Potentialeafklaring. vedr. leverandører af hjemmepleje SUNDHED OG ÆLDRE

Potentialeafklaring vedr. leverandører af hjemmepleje SUNDHED OG ÆLDRE

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 Borgerens frie valg under godkendelsesmodellen... 4 2. Regulering og retningslinjer... 5 Serviceloven 83... 5 Serviceloven 85... 6 Sundhedsloven... 6 Udbudsdirektivet... 6 Traktatens regler og principper... 6 Grundlæggende forvaltningsretlige principper... 7 Kommunens politikker og retningslinjer... 7 3. Organisering af området... 8 Sundhed & Ældre... 8 Den kommunale hjemmepleje og sygepleje... 8 4. Afgrænsning af udbudsopgaven... 10 Sygepleje... 10 5. Markedsanalyse... 12 Det lokale leverandørmarked... 12 Det regionale og nationale leverandørmarked... 13 Et leverandørperspektiv... 14 6. Samarbejdsformer... 17 Andres erfaringer med samarbejde inden for hjemmepleje... 17 7. Kvalitetsopfølgning og kontrol... 19 Generelt... 19 Særlig om sygepleje... 19 8. Økonomi... 21 Generelt... 21 Kommunens nuværende timepriser... 21 Økonomisk potentiale... 22 Udbudsomkostninger... 23 Følgeomkostninger... 23 Samlet økonomisk potentiale... 24 9. Vurdering og indstilling... 25 Fordele og ulemper ved udbud... 25 Konklusion... 25 2

Denne potentialeafklaring vedr. leverandørerne i hjemmeplejen er en del af kommunens forarbejde, inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud. Den omhandler potentialet i, at gå fra en godkendelsesmodel til en udbudsmodel altså måden hvorpå vi finder de private leverandører af hjemmeplejeydelser, så borgerne har et frit valg. Den skal fungere som et oplæg til politisk drøftelse og en analyse af, om den konkrete beskrevne opgave er udbudsegnet i Holbæk Kommune, og hvilket potentiale, der er. Gennem potentialeafklaringen belyses det, hvordan der ved et udbud kan tages hånd om relevante problemstillinger ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Potentialeafklaringen er udarbejdet i efteråret 2014 af Sundhed & Ældre, samt Borger- og Organisationsservice Indkøb og Udbud. 1. Baggrund og formål Holbæk Kommune står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor en ny økonomisk virkelighed og skal i de kommende år levere serviceydelser på samme niveau som hidtil blot med færre penge til at finansiere ydelserne. Den politiske ambition er, at vi skal bruge den økonomiske udfordring til at udvikle den måde, vi løser vores kerneopgaver på der skal bl.a. skabes effektiviseringer, så de samme opgaver kan løses med færre ressourcer. Men vi skal ikke bare spare os ud af krisen. Vi VIL noget mere og bedre. Vi vil samle kræfterne om det vigtigste - om det, der gør den største forskel for borgerne. Konkret på ældreområdet er der derfor fokus på, hvorledes vi kan levere velfærd med kvalitet og dermed bidrage til livskvaliteten hos de ældre, når betingelsen samtidig er, at der skal bruges færre økonomiske ressourcer. Et værktøj hertil kan være konkurrenceudsættelse. Målet er at anvende konkurrenceudsættelse som en drivkraft for udvikling og fornyelse samt for et skærpet fokus på kvalitet og ressourceanvendelse. Der er i dag følgende større konkurrenceudsatte serviceområder på ældreområdet: Madservice til hjemmeboende godkendelsesmodel Madservice til beboere på plejecentre og caféer udbud vundet af kommunal leverandør Drift af plejecenter privat leverandør driver ét plejecenter Indkøb af dagligvarer godkendelsesmodel Hjemmeplejen godkendelsesmodel Det er besluttet, at madservice til både hjemmeboende, plejecentre og caféer udbydes i 2015. Her vil godkendelsesmodellen blive afskaffet og det frie valg for hjemmeboende borgere opretholdt ved at finde to leverandører gennem udbud. I 2012 konkurrenceudsatte Holbæk Kommune 1/3 af hjemmeplejen samt sygepleje i dagtimerne. Her fandt man via udbuddet en hovedleverandør og efterfølgende kunne øvrige private leverandører blive godkendt man anvendte udbud under godkendelsesmodellen. Kommunen var efter udbuddet ikke en valgmulighed for borgeren. Reglerne for frit valg på ældreområdet blev ændret i 2013. Det medfører, at et udbud i dag kan tilrettelægges uden brug af godkendelsesmodellen, samt at kommunen kan fortsætte som udfører. 3

Borgerens frie valg under godkendelsesmodellen Som det fremgår ovenfor skal kommunen på visse områder sørge for, at borgere i eget hjem har minimum to leverandører at vælge imellem det gælder også for hjemmeplejen. For at sikre borgerne det frie valg anvender Holbæk Kommune godkendelsesmodellen. Det betyder, at borgeren efter at være visiteret til hjælp til såvel praktiske opgaver som hjælp til personlig pleje kan vælge mellem den kommunale leverandør og de forskellige private leverandører, som er godkendt til at udføre opgaven. Der er i dag godkendt 13 leverandører til levering af praktiske opgaver og 6 leverandører til personlig hjælp, som leverer ydelser til ca. 660 borgere. Det svarer til knap 7 % af den samlede leverance af hjemmeplejeydelser inkl. sygepleje. Størstedelen af opgaverne udføres stadig af den kommunale leverandør, dog med tendens til at flere borgere vælger private leverandører. Der blev i 2013 udbetalt 14,8 mio. kr. til de private leverandører. Beløbet er steget år for år. Alt i alt betyder det, at den kommunale hjemmepleje i dag fungerer på lige vilkår med de private leverandører og har praktisk tilrettelagt drift, økonomi og service derefter. Brugen af godkendelsesmodellen i hjemmeplejen har af flere leverandører været kritiseret for, at det er vanskeligt at opretholde en bæredygtig forretning med et udviklingsperspektiv. Det skyldes især den store spredning, der kan være mellem de brugere i kommunen, som vælger den private leverandør. Små leverandører kan ligeledes have vanskeligt ved at leve op til kvalitetstandarder, samt håndtere løbende borgerkontakt, administration mv. Disse ulemper kan føre til, at leverandørerne må opsiges eller selv trækker sig fra markedet til gene for borgerne og meromkostninger for visitationen til følge. For visitationen på ældreområdet er det forbundet med en del ressourcer at administrere godkendelsesmodellen. Alle leverandører, som kan levere den pågældende indsats til den kommunale pris og kvalitet, har ret til at blive godkendt. Og da antallet af godkendelser stiger støt, stiger kommunens ressourcer til administration af godkendelser, betalinger, tilsyn mv. Endvidere kan denne leverandørstruktur være uhensigtsmæssig for kommunen, idet den prismæssigt ikke er resultatet af en reel priskonkurrence, fordi opgaven ikke har været udsat for konkurrence. Samtidig vil Holbæk Kommune gerne udvikle sig yderligere på velfærdsområdet ved etablering af et tættere og mere forpligtende samarbejde med de private leverandører, eksempelvis inden for velfærdsteknologien. Det kræver private leverandører med en vis størrelse, viden og økonomisk kapacitet at indgå i et sådant partnerskab. Udbud på hjemmeplejeområdet kan derfor alt i alt være en bedre løsning for såvel leverandør som kommune. Potentialeafklaringen vil således belyse, hvorvidt der vil være fordele ved nedlægge godkendelsesmodellen i hjemmeplejen og i stedet finde en eller flere leverandører gennem et udbud. Kort sagt; Hvad er potentialet i at gå fra godkendelsesmodel til udbudsmodel? 4

