AALBORGSKOLEN. KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST 2004. Tema: Børn med Cochlear Implant

AALBORGSKOLEN Specialskole og vejledningscenter for døve og hørehæmmede Specialskole for børn med autisme Tema: Børn med Cochlear Implant KOMMUNIKATION og SPECIALPÆDAGOGIK AUGUST 2004

Aalborgskolen Indhold Forord Lars Søbye, forstander side 3 Døve og hørehæmmede børns kognitive udvikling Pia Solholt, psykolog side 4 Giv CI-barnet de bedste sansemotoriske muligheder Inge Thrysøe Christiansen, fysioterapeut Susanne Knudsen, ergoterapeut side 13 Integration af småbørn med Cochlear Implant og andre hørehæmmede børn Ole Andersen, afdelingsleder side 17 Katrines udslusning fra Bambi Anne-Mette Gade, Lasse Christiansen side 28 En studietur til Nottingham Ole Andersen, afdelingsleder side 35 Kurser i visuel kommunikation Anne Søbye, konsulent side 42

Aalborgskolen Side 3 Forord Vi har til hensigt løbende at udsende lignende numre af Kommunikation og specialpædagogik. Vi vil på denne måde gerne i dialog med interesserede, brugere og samarbejdspartnere inden for vores område og håber derfor på respons på vores første skrift. Kommentarer, forslag m.m. kan sendes til ask.aso@nja.dk Lars Søbye Forstander, Aalborgskolen laejs@rn.dk Temaet i dette første nummer er Børn med CI. Vi har arbejdet med dette emne på Aalborgskolen lige siden de første børn blev opereret i Danmark. Vi har derfor mange er faringer både indenfor vejledning, rådgivning, udslusning og undervisning af børn med CI. Aalborgskolen er en landsdelsdækkende specialinstitution, der fungerer som specialskole, skolefritidsordning, børnehave og vejledningscenter for døve og hørehæmmede samt skole og skolefritidsordning for børn med autisme. På adressen www.aalborgskolen.dk kan læses om skolens opbygning, værdigrundlag og målgrupper. Aalborgskolen har et særdeles dynamisk og engageret personale, der har en høj grad af viden, erfaring og faglighed, og vi har meget på hjertet. Vi har et stort behov for at udbrede de erfaringer, vi gør os indenfor de specialpædagogiske områder, som vi arbejder med. Vi har derfor valgt at udsende dette skrift og håber, at mange må få udbytte af at læse artiklerne.

Aalborgskolen Side 4 Døve og hørehæmmede børns kognitive udvikling Pia Solholt Psykolog, Aalborgskolen ask.ps@nja.dk Når man skal skrive om et emne som dette, må det naturligvis gøres med alle mulige forbehold. Dels er det problematisk at beskæftige sig med et afgrænset aspekt af børns udvikling, da alle udviklingsområder som bekendt hænger sammen. Dels udgør gruppen af døve og hørehæmmede børn og unge jo en lille og meget heterogen gruppe med meget forskellige forudsætninger, betingelser og færdigheder på det kognitive område. Området har bestemt været genstand for megen forskning i tidens løb, men forskningsresultaterne fremstår som usikre og modsætningsfyldte, ligesom man uvægerligt støder ind i store metodologiske vanskeligheder, bl.a. i forhold til hvordan man skal isolere høretabet som faktor. Det er velkendt, at en stor del af døve og hørehæmmede børn har andre funktionsnedsættelser end høretabet sammenlignet med hørende børn. En del af børnene har således neurologiske dysfunktioner som gennemgribende udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, generel udviklingshæmning, motoriske og sansemotoriske vanskeligheder o.s.v. Høretabet kan være en del af et syndrom, som giver andre udviklingsvanskeligheder, eller børnene har måske en fødselsanamnese, der gør dem til risikobørn i forhold til andre komplikationer. Disse vanskeligheder vil naturligvis spille ind på den kognitive udvikling. Der foruden vil det altid være svært at udskille den sproglige udvikling fra den generelle kognitive udvikling, da de to ting er så snævert forbundne. Det er ligeledes velkendt, at de genetisk døve børn klarer sig bedre end ikke genetisk døve børn såvel sprogligt og intellektuelt som på mange andre udviklingsområder. Dels betyder det noget, at sandsynligheden for andre vanskeligheder så er reduceret, og dels har det en stor betydning, om man vokser op med tegnsprogede forældre, hvilket giver langt bedre kommunikative og sproglige opvækstvilkår fra starten. I de sidste tiår er der sket en væsentlig forbedring af opvækstvilkårene for døve og hørehæmmede børn. Tegnsproget spiller en stor rolle for dette, idet det er blevet anerkendt som et ægte og værdifuldt sprog, der har sin plads i undervisningen og pædagogikken. Forældrene kommer generelt tidligere i gang og er mere aktive i deres indsats for at lære og anvende tegnsprog. Det pædagogiske tilbud til

Aalborgskolen Side 5 børnene og de tekniske muligheder bliver ligeledes til stadighed forbedrede - alt sammen faktorer, der er med til at gøre, at børn med høretab i dag har bedre indlæringsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder end tidligere. Væsentligt er det også, at forventningerne til børnenes formåen har ændret sig. Vi har for længst distanceret os fra tidligere tiders holdninger til døve, hvor man betragtede dem som intellektuelt underlegne. I dag ved vi, at døvhed ikke i sig selv påvirker den kognitive udvikling; det er den sproglige deprivation, der kan få konsekvenser for udviklingen og indlæringen. Sammenhængen mellem sprog og tænkning En af de store diskussioner inden for psykologien, psykolingvistikken og filosofien er, i hvor høj grad tænkningen af afhængig af sprog. Denne problemstilling er meget kompleks og svær at have med at gøre, så der er ikke nogen, der har fundet frem til den endegyldige sandhed om det - det bliver langt henad vejen nogle spekulationer og halvfilosofiske betragtninger, man bliver præsenteret for, når man fordyber sig i det. Studiet af tegnsprog og døve børn har givet nye vinkler på emnet, og selvom forskerne stadig er uenige, og konklusionerne behæftet med stor usikkerhed, må man dog nå frem til en overordnet betragtning gående ud på, at nogle mentale processer i højere grad end andre er følsomme for sproglige mangelfuldheder. Det er sandsynligt, at de højere niveauer af abstrakt og begrebslig tænkning er mere afhængige af sprogudviklingen end de lavere niveauer. Det vil også være sådan, at jo nyere og jo mere abstrakt og kompliceret en opgave er, desto mere vil tanken kræve sprog. Hvis man har et mangelfuldt sprog vil det nødvendigvis påvirke mange områder af kognitionen det påvirker alle de finere kognitive færdigheder som hukommelse, begrebsdannelse, kategorisering, ræsoneringsevne, abstrakt tænkning, indlæringsstrategier, problemløsning o.s.v. Tegnsprogs cerebrale organisation Man ved, at døve og hørehæmmede børn som hovedregel kommer senere i gang med en sproglig udvikling, ligesom kvaliteten og udviklingen af den tidlige kommunikation spiller ind på sprogtilegnelsen. Ligeledes vil adgangen til sproglig stimulation og information fortsat være begrænset og sætte sit præg på sprogudviklingen. Men hvordan forholder det sig med tegnsprog som redskab for tænkning? Er der lingvistiske træk ved tegnsproget, der i sig selv har en betydning for tænkningen og evt. indebærer begrænsninger? En meget stor mængde international forskning har efterhånden meget entydigt dokumenteret, at tegnsprog er et ægte sprog; at det sammenlignet med verdens talesprog indeholder de samme lingvistiske elementer og udvikler sig via de samme lingvistiske stadier (Marschark et al). Via bl.a. blood flow undersøgelser og grundige undersøgelser af de sproglige konsekvenser af blodpropper og andre hjerneskader hos voksne tegnsprogsbrugere har man

Aalborgskolen Side 6 fundet, at tegnsprog i grundtrækkene har den samme komplekse cerebrale organisation som talesprog. Ligesom talesprog er det overvejende placeret i venstre hjernehalvdel, men trækker dog også naturligt nok på de visuospatiale funktioner beliggende i vores højre hjernehalvdel. Hjernen har ingen præference for modalitet og indretter sig efter den sansekanal, som sproget modtages af. Det er regelmæssighederne i et sprog, som hjernen så at sige er forprogrammeret til at reagere på (Poizner et al.). Der er dermed de samme neurolingvistiske forudsætninger for tegnsprog, som der er for talesprog, og der er ikke noget neurologisk til hinder for, at døve børn kan opnå de samme komplekse sproglige færdigheder som hørende børn og på samme tid. Tænkning, indre sprog og tegnsprog Hvordan foregår de mentale processer så på tegnsprog? Hvad ved man om indre sprog på tegnsprog? I et større projekt ved Skådalen Kompetansecenter i Norge har man undersøgt, hvilke former for indre sprog døve skolebørn betjente sig af. Det man med sikkerhed kan sige om indre tale er, at de fleste mennesker gør brug af indre tale i deres tankevirksomhed. Sammen med talen er der fysiologiske bevægelser i hjernen og i større eller mindre grad i organer, som er involveret i tale med lyd. Man har fundet ud af, at indre sprog er et overordnet begreb, hvori der kan indgå indre tale, men det kan også være baseret på tegnsprog. Døve har mange muligheder for indre sprog; det kan være baseret på indre tale, det kan være baseret på manuel bogstavering, det kan være baseret på manuelle tegn i et talebaseret tegnsprog eller på de døves eget tegnsprog. Menneskets erkendelsesvirksomhed er en helhed af sanseaktivitet, perceptionshandlinger og tankevirksomhed dette gælder både for hørende og døve. Nogle af undersøgelsesresultaterne fra forskningen var: Jo større høretab desto mindre brug af indre tale hos døve. Der er en sammenhæng mellem intelligensniveau og brug af indre tale. Der er en meget klar sammenhæng mellem brug af indre tale og den ydre tales forståelighed for andre, men der findes også personer med uforståelig ydre tale, som bruger indre tale. Brug af indre tale har en meget stor betydning for læsefærdighed og læseforståelse. Også døve, som ikke vokaliserer, kan have indre tale. Indre tegnsprog har en funktion for døves hukommelse og hele tankevirksomhed. Valget af indre sprog kan være afhængig af problemet eller opgaven, som skal løses Hvis en døv person kun har tegnsprog som indre sprog, må en oversættelse fra

Aalborgskolen Side 7 skriftsproget til tegnsprog være ekstremt vanskelig. Det kan dog ikke udelukkes, at tegnsprog alene er nok for at opnå en høj læseforståelse. Igen lades man tilbage med en lidt uklar fornemmelse af, hvordan tingene foregår og hænger sammen. Hvis døve skal opnå en god læsefærdighed, har det altså en betydning, hvorvidt de er i stand til at betjene sig af indre tale. Men sker dette så omvendt på bekostning af andre ting? Lad mig citere den norske psykolog Sissel M. Grønlie: All god forsking forteller oss at språkdeprivasjon resulterer i spesifikk erfaringssvikt, som i sin tur påvirker negativt kognitiv udvikling, informasjonsbearbeidingsevne og fleksibilitet. Forsking og erfaring viser at når døve har mulihgheten til å utvikle sin indre tale på egne premisser, fester lærdommen seg på samme måte som hos hørende, mens minnesporene bliver svakere hvis premissene er de hørendes Der er en stærk sammenhæng mellem sprog og kognition, men man kan godt have en tankeproces i gang uden at have sprog på det. Måske kan man forestille sig, at nogle af de mentale processer er mere velegnede i forhold til en tegnsproglig tænkning, mens andre er mere oplagte i forhold til talesprog. Hvis man spørger døve, hvordan de tænker, siger de, at de i nogle situationer tænker sprogligt, mens de i andre tænker mere visuelt eller visuospatialt. Hvis man spørger tosprogede, om hvilket sprog de tænker på, så vil de sige, at de i nogle situationer vælger den ene kode og i nogle den anden. Dette understreger problematikkens kompleksitet. Hvis man skal relatere diskussionen om tegnsprog og tænkning til de mange intelligenser, som man i dag snakker så meget om, kan man da godt have en hypotese om, at tegnsprog kunne være velegnet til nogle af dem, mens talesproget kunne være mere velegnet til andre f.eks. den logisk-matematiske, fordi den kræver, at man tænker sekventielt, altså bid for bid. Sammenlignet med vores talesprog, er tegnsproget jo et visuelt og mere rumligt og simultant sprog. Sikkert er det, at intelligens er et mangeartet fænomen, som vanskeligt lader sig teste via diverse intelligensprøver Børn med lettere høretab Denne gruppe af børn findes ikke specifikt beskrevet i litteraturen på samme måde som døve børn og børn med svære hørenedsættelser, som af den grund er tegnsprogede. Hvordan enkeltintegrerede skolebørn med talesprog som primærsprog udvikler sig kognitivt, vil afhænge af det enkelte barns forudsætninger og sproglige færdigheder samt af det pædagogiske tilbud og de tekniske hjælpemidler. Der er ingen grund til at tro, at den kognitive udvikling hos hørehæmmede børn med et godt talesprog adskiller sig væsentligt fra udviklingen hos børn med normal hørelse. Selv et lettere høretab vil dog altid have en vis betydning, idet det vil influere på barnets muligheder for at få fat i de store mængder sproglig information, som tilflyder barnet i løbet af en dag. Det er velkendt, at børn med høretab skal anvende

