Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige sig med hvordan fundene fra specialets undersøgelse kan bruges i et større perspektiv. Fundende i undersøgelsen kan blandt andet bidrage med viden om hvordan pædagoger med kreativitet og mestring som redskab kan få deres viden, kompetencer og ekspertise i spil i domæner, de ikke er vant til at færdes i. Denne viden kan med fordel bruges på professionshøjskolerne, hvor pædagogerne bliver uddannet. Refleksion skaber bedre pædagoger. I nærværende speciale er fire pædagoger med tilknytning til skolen blevet interviewet om deres oplevelse af at være skolepædagoger og hvordan de oplever deres rolle i skolen. Dette er belyst ud fra forskellige forståelser af professionsidentitet. Undersøgelsen peger på at der kan være en sammenhæng mellem mestring/motivation og det at få sin professionsidentitet i spil hos skolepædagoger. Ligeledes peger undersøgelsen i retning af, at der kan være en sammenhæng mellem det, at de pædagoger der er kreative og kan tænke ud af boksen, er dem, der formår at få deres professionsidentitet i spil i folkeskolen. Undersøgelsen er udført med relation til den ændring dus/klub pædagogerne oplever i deres arbejde efter skolereformen (2014) trådte i kraft. Her skulle pædagogerne have en rolle i skolens undervisning. Men undersøgelsen peger i imidlertid på at pædagogerne har mødt en del udfordringer i forhold til at kunne udfolde deres professionsidentitet i skolen. Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem mestring/motivation/kreativitet og professionsidentitet og at bevidsthed om denne sammenhæng kan være medvirkende til at pædagoger kan få deres professionsidentitet i spil. Denne sammenhæng kan ses i et større perspektiv end blot det at gå fra dus/klub pædagog til skolepædagog. Det kan ses bredt i forhold til at gøre pædagoger mere bevidste om, hvordan de kan få deres professionsidentitet i spil i netop den praksis, de befinder sig i. Den viden og de erfaringer denne undersøgelse kan bidrage med, kan med fordel implementeres på professionshøjskolerne, som uddanner pædagoger. Dette med henblik på at de studerende bliver bedre til at få deres professionsidentitet i spil i den praksis, de befinder sig i. Men hvad er professionsidentitet og hvorfor er det relevant for pædagogstuderende? I mange år har der været stort fokus på den pædagogiske praksis i mediebilledet. Ofte har det handlet om problematikker vedrørende pædagogers profession, kompetencer og rolle i samfundet. I en artikel i pædagogfagbladet Børn & Unge fra 2006 beskrives det, hvordan pædagoger ser ned på deres egen profession og at Pædagoger står i skyggen og mest af sig selv. De ranker ikke ryggen, er ikke synlige og fulde af stolthed over det, de kan og ved. (Jensen 2006) Ligeledes peger specialets undersøgelse på at flere af de interviewede pædagoger tvivler på deres kompetencer. En pædagog udtaler blandt andet: Jeg synes godt, man kan højne pædagogfagligheden. Jeg synes tit den er blevet talt ned. (..) Men det er også rigtig vanskeligt at sælge sig selv på bløde værdier. Det er så diffust. Men jeg er heller ikke god til det, jeg får ikke solgt mig selv godt nok. Jeg er klar over, jeg gør et godt stykke arbejde, det er fedt at være pædagog, og det er rigtig godt for børnene, at have en pædagog. Men så kan jeg 1

ikke mere, så kommer evidensen omkring det. Hvad er det, jeg skal sige, jeg gør? Så bliver jeg selv udfordret. (K2, bilag 4, s. 4) Disse udsagn kan ses som et udtryk for, at det kan være et problem, at pædagogerne ikke er bevidste om hvilke kompetencer de kan byde ind med i kraft af deres profession. Specialets undersøgelse peger på at en øget bevidsthed omkring professionsidentitet, kan styrke pædagogerne i praksis. Begrebet professionsidentitet kan forstås på forskellige måder. Uddannelsesforsker Lesley Scanlon definerer professionsidentitet, som en fortsat udviklingsproces, hvor individet aktivt vælger og omdanner sin identitet i forhold til, hvad der passer bedst ind i den kontekst, den professionelle arbejder inden for. (Rasmussen 2014, s 100-101) Med denne forståelse af professionsidentitet følger, at det ikke kun er uddannelse, der har betydning for udviklingen af identiteten, men også interaktionen mellem individ og omverden i den professionelle praksis. Pædagogernes fagforening, BUPL beskriver på deres hjemmeside, at to væsentlige aspekter af pædagogernes professionsidentitet er, 1) at kunne skifte mellem rollerne som udøver, undersøger og udvikler. 