2. Regulering og retningslinjer Lovgivningen på hjemmeplejeområdet og udbudsreglerne er rammesættende for et udbud af området, herunder for, hvordan opgaven kan udbydes og hvilke krav, der skal stilles til leverandøren. Lovgrundlaget er beskrevet nedenfor. Serviceloven 83 Lovgrundlaget for kommunernes drift af hjemmepleje udgøres af Serviceloven 1 og bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp mv. 2 Desuden er der udarbejdet en vejledning 3 til Serviceloven. Levering af personlig hjælp og pleje, samt hjælp og støtte til nødvendige praktiske opgaver, sker i henhold til Servicelovens 83 ff. Borgere i eget hjem skal kunne vælge mellem minimum to leverandører, jf. 91, stk. 1. Den 1. maj 2013 blev bekendtgørelsen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp mv. ændret. Ændringen medfører, at det frie valg nu kan etableres på følgende måder: Godkendelsesmodellen Udbud under godkendelsesmodellen Udbudsmodellen Ved udstedelse af fritvalgsbeviser Som nævnt, anvendes godkendelsesmodellen i Holbæk Kommune i dag. Kommunen offentliggør prisbetingelser og kvalitetskrav, hvorefter private leverandører retter henvendelse til kommunen om godkendelse. Borgeren kan frit vælge mellem den kommunale og de godkendte private leverandører. Udbud under godkendelsesmodellen blev anvendt ved kommunens udbud af hjemmepleje i 2012. Her findes hovedleverandøren ved et udbud (kommunen, hvis kontrolbuddet vinder), og det frie valg for borgeren etableres ved, at private leverandører efterfølgende kan blive godkendt efter de samme pris- og kvalitetsbetingelser, som hovedleverandøren. Under udbudsmodellen etableres det frie valg ved, at kommunen vælger mindst 2 leverandører, som borgeren kan vælge imellem. Man kan frit vælge om udbuddet vedrører en eller flere indsatser, hvor mange leverandører man vil finde, samt om kommunen skal deltage i konkurrencen eller stå udenfor. Afhængig af hvordan udbuddet konstrueres, har borgerne efterfølgende frit valg mellem den/de private leverandører og evt. den kommunale leverandør. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, kan det frie valg også etableres ved at udstede et fritvalgsbevis til de borgere, som ønsker en anden leverandør end kommunen (eller en privat hovedleverandør). Med et fritvalgsbevis i hånden skal borgeren selv indgå aftale med en cvrregistreret virksomhed om levering af de indsatser, denne er visiteret til. Udvalget for Voksne besluttede den 24. september 2013, at der ikke benyttes fritvalgsbeviser ved bevilling af hjemmehjælp efter Servicelovens 83 i Holbæk Kommune. 1 Lovbekendtgørelse nr. 254 om social service af 20. marts 2014 med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse nr. 344 om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter Servicelovens 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter Servicelovens 83 af 26. marts 2013 med senere ændringer. 3 Vejledning nr. 9441 om hjælp og støtte efter Serviceloven (vejledning nr. 2 til serviceloven) af 24. juni 2014. 5

Serviceloven 85 Holbæk Kommune leverer også andre typer af personlig hjælp, omsorg og pleje end den gængse hjemmepleje til ældre, som beskrevet ovenfor. Levering af hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i egen bolig, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sker i henhold til Servicelovens 85. En del af opgaverne under 85 er typisk socialpædagogiske opgaver, men der er også opgaver som rengøring og hjælp til personlig pleje, som ligger meget tæt op af opgaver leveret i henhold til 83. Det bør derfor overvejes, om udvalgte indsatser fra 85 kan leveres af hjemmeplejen. Der er i dag ikke etableret en fritvalgsordning for ydelser efter 85. Sundhedsloven Sygeplejeydelser reguleres efter Sundhedsloven 4, samt bekendtgørelse om hjemmesygepleje 5. Hertil findes vejledning om hjemmesygepleje 6. For sygeplejeydelser er der ikke ved lov etableret en fritvalgsordning for borgerne. Men i henhold til 3 i bekendtgørelse om hjemmesygepleje, kan kommunen vælge at levere sygeplejen ved brug af kommunalt ansatte og/eller via private leverandører. Ved udbud af hjemmeplejen bør det overvejes, om sygeplejeopgaverne også skal udbydes. Under alle omstændigheder kan varetagelsen af sygeplejen tilrettelægges uden hensyntagen til fritvalgsreglerne. Ligesåvel kan man organisere det, så både kommunal og privat leverandør kommer i spil alt efter hvad, der findes optimalt. Udbudsdirektivet Opgaven er endvidere omfattet af bilag IIB i Udbudsdirektivet 7. Dermed er Holbæk Kommune ikke underlagt de detaljerede regler for udbud, som findes i Udbudsdirektivet, men skal udelukkende overholde art. 23 vedr. tekniske specifikationer til beskrivelse af den udbudte opgave og art. 35, stk. 4 om meddelelse til EU om kontraktindgåelse. Dette indebærer, at Holbæk Kommune ikke er forpligtet til at anvende en bestemt udbudsform eller iagttage bestemte frister og kan derfor tilrettelægge processen uafhængigt af Udbudsdirektivets processuelle begrænsninger. Traktatens regler og principper Selvom indgåelsen af kontrakter om IIB-ydelser ikke er omfattet af udbudsdirektivets procedureregler eller tilbudsloven, er kommunen forpligtet til at overholde de grundlæggende traktatretlige normer og principper. Her er tale om bl.a. gennemsigtighed, proportionalitet og ligebehandling. 4 Bekendtgørelse nr. 913 af Sundhedsloven af 13. juli 2010 med senere ændringer. 5 Bekendtgørelse nr. 1601 om hjemmesygepleje af 21. december 2007. 6 Vejledning nr. 102 om hjemmesygepleje af 11. december 2006. 7 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. 6