Aalborgskolen Side 8 mere energi på at tilegne sig disse informationer. Personlighedsmæssige faktorer hos barnet som motivation, nysgerrighed og selvtillid er vigtige i denne sammenhæng. Der kan være behov for særlige hensyn og særlig støtte af pædagogisk og teknisk art. Klasselokalets indretning i forhold til belysning og akustik er vigtig, ligesom rådgivning til personale omkring placering og andre undervisningsmæssige hensyn er vigtig. Skolemæssige færdigheder Som beskrevet i kapitlet om kommunikation og læring i relation til døve og svært hørehæmmede børn vil den sproglige kompetence altid være vores grundlag i al læring og udvikling. Barnets forudsætninger for at tilegne sig de faglige færdigheder i skolen vil derfor afhænge af, hvilke sproglige færdigheder barnet møder op i skolen med - det være sig talesproglige eller tegnsproglige. Derudover vil en lang række andre faktorer naturligvis også spille ind på barnets læring - herunder kognitive potentialer, generelle udviklingsmæssige ressourcer og muligheder, motivation, støtte og stimulation fra hjemmiljøet o.s.v. Pædagogikken og undervisningsmetoderne vil også spille ind, og det er vigtigt, at børn med høretab sikres det bedst mulige undervisningstilbud ud fra det enkelte barns forudsætninger og behov. I disse år er der megen fokus på døve og hørehæmmede børns læsning; der har bl.a. i Danmark været gennemført landsdækkende undersøgelser af børnenes læsefærdigheder, og fagfolk inden for feltet mødes løbende med henblik på at udveksle erfaringer og diskutere nye tiltag, der kan gøre læseprocessen nemmere for børnene. I Danmark blev der i 1997-98 foretaget en landsdækkende læseundersøgelse af eleverne på døveskolerne (Ulla Carl). Konklusionen var bl.a., at eleverne har en forsinket læsestart; eleverne i 3. klasse var kun lige kommet i gang med den første læsning. 25 % af børnene klarede sig pænt eller godt på en alderssvarende tekst, og 75 % af eleverne i afgangsklasserne havde ikke opnået et tilfredsstillende læsestandpunkt. Sammenholdt med undersøgelser fra 70 erne er der dog heldigvis sket en klar forbedring, som måske kan forklares ud fra indførelsen af tegnsprog som formidlingssprog i undervisningen. Dette kan have givet eleverne et større og bedre begrebsapparat, som bl.a. har gjort det muligt for dem at inddrage konteksten i forståelsen af sammenhængende tekster. Man må ligeledes formode, at børn, der i dag starter på døveskolerne, har en bedre sproglig kompetence end børn for 30 år siden. For bedre at kunne belyse sammenhængen mellem læsekompetence og læseforudsætninger blev der i 1998/99 foretaget en opfølgende undersøgelse på Nyborgskolen, som er en slags efterskole for unge med høretab, hvor man interesserede sig for parametre som elevens sproglige niveau, udnyttelse af hørerest, nonverbal intelligens m.m. Man fandt nogle faktorer, som må formodes at have en sammenhæng med elevernes læsestandpunkt, selvom det var vanskeligt at bestemme de enkelte fak-

Aalborgskolen Side 9 torer relative betydning og indbyrdes forhold. En af konklusionerne var: Overordnet betragtet må det siges, at de elever, som medfødt eller via det pædagogiske arbejde har eller få mulighed for at udnytte hørerest, mundaflæsning, MHS og sensomotorisk fornemmelse til at opbygge fonologiske repræsentationer og til at få et større dansksprogligt beredskab alt andet lige får bedre forudsætninger for at blive gode læsere (Rasmussen og Carl). Der findes dog andre strategier end de auditivt/fonematiske, idet nogle døve børn, der ikke er gode til at artikulere og ikke har kendskab til dansk, bryder læsekoden og bliver funktionelle læsere. Man kan have en formodning om, at de anvender en mere morfematisk strategi som en kompensatorisk vej. En undersøgelse af hørehæmmede børn i centerklasser på Fyn (Torben Møller-Sørensen et al.) viste, at børnenes læseudvikling var langsom, samt at de udviklede en visuelt baseret læsning frem for en fonologisk baseret - dette gjaldt også for børn med mindre høretab. I 4. klasse havde de endnu ikke rigtigt brudt læsekoden. Læsevanskeligheder ses altså ikke kun hos helt døve børn. Man kan tale om to hovedproblemer i forbindelse med døve og hørehæmmede børns læsning. Vores skriftsprog bygger jo på talesproget, så de ord, barnet skal læse på skrift, har det allerede i dets talesprog. Hvis barnet har et godt talesprog, vil det være godt rustet, når det kommer i skole og skal til at lære at læse. For tegnsprogede børn, der ikke har talesprog, bliver det ofte sværere at lære at læse. De må først lære sig, hvad ordene betyder, og derfor bliver kodebrydningen en mere besværlig proces sammenlignet med hørende børn. Det andet problem er, at dø-- ve/hørehæmmede børn generelt ikke er alderssvarende sprogligt, når de starter i skolen. Undersøgelser har vist, at hørende børn kan have op mod 5000 ord og begreber ved skolestart, mens døve børn måske har 500. Læsning er som bekendt en meget kompleks hjernemæssig proces - der findes mange teorier om læsning og angiveligt mange læsestrategier. Nogle døve børn knækker læsekoden og bliver funktionelle læsere, så de har udviklet nogle strategier på trods af begrænsede muligheder for at trække på det fonologiske. Det gælder om at udstyre børnene med nogle gode læseforudsætninger bl.a. via førskolelæsning, ligesom det også gælder om at finde nogle metoder, der i størst mulig grad støtter læsetilegnelse hos børn med høretab. Det bliver spændende at se, hvilken betydning cochlear implant får for børnenes læseproces. En del af disse børn opnår et veludviklet talesprog, men der er også al mulig grund til at tro, at de børn, der fortsat vil have tegnsprog som primærsprog, vil profitere af cochlear implant - også i forhold til læsning. De undersøgelser, der har været foretaget af døve/hørehæmmede børns matematiske færdigheder, peger i retning af, at der også her er en forsinkelse hos børnene sammenlignet med deres hørende

Aalborgskolen Side 10 jævnaldrende. I de basale regningsarter vil børnene ofte have rimelige færdigheder, ligesom det også er påvist, at døve børn kan have gode færdigheder i geometri. Ofte klarer døve børn sig bedre i spatiale prøver; de er f.eks. signifikant bedre til at spejlvende figurer. Der er meget, der tyder på, at de så trækker på denne strategi, hvis de har mulighed for det i forbindelse med opgaveløsning. Når der begynder at optræde regnestykker med megen tekst eller problemregning, der kræver en høj grad af logisk-abstrakt tænkning, vil børnenes præstationer afhænge af deres læsefærdigheder og sproglige kompetence, idet problemløsning jo kræver et veludviklet indre sprog. I forhold til de typer opgaver, spiller de sproglige mangelfuldheder ind. Intelligenstestning Hvis man skal snakke om den generelle kognitive udvikling og intelligens, så er det som nævnt sådan, at når man tester børn, der er genetisk døve, så ser man generelt, at de børn klarer sig signifikant bedre end de andre børn i de nonverbale IQ-prøver. De klarer sig også tit bedre end hørende børn i mange af prøverne, når det går på noget visuelt. I 60 erne og 70 erne finder man en stor mængde forskning, hvor man via prøver målte døve børns intelligens og færdigheder sammenlignet med hørendes. En af konklusionerne var, at døve børn fungerede ligeså godt som jævnaldrende hørende børn præoperationelt, som er et af Piagets begreber og som går på det lille barns private logik. Børnene nåede det konkrete operationers stadium på samme tid som hørende børn, men tilsyneladende beholdt de den tænkemåde til op i ungdomsalderen og det var først her, at de opnåede en konkret-operationel logik med hensyn til konstans, hvilket børn sædvanligvis etablerer ved skolestart. Man må formode, at de børn, der indgår i undersøgelsen, er børn, der ikke er vokset op med tegnsprog på samme måde, som døve børn gør i dag. Man finder ikke nyere undersøgelser, som har testet børn, der er vokset op i en anden tid med bedre tegnsprogsstimulation og bedre vilkår på alle måder. I undersøgelser fra 70 erne fandt man, at intelligens ikke korrelerer med graden af høretabet. Man fandt også, at børnene tit havde en skæv intelligensprofil, fordi de faldt igennem på de sproglige prøver, som jo heller ikke er beregnet til tegnsprogede børn. Det er et stort og meget påtrængende problem, at vi mangler valide og standardiserede tests, der kan vurdere børns tegnsproglige færdigheder (Grønlie). Med henblik på døves hukommelse, så viser forskningslitteraturen, at døve i store træk bruger samme strategi og mekanismer som hørende for at opløse og kode semantisk materiale og huske og genkalde informationen. Døve børn bruger deres indre tegnordforråd, en visuel hukommelse som er parallel til hørende børns fonetisk baserede hukommelse eller indre stemme. Det er nogle funktioner, som har til huse samme sted i hjernen, nemlig i venstre hemisfæres temporallapper.

Aalborgskolen Side 11 Man ved dog også, at døve har sværere ved at huske sekvenser eksempelvis talrækker. Der er noget, der tyder på, at de husker mere simultant, fordi tegnsproget jo som nævnt er et simultant sprog. De døve børn kunne så til gengæld være bedre til at afkode og huske rumligt og selvfølgelig også visuelt. Hvis de f.eks. fik forevist en række ansigter, kunne de bedre huske rækkefølgen end de hørende. Et krav til fremtidig forskning må være, at man vil vurdere døve og hørehæmmede børn på deres egne præmisser, samt at man lader et grundigt kendskab til deres specielle vilkår indgå i tolkningen af resultaterne. Frem for kvantitativ forskning med intelligensmålinger og sammenligninger med hørende børn bør vægten ligge på kvalitative aspekter, hvilket eksempelvis kunne være studiet af, hvordan de kognitive processer foregår på tegnsprog. Det er vigtigt, at man fra starten skaber så optimale rammer for børnene som muligt. Man skal ikke undervurdere og understimulere børnene, men have forventninger til dem på et passende højt niveau, således at man tidligt tilgodeser børnenes behov for intellektuelle udfordringer via aktiviteter og materialer. Information og rådgivning til forældre, så de også kan stimulere deres børn optimalt, er også en vigtig faktor. Litteratur: Marc Marschark et al. Relations of Language and Thought - The View from Sign Language and Deaf Children Oxford University Press 1997 Sandra Marie Alford og Regi Theodor Enerstvedt: Indre språk - med hovedvekt på indre tale - belyst ved spørgsmålet om døves indre språk, Skådalen, 1997 Sissel M. Grønlie: Når noen ikke hører, Døves Forlag, 1995 Ulla Carl: Døve og hørehæmmede børns læsning Skriftsserie nr. 7, 1998, udgivet af Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede. Torben Møller-Sørensen et al.: Kan elever med hørehandicap udvikle normal læsning og stavning? artikel i Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr. 1, 1995 Kathryn P. Meadow: Deafness and Child Development, Edward Arnold, 1980 J.G. Kyle: Sign Processes in Deaf People in Working Memory, University of Bristol, 1986 David S. Martin: Advances in Cognition, Education and Deafness, Gallaudet University Press, 1992 Hans G. Furth: Døve børns indlæring og udvikling, Socialpædagogisk Bibliotek, 1978

Aalborgskolen Side 12 Howard Poizner, Ursula Bellugi, Edward S. Klima: What the Hands Reveal about the Brain, Paperback, 1990 Steen Rasmussen og Ulla Carl: Undersøgelse af læseforudsætninger og læsestrategier hos eleverne på Nyborgskolen 1998/99" for Netværksgruppen i Fredericiaskolens distrikt.