2) at ville og kunne stå til ansvar for ens handlinger overfor de andre professionsudøvere, herunder at have et fagsprog der gør en forpligtigende kritik mulig. (BUPL 2014) BUPL har valgt at sætte fokus på professionsidentitet fordi, den nye uddannelse til pædagog sigter mod at styrke de kommende pædagogers professionsidentitet. (BUPL 2014). Kigger man på professionsidentitet ud fra disse forståelser af begrebet, kan man se, at noget af det gennemgående i begge forståelser er, at professionsidentitet er noget, som hele tiden er under udvikling. Undersøgelsens fund peger endvidere på at mestring/motivation og kreativitet kan være med til at løfte pædagogernes professionsidentitet. Dette kan med fordel medtænkes allerede på uddannelsesstederne, så de pædagogstuderende er rustede til den praksis, de kommer til at møde, når de er færdiguddannede. Pædagoger der tror på sig selv tør handle! Samfundet er i hastig og evig forandring (Weicher, Laursen 2003, s.9). Denne forandring i samfundet, har betydning for pædagogernes rolle i samfundet. I kraft af at samfundet ændrer sig, ændrer pædagogens rolle sig også. Dette betyder at pædagogerne skal være i stand til at ændre og udvikle sin professionsidentitet, så den passer til den rolle pædagogen skal udfylde. Undersøgelsen peger som sagt på, at der kan være en sammenhæng mellem professionsidentitet og mestring. Dette er blevet set i forhold til Banduras teori om mestring og self-efficacy. Self-efficacy er defineret ved: people s domain-specific perceptions of their ability to perform the actions necessary to achieve desired outcomes. (Gallagher 2012) Dette handler om at des mere en person tror på sine egne evner des mere motiveret vil personen være for at bruge tid og kræfter på at få opgaven til at lykkes. (Bandura 1977). Undersøgelsen peger som sagt på, at pædagoger der tror på dem selv og deres evner til at opnå de mål, der er sat for dem, er dem, der bedst klarer at få deres professionsidentitet i spil. De tror på, at de ved hjælp af deres faglige kompetencer kan bidrage med noget godt til deres praksis. At de tror på dem selv og deres kompetencer gør, at de tør handle. Denne viden kan være nyttig at gøre brug af allerede på professionsskolen, hvor de pædagogstuderende forbereder sig til at komme ud og arbejde som pædagoger. Men hvordan lærer man de pædagogstuderende at tro på deres egne evner og kompetencer? Undersøgelsen viser videre, at noget kan tyde på at det at italesætte det man er god til, kan bidrage til at man kommer til at tro på det. At få sat ord på de ting, man er god til, kan være en svær øvelse og som mange af pædagogerne i undersøgelsen er inde på, kan det være svært at sætte ord på præcist hvad det er, 2

pædagoger gør, som er så godt fordi, det meget handler om bløde værdier, tavs viden og erfaring. Men des mere de pædagogstuderende øver sig i at italesætte hvilke kompetencer de har, des nemmere vil det blive, des stoltere bliver de af deres fag og des mere tror de på, at de rent faktisk kan bruge disse kompetencer i praksis. (Jensen 2008) Når de pædagogstuderende tror på deres kompetencer, vil de være mere motiverede for at bruge tid og kræfter på at opnå deres mål og dermed handle på baggrund af deres professionsidentitet. Pædagoger der tænker ud af boksen skaber nye muligheder for sig selv Specialets undersøgelse peger desuden på, at der kan være en sammenhæng mellem de pædagoger, der får deres professionsidentitet i spil i deres praksis og det at udtænke nye muligheder for dem selv. Dette er blevet belyst ud fra Teresa Amabiles kreativitetsteori. Amabiles (1996, s.1) definition af begrebet kreativitet er: the production of novel and useful ideas in any domain. Det vil altså sige at kreativitet er forstået som personers produktion af nye og brugbare ideer i ethvert domæne. Kreativitet kan ud fra denne forståelse, ses som et redskab for pædagoger til at udtænke nye ideer til hvordan de kan få deres professionsidentitet i spil. Undersøgelsen