Albertslunds kreative centrum fremtidsscenarier 25. april 2016 Baggrund for analysen Musikteatret og Forbrændingen 3.2. Der udarbejdes et forslag til et samlet Kulturhus på de to institutioners område til politisk godkendelse i foråret 2016. Forslaget skal pege på en eller flere indholdsmæssige profiler for Kulturhuset med udgangspunkt i en samlet organisation. Muligheden for anvendelse af salene mv. belyses. Perspektiverne i at samle evt. yderligere institutioner med eksemplevis fokus på børn og unge på området analyseres. Med virkning fra 1.1.2017 reduceres Musikteatrets budget med 1,5 mio. kr. Budgetaftale 2016- Albertslund Kommune En budgetaftale, en bygningsanalyse og en vision..kan man koge det sammen til en velsmagende ret? Det er i hvert fald oplægget til analysen at se nærmere på, hvordan man kan nytænke sammenhængen mellem de to store kulturhuse i Albertslund og samtidig udmønte en besparelse fra 2017. Analysen lægger desuden op til en perspektivering i forhold til et udvidet område og nye profiler for kulturaktørerne i Albertslund. I analysen forsøger vi at holde ingredienserne fra hinanden til en start. At se på hvordan de hver især smager og dufter, hvad de kan bruges til, og hvordan de bedst muligt kan indgå i et samlet hele. Vi forsøger både at vise, hvor de forskellige ingredienser fungerer godt sammen og kan spille endnu bedre sammen end i dag, og hvor der er nogle grundlæggende forskelle, som man skal kende og være opmærksom på, før man blender dem sammen. Analysen stiller nogle scenarier op som optakt til en politisk drøftelse af retning for udmøntningen af budgetaftalen. Tanken er derfor, at denne analyse skal bruges som bagtæppe for en tematisk drøftelse af ambitioner, indholdsmæssige profiler, muligheder og rammer, som så efterfølgende kan dannes om til budgetter, arkitekttegninger og aftaler i en efterfølgende politisk mødesag. MusikTeatret Musikteatret Albertslund er et kommunalt kulturhus under By, Kultur & Fritid. Missionen for Musikteatret er at give et solidt lokalt kulturtilbud, der gør det muligt for borgerne at få oplevelser i nærmiljøet, som de ellers skulle til storbyen for at opsøge. I dag er stedet også kendt i regionen for sine begivenheder og arrangementer, som har høj kvalitet og god service. Musikteatret indeholder: Biografsal A store sal med 231 pladser. Salen kan bruges til filmforevisninger, møder, foredrag, konferencer mv. Her vil premierefilm typisk blive vist.
Biografsal lillebio med 96 pladser. Salen kan bruges til filmforevisninger, møder, foredrag, konferencer mv. Her vil der typisk være film, om trækker et mindre publikum. Teater- og koncertsalen med 1000-1200 pladser. Salen kan bruges til egne opsætninger, teaterforestillinger, koncerter, events, fester, udstillinger, møder, konferencer, filmforevisninger, idrætsaktiviteter mv. og kan omdannes til mange forskellige formål. Teaterfoyeren, som kan bruges til festlige begivenheder, receptioner, billetsalg, møder, uformelle foredrag og arrangementer, events og cafedrift (også udendørs). Sidesceneareal, som kan bruges til møder, fester og arrangementer af mindre karakter. Alrummet ( sildelokalet ) med 50 pladser, som kan bruges til møder og arrangementer, mindre fester, børneteater mv. Kontorer, baglokaler, depoter, kældre, garderober mv. findes ovenpå og under Musikteatret og rummer de mange effekter, materialer, medarbejdere og kunstnere, der holder gang i huset og får levendegjort de mange sale og fylder dem med kulturelle oplevelser. Budget Musikteatret har et bruttobudget på 9 mio. kr., heraf 5 mio. kr. i indtægter og en nettoudgift på 4 mio. kr. på områdebevilling 4110 Kultur og Borgere. Det samlede lønbudget er på 4,7 mio. kr. og omfatter 3 heltidsansatte og 30 vikarer og deltidsansatte (teknikere, billetsælgere, barpersonale, piccoloer). Mange unge albertslundere har haft deres første job i Musikteatret, som stadig har en stor del studerende på lønningslisten. Derudover varetages en række opgaver ved ekstern personaleentreprise, fx tekniske opgaver inden for lyd, lys, sikkerhed o. lign. Mange af Musikteatrets aktiviteter er billetterede og har dermed et indtægtsgrundlag. Der er dog ofte forbundet yderligere udgifter til aflønning af husets egne ansatte for at holde der service, der gør