Forpligtelsen finder dog kun anvendelse på kontrakter, som i tilstrækkelig grad indvirker på det indre marked kontrakten skal have en klar grænseoverskridende interesse. Det vil bero på en konkret vurdering af markedet inden udbud af området, hvorvidt kontrakten vil have interesse for virksomheder uden for Danmark. Grundlæggende forvaltningsretlige principper Alle forvaltningsmyndigheder er underlagt grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det drejer sig om princippet om saglig forvaltning, herunder forbuddet mod varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk forvaltning og proportionalitetsprincippet. Overholdelse af de grundlæggende forvaltningsretlige principper vil også være gældende i forbindelse med gennemførelse af udbud og indgåelse af kontrakter. Kommunens politikker og retningslinjer Holbæk Kommunes politik på ældreområdet, udbudsstrategien og naturligvis Holbæk i Fællesskab sætter de overordnede rammer for udbuddet og for private leverandørers varetagelse af opgaven efter et udbud. Holbæk i Fællesskab har det seneste år skabt fokus på, hvordan vi arbejder i kommunen. De styrende principper er; At være en aktiv medspiller for den enkelte borger, vores virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. At sætte kerneopgaven i centrum og stille skarpt på den værdi, vi skal skabe for og med borgere og virksomheder. At vi er en organisation, der styrker fællesskab, netværk og kommunikation. - De kommende leverandører vil blive en del af Holbæk i Fællesskab, så kerneopgaven med hjælp og pleje til de ældre varetages optimalt, uanset om man vælger den kommunale eller den private leverandør. Konkret på ældreområdet arbejder man med den rehabiliterende tilgang, så borgeren har mulighed for at være aktiv hele livet. Med udgangspunkt i borgerens ønsker om uafhængighed af andre længst muligt, arbejder vi med borgerinddragelse, selvbestemmelse og hjælp til selvhjælp. Når det ikke længere er muligt at klare hverdagen, skal vi sikre, at borgeren oplever en god og omsorgsfuld pleje, hvad enten det er i eget hjem eller i plejebolig. Således vil ældrepolitikken, vedtaget af Byrådet, også skulle gælde for private leverandører. Den private leverandør vil skulle efterleve de til enhver tid gældende kvalitetsstandarder og levere de indsatser, som er vedtaget og som den enkelte borger visiteres til. Udover de juridiske forpligtelser har Holbæk Kommune i udbudsstrategien anført, at: Alle udbudsegnede områder konkurrenceudsættes. Dette hurtigst muligt, men i en takt, som sikrer en solid og sikker implementering i organisationen. Det kan ud fra gældende lovgivning, kommunens politikker og retningslinjer og ovenstående gennemgang konkluderes, at der ikke er lovmæssige forhindringer for at konkurrenceudsætte hjemmeplejen evt. inkl. sygepleje. Det er en stor fordel for kommunen ved et udbud, at der er klare politiske retningslinjer og at indsatserne i hjemmeplejen er velbeskrevne. Herudover er der klare kvalitetsstandarder, som skal lægges til grund ved udbuddet. Lovgivningen indeholder dog bestemmelser - som fritvalgsreglerne - der har afgørende betydning for, hvordan udbuddet skal konstrueres. 7

3. Organisering af området Når det vurderes, hvorledes en konkurrenceudsættelse optimalt skrues sammen, er det væsentligt at have god indsigt i opgaven og i snit- og samarbejdsflader til andre opgaver. Nedenfor beskrives organiseringen af Sundheds- og Ældreområdet i Holbæk Kommune, som det ser ud i dag. Der er planlagt en større organisationsændring, som træder i kraft ved årsskiftet til 2015. Det medfører bl.a. at fagområdet udvides til også at indeholde opgaver som bo- og aktivitetstilbud til voksne med særlige behov (nu under Socialområdet). Det undersøges derfor pt. om der er synergi i at sammentænke nogle af disse opgaver med hjemmeplejens opgaver, herunder særligt udvalgte indsatser til borgere i eget hjem, som modtager hjælp og støtte efter 85. Såfremt undersøgelsen resulterer i, at nye opgaver kan og skal varetages af den kommunale hjemmepleje, kan disse opgaver naturligvis også blive en del af et kommende udbud, hvis man vil give borgere mulighed for at vælge anden leverandør end den kommunale. Sundhed & Ældre Sundheds- og ældreområdet i Holbæk Kommune er overordnet opdelt på 4 hovedområder: Visitationen, Hjemmepleje & Plejecentre, Service & Administration samt Træning & Forebyggelse, som har hver deres leder. Service & Administration understøtter Hjemmepleje & Plejecentre med administrativ bistand, og IT Teknisk Service herunder, varetager arbejdet med nødkald og elektronisk nøglesystem i hele Holbæk Kommune. Under Træning & Forebyggelse er genoptræning, sundhedsvejledere og kronikerindsatserne organiseret indsatser som understøtter hele Holbæk Kommune uanset leverandør. Visitationen varetager bevilling og tildeling af samtlige opgaver på hjemmeplejeområdet i henhold til den gennemførte BUM model. Der visiteres med udgangspunkt i principperne for Mit liv Min hverdag, som også vil gælde for de private leverandører. Visitation vil fortsat udføre myndighedsopgaverne, herunder have ansvar for visitationen af samtlige indsatser også overfor eksterne leverandører. Den kommunale hjemmepleje og sygepleje Under Hjemmepleje & Plejecentre findes Hjemmeplejen Holbæk, der i dag er organiseret i 10 distrikter, fordelt under tre geografisk opdelte hjemmeplejeområder: Vest, Midt og Øst. Sygeplejerskerne er placeret direkte i de enkelte hjemmeplejedistrikter. Ét af de ti distrikter adskiller sig fra de andre her varetages driften af kommunens plejehotel og natydelserne, dvs. den udekørende nattevagt, som dækker hele kommunen i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 07.30. Derudover skal det nævnes, at to distrikter for nu drives af Forende Care, men disse hjemtages i kommunalt regi primo 2015. Hjemmeplejen varetager personlig pleje og praktisk hjælp hos borgerne i overensstemmelse med kommunens mål og serviceniveau. Personlig pleje er bl.a. personlig hygiejne, medicingivning og hjælp til at indtage mad og drikke. Praktisk hjælp omfatter hjælp til rengøring og tøjvask mv. 8

