Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1
Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig udvikling... 6 Krop og bevægelse... 6 Naturen og naturfænomener... 6 Kulturelle udtryksformer og værdier... 6 Børnemiljø... 6 Overgange... 7 Børn med særlige behov... 7 Fremtidigt fokus... 8 Sammenfatning... 9 Perspektivering... 10 Bilag... 11 Fokus i læreplanen 2011... 11 Dagtilbud fokus i 2011 Børnemiljøvurderinger Overgange - Børn med særlige behov. 12 Institutionernes ønsker til fremtidigt fokus... 13 2
Indledning Alle dagtilbud skal, jf. Dagtilbudsloven, udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver dagtilbuddets mål for børnenes læring, de pædagogiske metoder og aktiviteter der iværksættes for at nå målene, samt en beskrivelse af hvordan læreplanen evalueres. Læreplanen skal evalueres mindst hvert andet år i dagtilbuddet og efterfølgende skal Kommunalbestyrelsen drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, med henblik på om evalueringerne giver anledning til yderligere handling. Dagtilbudsloven Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 3
Evalueringsmetode Der er i efteråret 2011 indsamlet læreplansevalueringer fra Dagplejen og fra de kommunale og selvejende daginstitutioner, ud fra en skabelon udarbejdet af Dagtilbud. Evalueringsskabelonen indeholdt plads til dagtilbuddets beskrivelse af dokumentationsmetoder samt indsatsen ift. de seks læreplanstemaer, børn med særlige behov, børnemiljøet og overgange. Under de enkelte temaer skulle der laves en kort beskrivelse af fokusområder samt resultaterne og den opfølgning, der har været på fokusområderne. Sidste rubrik i evalueringsskabelonen gav plads til en beskrivelse af de temaer, som dagtilbuddet mente krævede størst fokus de kommende år. Sammenskrivningen af dagtilbuddenes evalueringer er udarbejdet ud fra en kvantitativ bearbejdning af dagtilbuddenes fokusområder. Der er foretaget en sammentælling og efterfølgende analyse af alle dagtilbuddenes fokusområder. 88 % af dagtilbuddene har indsendt læreplansevalueringen. Dagtilbuddenes fokusområder er i databehandlingen blevet kategoriseret i læringsmål og delområder under det enkelte tema. Ift. de seks læreplanstemaer er Kompetencehjulets 1 udviklingsbeskrivelse samt lovgivningens målbeskrivelser anvendt til kategorisering af fokusområderne. Det har været nødvendigt at tolke på nogle af dagtilbuddenes beskrivelser ift. de opstillede kategorier, og derfor er sammentællingerne og resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. Evalueringen kan derfor ikke læses som endelige resultater på dagtilbuddenes læreplansarbejde, men nærmere som pejlinger på det fokus dagtilbuddene lægger i de enkelte læreplanstemaer. Når dagtilbuddene har fokus på et område, betyder det ikke, at der ikke bliver arbejdet med andet inden for det pågældende tema. Men det betyder, at de pædagogiske aktiviteter og det pædagogiske personales opmærksomhed er rettet mod udvikling af bestemte kompetencer hos barnet. Under punktet Resultater og opfølgning er det generelle indtryk, at det er svært for dagtilbuddene at præcisere resultaterne. Der hvor resultater er angivet, er det endvidere i mange tilfælde, ikke muligt at se om det er forventede resultater eller opnåede resultater. Desuden er det ikke muligt at aflæse validiteten i de anførte resultater. Punktet Resultater og opfølgning er derfor kun medtaget i evalueringen, i det omfang, det har bidraget til at uddybe fokusområderne. 1 Kompetencehjulet er et redskab daginstitutionerne benytter til at lave udviklingsbeskrivelse på det enkelte barn. Kompetencehjulet tager afsæt i læreplanens seks temaer. 4
Evalueringen er udarbejdet i januar/februar 2012 af Annette Bekker og Jesper Odderskov, Dagtilbud. Dokumentationsmetoder Dagtilbuddene gør brug af mange forskellige former for dokumentation. Stort set alle dagtilbud angiver, at der arbejdes med billeddokumentation i forskellig form. Som eksempler nævnes billeddokumentation på hjemmeside, plancher, i barnets bog og på skærme i institutionen. Et par steder angives det, at billeddokumentationen er rettet mod såvel børn som forældre og pædagogisk personale. Angivelsen af de forskellige former for billeddokumentation indikerer også, at de øvrige institutioner medtænker de forskellige målgrupper. Den skriftlige dokumentation i form af