det muligt at trække store begivenheder til og at trække publikum til. Udover løn og aktiviteter er budgettet til vedligeholdelse og inventar derfor en nødvendighed for at fastholde et hus som kan rumme mange forskellige begivenheder og leve op til krav om både kvalitet og kvantitet. Skønsmæssigt bruges der ca. 800.000 kr. til vedligeholdelse og inventar årligt i Musikteatret. Musikteatret modtager et årligt tilskud til internationale gæstespil. Tilskuddet fremgår direkte af eget aktstykke og tilskuddet er dermed bundet direkte til Musikteatret. Tilskuddet udgør godt 0,5 mio. kr. Derudover har Musikteatret mulighed for at søge om at blive eurocertificeret biograf, fordi der allerede nu er et stort europæisk og ikke-amerikansk filmrepertoire. Med en relativt enkelt udvidelse af filmrepertoiret kan man opnå et tilskud på 0,1 mio. kr. MusikTeatret er kendetegnet ved professionalisme, at være en kommunal institution og aktør i byen, at have et fast, lokalt teaterpublikum, indtægtsdækket virksomhed på arrangementer og indlejninger og en bred vifte af tilbud, som retter sig til det mere etablerede publikum og til hele familien. Det er her, der er plads og bemanding til at afvikle de store events, teaterstykker, operaer og stævner og samtidig de lokale børnekoncerter, bolsjelæsninger og Musikskolekoncerter. Forbrændingen Spillestedet Forbrændingen bliver drevet af Foreningen bag Forbrændingen og derudover lægger rammer til forskellige ungdomskulturelle aktiviteter, fx klatring, musikøvelokaler og en række andre forskelligartede aktiviteter og arrangementer for gæster og frivillige. Forbrændingen er hele Vestegnens spillested og præsenterer årligt 70 koncerter og arrangementer indenfor et bredt spektrum af genrer, rock, jazz, pop,
metal eller hip hop. Koncerterne på Forbrændingen henvender sig til en bred aldersgruppe men er fortrinsvis for unge mennesker. På Forbrændingen komme man helt tæt på kunstnerne og oplever en fornemmelsen af intimitet til de store produktioner, og en følelse af storhed til de mindre koncerter. Forbrændingen er, både akustisk og teknisk, et enormt vellydende spillested og drives af de frivillige kræfter flammerne, som slæber udstyr, serverer fadøl, laver mad, drejer på knapper og dokumenterer og af den fastansatte stab, som består af den kunstneriske leder, en souschef og PR-ansvarlig samt ansvarlige for teknik og for bar fordelt på ca. 2,5 årsværk. Det er bestyrelsen, der fastsætter de ansattes løn. Forbrændingen finansieres i høj grad af billetindtægter fra de mange koncerter og arrangementer, og modtager desuden tilskud fra Statens Kunstfond og Kulturstyrelsen i henhold ti aktstykke og spillestedsloven på 0,8 mio. kr. og 1 mio. kr. i tilskud fra Albertslund Kommune. Forbrændingen er kendetegnet ved omfattende frivillighed, en stærk kunstnerisk identitet og profil, et publikum fra både nærområdet, regionen og København og for at deltage aktivt i en bred palet af byens kultur. Det er ikke mindst de frivillige kræfter, der gør en forskel for Forbrændingen, og som adskiller stedet fra mange andre kulturhuse. De unge frivillige drives ikke af økonomiske behov men af motivation for at gøre en forskel, for at være i tæt kontakt med musikmiljøet og for at få Forbrændingen til at være et levende og et særligt sted i byen. De drives af interesse og af den identitet, det giver at være en del af Foreningen bag Forbrændingen. Det betyder også, at de frivillige kun er om bord, så længe deres motivation er i top, og at ledelsen af de frivillige kræver noget andet, end det gør at lede professionelle og lønnede medarbejdere. Det smitter af på stedet og sætter en dagsorden for, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Og det betyder, at man ikke kan regne med, at de frivillige ville følge med, hvis Forbrændingen blev ændret eller fusioneret med Musikteatret, fordi motivationen, frivilligheden og identiteten er så afgørende for flammer. Fusionens plusser og minusser Plusserne Der er et godt samarbejde mellem Musikteatret og Forbrændingen i dag, men der er potentiale for at styrke samarbejdet endnu mere. Det gælder fx inden for: - Materiel: Der foregår udveksling og lån af forskelligt materiale til konkrete arrangementer og events. En egentlig aftale om fælles indkøb, herunder