Hjemmesygeplejersken kommer hjem til borgere, som er blevet henvist til behandling og sygepleje af lægen. Desuden yder hjemmesygeplejersker behandling, råd og vejledning til ældre og kronisk syge, ligesom opgaven kan omfatte sårpleje, medicinadministration mv. Selvom opgaverne umiddelbart er opdelt mellem hjemmehjælper og hjemmesygeplejerske, samarbejdes der om de konkrete borgere eksempelvis kan sygeplejen yde rådgivning og sparring til hjemmehjælperne. Derudover delegeres så mange af sundhedsydelserne som muligt fra sygeplejen til hjemmeplejen med henblik på lavest mulige omkostningsniveau. Det kan konkluderes, at det er muligt at beskrive samtlige opgaver, som skal leveres. Opgaverne kan adskilles fra relaterede opgaver, således at opgaveafgrænsningen er klar og arbejdsgangene mellem privat og kommunal leverandør kan fungere effektivt. 9

4. Afgrænsning af udbudsopgaven Da potentialeafklaringen omhandler skiftet fra godkendelsesmodellen til udbudsmodellen, er det nedenfor ridset op, hvilken udbudsopgave kommunen står overfor, såfremt det besluttes at realisere projektet. Rammerne for opgaven i punktform: Kommunen fortsætter som leverandør Gennem udbud findes to private leverandører Borgeren kan vælge mellem alle tre leverandører (alle vil operere i hele kommunen) Alle tre tilbyder praktisk hjælp og personlig pleje Sygepleje varetages af kommunen og måske af de private Kommunen vil fortsætte med at være leverandør, og således vil borgerene efter endt udbud kunne vælge mellem den kommunale leverandør og de private leverandører. Som udgangspunkt vil et udbud kun vedrøre den del af hjemmeplejeopgaverne, der i dag løses af private leverandører. Konkret er der tale om fritvalgs-leverandørernes levering af praktisk hjælp og personlig pleje. Af hensyn til ønsket om et tættere udviklingssamarbejde, forsyningssikkerheden, og en øget valgfrihed hos borgerne anbefales det, at der findes to leverandører gennem udbuddet. Samtidig vil opgaven fortsat have en volumen, så det er muligt for leverandørerne at opnå stordriftsfordele og dermed konkurrencedygtige priser. Hvor stor en volumen opgaven vil have for de private leverandører, vil endeligt vise sig, når borgerene træffer et valg i god tid før kontraktstart. Men umiddelbart må det forventes når Holbæk Kommune vælger at forsætte som leverandør at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence. Det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt den kommunale leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud. Sygepleje Sygepleje er i dag ikke en del af fritvalgsordningen og leveres derfor kun af kommunen, bortset fra Område Øst, hvor hovedleverandøren af hjemmepleje også leverer sygepleje i dagtimerne. Ved et udbud af hjemmeplejeopgaverne er det en mulighed at medtage sygeplejeopgaven. Herved får den private leverandør øget mulighed for at tilrettelægge arbejdet indenfor egne rækker, ligesom borgeren kun får besøg af én leverandør i hjemmet. Imidlertid er sygeplejeopgaven om natten relativt lille i Holbæk Kommune, og det vil være for omkostningstungt at have tre leverandører til at varetage nattesygeplejen. Der bør derfor i udbudsmaterialet åbnes op for forskellige løsningsmodeller. Eksempelvis kan man indhente timepriser på sygepleje og efterfølgende beslutte, om man ønsker, at de private også varetager opgaven. Det kunne endvidere være en mulighed at etablere et natberedskab på tværs af alle tre leverandører, som i fællesskab varetager funktionen. 10

Såfremt sygeplejeopgaverne bliver en del af udbuddet, bør snitfladen mellem kommunal og privat leverandør beskrives. Eksempelvis kan det fremgå af udbudsmaterialet, at den kommunale leverandør efter aftale kan tilbyde at gennemføre aktiviteter, som fx Assistance til de sygeplejefaglige ydelser om natten Specialistfunktioner til fx borgere med demens, sår mv. 11

5. Markedsanalyse En væsentlig forudsætning for at en konkurrenceudsættelse bliver en succes er, at der er eller kan skabes en god konkurrencesituation. Nedenfor belyses dels, hvilke private leverandører Holbæk Kommune i dag samarbejder med, og hvorvidt disse ville være potentielle leverandører efter et udbud, dels hvorledes leverandørsituationen ser ud på regionalt og nationalt plan. Det private marked inden for praktisk hjælp og personlig pleje udvikler sig hastigt i disse år. Der findes i dag mange lokale virksomheder på fritvalgsområdet, men flere og flere større danske og udenlandske virksomheder, der kan favne både personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje, viser samtidig interesse for at komme ind på markedet. I de skandinaviske lande findes store virksomheder som Attendo, Aleris, Carema, Forende Care og Norlandia, hvoraf flere er indtrådt på det danske marked. Det lokale leverandørmarked Holbæk Kommune har i alt 13 godkendte private leverandører til personlig pleje og/eller praktisk hjælp Personlig pleje og praktisk hjælp Omsorg Sjælland Plejehjælpen Forende Care OK rengøring og pleje IT Hjemmeservice Praktisk hjælp Trasbo Egebjerg Rengøring Yrsas Rengøring Den Rene Samvittighed Krogh Rasmussen rengøring Top Fritvalg Sika Rengøring Borgerne har valgt at få leveret personlig pleje og praktisk hjælp af alle godkendte leverandører. Nedenstående tabel viser fordelingen af leverede timer i 2013 mellem den kommunale leverandør og de private fritvalgs-leverandører. I kommunens andel af timer er medregnet timerne, som Forende Care leverer i område øst, som hjemtages primo 2015. Leverandør Kommunen 8 Private leverandører I alt De privates andel af den samlede leverance Personlig pleje 258.466 19.764 278.230 7,10 % Praktisk hjælp 21.817 7.250 29.067 24,94 % Sundhedslov 103.760 454 104.214 0,44 % I alt 384.043 27.468 411.511 6,67 % Kilde: Holbæk Kommune. I Holbæk Kommune har de private leverandører en markedsandel på 7,1 % af den personlige pleje og 24,9 % af den praktiske hjælp målt på antal leverede timer i 2013. Til sammenligning har de private leverandører på landsplan en markedsandel på 5 % af den personlige pleje og 45 % af den praktiske hjælp. De private leverandører har altså en lidt højere markedsandel på personlig pleje i 8 Inkl. timer leveret af Forenede Care i hjemmeplejeområde øst, som hjemtages primo 2015. 12

