført, at der er fremkommet en række anbefalinger, som fremgår af Bilag C. Tilsvarende er der i løbet af processen fremkommet forslag / anbefalinger fra andre aktører / parter i sagerne, som fremgår af bilaget. Herudover bidrager COWI nedenfor anbefalinger, som også har sit udspring i COWIs erfaringer fra projekter andre steder mv. Effekt af anbefalinger Nedenstående anbefalinger vil efter vores overbevisning bidrage til, at der generelt set vil kunne ske en optimering af indsatsen og en højere grad af effekt i sygedagpengeindsatsen i Vejle Kommune, men det er vigtigt at understrege, at løsningen ikke er "bare lige.". Selv hvis anbefalingerne følges, vil der være sygemeldte, der afviger fra normen om progression, ligesom der for nogle fortsat vil være lang vej fra nuværende status til tilknytning til arbejdsmarkedet. 6.1.1 COWI anbefaler COWIs anbefalinger er fordelt på de i projektet valgte delmålgrupper og temaer. Sygemeldte med stress, angst, depression: Sæt fokus på borgers ressourcer og interesser Inddrag læge / psykiatrien i dialogen tidligt Klæd sagsbehandlerne på til at sætte indsats i gang (hvilken og hvornår) eller giv mulighed for sparring herom med fagperson Udvid samarbejdet med psykiatrien og inddrag medarbejderne i processen Iværksæt evt. et forsøg med gennemgang af ressourceprofil sammen med borgere og evaluer på effekt

28 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Sygemeldte med diffuse lidelser: Sæt fokus på beskæftigelse, muligheder og ressourcer Giv målgruppen et særligt ledelsesmæssigt og strategisk fokus i forhold til tilgangen til delmålgruppen, f.eks. om det er acceptabelt at meddele en borger, at der ikke indhentes yderligere lægelige oplysninger Klæd screeningen og sagsbehandlerne på til i så høj udstrækning som muligt at spotte tidligt i forløbet, at der er tale om en borger med en diffus lidelse. Benyt gerne rundbordssamtaler, hvor borger, læge og jobcenter sidder sammen og hører det samme. Ledige sygemeldte: Anvend virksomhedsrettet indsats, jf. nedenfor Samarbejd mere med a-kasse og ledigteam Tænk så vidt muligt i "Fra syg til job" (ikke alene "Fra syg til rask") Inddrag evt. årsagen til ledigheden og ikke alene årsagen til sygemeldingen Anvend også her mulighederne i de handicapkompenserende ordninger mv. Sygemeldte med anden etnisk baggrund end dansk: Oprethold fokus på at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet gennem bl.a. virksomhedsrettet indsats Inddrag erfaringer fra CETT og kommunens integrationsteam ift. kultur- og sprogbarrierer mv. Samarbejde: Tænk altid i samarbejde og helhedsorientering Når samarbejdet ikke fungerer optimalt, som det f.eks. er tilfældet mellem jobcentret og Familieafdelingen, skal ledelsen i høj udstrækning sætte sig i spidsen Lægelige dokumenter og lægekonsulentens rolle: Optag tæt og tidlig dialog med lægerne / psykiatrien - gerne mundtligt og gerne om såvel konkrete sager som om samarbejde og holdninger mere generelt Sæt fokus på den lægelige dokumentation, jf. nedenfor

Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle 29 Borgertilgang: Skab motivation hos borger gennem fokus på ressourcer og interesser og understøttelse i forhold til skånebehov Udarbejd plan med mål og delmål og følg op på denne ved hver samtale sammen med borger Udarbejd evt. en tjekliste til sagsbehandlerne, der kan sikre, at de kommer rundt om alle vinkler i samtalen, herunder forventningsafstemning og rammesætning Sørg for at borger er orienteret om de muligheder for tilbud, som Jobcenter Vejle kan benytte sig af og bevar i den forbindelse fokus på en høj grad af borgerinddragelse i forbindelse hermed Selvstændige: Fokus på den tidlige afklaring i andre virksomheder end egen virksomhed, når dette er relevant 6.1.2 Prioritering Som det fremgår ovenfor, er der i processen fremkommet en række anbefalinger. Efter det oplyste har Jobcenter Vejle allerede igangsat nogle af disse anbefalinger, f.eks.: Optimering af samarbejde vedrørende de sygemeldte ledige (indbudt a- kasserne og ledigteam til opstart på proces) Optimering af samarbejde med Psykiatrien (har indgået samarbejdsaftale, der løbende vil medføre optimering af samarbejdet) Dialog om indsats over for selvstændige sygemeldte Tilbud til borgere med stress, angst og depression Jobcenter Vejle er således godt på vej med at imødegå nogle af de udfordringer, som er set i nærværende proces. Af de mange anbefalinger ovenfor vil COWI foreslå, at følgende 3 anbefalinger opprioriteres som de næste indsatser, der sættes fokus på: Lægelig dokumentation COWI foreslår Jobcenter Vejle, at man her sætter fokus på den lægelige dokumentation i forhold til: 1) Indhenter vi for meget lægelig dokumentation, 2) Spørger vi tilpas optimalt til at få de svar, som vi har behov for? og 3) Får vi i tilstrækkelig grad ageret på de indhentede dokumenter?