etablering af fælles udstyrs- og materialebase kunne gøre investeringer og indkøb mere omkostningseffektive. - Kompetencer: Da begge institutioner har få ansatte, kan det være en udfordring at have tilstrækkeligt med kompetencer, og der har i konkrete tilfælde været udlån af medarbejdere til fx lyd/lys og sparring om kommunikation og PR. En mere systematisk udveksling af medarbejdere og oplæring på tværs af institutionerne, kan både gøre det mere attraktivt for de frivillige flammer og sikre samlet flere kompetencer at trække på i institutioner, som dermed ikke skal købe kompetencerne fra eksterne. Det kan styrke kvaliteten og på sigt også resultere i fælles
rekruttering. Også inden for ekstern fundraising vil det være oplagt at tænke i et mere forpligtende samarbejde. - Arrangementer og profil: Profilen for de to institutioner er forskellig, og lederne af de to institutioner har indbyrdes mulighed for at sparre med hinanden om programlægning, om publikum mv. Et nærmere samarbejde kan indebære forpligtende samarbejde om arrangementer og mere fleksibel brug af lokaliteter, hvis der er mere/mindre publikum end forventet, så arrangementer lettere kan tilpasses til den rette sal. Institutionerne henvender sig forskelligt publikum og kan være indgang for hinanden ved et mere systematisk samarbejde. - Kundeudveksling: Foregår ikke i særligt stort omfang nu, men der er potentiale i fælles markedsføring over for flere kundesegmenter, fx i form af fælles, postomdelte programmer eller udvikling af helt nye fælles ydelser, fx til større virksomheder som kan holde konference i Musikteatret og efterfølgende fest eller koncert i Forbrændingen e.lign. Værdien ved et større samarbejde vil især ligge i muligheden for at tage mere risikobetonede arrangementer ind, effektivisere investeringer og indkøb ved større deling mellem stederne samt udveksling af know-how og arbejdskraft i det omfang, det er muligt. En fusion, hvor institutionerne lægges sammen til et Kulturhus vil give mulighed for, at en leder kan arbejde på tværs af scener, genrer, ressourcer i form af medarbejdertimer, frivilligkorps og indkøb. Det kan give en mere effektiv styring af et samlet Kulturhus og et større navigationsrum, fordi der ikke skal koordineres på tværs af huse og kulturer. Minusserne Der er nogle helt afgørende forskelle mellem Forbrændingen og Musikteatret, som kan vanskeliggøre en fusion eller i hvert fald mindske den positive effekt af en fusion. Det drejer sig især om: - Identitet og faglig profil: Der er tale om to meget forskellige steder, som taler til hver sit publikum. Forbrændingen har arbejdet med og er kendt for sin stærke profil og identitet, mens Musikteatret har bredde og mangfoldighed som en vægtig faktor. En fusion kan gøre profilerne mere uklare og betyde, at et nyt Kulturhus i højere grader kommer til at ligne de steder, der findes inden for regionen i forvejen i stedet for som nu at kunne tegne sig for det anderledes. En fusion vil derfor også forudsætte overvejelser om en ny skarp profil og identitet, fx i forlængelse af nyt byggeri eller fysiske artefakter og vartegn, som larmer. - Organisering: Forbrændingen er en frivillig forening med en bestyrelse og en stor frivilliggruppe, som driver spillestedet, mens Musikteatret er en kommunal institution drevet af en leder, der ansættes af Kommunalbestyrelsen og med en professionel, lønnet stab. En fusion ville formentlig lande på et samlet kommunalt Kulturhus, men kunne dog også samlet set blive privatiseret organisatorisk set. Uanset hvad er det dog ikke en kommunal beslutning, om foreningen bag Forbrændingen skal fortsætte. Imidlertid er der et betragteligt kommunalt tilskud og låneaftale på bygningen fra Albertslund Kommune. Men det vil være et omfattende forandringsprojekt, ikke blot på det formelle plan, men også i de to steders kultur. Der er pt. 5,5 fuldtidsstillinger til sammen i de to huse samt en række time-ansatte i Musikteatret. - Økonomi: Musikteatret og Forbrændingen modtager udover det kommunale tilskud også støtte fra Kulturstyrelsen/Statens Kunstfond, ligesom Forbrændingen pt. søger om at blive regionalt spillested. Det står ikke ganske klart, hvilken konsekvens en fusion vil have for de forskellige tilskud,