Holbæk Kommune, men en langt lavere markedsandel på praktisk hjælp sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er stor forskel på leverandørernes procentvise andel af leverede timer i 2013. Omsorg Sjælland tegner sig for den største markedsandel af de private leverandører med i alt ca. 77 %. Yrsas Rengøring har en andel af den praktiske hjælp på 5-6 % og Plejehjælpen har omtrent samme andel af den personlige pleje. De resterende leverandører har relativt få borgere. Når kommunen ønsker at samle personlig pleje, praktisk hjælp og evt. sygepleje hos én og samme leverandør, vil det betyde, at flere af de nuværende leverandører ikke vil have mulighed for at byde på opgaven. Modsat har der blandt de nuværende leverandører været et ønske om at kunne tilbyde borgerne alle ydelser. Således vil der også for lokale leverandører være potentiale i udbuddet og i at blive en kommende samarbejdspartner til kommunen. Det regionale og nationale leverandørmarked I de omkringliggende kommuner som i Holbæk Kommune opererer, der mange små lokale fritvalgsleverandører. Nogle leverandører har dog gennem de senere år udvidet deres virksomhed og leverer nu deres service i flere kommuner, eksempelvis Omsorg Sjælland. Der findes dog også større aktører, som Forende Care, Tryghedsplejen og Falck på det regionale marked. Nedenfor er oplistet leverandører i de omkringliggende kommuner: Leverandører af praktisk hjælp: Centrum Pleje Clara Service Gruppen Den Rene Samvittighed Egebjerg Rengøring Elite Miljø Falck Danmark Helles Rengøring Kalundborgs Rengøringsservice Nødkald Hjemmeservice Plejehjælpen Ren pleje Solkystens Rengøring og Pleje Top Fritvalg Tryghedsplejen Yrsas Rengøring Leverandører af personlig pleje: Centrum Pleje Clara Service Gruppen Falck Danmark Nødkald Hjemmeservice Omsorg Sjælland Plejehjælpen Ren Pleje Solkystens Rengøring og Pleje Tryghedsplejen Umiddelbart er der et velfungerende regionalt marked i forhold til både den personlige pleje og den praktiske hjælp. Det regionale marked er dog primært præget af små leverandører, som måske vil have udfordringer ved at levere både personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje. Der er ikke kendskab til kommuner omkring Holbæk, som har gennemført udbud af hjemmeplejen. På nationalt plan er der siden lovændringen på fritvalgsområdet gennemført udbud, som kan sammenlignes med Holbæk Kommunes udbud beskrevet i nærværende potentialeafklaring. Her kan bl.a. nævnes Greve, København, Vejle, Frederikshavn og Esbjerg. 13

KL oplyser, at tilbudsgiverne enten typisk er velkendte mellemstore lokale-forankrede fritvalgsleverandører, som er klar til at udvide deres virksomhed yderligere, eller de helt store aktører, som gør sig gældende ved udbud på ældreområdet generelt i hele Norden, eksempelvis Attendo, Aleris og Forende Care. Et leverandørperspektiv Generelt afhænger markedets interesse i høj grad af, hvilken volumen opgaven har. Er opgaven stor nok til at tiltrække nogen udefra? Eller alternativt; Er opgaven lille nok til at nogle af de lokale leverandører vil kunne løfte opgaven? Er man garanteret nogle borgere eller hvor mange timer/antal borgere kan man potentielt komme til at servicere? Det er nogle af de spørgsmål, man som udbyder bør forholde sig til inden man skærer den udbudte opgave til. DI har primo 2013 forhørt deres medlemmer via en elektronisk rundspørge, hvad der skal til for at gøre et udbud af hjemmeplejen attraktivt at byde på. I rundspørgen tages der udgangspunkt i fire kommunale arketyper, som forsøger at skildre variationen i kommunernes forudsætninger. Arketyperne er defineret af Udbudsportalen i KL og kan beskrives som følger: Arketype 1: Større jysk kommune med flere byer Mange plejecentre Mange distrikter Ca 30 % af borgerne har valgt en privat leverandør Mange fritvalgs-leverandører Arketype 2: Jysk kommune med en større by og landdistrikter Få plejecentre Fokus på at holde borgeren i eget hjem Mange visiterede timer inden for personlig pleje og praktisk hjælp Få fritvalgs-leverandører Geografisk store afstande mellem borgere Arketype 3: Sjællandsk kommune med mindre nabokommuner Få plejecentre Mange fritvalgsleverandører Evt. samarbejde med nabokommuner Arketype 4: Storbyer Mange plejecentre Mange hjemmeplejedistrikter Tæt befolket Mange fritvalgsleverandører 14

Som udgangspunkt mener leverandørerne, at alle udbud er interessante, hvis der er muligheder for de private leverandører. Af generelle betragtninger fra leverandørerne kan nævnes, at de fleste finder udbud, der samler praktisk hjælp og personlig pleje mest attraktive uanset kommunetype. I øvrigt fremhæver virksomhederne nogle forhold, der gør sig gældende i større eller mindre grad inden for den enkelte arketype af kommune. Her gengives alene de forhold, som leverandørerne har nævnt gør sig gældende for arketype 3, idet det er denne arketype Holbæk Kommune er kategoriseret under. Arketype 3 Udbuddet af hjemmeplejen kan med fordel suppleres med rehabiliterings- og hjemmesygeplejeydelser. I øvrigt bør der ikke undtages for mange hjemmeplejeydelser, når hjemmeplejen udbydes. 80 pct. af leverandørerne mener, at tøjvask og indkøb skal være en del af udbuddet. Udbud, der vedrører alt mellem 100 og 1000 borgere, vil som udgangspunkt være interessant for leverandørerne. Kommunen bør ikke opdeles i distrikter. Men ved distriktsopdeling bør der være fokus på antallet af borgere og afstanden mellem dem. Rene landdistrikter opfattes af leverandørerne som urentable, hvis oplandet er for stort og langt væk fra en by, hvilket vil afspejle sig i prisen. Udbydes hjemmeplejen sammen med et plejecenter bliver landdistrikter også rentable. Omkring 80 pct. mener, at et plejecenter (20-50 pladser) bør være omfattet af udbuddet. Størstedelen af leverandører mener, at hovedleverandørrollen bør være omfattet af udbuddet, altså at kommunen skal trække sig som leverandør. Samtlige leverandører mener dog at hele eller dele af kommunens nuværende markedsandel bør være omfattet. Hovedleverandørrollen kan evt. opdeles distriktsvist. Leverandørerne tenderer til at være uenige i, at udbuddet er interessant, hvis kommunen forsætter som hovedleverandør og med udgangspunkt i sin nuværende markedsandel Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at der er et relativt stort marked for løsning af opgaven, og at der med al sandsynlighed vil være konkurrence ved udbuddet, såfremt udbudsvilkårene set fra markedets synsvinkel er i orden. Det afgøres bl.a. af hvordan udbuddet konstrueres. Da Holbæk Kommune ønsker at udbyde praktisk hjælp og personlig pleje samlet, evt. suppleret med sygepleje, taler det for, at opgaven har et relevant indhold. Endvidere kan det tilføjes, at tøjvask i dag er en del af den praktiske hjælp, ligesom alle hjemmehjælpere arbejder med rehabilitering. At opgaven ikke deles op i distrikter, samt antallet af borgere, giver også leverandørerne mulighed for at få en tilstrækkelig volumen i opgaven. Modsat ønsker Holbæk Kommune at fortsætte som leverandør, ligesom der ikke er planer om at udbyde et plejecenter sammen med hjemmeplejen. Administrationen vurderer, at fastholdelsen af den kommunale leverandør giver nogle fordele, som vejer tungt. Her kan nævnes hensynet til forsyningssikkerheden, hvis kontrakten med leverandøren opsiges af en af parterne eller hvis virksomheden går konkurs. Endvidere giver det mulighed for et udviklingssamarbejde mellem kommunal og privat leverandør, som gerne skulle bringe borgeren det 15