dagbog, månedsplaner, nyhedsbreve, barnets bog, udviklingsbeskrivelser og plancher bliver ligeledes angivet i langt de fleste evalueringer. Af øvrige dokumentationsmetoder bliver nævnt udstillinger, video, Marte Meo, praksisfortællinger, TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), Kompetencehjulet og børneinterviews. De seks læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddene har under den personlige udvikling fokus på at styrke barnets selvfølelse, via udvikling af barnets selvværd og selvtillid. Mange dagtilbud angiver også barnets følelsesmæssige udvikling som et fokusområde, hvor det at give udtryk for egne følelser og indlevelse i andres følelser fremhæves. Desuden fremhæves udviklingen af barnets selvstændighed og mestring i mange evalueringerne. Metoden til at fremme barnets personlige udvikling bliver mange steder benævnt ved den anerkendende tilgang. Sociale kompetencer I udviklingen af sociale kompetencer har dagtilbuddene særligt fokus på udvikling af social adfærd og social tænkning. Dette omhandler barnets samspil med andre børn og voksne og udviklingen af normer for social adfærd. I forlængelse heraf er der stort fokus på barnets evne til at forstå og forholde sig til andre mennesker, hvor udvikling af empati og indsigt i andres følelser går igen i mange evalueringer. En del daginstitutioner nævner, at de har særligt fokus på implementering af Fri for Mobberi. Evnen til konfliktløsning og samarbejde er også ofte gentagede tilgange i udviklingen af barnets sociale kompetencer. Dette indbefatter barnets evne til at kunne kommunikere med andre børn og voksne, hvilket der dog kun er fokus på i få dagtilbud under den sociale kompetence. Begrebet socialisering er ikke nævnt i nogle af evalueringerne. 5
Sproglig udvikling Under den sproglige udvikling er der meget fokus på udviklingen af barnets evne til at kommunikere, hvor barnets evne til at gøre sig forståelig og sætte ord på egne behov og følelser fremhæves. Der er i mindre omfang fokus på udvikling af udtale, lyde og ordforråd. Meget få dagtilbud har fokus på IT og computer og ingen dagtilbud har fokus på grammatikken (sprogets opbygning) under den sproglige udvikling. Krop og bevægelse Dagtilbuddene sætter under dette læreplanstema i høj grad fokus på barnets udvikling af kropsbevidsthed og det barnet kan gøre med sin krop, herunder det at være i bevægelse og være fysisk aktiv. Temaet omkring kost, sundhed og hygiejne har omkring 1/3 af dagtilbuddene fokus på. Der er mindre fokus på grov- og finmotorikken, sanseintegrationen samt lege der involverer kroppen. Naturen og naturfænomener Der er særligt fokus på udvikling af barnets viden om og forhold til naturen, hvilket omfatter barnets opmærksomhed mod samt mulighed for at eksperimentere med elementer i naturen. Desuden fokus på at barnet udvikler sin forståelse og viden om natur, dyr og planter. Der er kun begrænset fokus på naturen som sted til udvikling af sanser, sprog og begreber. Kulturelle udtryksformer og værdier Under dette læreplanstema er det helt tydeligt, at dagtilbuddene har særligt fokus på de kulturelle værdier og normer som barnet vokser op i. Derimod er der kun meget lidt fokus på hvordan barnet udvikler æstetisk erkendelse og hvordan barnet gennem leg, drama, musik og billeder kan udtrykker fantasi og følelser. Der er endvidere kun begrænset fokus på færdigheder inden for musik og billedfremstilling samt barnets adgang til moderne medier, herunder IT. Børnemiljø 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. 8. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Børnemiljøvurderingen omhandler børnenes oplevelser af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Intentionen i Dagtilbudsloven er, at arbejdet med børnemiljø, bliver en del af det pædagogiske arbejde der hvor det er relevant. Det sker ved, at den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan børnemiljøet tænkes ind i relation til de pædagogiske mål, metoder og aktiviteter institutionen opstiller i forhold til børnenes læring herunder de udfordringer og muligheder, dette giver. 6