Aalborgskolen Side 13 Giv CI-barnet de bedste sansemotoriske udviklingsmuligheder! integrere disse nye sanseindtryk gennem hørelsen, og det er derfor vigtigt at Inge Thrysøe Christiansen fysioterapeut, Aalborgskolen ask.itc@nja.dk Hvordan bearbejder barnet indtryk gennem sine kropssanser? Er barnets sansemotoriske udvikling alderssvarende? Disse er spørgsmål som Aalborgskolens ergo- og fysioterapeuter forsøger at besvare i forbindelse med tværfaglig udarbejdelse af CInøglen. CI-nøglen er en beskrivelse af barnet udviklingsniveau (fysisk, psykisk og socialt) og dets kommunikative forudsætninger. Teamet består af barnets pædagog/kontaktlærer/talepædago g og afdelingsleder, psykolog, afdelingsleder for teknik, syn og hørelse samt fysio- og ergoterapeut. Barnets sansemotoriske niveau har ikke længere nogen afgørende betydning for, om barnet får tilbudt CI-operation, men denne viden er vigtig for at kunne give det bedste pædagogiske tilbud efter operationen. Barnet skal lære at forholde sig til de nye lydindtryk og Susanne Knudsen, ergoterapeut, Aalborgskolen ask.sk@nja.dk vide, hvordan barnets øvrige sansebearbejdning foregår, så man kan støtte barnet bedst muligt. Terapeuterne koncentrerer sig om kropssanserne (berøring, muskelled, balance-bevægelse) mens andre faggrupper koncentrerer sig om fjernsanserne (syn, hørelse). Stor opmærksomhed har terapeuterne på balancebevægesystemets funktion (det vestibulære system), fordi vores erfaring siger os, at det har stor betydning for barnets generelle udvikling. Funktionen af dette system er hos mange døvehørehæmmede børn nedsat og måske endda helt udslukt. Det vestibulære system sidder i det indre øre i tæt tilknytning til hørelsen. Systemet får

Aalborgskolen Side 14 sanseindtryk via balancebevægesansen (den vestibulære sans) og gør os i stand til at regulere kroppens forskellige stillinger i forhold til tyngdekraften og holde hovedet naturligt i lodlinje i forhold til kroppens stilling. I samarbejde med muskel-ledsansen hjælper det vestibulære system os med at holde den stående stilling og stillinger op mod tyngden. Vi får hele tiden automatisk den nødvendige spænding i muskulaturen til at holde stillingen. Via sanseindtrykkene er vi i stand til dels at vurdere, hvor vi befinder os i forhold til tyngdekraften, hvad der er op og ned, og dels om vi bevæger os eller ej, hvor hurtigt vi bevæger os og i hvilken retning. Vi kan mærke hastighedsændringer, om vi sætter farten op eller ned. På denne måde formes vores grundlæggende forhold til tyngdekraften og den fysiske verden. Vi får sikkerhed for, at jorden er et trygt og stabilt sted at være, så vi kan tillade os at interagere med verden. Vi får jordforbindelse. Vi er ikke bekendt med litteratur, der detaljeret beskriver de sansemotoriske konsekvenser og prognose hos det døvehørehæmmede barn med nedsat vestibulær funktion. Praksis og klinisk erfaring viser, at det er meget individuelt, hvordan børnene reagerer på nedsat funktion af systemet. Det kan variere fra få symptomer til at være en gennemgribende påvirkning af hele barnets situation. Hos små børn kan ses at de er utrygge ved stillingsændringer ikke bryder sig om at blive tumlet med ikke bryder sig om at ligge på maven har svært ved at løfte hovedet og holde det i lodlinje udvikler evnen til at kunne sidde, stå og gå senere end andre børn har svært ved at holde balancen ved niveauforskelle på gulv og underlag har svært ved at gå og være optaget af en leg samtidigt f.eks. lege med en ballon har svært ved at stoppe hurtigt op og lave retningsskift småtripper og træder et skridt tilbage for at holde balancen virker lidt slappe og løse i led og muskulatur Hos større børn kan ses at de: ofte er i bevægelse hele tiden for at holde balance, såvel i siddende som i stående stilling har svært ved at gå balancegang på kantsten har svært ved at stå på et ben, f.eks. stå op og tage strømper på har svært ved at koordinere bevægelser f.eks. at hoppe p.g.a. balanceproblemerne har svært ved at bevæge sig med lukkede øjne eller i mørke har svært ved hurtige retningsskift ved f.eks. boldspil har svært ved at bedømme niveauforskelle

Aalborgskolen Side 15 har nedsat styrke på kroppens bagside har øget tendens til platfod Hvordan foregår observationen? Typisk kommer barn, forældre og vejleder på ét besøg i terapien af ca. en times varighed. Oftest har forældrene inden observationen udfyldt et spørgeskema med barnets sansemotoriske historie indtil besøget, hvor de bl.a. oplyser om fødselsforløb og den tidligste udvikling, f.eks. om barnet kunne sutte, lide at ligge på maven, kunne lide at være i hænder, havde øjenkontakt og meget mere. Observationen foretages af både fysio- og ergoterapeut og optages på video. Hvordan selve observationen foregår, afhænger af barnets alder, men den indeholder altid en vurdering af grov- og finmotorik. Der lægges især vægt på mange balanceaktiviteter i forskellige udgangsstillinger, gyngeaktiviteter, observationer af hvordan barnet accepterer berøring i samvær med forældrene og hvordan barnet leger. Videoen anvendes til analyse af barnets udviklingsniveau. Oplysninger fra spørgeskema vurderes sammen med terapeuternes observationer og samles til et hele i en konklusion, hvor barnets niveau beskrives med ressourcer og evt. svage sider. Der udarbejdes en rapport evt. med legeforslag til forældre og personale omkring barnet, som kan støtte barnets sansemotoriske udvikling og stimulere de færdigheder, som barnet er parat til at lære. Videoen bliver gemt, så man senere kan bruge den, hvis der kommer tvivl om, hvordan barnet fungerede før operationen. Tidlig indsats Vigtigt er det at have for øje, at man ikke kan træne en funktion, der ikke er der, men vi kan lære børnene at kompensere med deres andre sanser, så de udvikler sig bedst muligt. Er der tale om en nedsat funktion, er det vigtigt at udnytte den bedst muligt. Det er vores erfaring, at det er vigtigt at vi kommer i kontakt med børnene så tidligt og så målrettet som muligt. Forældrene kan have brug for hjælp til f.eks. at stimulere en normal udvikling fra liggende til stående stilling. Det kan være idéer til at få barnet til at løfte hovedet i liggende stilling, hvilket er sværere for det døve-hørehæmmede barn, fordi det ikke automatisk løfter og drejer hovedet efter lydindtryk. Efter CI-operationen er barnets eventuelle vestibulære problemer uændrede, men det er lettere at motivere barnet til motorisk aktivitet ved hjælp af de nye lydindtryk. På denne måde skubbes udviklingen i den rigtige retning og konsekvensen af f.eks. nedsat vestibulær funktion mindskes. På nuværende tidspunkt har vi mulighed for at vurdere børnene ved besøg på Aalborgskolen, men ikke for opfølgning i barnet nærmiljø, hvilket ofte er et stort ønske fra både forældre og personale omkring børnene. På informationsdage, kursusdage og workshops på skolen forsøger vi på at råde bod på dette, men effekten ville være større, hvis vi havde mulighed for at besøge børnene i deres hjem og daginstitution.

Aalborgskolen Side 16 Situationen ser helt anderledes ud, når børnene er visiteret til et børnehave- eller skoletilbud på Aalborgskolen. I så fald kan vi tilbyde undervisningsrelateret behandling samt rådgivning og vejledning. I fremtiden håber vi, at kommunerne får mulighed for i en periode at købe et tilsvarende tilbud til døve-hørehæmmede småbørn, som går i en lokal dagpleje, vuggestue eller børnehave og er visiteret til Aalborgskolens vejledningsafdeling.

Aalborgskolen Side 17 Integration af småbørn med Cochlear Implant og andre hørehæmmede børn Ole Andersen Afdelingsleder, Aalborgskolen ask.oa@nja.dk I takt med at den teknologiske udvikling i form af Cochlear Implant og nye høreapparater har skabt bedre høremæssige muligheder for døve og svært hørehæmmede børn, har det samtidig åbnet mulighed for, at stadig flere børn integreres i lokale børnehave- og skoletilbud. Det, at være hørehæmmet, er et relativt usynligt handicap, som nemt undervurderes, når barnets udvikling og behov skal vurderes. Barnets sociale, følelsesmæssige, sproglige og begrebsmæssige vanskeligheder overses nemt i begejstringen over, at barnet viser gode høremæssige og talesproglige færdigheder. Det er krævende for det CIopererede eller hørehæmmede barn at skulle begå sig i et miljø blandt hørende, og der vil ofte være mange problemstillinger forbundet med det undervejs. Det er derfor vigtigt, at barnets nære omgivelser, forældre og professionelle, har indsigt i og forståelse for barnets situation, samt at der er fuld bevågenhed for barnets behov for støtte, hvis det skal lykkes med succes. Det handler ikke om integration for enhver pris, men om at skabe trivsel og de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn. I Børnehaven Bambi har vi igennem flere år i samarbejde med kommuner og forældre indgået i en række integrationsforløb og derigennem samlet erfaringer på området. Denne artikel er en beskrivelse af, hvordan vi har arbejdet med udslusning og integration. Baggrund og grundsyn De seneste års hastige udvikling af høreapparater og cochlear implant (CI) har øget mulighederne for behandling af døve og svært hørehæmmede børn. Børnenes høremæssige muligheder er generelt set blevet bedre. Vores erfaringer i Bambi viser, at en tidlig behandling med CI eller høreapparater fulgt op med en målrettet og intensiv pædagogisk

Aalborgskolen Side 18 indsats øger børnenes muligheder for at tilegne sig dansk. Vi oplever derfor, at stadig flere børn udsluses og integreres i børnehaveog skoletilbud blandt hørende børn og med dansk som primærsprog. Det er på mange måder et stort spring for det hørehæmmede barn at skulle forlade det trygge miljø blandt ligestillede kammerater i Bambi til fordel for en ny børnehave/skole, hvor alle de andre børn er hørende. Barnet skal i gang med at etablere nye sociale kontakter og skabe sig en identitet som hørehæmmet i et miljø blandt hørende. Desuden skal det vænne sig til, at hørelsen er den primære sansekanal, samt at der ikke anvendes tegnstøtte i kommunikationen. Sprogligt og begrebsmæssigt har barnet ligeledes meget det skal indhente for at kunne begå sig på lige fod med de andre børn. Det er da også en krævende opgave at skabe de rette betingelser for et godt integrationsforløb. En ikke ubetydelig problemstilling i forløbet er måske, at det, at være hørehæmmet, lige bortset fra høreapparaterne, er et relativt usynligt handicap, som nemt undervurderes, når barnets behov for hjælp og støtte skal vurderes. Barnet virker udadtil ikke særlig støttekrævende og er på mange måder et helt normalt barn. Vores erfaring er imidlertid, at barnet ofte kræver ganske meget støtte fra omgivelserne, hvis det skal lykkes at skabe et godt integrationsforløb. Vi kender ikke virkningerne på længere sigt af de forløb, der de seneste år er iværksat i forhold til især børn med CI. Det er imidlertid vores opfattelse, at ganske mange af børnene er kommet rigtig godt i gang i deres lokale børnehaver og skoler. Langt de fleste af dem virker til at stå godt rustet til at klare de vanskeligheder, der uvægerligt vil opstå, når barnet nu engang ikke har en fuld normal hørelse. Det er vores holdning, at barnets trivsel til en hver tid skal være i centrum - ikke bare i udslusningsfasen, men også i det videre integrationsforløb, samt at barnet skal bakkes positivt op fra alle sider undervejs. Omgivelsernes støtte er afgørende for at skabe så optimale betingelser som muligt for et succesfuldt forløb. Det handler ikke om integration for en hver pris, men om at barnets trivsel og alsidige udvikling har de bedste vilkår. Når det er sagt, er det imidlertid også vigtigt at have øje for barnets potentialer, og at omgivelserne har forventninger til, hvad barnet kan klare. Vi finder det derfor vigtigt: - at udslusningen sker med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet og med afsæt i barnets kompetencer og potentialer. - at alle parter, forældre og professionelle, i integrationsforløbet indgår i et tæt samarbejde fra starten og undervejs i processen. - at der er den fornødne støtte til barnet, og at barnet forberedes godt til integrationsforløbet. - at personalet i det lokale tilbud og forældrene har mulighed for at