beretter blandet andet om pædagoger, der kommer med nye ideer til hvordan pædagoger kan bruges i folkeskolen, så deres kompetencer og deres fagidentitet kommer i spil. Ifølge Amabile, er der tre elementer, der skal være tilstede, for at der kan opstå kreativitet. Det er motivation, ekspertise og kreativ tænkning. Figur 1: Amabiles kreativitetskomponenter (Amabile 1998) Motivation handler kort sagt om at pædagogerne skal være motiverede. Ifølge Amabile er det den indre motivation, der giver de bedste forudsætninger for at kreativitet kan opstå. Den indre motivation er ifølge Amabile (2010, s. 35) karakteriseret ved at personen føler en dyb personlig interesse i emnet og engagerer sig og viser nysgerrighed og glæde. Ekspertise handler om at pædagogerne skal vide noget om det domæne, de skal være kreative indenfor. Denne ekspertise kan opbygges gennem uddannelse, erfaring osv. (Amabile 2010) Den kreative tænkning handler om at pædagogerne skal kunne tænke kreativt og fantasifuldt, når de skal løse problemstillinger. (Amabile 1998) 3

Undersøgelsen peger på, at de pædagoger, der formår at få deres professionsidentitet spil, er dem, der er motiverede for deres arbejde, brænder for det og har lyst til at udføre det. Derudover bruger de deres ekspertise i praksis. De gør brug af den viden og de metoder, de har lært fra deres uddannelse, kurser osv. Til sidst kan de tænke kreativt i forhold til at finde nye måder, de kan bruges på i praksis. De brugte altså deres fantasi til at skabe nye muligheder for dem selv i praksis. De pædagoger, der i undersøgelsen havde svært ved at finde deres plads og rolle i den nye praksis, var dem, der ikke troede på deres kompetencer, ikke var motiverede og ikke så nye muligheder for hvordan de kunne bidrage med deres faglige kompetencer i den nye og forandrede praksis. Undersøgelsen tyder altså på, at der kan være en sammenhæng mellem kreativitet og professionsidentitet. Denne viden kan med fordel bruges på professionshøjskolerne. Her kan man øve de pædagogstuderende i at tænke kreativt, når de skal løse problemer, som en del af undervisningen. Dette med henblik på at de pædagogstuderende bliver mere rustede til at klare de forandringer de vil møde i deres rolle som pædagog. Opsummering Hvis man bruger den viden og de erfaringer, der er tilvejebragt gennem specialets undersøgelse på professionshøjskolerne, kan det være medvirkende til at de pædagogstuderende danner en stærkere professionsidentitet, som kan medvirke til at de bliver mere handlingsorienterede i deres praksis og står fast på, at de kan byde ind med deres viden, erfaring og kompetencer i kraft af deres faglighed og profession. 4

Kilder: Amabile, T, M og Hennessey, B, 2010, Creativity. The annual review of psychology Amabile, T, M, 1998, How to kill creativity - Keep doing what you're doing. Or, if you want to spark innovation, rethink how you motivate, reward, and assign work to people, Harvard Business review, September oktober. Amabile, T, M 1996, Creativity and Innovation in Organizations. Harvard Business School Bandura, A, 1977, Self-efficacy: Toward a unifying theory of behavioral change, psychological review, vol. 84, nr. 2, BUPL 2014, professionsidentitet, BUPL. Tilgængelig: http://www.bupl.dk/professionsidentitet [2015, 18-03-2015] Gallagher, M,W, 2012, Self-efficacy, Elsevier, USA Jensen, V.B, 2006, Pædagoger i skyggen; Den alt for lille forskel, nr. 7, Børn & Unge Tilgængelig: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/b1816f8055f83632c125711c003826dd? opendocument [2006, 09-02-2015] Rasmussen, G.L, 2014, Pædagoger ind i klasseværelset professionsidentitet og det tværprofessionelle samarbejde, i Ritchie, T., Tofteng, D.(Red) 2014, Pædagog i skole og fritidperspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen, Billesø og Baltzer forlagene, Værløse Jensen, V.B, 2008, Pædagogprofessionen: Sådan fødes en profession, nr. 32, Børn & Unge Tilgængelig: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/81538c2b902a08ebc12574ce0041408b?opendocument [2008, 30-03-2015] Weicher, I., Fibæk Laursen, P. (Red) 2003, Person og profession en udfordring for socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger, Billesø & Baltzer forlagene, Værløse. 5