bedste fra begge verdener, og i sidste ende sørge for, at kommunen forsat besidder viden og kompetencer indenfor ældrepleje. Henset til ovenstående vurderes det, at et udbud af vedr. Holbæk Kommunes hjemmepleje vil være en attraktiv opgave at byde på. 16

6. Samarbejdsformer De nærmere rammer for, hvorledes kommunen ønsker at etablere et samarbejde med en eller flere private leverandører vil fremgå af udbudsmaterialet. Hjemmeplejeområdet skal udbydes, så samarbejdet med den valgte leverandør tilgodeser kommunens behov for at have god føling med opgaveløsningen, løbende dialog, udvikling m.m. Den konkrete samarbejdsform vil både have stor betydning for kommunen og for markedets respons på udbuddet. Hjemmeplejeområdet, såvel som hele ældreområdet, er under stor udvikling. Dels er der et stigende antal ældre borgere, dels er de borgere, som bevilliges hjælp, mere syge og dels er der behov for løbende udvikling af såvel organisation som af driften generelt. De implicerede opgaver har generelt en vis kompleksitet, men er kendt allerede for mange leverandører. Der er snitflader til relaterede opgaver, som kræver tæt koordinering og dialog. Derfor skal behovet for et fleksibelt samarbejde beskrives og fastlægges. Samarbejdsformen skal også optimere mulighederne for at få gode tilbud fra markedet, og for at der leveres ydelser af høj kvalitet. Det er rig mulighed for at etablere fremadrettede samarbejder, udviklingsprojekter eller egentlige fælles partnerskaber med den/de private aktører om nye metoder, videreudvikling, fælles læring osv. og i øvrigt på områder, hvor det giver værdi for begge parter. Andres erfaringer med samarbejde inden for hjemmepleje Som et konkret og nyligt eksempel kan nævnes Greve Kommune, hvor Byrådet i to omgange har valgt at sende deres hjemmepleje i udbud henholdsvis i 2013 og 2014. Baggrunden for beslutningerne er en forventning om yderligere kvalitetsudvikling af hjemmeplejen, som sammen med lidt lavere priser, i sidste ende giver en besparelse. I 2013 udbød man første halvdel af hjemmeplejen. Udbuddet blev gennemført så borgerne efterfølgende har to leverandører at vælge imellem. Kommunen bød også på opgaven, men resultatet blev, at to private - Aleris og Attendo - vandt opgaven. Senest har man her i 2014 udbudt den andel halvdel til en privat leverandør, så borgerne i denne del af kommunen kan vælge mellem denne og den kommunale leverandør. Begge udbud omfattede opgaverne praktisk hjælp, personlig pleje, samt udvalgte sygepleje- og rehabiliteringsopgaver. Derudover var der fokus på det fremadrettede offentlig-private samarbejde, idet de private og den kommunale leverandør indgår i et forpligtende udviklingssamarbejde. Formålet med samarbejdet er at sikre en fortsat høj kvalitet i de omfattede ydelser, samt kontinuitet og ensartet praksis i varetagelsen af ydelserne. Lignende har man med succes gennemført i Gribskov Kommune, hvor private leverandører står for hovedparten af hjemmeplejeopgaverne. Her har man mellem kommunen og de største af leverandørerne indenfor ældreområdet skabt et partnerskab i forbindelse med udbud gennemført i 2013-2014 Innovationspartnerskabet (OPI) forpligter deltagerne økonomisk og midlerne anvendes som støtte til forskellige fælles udviklingsprojekter. Konkret har partnerskabet bl.a. resulteret i fælles kompetenceudvikling af medarbejderne, et fælles projekt om demens, en fælles forståelse af 17

omsorgsbegrebet, etablering af et sundhedsnetværk og udvikling af en fælles strategi for velfærdsteknologi. Yderligere inspiration fra andre kommuner kan fås i KL s Kommunale erfaringer med private leverandører i ældreplejen, 2013 9. Holbæk Kommune har via deres myndighedsforpligtigelse ansvaret for innovation og udvikling af velfærdsområdet. Med borgerne og kerneopgaven i centrum under Holbæk i Fællesskab bør man varetage denne udvikling i samarbejde med de to private leverandører i hjemmeplejen. Herved sikres en ensartet service overfor borgerne, samtidig med at man kan lære af hinanden og udvikle sig sammen. Administrationen anbefaler derfor, at der i forbindelse med udbuddet etableres et tæt offentligprivat samarbejde, som kan sikre den fortsatte udvikling i hjemmeplejen. Man kunne endvidere forestille sig at samarbejdet inddragede andre private leverandører på området, eksempelvis private, som driver kommunens plejecentre. 9 http://www.kl.dk/imagevault/images/id_59249/scope_0/imagevaulthandler.aspx 18