Aalborgskolen Side 19 modtage vejledning og rådgivning til opgaven. Dette temahæfte, der måske kan være inspiration for andre, er en information om, hvordan vi i samarbejde med forældre og kommuner arbejder med integration af børn fra Bambi. En udslusningsmodel Den specialpædagogiske foranstaltning og barnets aktuelle placering, vurderes for førskolebørn ½-årligt af de visiterende myndigheder i barnets hjemkommune og hjemamt, hvilket foregår i samarbejde med forældrene og Bambi. Dette indebærer løbende overvejelse og vurdering af, om lokal integration, helt eller delvist, er en mulighed for barnet. Inden integrationsforløbet påbegyndes har barnet været igennem et intensivt specialpædagogisk forløb i Bambi. Desuden har forældrene sideløbende modtaget rådgivning og vejledning fra forskellige fagpersoner på Aalborgskolen samt fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i hjemkommunen m.fl. Et udslusnings- og integrationsforløb kan gribes an på flere måder. I Bambi har vi gode erfaringer med, at integrationen foregår gradvist. Barnet får derved mulighed for at vænne sig til at være i det nye miljø samtidig med at det har en tryg base blandt de kammerater og voksne, det kender. I løbet af udslusningen vil det ligeledes fortløbende modtage intensiv tale-hørepædagogisk undervisning m.h.p. at ruste barnet yderligere til det videre integrationsforløb. En gradvis udslusning forløber i reglen i 3 faser: 1) 2 dage lokalt og 3 dage i Bambi 2) 3 dage lokalt og 2 dage i Bambi 3) Fuld integration lokalt Alt afhængig af, hvordan barnets udvikling forløber, varierer udslusningsforløbet i længde, men må helst ikke strække sig over for lang tid. Inden udslusningen af barnet påbegyndes, afholdes der møder, der bl.a. har til formål at skabe klarhed over: Forventninger til integrationsforløbet Valg af børnehave/skole Tidshorisont for udslusningsforløbet Behovet for støttetimer Støttepersonens opgaver Behovet for talehøreundervisning Vejledning og rådgivning samt kurser til personalet Drøftelse af børnehavens/skolens opgaver Høretekniske hjælpemidler Aftaler om samarbejdet og evaluering af forløbet Udarbejdelse af handleplan Personkreds: I møderne deltager forældrene samt personale fra Bambi, d.v.s. barnets tale-hørepædagog, afdelingsleder eller afdelingens psykolog. Hvis der indgår vejledning fra Aalborgskolens Vejledningsafdeling, vil der desuden være en

Aalborgskolen Side 20 småbørnskonsulent til stede. Fra den modtagne institution/skole deltager almindeligvis lederen samt den eller de personer, der skal indgå i arbejdet. Endvidere deltager talehørekonsulenten fra PPR i barnets bopælskommune, der ligeledes står for koordinering af udslusningsforløbet og vurdering af eventuelle foranstaltninger samt eventuelt, den kommende talepædagog, sagsbehandler og amtets hørekonsulent. Hvornår er barnet klar til udslusning? Der er mange sider af barnets udvikling, der har betydning, når barnets parathed skal vurderes, og forudsætningerne for integration er meget forskellige fra barn til barn. I vurderingen af barnets parathed er det frem for alt vigtigt at have et nøje kendskab til barnets forudsætninger og udvikling samt at have fokus på barnets styrkesider og de færdigheder, barnet er på vej til at tilegne sig. Det er netop barnets kompetencer og potentialer, der skal tages afsæt i, når udslusningsforløbet skal tilrettelægges. Nedenstående er en kort gennemgang af centrale aspekter i vurderingen af barnets parathed. Barnets personlige ressourcer har stor betydning i forhold til barnets muligheder for at falde til og trives i et miljø blandt hørende. Personlige ressourcer er eksempelvis barnets motivation, nysgerrighed, modenhed, robusthed og gå-på-mod samt barnets evne til at gøre sig gældende over for de andre børn. Vurderingen samler sig ligeledes også om, hvordan barnet udnytter sin hørelse, da det primært er den sansekanal, det skal anvende i sin nye børnehave/skole. Hvordan er barnets lydopfattelse, hvordan klare det at skelne lyde og formår det at begå sig med sin hørelse blandt hørende? Barnets høremæssige formåen skal sammenholdes med det lydmiljø og de vilkår, barnet tænkes placeret i samt med de muligheder, der konkret er for stimulering af barnet - herunder ikke mindst den talesproglige stimulering. Barnets sociale kompetencer er måske det allermest afgørende for et vellykket integrationsforløb. Det er igennem det sociale fællesskab og kontakten til andre børn, at grundlaget for barnets trivsel og almene udvikling skabes. Det handler for barnet om at have kammerater og om at indgå i leg og aktiviteter sammen med de andre børn samt at det føler sig som en ligeværdig og accepteret del af fællesskabet. Den primære opgave for barnets nære voksne er derfor at skabe rammer og muligheder for sociale kontakter i børnehaven/skolen. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af samværet, hvad er man sammen om og på hvilken måde og endelig, om barnet formår at fastholde kontakten med de andre børn. Fokus er ligeledes rettet mod barnets dansksproglige udvikling, idet dansk er det sprog, barnet skal klare sig med blandt normalthørende børn og voksne. Langt de fleste børn med CI og hørehæmmede børn er forsinkede sprogligt, når integrationsforløbet

Aalborgskolen Side 21 indledes. Der vil ofte være mange sproglige og begrebsmæssige ting, barnet skal samle op og indhente i forhold til normalthørende børn. Det er derfor af stor betydning at vurdere, hvor langt barnet aktuelt er nået i sin dansksproglige og kommunikative udvikling, samt ikke mindst at vurdere barnets aktuelle potentialer, og hvad der forventes at ske i dets nærmeste udvikling. Det er vigtigt, at barnet besidder basale kommunikative færdigheder som f.eks., at det besidder en vis kommunikationslyst, og at det i en vis udstrækning kan forstå, hvad der bliver sagt i almindelig samtale om kendte emner, samt at det selv er i stand til at gøre sig forståelig talesprogligt over for omgivelserne. Med andre ord, barnet skal som udgangspunkt kunne indgå i en dialog. Det dansksproglige og kommunikative fundament er vigtigt af flere grunde, ikke mindst af hensyn til barnets fortsatte motivation og kommunikationslyst samt af hensyn til barnets selvværd og selvopfattelse. Barnet skal opleve succes med sine kommunikative færdigheder og det at indgå i et kommunikativt fællesskab med andre. Valg af børnehave/skole Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at udslusningen påbegyndes, inden barnet skal starte i skole. Derved øges barnets muligheder for at skabe sociale kontakter til de børn, det eventuelt skal gå i skole med. I reglen vil der være flere valgmuligheder, når forældrene og PPR skal finde en egnet institution/skole til barnet, og der kan være mange aspekter, der skal overvejes, inden det endelige valg træffes. Det er altid en god idé, at forældrene i samarbejde med PPR i forvejen undersøger de forskellige muligheder i lokalområdet ved at kontakte aktuelle institutioner eller skoler og ved at besøge dem. I næste fase ser man nærmere på, hvordan de enkelte institutioner/skoler kan tilgodese barnets behov. Det er vigtigt, at børnehaven/skolen er positiv over for at påtage sig opgaven, at man har de fornødne ressourcer og meget gerne, at man ser en udfordring i at få det hele til at lykkes så godt som muligt. Der er en række områder, som har betydning for det hørehæmmede barns høremæssige muligheder og udvikling. Det gælder eksempelvis de akustiske og lydmæssige forhold i børnehaven/skolen, antallet af børn i børnehaven/klassen, de fysiske rammer, organiseringen og tilrettelæggelsen af de daglige aktiviteter for børnene, muligheder for visuel støtte i form af billeder, fotos, tegninger o.l., mødekulturen ved fællessamlinger og fællesaktiviteter m.m. Støtte til barnet Det hørehæmmede barns sproglige, kommunikative og begrebsmæssige udvikling er almindeligvis forsinket, når udslusningen påbegyndes. Barnet har meget, det skal indhente. Der vil derfor være behov for voksenstøtte for at hjælpe barnet på vej. Med støtte tænkes der på en eller flere

Aalborgskolen Side 22 personer, der har øje for barnets styrkesider og potentialer og som kan guide og motivere barnet positivt i de daglige aktiviteter. Støtten til barnet må ikke være foregribende og en overfrakke i forhold til barnets selvstændige udvikling. Støtten skal bidrage til, at det tilegner sig nye færdigheder og være med til at skabe nye handlemuligheder for barnet, samt sikre, at det oplever at være en værdsat og naturlig del af miljøet og samværet med de andre. Udgangspunktet for tildelingen af støtte afhænger af det enkelte barns konkrete behov. 2 3 støttetimer dagligt i opstartsperioden er det timetal, der oftest tildeles børnene i lokale tilbud. Støttetimerne målrettes til barnet og kan med fordel varetages af en af de faste pædagoger eller lærere i institutionen/skolen. Det er ligeledes en fordel, hvis timerne til et samlet integrationsforløb (10 15 timer) fra starten afsættes i en pulje, som gradvist udløses i takt med, at barnet integreres flere dage om ugen. Man kan ikke altid på forhånd vide, hvornår barnet er klar til næste fase i udslusningsforløbet og dermed har brug for støttetimerne. Som støtteperson er det vigtigt at være opmærksom på barnets tryghed og trivsel i børnehaven/skolen, og på at barnet indgår som en naturlig og ligeværdig del af fællesskabet. Det handler om, at barnet har en god kontakt til de andre børn, samt at det indgår i leg og andre aktiviteter på en naturlig måde. I det daglige er det en god hjælp for barnet at forberede barnet på, hvad der skal foregå. Det kan man eventuelt gøre fra dagens og/eller ugens start, hvor der snakkes om aktiviteterne. Forberedelsen er med til at skabe overblik og forudsigelighed for barnet og betyder, at det nemmere kan samle sin opmærksomhed om de enkelte aktiviteter. Der kan være mange ting, barnet har svært ved at høre eller opfatte alt efter, hvilken situation det befinder sig i. Barnets hørelse er ikke på linie med et normalthørende barns, og det kræver ofte meget af barnet at skulle følge med i, hvad der foregår og bliver sagt. Det gælder i særdeleshed, hvis barnet er i et miljø, hvor der færdes mange mennesker, og der er meget baggrundsstøj. Hvor kommer lydene fra, hvem siger noget og har barnet overhovedet hørt, at der foregår noget. Som støtteperson for barnet ligger der en betydelig opgave i at være opmærksom på, hvad barnet opfatter, og hvad barnet ikke får fat i. Der vil ofte være behov for at gøre barnet opmærksom på, hvad der foregår i omgivelserne, og vænne det til selv at være opmærksom samt til at spørge og søge information. Sproget har stor betydning som kommunikationsmiddel. Det er via sproget, vi kan meddele os til hinanden. Sproget er et redskab til kommunikation og er dermed afgørende for vores tilknytning til andre mennesker og for udvikling af sociale relationer. Man kan anskue sprog ud fra 3 synsvinkler: Form, indhold og