der dog i en vis grad er bundet op på aktivitet, som kan fortsætte. Hvis der bliver tale om en fusion, skal man undersøge muligheden for at fastholde de tilskud, der i dag oppebæres af de to institutioner. Samlet Der er faktorer som taler for og imod en fusion af de to kulturinstitutioner til et samlet Kulturhus. Det vil være et omfattende projekt at lægge husene sammen, både hvad angår indholdsmæssig profil, medarbejderstab og identitet. Det er muligt, og det kan give fordele som nævnt oven for, men på den korte bane vil det dog næppe give økonomiske, kunstneriske eller organisatoriske fordele, som man ikke kan indgå allerede med et mere forpligtende samarbejde og fortsat adskilte økonomier og profiler. Et stærkere samarbejde kan lægges ind som en forudsætning i resultataftalen med Forbrændingen og virksomhedsplanen for Musikteatret, ligesom det kan være relevant at genoptage overvejelser om, hvis man etablerer et nyt Kulturtorv, som omfatter flere forskellige organisationer og forandringsprocesser. Kulturtorvet Set i forhold til udviklingen af Albertslund Midtby taler meget for at arbejde endnu mere systematisk med en fortætning af Albertslund Centrum og ikke mindst en samling af flere kulturaktører. Det kan styrke centeret, at der kommer et større flow af mennesker, og det kan styrke den indbyrdes relation mellem kulturinstitutioner at være samlet. Effekten for borgerne er såvel en mere levende bymidte som flere kulturelle tilbud. Formålet med et samlet Kulturtorv med bibliotek, digital borgerservice, Musikskole, Billedskole, lokalhistorisk arkiv, Musikteater, Forbrænding og evt. muligheder for nye kulturelle funktioner er: - at bygge videre på de stærke kulturinstitutioner vi allerede har samlet i midtbyen og udvide feltet - at styrke Albertslund Centrum som et handelscentrum og et kulturelt centrum - at skabe et trækplaster for såvel byens borgere og Albertslund Centrum som for regionen - at skabe et nyt mødested med kobling af mennesker på nye måder, hvor nysgerrigheden bliver pirret af bredden i tilbud, og hvor samværet kan bidrage til stærkere fællesskaber i byen og dermed også til øget tryghed - At skabe et sted, som både rummer de eksisterende kulturtilbud og udvikler nye tværgående oplevelser og læringsrum, herunder også med potentiale for stærkt samspil med skoler og klubber Nøgleordene for et nyt Kulturtorv, der samler en række kulturinstitutioner og som også kan være input til en videre planlægningsproces i forhold til at få præcist overblik over den rumlige fordeling er: ÅBENHED Det skal for det første vise sig i rum, der kan bruges på mange måder og er tænkt til aktivitet. I stedet for gennemgange og stier, skal rummene være mødesteder og fx kunne bruges til både at vente, se udstillinger og holde arrangementer i mv. Åbenheden bør for det andet også kunne ses i form af gennemsigtighed, så man kan følge med i musikken, billedkunsten, billetsalget, bogudlånet på en måde, som udtrykker liv og samtidig respekterer muligheden for at kunne fordybe sig i læring og aktivitet. Åbenheden skal for det tredje kunne aflæses på åbningstider og på aktivitet i flest mulige timer. Det
betyder at nye rum skal indrettes, så de kan bruges til forskellige formål om morgenen, om eftermiddagen og om aftnen, alt efter behov. For det fjerde skal åbenheden opleves i adgangsforholdene, både til, fra og i huset eller torvet. Der skal være tænkt i et samlet flow, som bringer gæsterne let og godt rundt og gør det naturligt at mødes på torvet. Sidst med ikke mindst skal åbenheden gennemsyre den måde, medarbejdere i de forskellige institutioner modtager borgerne. Værtskabet skal kunne mærkes af gæster, forældre, flammer og bibliotekets frivillige, og det skal smitte af. PROFESSIONALISME Omgivelserne skal være velegnede til den aktivitet, der skal foregå der. Biblioteket, Musikteatret og Forbrændingen har alle gennemgået bygningsmæssige forbedringer over de sidste mange år. Samler man flere institutioner i et Kulturtorv, skal de nye steder ligeledes være dannet til fx musik, læring, oplevelse, billedkunst, læsning osv. Selvom et Kulturtorv er oplagt til inddragelse og frivillighed i vidt omfang, skal stedet stadig have en kulturel og kunstnerisk ambition, som afspejles i professionel og lønnet personale til at varetage de forskellige