30 Analyser af sygedagpengeområdet i Jobcenter Vejle og Jobcenter Kolding Når denne anbefaling foreslås prioriteret, hænger det primært sammen med, at der på dette punkt måske er nogle lavthængende frugter at hente. Dette kan være i form af besparelser på udgifter til lægeerklæringer samt mulighed for en optimeret brug af informationer af helbredsmæssig karakter og dermed mulighed for afkortning af sagslængde Anvendelse af virksomhedsrettet indsats COWI foreslår, at Jobcenter Vejle undersøger, om det kunne være muligt i endnu højere grad at anvende dette aktiveringsredskab, herunder hvorledes indsatsen tilrettelægges i dag, således at der fremadrettet ikke alene kan blive muligt, at tilbyde praktikker til flere, men også for nogle tidligere i forløbet. Denne anbefaling foreslår vi opprioriteret, fordi at virksomhedsvendt aktivering og tidlig tilbagevenden til eget arbejde kan være med til at forebygge langvarige forløb, og at sygemeldte helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi tror på, at man i Jobcenter Vejle også på dette punkt vil kunne skabes relativt hurtige resultater, fordi Jobcenter Vejle allerede i dag har god succes med virksomhedspraktikker, og således allerede har vist den vej, der formentlig vil kunne optimeres endnu mere Kommunikation Endelig foreslår COWI, at der iværksættes en proces, hvor medarbejderne får lejlighed til at øve sig i dialogen med borgerne at komme ind til sagens kerne. Dette kan være gennem deciderede kompetenceudviklingsforløb, men også ved brug af f.eks. kollegial sparring, som medarbejderne selv har foreslået. Når dette forslag fremhæves, er det fordi udfordringen har fyldt en del i processen, såvel i sagsgennemgangen som i dialogen med medarbejderne og øvrige parter. Vores vurdering er, at en optimering på dette punkt dels vil kunne bidrage til at afkorte den generelle sagslængde, dels vil afhjælpe nogle af udfordringerne i forhold til de 4 delmålgrupper, dels endelig vil give medarbejderne en større tryghed i udførelsen af deres arbejde. Overvejelser Samarbejde med andre 6.1.3 Ledelsesmæssig forankring Flere af ovenstående anbefalinger handler om at gribe indsatsen anderledes an end hidtil og forudsætter derfor en understøttende proces for at opnå fælles holdninger og tilgang i indsatsen. En sådan proces kræver ledelsesmæssig opbakning og et ledelsesmæssigt fortløbende fokus, således at den nye indsats får fodfæste blandt medarbejderne og ikke efter den indledende proces atter går i glemmebogen. Det kan derfor overvejes, om man f.eks. i ledelsestilsynet skal sætte et yderligere fokus på, om indsatsen over for de sygemeldte også slår igennem i de enkelte sager. Andre anbefalinger handler om samarbejde mellem jobcentret og andre parter, f.eks. psykiatri, andre forvaltninger, faglige organisationer mv. Igen må ledelsen gå forrest, men vigtigheden af at inddrage de konkrete fagfolk i processen og i aftalegrundlaget må ikke undervurderes. Når en ledelsesmæssig afklaring foreligger, skal denne formidles til medarbejderne på en sådan måde, at den bliver forstået, accepteret og kan omsættes til praksis i deres løbende sagsbehandling og kontakt med borgerne.