Aalborgskolen Side 23 funktion. Formen vedrører sprogets udtryksside og opbygning. Indholdet omhandler sprogets betydning, mens funktionen vedrører anvendelsen af sproget og det, det bruges til. Hos det normalthørende barn udvikles alle 3 sider af sproget i naturlige sammenhænge og i reglen uden, at vi tænker videre over det. For et hørehæmmet barn, der kun har begrænset kendskab til talesprog, er det vigtigt i indlæringen, at alle 3 sider tilgodeses i meningsfulde og motiverende aktiviteter med barnet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der udelukkende fokuseres på sprogets formside. Det er i lige så høj grad vigtigt, at indholdssiden følger med, og at indlæringen bygger på funktionelle helheder. Det er væsentligt, at barnet anvender sit sprog i naturlige meningsfulde sammenhænge. Der er ofte flere ting det hørehæmmede barn sprogligt ikke kan klare på lige fod med de hørende børn. Man skal derfor bruger sproget noget mere over for barnet, end man normalt vil gøre over for et hørende barn. Derved lærer barnet at forstå det, der bliver sagt. Endvidere skal barnet opmuntres til selv at anvende sprog, for på den måde at give det mulighed for at få færdigheder i at bruge sit talesprog. Det handler om at støtte barnets kommunikationslyst og om at motivere barnet. Det kan være en god hjælp for barnet, at man tilrettelægger små sproglige aktiviteter med de øvrige børn i børnehaven/skolen, eksempelvis i en lille gruppe med 2-3 børn og gerne med nogle sprog- og ressourcestærke børn. Man kan opleve, at barnet ofte har tegnene for mange begreber og vendinger, som det ikke har de danske ord for. Når barnet måske ikke kan svare på, hvad bestemte ting hedder på dansk, skyldes det ikke nødvendigvis, at det ikke kender begreberne, men blot, at det har vanskeligt ved at sige eller huske, hvad det hedder på dansk. Det skal derfor have hjælp til at benævne forskellige danske ord og vendinger fra daglige situationer og emneområder. Det kan være en hjælp for barnet, at man siger tingene med lidt andre ord, eller forklarer begreberne ved at fortælle, hvad de bruges til, eller hvordan de ser ud, eller at man giver barnet andre små sproglige ledetråde, der fører barnet frem til svaret. Efterhånden som man lærer barnet godt at kende, handler det om at skabe sproglige udfordringer for barnet i motiverende situationer. Dvs., at man i det sproglige samvær med barnet bevæger sig på kanten af det, det lige netop kan klare og lidt til, således at barnet vokser ved at opleve, at det gradvist kan mere og mere. Det kan eksempelvis være en god udfordring, at barnet vænnes til at beskrive ting, hændelser og oplevelser, eller sprogligt kan redegøre for forskellige forestillinger og tanker, det går rundt med. Sproget kan ligeledes anvendes i situationer, hvor det skal løse opgaver og problemstillinger, eller det kan handle om sproglige udtryk og vendinger, som man anvender i social omgang med hinanden.

Aalborgskolen Side 24 Det drejer sig om at motivere barnet til at anvende alle facetter af sproget også det, det har lidt svært ved, uden vel og mærke at gøre det så vanskeligt, at barnet oplever nederlag ved det. Barnet kan ligeledes i større eller mindre udstrækning have vanskeligheder med udtale og sætningsopbygning. I reglen er det en træningssag at afhjælpe det, og meget af det foregår ved, at barnet bruger sproget og indgår i kommunikation med de hørende børn og voksne i børnehaven/skolen. Barnet vil ofte i denne fase fortsat have behov for tale-hørepædagogisk bistand. Som udgangspunkt skal barnets udtale og sætningsopbygning ikke rettes, men positivt guides i forhold til, hvordan tingene siges på dansk. Det kan være tidskrævende at få de udtale- og sætningsmæssige ting på plads for barnet. For støttepersonen ligger der ligeledes en opgave i at følge op på dagens aktiviteter og begivenheder. Hvordan har barnet haft det med de andre børn? Har det været godt med i legen? Hvad har barnet tilegnet sig af det, der er sket. Har barnet forstået, hvad der er blevet sagt og formidlet, og kan barnet med egne ord berette, hvad der er foregået, har der været misforståelser osv. Man kan samtale med barnet om disse ting i en stille stund. Det kan måske være i form af et fælles samlingspunkt - barnets egen bog med billeder, fotos o.l. På den måde har man mulighed for at få føling med, hvordan barnet har det, samt hvordan dagen er gået. Kursus og vejledning til personalet For at sikre at personalet er så godt rustet som muligt til at støtte barnet, tilbydes personalet en kursusdag på Aalborgskolen eller i institutionen/skolen, hvor der informeres om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til at have et hørehæmmet barn i gruppen/klassen, og hvordan man bedst muligt hjælper barnet. Der er mulighed for at tilbyde hele, eller dele af personalegruppen information i form af et kursus, eventuelt på et personalemøde alt efter behov, og hvad der er praktisk muligt. Personalet tilbydes ligeledes vejledning og rådgivning som PPR kan varetage, eller som Aalborgskolens Vejledningsafdeling kan indgå i. Vejledningsafdelingen kan tilbyde bistand fra småbørnskonsulent med indsigt og erfaring i arbejde med hørehæmmede småbørn. Konsulenten kan være personale og forældre behjælpelig med vejledning og rådgivning i forhold til, hvordan man støtter barnet bedst muligt samt indgå i vurdering af barnets trivsel og almene udvikling. Desuden indgår konsulenten i afprøvning af og vejledning i brug af høretekniske hjælpemidler, som eksempelvis teleslynge og FM-udstyr. Der indgår ligeledes talehørepædagogisk undervisning samt mulighed for at følge op med psykologundersøgelse og vurdering af barnets udvikling. Se desuden Aalborgskolens hjemmeside: www.aalborgskolen.dk

Aalborgskolen Side 25 Forældresamarbejde Forældrene har selvsagt en central rolle i barnets liv. Det gælder naturligvis også, når det drejer sig om at skabe et så optimalt integrationsforløb som muligt for det hørehæmmede barn. Det er af allerstørste betydning, at forældre og fagfolk fortløbende -og allerede inden udslusningen indledes- er i dialog om forventninger til forløbet, og at man i fællesskab får drøftet målsætningen og får lavet en handleplan for, hvad der skal ske gerne så konkret som muligt. Det kan være vanskeligt for forældre at vurdere, hvornår barnet er klar til udslusning og hvilke integrationsmuligheder, der er for barnet. Forældrene har derfor altid behov for vejledning og information om disse ting, samt ligeledes for at få anvisninger på, hvordan de kan støtte deres barn bedst muligt i forløbet. Det er ikke alene et stort spring for barnet at skulle skifte miljø, men ofte også en proces for forældrene at skulle vænne sig til, at deres barn skal ud at klare sig blandt hørende. Forældrene skal bl.a. indstille sig på, at den specialpædagogiske side gradvist reduceres i takt med at barnet udvikler sig. Det betyder ikke, at barnet ikke får den fornødne hjælp og støtte, men blot at det nu skal klare sig i et normalmiljø blandt hørende børn. Deres hørehæmmede barn er blevet et af tyve børn og med få voksne omkring sig, hvor det før havde færre børn og flere voksne at søge hjælp hos. Forberedelse af barnet Inden barnet skal starte i sin nye institution eller skole, er det af stor betydning at forberede det på, hvad der skal ske. Frem for alt er det vigtigt, at alle parter i barnets nære omgivelser, såvel forældre som professionelle, viser en positiv og naturlig attitude over for det, der skal ske. På den måde bliver forløbet en god oplevelse for barnet. I Bambi kender barnet i reglen andre børn, der er i samme situation, fordi Bambi næsten altid har børn i udslusning. Det vil således ikke være en ukendt situation for barnet. Inden opstarten, og efter aftale med forældrene, snakkes der både derhjemme og i Bambi med barnet om, hvad der skal ske. Barnet forklares, at det nu skal have 2 børnehaver, og det er det samme som det og det barn i Bambi, der også har 2 børnehaver. På den måde får barnet en konkret forståelse for, hvad der skal foregå. Som et led i forberedelsen kan man med fordel anvende digitalfotos af den nye børnehave. Ud fra billederne kan man sammen med barnet og dets kammerater fortælle om den nye børnehave, hvor den ligger, hvad den hedder osv. For at øge det gensidige kendskab børnene imellem og institutionerne imellem, kan der inden opstarten, eller måske umiddelbart efter, aftales besøg af eller i den nye institution. Det kan være med en lille gruppe af de børn, som det hørehæmmede barn skal være sammen med. Barnet har ofte en kontaktbog, som

Aalborgskolen Side 26 både Bambi og den nye børnehave kan skrive i, så man gensidigt kan informere hinanden og samtidig har mulighed for at tale med barnet om, hvad der er sket henholdsvis det ene og det andet sted. Det er ligeledes vigtigt at forberede barnet på, at det nu skal ud at være et sted, hvor de ikke bruger tegn. Det er nyt og vanskeligt for de fleste hørehæmmede børn at skulle begå sig med talesproget alene. Det er imidlertid vigtigt i snakken med barnet at være positivt støttende i forhold til, hvordan det kan tackle de forskellige situationer. Man kan snakke med barnet om, at det skal spørge, hvis det ikke forstår, hvad der bliver sagt, eller gøre opmærksom på, hvis der er noget barnet ikke har hørt. Dette er en vigtig færdighed for barnet at tilegne sig. Barnet skal gradvist, over tid og i naturlige situationer, vænnes til at lære at være spørgende og opsøgende i forhold til information. De færreste børn bryder sig om at være i centrum og specielt ikke, hvis man skiller sig ud fra de andre. Man bør derfor være varsom m.h.t. at lade det hørehæmmede barn være i fokus, når det starter i sin nye børnehave/skole. Når barnet præsenteres, kan man eventuelt indledningsvist nøjes med at nævne, at barnet har svært ved at høre, og at det har høreapparat på for at kunne høre bedre. Man skal vurdere i den konkrete situation, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre i forhold til information af de andre børn i den nye børnehave/skole. Tingene skal gerne foregå så naturligt som muligt. De fleste børn har en naturlig nysgerrighed, som opstår spontant i en given situation, og ofte er det en god anledning til at tage emnet op. Forældre kan med fordel lave et lille opslag i den nye institution, hvor man fortæller lidt om sit hørehæmmede barn evt. med et lille billede af barnet. På den måde får de andre forældre kendskab til barnet og bliver klar over, hvordan de skal forholde sig. Når barnet har gået et stykke tid i den nye børnehave og nyhedens interesse har lagt sig, kan man opleve, at det måske er lidt ked af at skulle af sted om morgenen til børnehaven/skolen. Det er naturligvis vigtigt som forældre at snakke med barnet om det. Det er imidlertid også vigtigt, at man fastholder en positiv attitude over for den nye børnehave/skole og at man får barnet godt af sted. Det gør en lille smule ondt på de fleste børn at skulle forlade en børnehave, de er glade for til fordel for en ny børnehave/skole. I langt de fleste tilfælde går det relativt hurtigt over. Høretekniske hjælpemidler Barnets CI eller høreapparater er selvsagt af stor betydning for barnets høremæssige muligheder. Når det drejer sig om børn, og i særdeleshed småbørn, er det de voksnes ansvar dagligt at sikre sig, at barnet anvender apparaterne, og at de fungerer, som de skal. Det er et must! Når det drejer sig om børn med CI,

Aalborgskolen Side 27 er der løbende kontrol og justering af apparaturet. Almindeligvis foregår det 1 2 gange årligt, eller efter behov. Forældrene ledsager barnet til kontrol, som enten foregår på Aalborgskolen eller på Universitetshospitalet i Århus. Barnet kan muligvis drage fordel af et såkaldt FM-udstyr. Et FMudstyr er et høreteknisk hjælpemiddel, der enten er indbygget i barnets høreapparater, eller kan kobles på apparaterne. Et FM-udstyr har til formål, at hjælpe barnet til at høre bedre i omgivelser med ugunstige lydforhold. Det kan eksempelvis være steder, hvor der er meget baggrundsstøj, eller steder, hvor der befinder sig mange mennesker. I de situationer kan barnet have vanskeligt ved at opfatte og skelne, hvad der bliver sagt og ved at følge med i, hvad der sker. Et FM-udstyr kan være en fordel i visse situationer. Det er imidlertid meget individuelt, om det enkelte barn drager nytte af udstyret og i givet fald, hvordan det profiterer af det. Det er derfor anbefalelsesværdigt, at der foregår en grundig afprøvning og vurdering af udstyret i forskellige situationer, og at det foregår under kyndig vejledning. Økonomi og visitation Når barnet udsluses fra Bambi, sker der samtidig et gradvist skift fra at være i en speciel foranstaltning til at indgå i et normalt tilbud. Alle hørehæmmede børn, der er i Bambi er visiteret i henhold til Servicelovens 16 samt Folkeskolelovens 20, stk. 2. Visitationerne er gældende for et halvt år ad gangen, og betalingen foregår pr. kalenderdag. Når barnet er i udslusning og dermed ikke er i Bambi på fuld tid, afregnes der procentvis i forhold til antallet af dage, barnet er visiteret. Er barnet eksempelvis 3 dage om ugen afregnes der med 60 % af fuldtidstaksten, mens 2 dage svarer til 40 %. I ganske mange tilfælde visiteres der til vejledning fra Aalborgskolen på barnet i udslusningsforløbet. Det foregår ved, at barnet visiteres til Vejledningsafdelingen i henhold til Servicelovens 34 samt bekendtgørelse af 8. december 1997 nr. 927 finansieret efter Servicelovens 130. Desuden i henhold til Folkeskolelovens 20, stk. 2. Der afregnes ligeledes i henhold til kalenderdage og procentvis i forhold til antal ugentlige dage barnet er visiteret til. Hjemkommunen skal endvidere påregne udgifter til en støtteperson. Det drejer sig i reglen om 2 3 timer pr. dag og er et anliggende mellem institutionen, PPR og forvaltningen i barnets hjemkommune. Timerne kan som tidligere nævnt med fordel samles i en pulje fra starten af forløbet og udløses i takt med, at integrationen trappes op. Økonomien i ovenstående foranstaltninger er et amtsligt og primærkommunalt spørgsmål, og ordningen indbefatter ikke en udgift for forældrene. Når det derimod drejer sig om barnets placering i en lokal børnehave, er dette forbundet med en udgift for forældrene afregnet