opgaver, der også varetages i institutionerne i dag. Det ville sikkert også kunne give et kvalitetsløft og en økonomisk gevinst på nogle fælles opgaver som fx administration, modtagelse, billethåndtering, booking, indkøb. KULTUR Kulturtorvet kan danne ramme om vidt forskellige kunstneriske genrer og være et torv med fire mentale rum, som også ses stedets rumlighed - et læringsrum, hvor borgerne går på opdagelse, et inspirationsrum hvor borgerne får oplevelser, et performativt rum hvor borgerne selv skaber og et møderum, hvor borgerne deltager i et fællesskab. Det skaber engagement, innovation, erkendelse og stærke kompetencer/empowerment. Et kulturtorv kan byde på en tværæstetisk ramme for samarbejdet mellem forskellige genrer og institutioner, og det kan som et moderne gadekær skabe helt nye publikumsønsker og deltagelsesmuligheder. Torvet skal derfor også være et fysisk sted og ikke blot et samarbejde, det skal være et sted, man slet ikke kan undgå at komme. Hvor man opdager en film i biografen, når man kommer for at få lavet sit pas, hvor man opdager et børneteaterstykke, når man sidder og venter på at hente sit barn fra Musikskolen osv. Et sted der knytter sig til og styrker byrummet ved Rådhussøen og får de rekreative muligheder i spil og forbinder Rådhussøen og boligområderne omkring med centeret på en ny og spændende måde. Betragtninger om økonomi I analysen af kultur- og fritidsområdet til budget 2016 beskrives forskellige scenarier i forhold til et Kulturtorv, ligesom det konkluderes, at det er en forudsætning for at opnå fuld synergi og effekt i et byudviklingsøjemed, at der afsættes midler til investering i anlæg. Analysen viste desuden, at der kan opnås varige driftsbesparelser på omkring 3,9 mio. kr., hvis man udfaser Kongsholmcenteret (minus bygning M) og Egelundsvej 7, og at driften ved et nyt Kulturtorv dermed formentlig vil være udgiftsneutral, hvis man kan genplacere de funktioner, der i dag er i Kongsholmcenteret. En anlægsinvestering vil give mulighed for at danne et kraftfuldt kulturcentrum med stor tiltrækningskraft, indflydelse på udviklingen af midtbyen og centeret, potentiale til at blive et samlingspunkt for borgere og et læringscentrum inden for kreative genrer for børn og unge. Og fortsætter man i det perspektiv, kan man reelt indtænke helt nye former for læringssteder; en kunstbørnehave om dagen, en kreativ fritidsordning om eftermiddagen og et ungdomskulturelt værested om aftenen, alt sammen en centrum for mødet mellem professionelle, kunstnere, børn, unge og voksne.
Der blev ikke i den oprindelige analyse givet et overslag på anlægsinvesteringer, og det vil naturligvis også afhænge af de konkrete forslag. Skal det for alvor kunne give en forretningsmæssig og byudviklingsmæssig gevinst, skal der dog investeres i mere end blot tilpasninger. Som eksempel på muligheder kan nævnes, at der i bygningsmassen under biblioteket og op til Musikteatret i dag er rundt regnet 1500 m 2, som kunne bringes i ny anvendelse, ligesom der er plads at bygge på i området mellem Musikteatret og Forbrændingen. Et groft skøn ville være, at ombygning til forhold svarende til de nøgleord, der er sat op om åbenhed, professionalisme og kultur, ville være 20.000 kr/m 2 og 25.000 kr/m 2 for egentlig nybyggeri. For så vidt angår den aktuelle budgetreduktion på 1,5 mio. kr. vil det dog kunne udfordre Kulturtorvets indhold og ambition, og man vil formentlig indirekte være nødt til at dreje profilen fra oplevelse til læringsperspektiv med fokus på børn og unge, hvis der skal gennemføres reduktion af det indholdsmæssige program, som kører i dag. Den konkrete besparelse på Musikteatrets budget kan udmøntes ved at fjerne budget til vedligeholdelse, inventar og indkøb og samtidig øremærke et beløb på kommunens vedligeholdelseskonto (0,8 mio. kr.), øgede indtægter på udleje, takster og udleje til konferencer (0,2) og eurocertificering (0,1 mio. kr.). De resterende 0,4 mio. kr. kan kun findes ved en gennemgang af aktiviteter og det foreslås, at lederen af Musikteatret foretager vurderingen af, hvad der kan reduceres på baggrund af retningslinjer fra Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalget i lighed med, hvad der er sket i forbindelse med udmøntningen af besparelsen på biblioteket.