Dagtilbuddene har i overvejende grad haft fokus på børnenes psykiske børnemiljø, hvilket også kan ses i fokus i læreplanerne hvor der fremhæves arbejdet med børnenes selvværd, relationer og venskaber, som vigtige parametre. Metoden til arbejdet med det psykiske børnemiljø bliver mange steder nævnt som børnesamlinger, involvering og dialog. Metoden til arbejdet med det fysiske og æstetiske børnemiljø bliver mange steder nævnt som personalemøder og bestyrelsesmøder. Overgange 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at 1. stk. 4 skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 7. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Overgangene er en beskrivelse af det fokus dagtilbuddene har, når børnene flytter fra et tilbud til et andet, eller flytter internt i et tilbud. Evalueringen viser at dagtilbuddene generelt har høj fokus på overgangene, specielt på overgangen mellem dagtilbud og skole og på overgangen fra dagpleje til daginstitution. Der er flere steder etableret specifikke tværfaglige fora og samarbejdsrelationer med fokus på overgangene. Dagtilbuddene lægger generelt stort fokus på børnenes tilknytning og på opbygningen af relationer, venskaber og tryghed. Børn med særlige behov 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. 19, stk. 2, i lov om social service, herunder at tilbuddene medvirker til at 3. Stk. 3 2) yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor. 8. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 7
Evalueringen af området børn med særlige behov, beskriver relevante pædagogiske arbejdsmetoder. Evalueringen viser at metoden vælges ud fra det enkelte barns individuelle behov og dagtilbuddene gør brug af en bred vifte af metoder, hvor den primære er den daglige indsats med inklusion og rummelighed. Fokusområderne viser at metoderne vælges i dialog med forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Fremtidigt fokus Med afsæt i politisk beslutning i kommunen har daginstitutioner i 2011 haft fokus på implementering af Fri for Mobberi. Denne indsats forsættes i 2012, bl.a. med opfølgningsmøde i uge 9 mellem daginstitutioner og skoler, hvor implementeringen af Fri for Mobberi og indsatsen ifm. overgangen fra daginstitution til skole drøftes. I 2012 har forvaltningen i samarbejde med ministeriet iværksat kompetenceudvikling for pædagoger ift. børns sproglige udvikling Sprogpakken 2. Dette har fin sammenhæng med at dagtilbuddene i overvejende grad ønsker fremtidigt fokus på: sociale kompetencer børnemiljø/ Fri for Mobberi sproglig udvikling Derudover er der ønsker til: personlige kompetencer børn med særlige behov motorik, bevægelse, krop og sundhed anerkendende pædagogik inkluderende fællesskaber overgange natur og naturfænomener kulturelle forskelle, værdier og udtryksformer 2 Sprogpakken indeholder bl.a. et 4 dages efteruddannelsesforløb for pædagoger samt undervisningsmateriale om børns sproglige udvikling og sprogstimulering. 8
Sammenfatning I en overordnet sammenfatning kan man fremhæve, at den pædagogiske praksis i alle dagtilbud har afsæt i den pædagogiske læreplan og de enkelte læreplanstemaer. Læreplansarbejdet fremstår som en fast integreret del af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, hvor det hører til normal praksis for det enkelte dagtilbud, at forholde sig til indholdet i læreplanstemaerne, herunder beskrivelse af mål og metoder samt dokumentation af læring. Sammentællingen af læreplansevalueringerne viser nogle generelle tendenser i forhold til dagtilbuddenes vægtning af indhold i de enkelte temaer og hermed nogle vægtninger i det pædagogiske arbejde samt de kompetencer i børnenes udvikling, der særligt sættes fokus på. Der kan peges på følgende tendenser: Alsidig personlig udvikling: Generelt en stor brede i tilgangen til temaet med fokus på begreberne selvfølelse, mestring, selvstændighed og læring. Sociale kompetencer: Stort fokus på social adfærd og social tænkning, mens der er begrænset fokus på kommunikation. Sproglig udvikling: Under den sproglige udvikling er der netop meget fokus på kommunikationen samt det at lytte og tale, mens der er lidt mindre fokus på udvikling af udtale, lyde og ordforråd. Der er nærmest ingen fokus på IT og computere samt grammatikken i sproget. Krop og bevægelse: Meget stort fokus på kropsbevidsthed. Grov- og finmotorik, sanserne og temaet omkring kost, sundhed og hygiejne bliver alle nævnt som fokusområder, dog i lidt mindre grad. Naturen og naturfænomener: Fokus på viden om og forhold til naturen, mens naturen som sted til udvikling af sanser, sprog og begreber noteres i begrænset grad