Aalborgskolen Side 28 efter de aktuelle takster for børnepasning i den pågældende kommune. Forældrene har imidlertid mulighed for at søge om ½ friplads, idet der er tale om et hørehæmmet barn. Økonomisk friplads kan ligeledes komme på tale, hvis familiens samlede husstandsindkomst berettiger til det. Katrines udslusning fra Bambi Anne-Mette Gade, Katrines mor amgade@stofanet.dk Katrine, der er født døv og 5½ år gammel, blev CI-opereret i november 2001. Her 2½ år senere er Katrine, efter et intensivt forløb i Børnehaven Bambi, nu integreret i en børnehave nær hjemmet. Katrine trives og klarer sig godt i sin nye børnehave og er i fuld gang med en tilværelse som CI-bruger blandt hørende. Med god opbakning og støtte hjemmefra og tilsvarende i hendes nye børnehave er rammerne lagt for et optimalt integrationsforløb. Der er imidlertid fortsat mange ting Katrine har behov for støtte til for at give hende et godt fundament forud for skolestart. Her er forældrenes beretning om integrationsforløbet og de overvejelser og tanker, de har været igennem undervejs.

Aalborgskolen Side 29 Lasse Christiansen, Katrines far amgade@stofanet.dk Katrines baggrund Vores datter Katrine er født døv, og da hun var 9 måneder gammel, fik hun sine første høreapparater. I en alder af 2 ¾ år, i november 2001, blev Katrine CI-opereret. På dette tidspunkt var Katrine allerede startet i børnehaven Bambi, og hun havde et veludviklet tegnsprog i forhold til sin alder, hvilket vi oplevede som en stor styrke, da Katrine senere begyndte at tilegne sig dansk. Katrine er nummer to i søskenderækken; hun har en 2 ½ år ældre hørende søster, og de to har altid haft stor glæde af hinanden. Vi bor endvidere et sted, hvor der altid har været en del (hørende) børn at lege med, og Katrine har fra starten været med i dette fællesskab godt hjulpet på vej af sin storesøster. Udslusning I efteråret 2002, knap et år efter at Katrine havde fået tilsluttet sit CIapparatur, begyndte snakken om, at hun så småt var ved at være klar til en udslusning fra Bambi til en lokal børnehave. Hun udnyttede sit CI utrolig godt, og hendes dansk udviklede sig med rivende hast. Hendes force ud over det gode danske sprog var hendes store udadvendthed og nysgerrighed i forhold til de ting, der skete omkring hende. Katrine var dog lidt sart i nogen henseender, så inden en udslusning kunne påbegyndes, skulle hun have noget mere pondus på nogle områder. Vi arbejdede derfor hen imod at starte udslusningen i august 2003. Forløbet Første led i udslusningen bestod i at finde en egnet børnehave til Katrine samt i at sikre, at den nødvendige støtte fulgte med. I december 2002 lavede vi forældre en aftale med nogle af de lokale børnehaver om at komme på besøg for at se børnehaverne og høre, om de var interesserede i at tage imod Katrine. Næste led i udslusningen var endnu et besøg i børnehaverne denne gang sammen med lederen af småbørnsafdelingen på Aalborgskolen, Katrines talehørepædagog fra Bambi og kommunens PPR-konsulent. Vores formål med besøgene var at finde en børnehave, hvor personalet var positivt stemt over for opgaven, og hvor rammerne var i orden i forhold til et hørehæmmet barn. Vi så bl.a. på stuernes størrelse i relation til antallet af børn og på akustikken i børnehaven. Vi talte også med børnehavelederne

Aalborgskolen Side 30 og hørte lidt om børnehaven. I denne henseende var det vigtigt at finde ud af, om der var nogenlunde struktur på dagligdagen, og dermed også en vis grad af forudsigelighed for Katrine, da hun ikke som normalthørende børn uden videre opfanger alle de informationer, der gives i løbet af en dag. En anden ting, vi undersøgte, var, om der var nogen piger nogenlunde på Katrines alder i børnehaverne, så der var basis for, at Katrine kunne skabe sig venskaber. På baggrund af besøgene valgte vi den børnehave, som vi følte ville være bedst for Katrine. Der blev kort tid efter besøgene afholdt et møde, hvor gruppen fra børnehavebesøgene samt en repræsentant fra socialforvaltningen deltog. På dette møde talte vi om børnehaven, om ekstra støtte til Katrine og om et starttidspunkt for udslusningen. Katrines startdato i den nye børnehave blev fastsat til den 1. august 2003, og i første omgang skulle hun kun være der torsdag og fredag. Mandag-onsdag var stadig Bambi-dage. I løbet af foråret begyndte vi så småt at forberede Katrine på den nye situation både i Bambi og herhjemme. Vi fortalte hende, at hun skulle starte i en børnehave i vores egen by, og at hun så ville få venner, tæt på hvor vi bor. Vi fortalte også, at de i den nye børnehave ikke kunne tegnsprog. Katrine havde hele tiden været meget positiv over for det at skulle starte i den nye børnehave, men nyheden om tegnsproget affødte afstandtagen og en vis grad af nervøsitet over det nye sted. Vi skiftede derfor taktik; valgte kun at tale om positive ting ved børnehaven og så tage eventuelle problemer efterhånden som de opstod. Vi ville i øvrigt besøge børnehaven i løbet af foråret og sommeren, så hun stille og roligt kunne lære sin nye børnehave at kende. I forbindelse med besøg og opstart i børnehaven var det en stor fordel, at Katrine gik til gymnastik lokalt i byen. Det viste sig nemlig, at flere af pigerne fra gymnastik gik i børnehaven, så Katrine kunne kende dem, og de kunne kende Katrine. I øvrigt kendte Katrine ansigterne på flere af de andre børn i børnehaven, da de er mindre søskende til storesøster Annas kammerater. Dette har alt sammen været af stor betydning for, at Katrine er faldet relativt hurtigt til. Under et af besøgene i børnehaven foreslog lederen os, at vi skrev en side til deres opslagstavle om Katrine og fortalte lidt om, hvad hun var for en pige, og hvorfor hun var startet i børnehaven. Det gjorde vi og skrev bl.a. også lidt om, at det var en god idé at se på Katrine, når man talte til hende, og at det kunne være, man var nødt til at gentage sig selv, hvis hun ikke forstod tingene i første omgang. Vi skrev endvidere, at man var meget velkommen til at komme med spørgsmål, hvis man lå inde med noget, man gerne ville have svar på. Da den store dag oprandt den første egentlige dag i børnehaven var Katrine virkelig klar til at starte, og hun glædede sig meget. Vi valgte, at hun den første uge,

Aalborgskolen Side 31 skulle være i børnehaven hele ugen for så hurtigt som muligt at lære stedet og rutinerne at kende. Jeg, mor, havde afsat hele ugen til at være med på sidelinien, så det var trygt for Katrine at være der. Der gik dog ikke særlig lang tid, før mine skørter ikke var nødvendige længere, og fredag ville hun slet ikke have mig i børnehaven. Hun vinkede farvel uden problemer, og da jeg kom et par timer senere, havde hun ikke tid til at komme med hjem! Katrine var altså fra starten glad for sin nye børnehave, men det viste sig også hurtigt, at det var svært at blive en integreret del af børnegruppen, når hun kun var i børnehaven 2 dage om ugen hun var sådan en slags ugens gæst, og de andre børn har formentlig ikke helt følt, at de kunne regne med hende. Vi talte med Katrines støttepædagog eller den pædagog, der var til stede, hver gang vi hentede, for at høre hvordan dagen var gået, og vi blev jævnligt konfronteret med det faktum, at Katrine havde trukket sig fra den fælles leg og leget videre for sig selv. Hun var ikke ked af det, men havde bare svært ved at finde sig til rette i fællesskabet. Det gjorde ondt! Katrine er en meget social pige, der normalt er god til at komme i kontakt med andre, så det er første gang, at vi har oplevet, at det ikke kørte på skinner. Vi oplevede også, at Katrine brugte mange ekstra ressourcer. Fredag efter børnehave var hun totalt brugt og i en periode hang hun på mig, mor, fredag eftermiddag og aften og det meste af lørdagen, havde bare brug for at være tæt på. Hendes støttepædagog fortalte også, at hun kunne sætte sit ur efter hende: kl. ét hver eftermiddag begyndte Katrine at bruge tegn da var hun træt! Når alt dette er sagt, skal dog også nævnes, at hun aldrig har beklaget sig over at skulle i den lokale børnehave eller bedt om at komme i Bambi i stedet for. Hun har hele tiden haft et utroligt gå-på-mod i forhold til sin nye børnehave og følt sig fuldstændig tryg ved at være der, men det var hårdt at skulle forholde sig til to børnehaver på samme tid, og det var selvfølgelig hårdt pludselig at skulle klare sig på sin hørelse alene. Hjemmefra prøvede vi at støtte Katrine i at finde sig til rette i den nye børnehave ved at tale med hende om, hvordan hendes dag var gået og forberede hende på den næste dag i børnehaven. Vi begyndte i øvrigt ret tidligt i forløbet at invitere nogle piger med hjem, så Katrine på den måde havde chance for at lære dem lidt bedre at kende. De andre forældre har i den sammenhæng været virkelig imødekommende og også selv inviteret Katrine på besøg. Da vi nærmede os efterårsferien et par måneder efter opstart talte vi med Katrines talehørepædagog i Bambi om, at det var ved at være tid til en tredje dag ude. Katrine var glad for børnehaven og ville have godt af at være mere til stede, så der var en chance for, at hun for alvor kunne komme ind i pigegruppen som et fuldt accepteret medlem. Den tredje dag ville dog kræve ekstra støttetimer 2 timer ekstra pr. uge. Vi fik hurtigt den ene time fra PPR, men Socialforvaltningen havde ikke flere timer til rådighed til Katrine.