7. Kvalitetsopfølgning og kontrol Generelt Ved udbud af hjemmeplejen er der behov for at kommunen som i dag foretager kvalitetsopfølgning og gennemfører kontrol. Der kan i en opstartsperiode være behov for en mere intensiv opfølgning og dialog med leverandørerne. Fastlæggelse af opfølgning og kvalitetskontrol kan håndteres på følgende måder: Kravene i udbudsmaterialet vedr. kvalitet fastlægges som udgangspunkt som opfølgningsbare minimumskrav, som leverandøren skal opfylde. I udbudsmaterialet beskrives krav og forslag til procedure for samarbejdet om kvalitetssikring og opfølgning. I tilbuddet forholder leverandøren sig til forslaget og supplerer i fornødent omfang. Kvalitetsopfølgningen tager udgangspunkt i leverandørens egenkontrol og kvalitetssikringssystem, samt periodiske opfølgningsmøder. Kontrakten indeholder sanktioner ved evt. misligholdelse. Der kan foretages opfølgning ved gennemførelse af tilfredshedsmålinger for borgerne. Den centrale visitation udgør kommunens bestiller- og kontraktholderfunktion, som forestår dialog og kvalitetsopfølgning. De konkrete modeller for kontrol med opgaveløsningen og opfølgning på kvaliteten af ydelserne fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet. Leverandøren skal til enhver tid kunne dokumentere, at der leves op til kommunens krav og leverandøren skal udarbejde et kvalitetssikringssystem, som kommunen skal godkende. Der vil være behov for jævnlige statusmøder mellem den centrale visitation, Ældreområdet og leverandøren. Ligeledes vil der være behov for ledelsesmæssig opfølgning i forhold til kontrakt og udviklingssamarbejdet. Endvidere vil der være behov for administrativ opfølgning på fakturering og arbejdsgange, herunder løbende kontrol med kvaliteten, samt sammenhængen mellem visiteret og leveret tid. I kontrollen vil indgå tilsynsbesøg, stikprøvekontrol samt brugertilfredshedsundersøgelser. Særlig om sygepleje Hvis sygeplejen videredelegeres til de private leverandører, er det kommunen, der har ansvaret for, at opgaven bliver løst korrekt. Det væsentligste vil være: At der forefindes de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer blandt de ansatte At det sygeplejefaglige ansvar er beskrevet At leverandøren er forpligtet til at levere ydelser i henhold til kommunens retningslinjer eksempelvis kvalitetsstandarder og indsatskatalog At der er udarbejdet nødvendige retningslinjer for udførelse, optegnelser og dokumentation, delegation samt handlinger i forhold til utilsigtede hændelser og at disse er godkendt af kommunen. 19

At levering af ydelser sker på baggrund af lægefaglig ordination eller kommunal visitation, samt at der er fastlagt en arbejdsgang hvor kommunen godkender(visiterer) ydelser der igangsættes på baggrund af lægefaglig ordination, der er tilgået direkte til den private leverandør At der er fastlagt en arbejdsgang ved igangsættelse af akut sygepleje, hvor kommunal visitation først kan foregå efter at indsatsen er iværksat At der er aftaler om, hvordan dokumentation udveksles mellem kommune og leverandør At den private leverandør er forpligtet til at kontakte kommunen eller ordinerende læge for at frasige sig opgaven, hvis leverandøren ikke mener at besidde de fornødne kompetencer til at kunne løse opgaven forsvarligt 20

8. Økonomi Generelt I et økonomisk perspektiv er et udbud en succes, hvis udbuddet fører til, at en opgave løses på en mere effektiv måde. Det vil sige, at opgaven løses på minimum det samme kvalitetsniveau med lavere omkostninger (til forskel fra en besparelse, hvor der sker en serviceforringelse for at nedbringe omkostningerne). Samtidig bør det forventede potentiale stå i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at konkurrenceudsætte opgaven og gennemføre en efterfølgende kontrakt. Størrelsen af det økonomiske potentiale afgøres blandt andet af: Det nuværende omkostningsniveau for opgaven set i forhold til markedsløsninger Omkostningerne til at gennemføre udbuddet (udbudsomkostninger) Omkostningerne efter udbuddet til kontrol og kvalitetsopfølgning (følgeomkostninger) Kommunens timepriser på hjemmehjælpsområdet og erfaringer fra tidligere udbud af hjemmeplejen kan bidrage til at tegne billedet af et evt. økonomisk potentiale. Samlet er der det seneste år leveret 411.511 hjemmeplejetimer i Holbæk Kommune. Timerne fordeler sig på 29.067 timer praktisk hjælp og 278.230 timer personlig pleje. Når Holbæk Kommune vælger at fortsætte som leverandør, må det forventes, at det kun vil være den del af timerne, der i dag leveres af private leverandører, der vil blive udsat for priskonkurrence. Det forventes ikke, at de borgere, der i dag har valgt en kommunal leverandør, vil vælge om, blot fordi kommunen gennemfører et udbud 10. Potentialet er beregnet ud fra denne forudsætning. Kommunens nuværende timepriser Nedenfor er derfor oplistet de timer, som er leveret i 2014 af de private fritvalgs-leverandører (dog er oktober, november og december estimeret). Hjemmepleje Antal leverede timer Nuværende timepris Samlet økonomi Praktisk hjælp 8.077 305,65 kr. 2.468.734,53 kr. Personlig pleje hverdage 16.930 356,58 kr. 6.036.785,69 kr. aften og 9.823 456,42 kr. 4.483.544,72 kr. lørdag lørdag aften 1.358 556,26 kr. 755.139,83 kr. søndag 3.497 534,87 kr. 1.870.502,66 kr. søndag aften 1.652 634,71 kr. 1.048.461,24 kr. I alt 41.336 16.663.168,67 kr. 10 Det skal bemærkes, at denne antagelse er behæftet med usikkerhed. Eksempelvis kan man godt forestille sig at en ny privat leverandør i kommunen kan trække kunder fra den kommunale leverandør. Ligeså vel kan man forestille sig at borgere, der ikke kan beholde deres private leverandør efter et udbud, vælger kommunen frem for den nye private leverandør. 21

Sygeplejeopgaverne varetages ikke af fritvalgs-leverandørerne i dag, så det leverede antal timer kan ikke opgøres præcist. Men i 2014 er der i alt leveret hjemmepleje til 3151 borgere i Holbæk Kommune, hvoraf 607 borgere er blevet serviceret af private. Ca. 60 % af borgerne i kommunen får sygepleje, hvilket vil svare til, at 365 borgere kunne modtage sygepleje fra deres valgte private leverandør (hvis de fik mulighed for at levere denne opgave). Endvidere skal der tages højde for, at en stor andel af sygeplejeopgaverne delegeres videre til hjemmeplejen ca. 70 % af opgaverne. Nedenfor er derfor oplistet det anslåede årlige antal timer, som kunne leveres af de private leverandører, såfremt de skal levere delegerede sygeplejeopgaver og/eller sygepleje. Delegerede sygeplejeopgaver Antal timer Nuværende timepris Samlet økonomi hverdage 5.319 356,58 kr. 1.896.522,85 kr. aften og lørdag 3.236 456,42 kr. 1476.916,80 kr. lørdag aften 426 556,26 kr. 237,053,22 kr. søndag 817 534,87 kr. 437.001,11 kr. søndag aften 429 634,71 kr. 272.147,08 kr. I alt 10.226 4.319.641,07 kr. Sygeplejeopgaver Antal timer Nuværende timepris Samlet økonomi hverdage 2279 780,14 kr. 1.778.266,55 kr. hverdagsaften 1036 990,78 kr. 1.026.796,49 kr. lørdag 350 982,98 kr. 344.486,06 kr. lørdag aften 183 1193,62 kr. 218.000,42 kr. søndag 350 1170,21 kr. 409.752,23 kr. søndag aften 184 1380,85 kr. 253.745,33 kr. I alt 4383 4.031.047,08 kr. Sygepleje om natten har en meget lille volumen og vil i alle tilfælde fortsat dækkes af den kommunale leverandør. Økonomisk potentiale Det er vurderingen, at Holbæk Kommune kan realisere en økonomisk gevinst ved at gå fra godkendelsesmodellen til udbudsmodellen der iværksættes en priskonkurrence, som der ikke har været tidligere. Spørgsmålet er naturligvis hvor optimalt udbuddet konstrueres, set fra tilbudsgivernes vinkel, så det bedste grundlag for et godt tilbud Hjemmepleje Sammenlignes de kommunale timepriser med de opnåede tilbudspriser efter udbuddet vedr. hjemmeplejeområde øst i 2012, vil der være en gennemsnitlig gevinst på ca. 7 %. 22