som fokusområde. Kulturelle udtryksformer og værdier: Særligt stort fokus på udvikling af kulturel viden, normer og værdier, mens der kun er lidt fokus på udvikling af musikalske og billedsproglige kompetencer, æstetisk erkendelse samt adgangen til moderne medier, herunder IT. Børn med særlige behov: Fokus på barnets individuelle behov og arbejdet med en rummelig og inkluderende tilgang. Børnemiljø: Stort fokus på børnenes psykiske miljø, dernæst nævnes det fysiske miljø og i mindre grad fokus på det æstetiske børnemiljø. Overgange: Generelt størst fokus på overgangen mellem dagtilbud og skole og dernæst nævnes overgangen fra dagpleje til dagtilbud. Dokumentationsmetoder: Stort set alle dagtilbud angiver, at der arbejdes med skriftlig dokumentation samt billeddokumentation i forskellig form. Dagtilbuddene har i deres evalueringer beskrevet hvad de har haft fokus på det seneste år og udelukker dermed ikke, at de har arbejdet med andre fokusområder tidligere år. Når dagtilbuddene har fokus på et område, betyder det ikke, at der ikke bliver arbejdet med andet inden for det pågældende tema. Men det betyder, at de pædagogiske aktiviteter og det pædagogiske personales opmærksomhed er rettet mod udvikling af bestemte kompetencer hos 9
barnet. Dermed er der også nogle kompetencer/udviklingsområder, der får en mindre prioritering. Baggrunden for en sådan prioritering kan være udtryk for dagtilbuddenes faglige tilgang. Forstået således, at dagtilbuddene vægter visse kompetencer/udviklingsområder som mere centrale end andre ift. barnets udvikling. Perspektivering Ifølge loven skal kommunalbestyrelsen drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner hvert andet år, og på denne baggrund tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling. Læreplansevalueringen vil blive forelagt Børn og Familieudvalget til drøftelse, med mulighed for at der politisk vil kunne angives nogle indsatsområder i forhold til det pædagogiske indhold i Dagtilbud. Arbejdet med læreplansevalueringen har vist nødvendigheden af et bedre og mere validt dokumentationsredskab for Dagtilbud til evaluering af de pædagogiske læreplaner. Der mangler dels en opkvalificering og et redskab til en læreplansevaluering i det enkelte dagtilbud, og dels en form og metode til den samlede læreplansevaluering. Kompetencehjulets kategoriseringer har i denne evaluering været anvendt som analyseredskab ift. de seks læreplanstemaer. Der vil fremover blive sat yderligere fokus på anvendelse af Kompetencehjulet, ikke kun til udviklingsbeskrivelse af det enkelte barn, men også som et muligt redskab til at foretage evalueringer af læreplansarbejdet. Med Kompetencehjulet vil det være muligt at udarbejde faglige kvalitetsoplysninger 3 og bidrage til en samlet læreplansevaluering. Dagtilbud arbejder på en skabelon for udformning af læreplanen i det enkelte dagtilbud, som også vil indeholde en skabelon for evaluering. Skabelonen vil kunne præsenteres for dagtilbuddene i løbet af 2012. 3 Som del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen skal kommunerne hvert andet år offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbuddene. 10
Bilag Fokus i læreplanen 2011 Dagtilbud fokus i læreplanerne 2011 % vis i forhold til alle institutioner 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Alsidig personlige udvikling Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Sociale kompetencer Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Sproglig udvikling Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Arbejde med IT og computere Krop og bevægelse Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost, sundhed og hygiejne Naturen og naturfænomener Sansning og perseption Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Kulturelle udtryksformer og Æstetisk erkendelse Leg, fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling og den Adgang til moderne medier, 11
Dagtilbud fokus i 2011 Børnemiljøvurderinger Overgange - Børn med særlige behov 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Dagtilbud fokus i 2012 i Børnemiljøvurdering Overgange Børn med særlige behov % vis i forhold til alle institutioner 12
Institutionernes ønsker til fremtidigt fokus Institutionernes ønsker til fremtidigt fokus % vis i forhold til alle institutioner 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 13