Aalborgskolen Side 32 Vi afholdt derfor et statusmøde børnehaven, lederen af Småbørnsafdelingen på Aalborgskolen, Katrines talehørepædagog, Katrines vejleder fra Aalborgskolens Vejledningsafdeling, PPRkonsulenten og vi forældre. På mødet diskuterede vi timer til en tredje dag samt tidspunkt for fuld udslusning. Vi forældre kunne se, at det var nødvendigt at planlægge frem i tiden for at sikre, at kommunen var klar med støttetimer, når Katrine var klar til fuld udslusning. Ved børnehavens og PPR s hjælp fik vi den tredje dag igennem, og vi fastsatte en foreløbig dato for fuld udslusning til den 1. februar 2004. Katrine startede midt i november på at være 3 dage i børnehaven. Alt andet ville også have været katastrofalt, da Katrine på dette tidspunkt virkelig var motiveret til videre udslusning. Den tredje dag viste sig at være vendepunktet. Den betød, at Katrine for alvor begyndte at være med, og både pædagogerne i børnehaven og vi selv kunne mærke, at det hele begyndte at glide lettere. Katrine var heller ikke lige så træt som før. I januar afholdt vi endnu et statusmøde, og vi besluttede at holde fast i fuld udslusning fra 1. februar 2004. Status nu, knap 4 måneder efter at Katrine startede på fuld tid i sin lokale børnehave, er, at Katrine trives og har fået nogle rigtig gode venner i børnehaven. Udslusningen har vist sig ikke kun at være positiv i forhold til Katrines sproglige udvikling, men lige så vel for hendes personlige udvikling. Det er sundt, at der nu stilles de samme krav til hende som til alle mulige andre børn. Der er dog en del ting, hun stadig har brug for hjælp til, og derfor er der rigeligt brug for hendes 10 ugentlige støttetimer. Støtte Katrine får som nævnt 10 ugentlige støttetimer, som er fordelt på tirsdag, onsdag og torsdag. Støttetimerne tildeles dels fra PPR og dels fra Socialforvaltningen, da Katrine både har brug for støtte i relation til videreudvikling af sit danske samt brug for støtte af mere social karakter i børnehaven. Det er en af stuens faste pædagoger, der tager sig af opgaven, og i den tid, hun er på Katrine, kommer der en vikar udefra til stuen. I starten af udslusningsforløbet blev støtten primært brugt på at støtte Katrine i at lære de andre børn at kende og i at komme med i legen. Nu har Katrine knyttet nogle gode venskaber, og støtten kan derfor anvendes mere målrettet på at arbejde med de huller af begrebsmæssig og mere sproglig karakter, som Katrine har på trods af sin virkelig gode udnyttelse af sit CI og sit gode danske. Hendes hørealder er trods alt kun 2½ år, og hun skal kunne begå sig som en 5-årig. Hun har derfor brug for støtte til videre begrebsudvikling samt til at få rettet op på fonologiske hængepartier (hun kan f.eks. ikke udtale j og har svært ved mange dobbeltkonsonanter) og en til tider uhensigtsmæssig stemmebrug. Én gang hver 14. dag kommer Katrines vejleder fra Aalborgskolen en

Aalborgskolen Side 33 talehørepædagog med speciale i hørehæmmede børn på besøg og igangsætter aktiviteter, som skal styrke Katrines sprog. Katrines støttepædagog forventes så at bruge den næste 14. dages periode på at arbejde med de ting, som vejlederen har igangsat. Vejlederen vejleder i øvrigt om specielle problemer, som hørehæmmede ofte har, og guider børnehaven i forhold til at støtte Katrine i at tackle disse ting. Det drejer sig f.eks. om, at pædagogerne skal sikre sig, at Katrine har forstået kollektive beskeder, og at de skal støtte Katrine i sammenhænge, hvor der er mange mennesker samlet på en gang; for eksempel til børnehavens ugentlige maddag, på ture ud af huset eller på ture i svømmehallen, hvor Katrine er helt døv, da hun ikke kan have sit CI på i vandet. I alle disse situationer kan det være svært for Katrine at følge med i, hvad der foregår. Pædagogerne i børnehaven skal også lære Katrine hensigtsmæssig konfliktløsning, når et eller andet er gået i hårdknude, fordi hun ikke helt har forstået, hvad de andre siger, og de skal forklare, hvad der foregår, hvis andre farer i totterne på hinanden. Katrine opfanger nemlig ikke alle de ting, der bliver sagt omkring hende. Det håber vi, at hun lærer i hvert fald til en vis grad hen ad vejen. En anden ting, der er utrolig vigtig, er, at hun lærer at spørge, når der er noget, hun ikke har forstået, og at hun så oplever, at der er mennesker omkring hende, som har tid og overskud til at tage den en gang til. Målet med al denne støtte er, at Katrine får indhentet så meget som muligt så hurtigt som muligt, så hun er godt rustet til sin skolegang og sit videre liv. Tildeling af støttetimer Det er kommet noget bag på os at tildelingen af støttetimer ikke er gået så glat, som vi kunne ønske os. Som nævnt er støtten stykket sammen af timer fra 2 forvaltninger, der har delt timerne mellem sig. Støttetimerne søges og tildeles på forskellig vis og for en kortere periode, hvorefter der skal søges igen. På et tidspunkt medførte det en uheldig situation, hvor den ene forvaltning (PPR) havde tildelt timerne, mens den anden gav afslag med begrundelse i Katrines gode udvikling. I Socialforvaltningen havde man læst sig til i en rapport, at Katrine fremstod som en velfungerende pige med stort udbytte af sit CIapparatur og som værende godt i gang med sin dansksproglige udvikling. Det siger for os noget om, at man meget nemt kan komme til at misforstå den situation et barn som Katrine står i, når hun efter at have været i en specialbørnehave skal til at klare sig i en børnehave blandt hørende. Katrine er på mange måder en helt normal pige, men i forhold til normalthørende børn er der mange sproglige og begrebsmæssige ting, hun mangler, og som hun netop skal have støtte til at samle op blandt hørende. Det handler ligeledes om at støtte op om den sociale integration og trivsel, så Katrine kan fungere godt sammen med de andre børn. Problemet blev imidlertid ret hurtigt løst, så timerne alligevel blev tildelt, men vi blev mildest talt noget rystede over, at vi pludselig stod i den situation. Det handler for os at se om at

Aalborgskolen Side 34 skabe tilstrækkelig viden om og forståelse for, at Katrine er en hørehæmmet pige, der har meget hun skal indhente og som i høj grad har brug for støtte, så indkøringsfasen og det videre integrationsforløb kan lykkes. I PPR har de nu puljet timerne til Katrine for det næste år, mod at der løbende afholdes statusmøder for at følge Katrines trivsel og udvikling. Det vidner om, at der i PPR er skabt en forståelse for CIbørnenes problematikker, og for at det ikke er problematikker, der løses i løbet af den næste 2 eller 3 måneders periode, men at det er en proces, der strækker sig over lang tid. større chance for, at der følger støtte med barnet ud i børnehaven. At sikre sig at støtten bliver brugt målrettet til CI-barnet. Vi har gode erfaringer med, at det er en af de faste pædagoger, der tager sig af opgaven. At give barnet en velforberedt opstart i den nye børnehave og støtte barnet bedst muligt i den første svære tid. At sørge for at følge barnets motivation i forbindelse med videre eller fuld udslusning. (Afhænger i høj grad af fleksibilitet i kommunen.) Afrunding Afrundende må vi sige, at Katrine indtil videre har haft et godt udslusningsforløb det er ikke slut endnu, hun er stadig i tilvænningsfasen, og hun har meget at lære endnu, for at kunne begå sig rigtig godt i den hørende verden. Men hun er godt på vej. Når vi ser tilbage på det sidste års tid, ser vi følgende som nogle meget vigtige aspekter for et godt udslusningsforløb: At finde den rigtige børnehave; en børnehave, hvor der ses på CI-barnet som en spændende udfordring og ikke som et problem, og en børnehave, hvor der er potentielle legekammerater til barnet. At skabe viden og forståelse i kommunen om CI-barnet og dets problemer i relation til at begive sig ud i den hørende verden, så der er

Aalborgskolen Side 35 En studietur til Nottingham Ole Andersen Afdelingsleder, Aalborgskolen ask.oa@nja.dk I dagene 27. 31. marts 2004 var en gruppe lærere, pædagoger og andre fagpersoner fra Aalborgskolen på studietur til Nottingham. Målet var at besøge det verdenskendte Nottingham Paediatric Cochlear Implant Programme (NPCIP) mhp. at få et nærmere indtryk af, hvordan deres program er skruet sammen samt få information om deres arbejdsmetoder, resultater,

Aalborgskolen Side 36 holdninger m.m. Vores andet mål med turen var at deltage i en 3 dages workshop om CI arrangeret af NPCIP som blev afholdt på et universitet i Loughborough lidt uden for Nottingham. Det har på alle måder været en meget positiv oplevelse både at følge NPCIP s faglige arbejde, men også at opleve et stort engagement og en smittende begejstring hos personalet for det, de laver. Vi har fået meget inspiration med hjem, som vi nu vil inddrage i vores arbejde med børnene. Nedenstående er uddrag fra en rapport, vi har udarbejdet efter turen. Det har endvidere været en vis lettelse for os at konstatere, at måden, der bliver arbejdet på og holdningerne til tingene i Nottingham ikke er så væsens forskellige fra den måde, vi på Aalborgskolen arbejder på. Baggrund for turen Den teknologiske udvikling inden for høreapparatområdet er accelereret kraftigt igennem de seneste 10 15 år. Det mest fremtrædende i denne udvikling er ubetinget fremkomsten af Cochlear Implant (CI) til døve og svært hørehæmmede. De første spæde forsøg med CI fandt sted i starten af 50-erne, men først langt senere, i 80-erne, begyndte udviklingen for alvor at tage fart. I den første tid var den primære målgruppe voksne døvblevne, men ret hurtigt blev børneområdet en ligeså væsentlig målgruppe. I de første mange år var der meget fokus på antallet af opererede børn, men efterhånden er behandlingen blevet så udbredt og tallet så stort, at blikket nu mere er rettet imod den kvalitative videreudvikling af behandlings- og opfølgningstilbuddet til brugerne. Herhjemme blev de første operationer på børn foretaget i midten af 90-erne. Det første barn med CI på Aalborgskolen blev opereret i december 1995. Frem til i dage er det foreløbigt blevet til knap 40 børn. En del af dem befinder sig i primærkommunale tilbud, mens andre går i skole på Aalborgskolen. I dag ved man, at langt de fleste børn, hvis de bliver behandlet tidligt med CI, får et godt høremæssigt udbytte af apparaturet, og at ganske mange af dem udvikler et auditivt- og oraltbaseret sprog, som de kan begå sig med blandt normalthørende. Der er imidlertid også børn, som af forskellige årsager ikke i samme udstrækning formår at drage nytte af apparaturet. Spektret er meget bredt og børnenes forudsætninger er meget forskellige. For at skabe så gode resultater som muligt er det afgørende, at CIbehandlingen finder sted, mens barnet er helt lille og gerne inden barnet er 1½ år gammelt. Det er endvidere et livslangt forløb, der knytter sig til at være CI-bruger, hvilket i høj grad forudsætter omgivelsernes bevågenhed for pågældendes trivsel og udvikling. Et CI-apparatur tilfører ikke den døve og svært hørehæmmede en fuld normal hørelse, og der vil i større eller mindre udstrækning være behov for hjælp og støtte til CI-brugeren. Målgruppen for CI er gradvist udvidet til eksempelvis også at omfatte døve og svært hørehæmmede med yderligere

Aalborgskolen Side 37 funktionsnedsættelser, herunder døvblinde. Man anslår, at omkring 40 % af børn med svære høretab i større eller mindre udstrækning har andre vanskeligheder, der spiller ind på deres udvikling. Der er ligeledes enkelte børn, som af forskellige årsager ikke bliver CIopererede. I den pædagogiske debat samler opmærksomheden sig i øjeblikket mest om, hvilket sprogmiljø der bedst tilgodeser det CI-opererede barns behov. Er det et tosproget miljø med dansk, dansk med støttetegn og tegnsprog som de gennemgående sprog, eller er det en ren oral/aural oplæring, der skal til? Der er mange om buddet og meningerne er delte. Sandheden er måske, at der er flere sandheder, og at børnenes forudsætninger og udviklingsbetingelser er meget forskellige. Det, der er godt for det ene barn, er måske ikke godt for det andet. Udgangspunktet for den pædagogiske opfølgning må være en målrettet indsats, der tager afsæt i det enkelte barn og dets forudsætninger, men også at der fra starten er en udtrykt forventning om, at CI-apparaturet skal udnyttes optimalt. Den auditive og orale/aurale stimulering har en central betydning i den pædagogiske opfølgning. Der skal lydlige input og stimulering til, og mange af dem, når barnet skal lære at høre og tilegne sig talesproget. Det er særdeles vigtigt, at barnets nære voksne, forældre, familie og professionelle, samarbejder tæt om at give barnet så optimale udviklingsbetingelser som muligt. Der ligger ligeledes en betydelig opgave i at sikre den fornødne kvalificering af alle parter, der indgår i barnets oplæring. I Nottingham har man et af de mest anerkendte og fremtrædende programmer i verden for behandling og oplæring af børn med CI. Programmet har ry for høj kvalitet byggende på et helhedsorienteret og tværfagligt grundsyn. Det var derfor ikke vanskeligt at rette blikket i den retning, da vores mål for studierejsen skulle fastsættes. Vi havde endvidere skelet til, at der i de dage, vi havde planlagt at afvikle turen, skulle afholdes en international workshop om CI på Universitet i Nottingham. Nottingham paediatric Cochlear implant programme I Storbritannien fødes der omkring 840 børn årligt med høretab. 400 er døve eller svært hørehæmmede. Heraf bliver omkring 200 CIopererede. Siden det første barn blev opereret i 1987 er det blevet til over 1.400 børn med CI. Der er i dag 19 CI-centre i Storbritannien, der dog ikke alle har behandlingsmulighed for børn. Det er op til forældrene at vælge, hvor de ønsker deres barn opereret, og hvilket center de ønsker tilknytning til. Det lokale sundhedssystem betaler for ydelsen. The National Health Service (hospitalsvæsnet) tog initiativ til det første egentlig program, for behandling og opfølgning til børn med CI - Nottingham Paediatric Cochlear Implant Programme (NPCIP). Programmet, der startede i 1989, har i dag behandlet over 450

Aalborgskolen Side 38 børn fra hele UK. Programmet er fysisk set lokaliseret 3 steder i Nottingham og befinder sig i rimelig afstand fra hinanden. vejledningsforløb. Ropewalk House er en audiologisk afdeling og et administrativt center. Queen s Medical Centre University Hospital er der, hvor de lægelige og medicinske undersøgelser samt operationerne foregår. The Ear Foundation er et rådgivnings-, vejlednings og kursuscenter for forældre og professionelle med en tilhørende boenhed for forældre og børn, Marjorie Sherman House. Her kan forældre og barn bo i velindrettede værelser, når barnet skal på hospitalet, eller forældrene deltager i et kursus- eller Udgangspunktet for arbejdet er, som de selv udtrykker det: CI er et teknologisk mirakel, men det indopererer ikke sig selv, tuner sig selv, eller viser forældrene, hvordan de skal lære deres barn at høre. Tingene kommer med andre ord ikke af sig selv. NPCIP udmærker sig bl.a. ved at have et helhedssyn på barnets og familiens situation og ved, efter behov og livslangt, at kunne sætte ind med forskellige former for support og støtte til den CIopererede og dennes nære omgivelser. Der er ligeledes god grund til at fremhæve det tætte samarbejde, der er mellem det lægelige, medicinske og tekniske område og det pædagogiskpsykologiske område. Det er vores indtryk, at tingene på alle måder hænger godt sammen, og at man supplerer hinanden godt. NPCIP tilbyder en omfattende service, som indbefatter undersøgelser og udredning, vejledning og rådgivning, operation, tuning og vedligeholdelse af apparaturet efter behov i de første 3 år og derefter med kontrol en gang årligt. Desuden følges der op på børnene med test af deres

Aalborgskolen Side 39 høremæssige og talesproglige udvikling. For at skabe et succesfuldt CIforløb, lægger man vægt på: - Grundig undersøgelse og forberedelse - Sikker operation - Optimal tuning af apparaturet - Fortløbende livslang teknisk støtte - Afpasset støtte af familie og professionelle Personalet rejser rundt i hele England og yder vejledning og rådgivning til forældrene samt til fagpersoner i de tilbud, børnene befinder sig i, d.v.s. børnehaver, skoler osv. Der anvendes bl.a. video af forældrene sammen med barnet som udgangspunkt for rådgivning af forældrene. De første 3 år efter operationen ses barnet mindst én gang om måneden efter behov. Fra NPCIP fungerer man som konsulenter, hvor det så er det lokale team, der står for selve undervisningen af barnet. Der er også god grund til at nævne NPCIP s meget tætte samarbejde med forældreforeningen, CICS, Cochlear Implant Children Society, der kan sammenlignes med vores egen forældreforening, DeCIbel. CICS er en fremtrædende forening, der har en aktiv og støttende rolle før, under og efter barnets CIoperation. Nogle indtryk fra turen De bedste resultater opnås som nævnt, når barnet opereres tidligt. Holdningen er, at de udviklingsmæssige og kommunikative aspekter også må tillægges vægt. Det er ikke bare et spørgsmål om at operere så tidligt som muligt. Man betragter 8 14 måneder som et godt tidspunkt for operation. I gennemsnit bliver børnene opereret omkring 3- årsalderen. Tendensen er imidlertid, at børnene opereres tidligere i dag end for få år siden. Målgruppen for CI udvikler sig hele tiden. Eksempelvis opererer man nu også lidt ældre børn samt en hel del børn, som også har andre funktionsnedsættelser. Der er ligeledes enkelte børn, der er blevet reopereret, idet den indre del af apparaturet har været defekt. Generelt er der meget få komplikationer forbundet med operation og apparatur. Det er vigtigt, at barnet stimuleres auditivt og oralt lige fra starten. Det er imidlertid også vigtigt, at vægten ligger på barnets kommunikation med omgivelserne, og at der er høj grad af fokus på kvaliteten af det kommunikative samspil mellem barnet og omgivelserne. Tegn og tegnstøttet kommunikation er for mange af børnene af stor betydning både før og efter operationen. Det er holdningen, at man skal have stor bevågenhed for hele tiden at vænne barnet til at tage fra på auditive input og ikke holde barnet tilbage med tegnsprog alene, når det rent faktisk er i stand til at høre og udnytte sin hørelse. En undersøgelse fra 2000 viser, at der ikke er en signifikant forskel i taleopfattelse og taleproduktion 3 år efter operationen mellem de børn, der alene var blevet oplært oralt og de, der havde anvendt tegnstøttet kommunikation.

Aalborgskolen Side 40 Forældrene inddrages lige fra starten af i undervisningen af barnet og vejledes fortløbende i, hvordan de kan kommunikere med og støtte barnets udvikling bedst muligt. Det pædagogiske tilbud til børn med CI spænder meget vidt alt efter det enkelte barns forudsætninger, idet der, ganske som vi kender det herhjemmefra, er stor forskel på det enkelte barns udbytte af apparaturet. Omkring 40 % af børnene indgår i et almindeligt skoleforløb, mainstream school, med hjælp fra en støtteperson, mens ca. 50 % går i centerskole eller centerklasse. Under 10 % går i døveskole. Både skolesystemet og støttesystemet er noget anderledes, end vi kender det herhjemme. I Storbritannien starter eleverne i skole, når de er 4 år, og der er der tendens til, at børn med CI integreres tidligt og derved har brug for mange støttetimer. Den gennemsnitlige støtte ligger på omkring 15 timer ugentligt, og støttepersonen følger eleven meget tæt og har karakter af at være en overfrakke for barnet. De CI opererede børn har på grund af den tidlige integration brug for støtten og for at få individuel undervisning, idet det generelt kræver meget af dem at være sammen med de hørende børn i normalskolen og følge med i det faglige. I Storbritannien er der en del forældre, der foretrækker døveskole frem for lokalskole, selv om børnene har fået CI, fordi de ikke synes lokalskolen i tilstrækkelig grad kan tilgodese de sproglige og begrebsmæssige behov, som barnet har. Forventningerne til børn med CI og børn der er høreapparatbrugere er forskellige. Når nogle børn med CI udvikler sig positivt på det sproglige område bliver forventninger til alle børnene hurtigt meget store. Der er tendens til at overse de børn, der har yderligere vanskeligheder. I flere tilfælde bliver disse vanskeligheder opdaget senere, når børnene er i de lokale miljøer p.g.a. at ekspertisen er mere spredt eller kendskabet kun begrænset til døve/hørehæmmede børn. Vilkårene for de CI-opererede og hørehæmmede børn er meget forskellige fra sted til sted. Det er derfor af stor betydning at se på kvaliteten af kommunikationen, den støtte barnet får og de vilkår, der tilbydes et givet sted, når barnets børnehave eller skoletilbud skal vælges. Døveskolerne er under stort pres fra mange sider. De har vanskeligt ved at leve op til de forventninger, der er fra omgivelsernes i forhold til at tilgodese de behov, børn med CI har for auditiv og talesproglig stimulering.

Aalborgskolen Side 41 Op mod 40 % af børnene har udover høretabet også andre tillægsvanskeligheder, som i større eller mindre grad har betydning for barnets udnyttelse af apparaturet, hvilket også er et tal, vi kan genkende herhjemme. Det blev understreget, at det må være en tværfaglig beslutningsproces, om børn med komplekse vanskeligheder skal have tilbudt CI. Der er tale om et spektrum af vanskeligheder, også mindre vanskeligheder, som måske ikke influerer på kommunikationen som sådan. Undervisningen af børnene må i store træk foregå efter samme principper som hos alle andre børn med CI. Man skal være meget opmærksom på barnets reaktioner og signaler, og det er vigtigt at der er megen fokus på sansesystemet; tegnsproget skal tilpasses til barnets sanser. Der anvendes bl.a. video af forældrene sammen med barnet som udgangspunkt for rådgivning af forældrene. med autisme ikke var kandidater til CI. Dels er der en risiko for at overstimulere børnene sansemæssigt, og dels har det været svært at indstille dem korrekt p.g.a. manglende respons fra børnene. Problemet med indstilling er nu delvist løst, fordi man kan lave en mere objektiv testning, som ikke er baseret på respons fra børnene. Det vil stadig være en grundig tværfaglig vurdering af det enkelte barn, der skal danne grundlag for beslutning om operation. Et vist indtryk af resultaterne af NPCIP s arbejde kan man danne sig ved at kigge på deres opgørelser over, hvordan børnene udvikler sig høremæssigt og talesprogligt med deres CI. Nogle af børnene får ikke gennemført overgangen fra visuel kommunikation til tale. Man kan ikke altid forklare hvorfor, og det lader sig ikke gøre, at forudsige noget i forhold til det enkelte barn. Der blev vist en del videoer med børn med forskellige vanskeligheder. Børnene var filmet med nogle års interval, så man kunne se deres fremskridt over tid. Nogle af børnene var blevet talesprogede, mens andre stadig anvendte tegnsprog eller tegnstøtte. Man har tidligere ment, at børn

Aalborgskolen Side 42 Der er udarbejdet en rapport om besøget i Nottingham. Rapporten kan rekvireres hos Jette.steen@skolekom.dk Workshoppen, der havde deltagelse af omkring 120 fagfolk fra 10 forskellige lande, var sammensat af en bred vifte af temaer, bl.a. audiologisk, pædagogisk og psykologisk undersøgelse og udredning samt det pædagogiske arbejde med børn i alle aldre. Endvidere var der indslag om arbejde med børn med vanskeligheder udover høretabet, videoanalyse, musikterapi, tilpasning og tuning af apparatur, anvendelse af FMudstyr, vejledning og rådgivning af forældre og meget mere. Mange af foredragene var fælles for alle deltagerne, og ind imellem var der mulighed for at vælge sig ind på temaer af særlig faglig interesse for den enkelte. Man kan hente yderligere oplysninger om NPCIP på følgende hjemmesider: www.nciua.demon.co.uk www.earfoundation.org.uk

Aalborgskolen Side 43 Aalborgskolens kurser i visuel kommunikation farver, legetøj/legeplads, Håndalfabet, tal og mad. Efterfølgende kan man deltage i tegnsprogskurserne trin 1- trin 9. Aalborskolen tilbyder forældre/pårørende tegnsprogskurser i den tid børnene er visiteret til skolen. Kurserne udbydes via en folder, der udgives 2 gange årligt. Der udbydes årligt 8 lørdage og 16 aftener i Aalborg. Forældre/pårørende kan deltage i alle de kurser, der udbydes. Anne Søbye Konsulent, Aalborgskolen ask.as@nja.dk For de forældre/pårørende, der har behov, afholdes der introduktionskurser i tegnsprog, som det første kursus. Kurserne afvikles i lokalområderne. Endvidere udbydes kurser i Tegn Til Tale Foldere samt uddybende oplysninger kan fås ved henvendelse til Aalborgskolens afdeling for kurser og personaleuddannelse. Efterfølgende kan man som forældre/pårørende deltage i Aalborgskolens grundkursus, med det formål at blive indført i principperne for tegnsproglig/visuel støttet kommunikation. Indholdet i kurset er som følger: Øvelser i grundlæggende visuelle teknikker såsom blik, mimik, pegninger, naturlige tegn, gestus. Information om forskellen mellem tegnsprog, tegndansk dansk med støttetegn, og andre visuelle kommunikationsformer Tegnindlæringen vil tage udgangspunkt i følgende hovedemner: familie, beklædning,

AALBORGSKOLEN Specialskole og vejledningscenter for døve og hørehæmmede Specialskole for børn med autisme Kollegievej 1 9000 Aalborg Telefon: 99 31 87 00 Telefon: 99 3 + lokalnummer Fax: 98 14 71 77 E-mail: ask.aalborgskolen@nja.dk Hjemmeside: www.aalborgskolen.dk