Der er dog ikke en garanti for, at der kan opnås en tilsvarende gevinst ved dette udbud. På trods af, at Forende Care vandt opgaven som hovedleverandør og derfor har haft stordriftsfordele (set i forhold til almindelige fritvalgs-leverandører), har de haft problemer med at drive området rentabelt. Henset til udbud gennemført i andre kommuner og ovenstående, vurderer administrationen, at det vil være realistisk at opnå en gevinst på 5 10 %. Baseret på antallet af leverede hjemmeplejetimer i 2014, vil det betyde en anslået årlig gevinst på mellem 830.000 kr. og 1.670.000 kr. Delegeret sygepleje Sammenlignes de kommunale timepriser med de opnåede tilbudspriser efter udbuddet vedr. hjemmeplejeområde øst i 2012, vil der være en gennemsnitlig gevinst på ca. 9 %. Henset til udbud gennemført i andre kommuner og ovenstående, vurderer administrationen, at det vil være realistisk at opnå en gevinst på 5 10 %. Baseret på antallet af anslåede timer, hvor en privat efter et gennemført udbud, vil varetage delegerede sygeplejeopgaver, vil det betyde en årlig gevinst på mellem 215.000 kr. og 430.000 kr. Sygepleje Anlægges der samme tilgang til sygeplejeopgaverne en gevinst på 5-10 % - vil det betyde en forventet årlig gevinst på mellem 200.000 kr. og 400.000 kr. Udbudsomkostninger Da kommunen tilbage i 2012 har udbudt hjemmeplejeopgaven, vil elementer fra det tidligere udbudsmateriale kunne lette arbejdsbyrden i forhold til at udarbejde de nødvendige udbudsdokumenter. Det må dog forventes, at der skal afsættes tid til at opdatere og ændre de gamle udbudsdokumenter. Andre kommuner har allerede gennemført tilsvarende konkurrenceudsættelse af deres hjemmepleje. Det vil derfor være muligt at indhente inspiration og kvalificerede erfaringer fra disse kommuner, hvilket vil lette arbejdet i forhold til selve udarbejdelsen af det nødvendige udbudsmateriale, herunder eksempelvis grundstenene til det tætte udviklingssamarbejde. Samlet vurderes det, at der må påregnes i omegnen af 200 timer til udarbejdelse af udbudsmateriale og kravspecifikation, besvarelse af spørgsmål, vurdering af tilbuddene og indgåelse af kontrakt. anslået ca. 100.000 kr. Følgeomkostninger Sundhed & Ældre vurderer, at der må påregnes ressourcer til etablering og facilitering af udviklingssamarbejdet, samt løbende dialog- og driftsmøder. Endvidere er der udgifter til gennemførelse af tilfredshedsundersøgelser. Derudover skal der afsættes ca. 50 timer til undervisning af de nye leverandører i brugen af kommunens omsorgssytem KMD Care. Samlet anslået til i alt ca. 130.000 kr. årligt. 23

Samlet økonomisk potentiale Det estimerede økonomiske potentiale afhænger af i hvor høj grad sygeplejeopgaverne bliver en del af udbuddet. Nedenfor er der taget højde for udbuds- og følgeomkostninger, som er fratrukket. Opgaver medtaget i udbuddet År 1 I de efterfølgende år Gevinst på 5 % Gevinst på 10 % Gevinst på 5 % Gevinst på 10 % Hjemmepleje 600.000 kr. 1.440.000 kr. 700.000 kr. 1.540.000 kr. Hjemmepleje inkl. 815.000 kr. 1.870.000 kr. 915.000 kr. 1.970.000 kr. delegeret sygepleje Hjemmepleje og sygepleje 1.015.000 kr. 2.270.000 kr. 1.115.000 kr. 2.270.000 kr. Udbydes udelukkende praktisk hjælp og personlig pleje vil den årlige estimerede gevinst første år ligge på mellem 600.000 kr. og 1.440.000 kr. I de efterfølgende år er gevinsten mellem 700.000 kr. og 1.540.000 kr. Vælger man at medtage de delegerede sygeplejeopgaver, som varetages af hjemmehjælpere, vil den estimerede gevinst stige med 215.000-430.000 kr. årligt. Der vil således, bortset fra 1. år, være tale om en samlet årlig gevinst på mellem 915.000 1.970.000 kr. Sidste mulighed er, at udbuddet omfatter alle de nævnte opgaver. Dvs. praktisk hjælp, personlig pleje og sygeplejeopgaver. I dette scenarie vil den samlede estimerede årlige gevinst, bortset fra 1. år, ligge mellem 1.115.000 2.270.000 kr. 24

9. Vurdering og indstilling Fordele og ulemper ved udbud De fordele, der overordnet set kan være ved at anvende udbudsmodellen frem for godkendelsesmodellen, kan beskrives som følger: De leverandører, som vinder udbuddet, vil blive de eneste leverandører, idet der ikke efterfølgende er en mulighed for at blive godkendt. Den konkurrence kan give kommunen en bedre pris og derfor kan der forventes en økonomisk gevinst, jf. det foregående afsnit. Holbæk Kommune får testet prisen og kvaliteten på opgaveløsningen. På den måde kan kommunen sikre, at kommunen får ydelserne bedst og billigst. Mulighed for at fokusere mere på samarbejde og udvikling af kerneopgaven. Når antallet af leverandører reduceres til to, får de en størrelse, så det giver mening at dele viden på tværs, og udvikle i fællesskab, så man sammen skaber fremdrift. Med færre leverandører reduceres administrations- og tilsynsopgaven. Holbæk Kommune vil kunne tilbyde sine borgere en større grad af sammenhæng i serviceydelserne fra de private leverandører, da de skal kunne levere både personlig pleje og praktisk hjælp og evt. sygepleje. De mulige ulemper ved at anvende udbudsmodellen frem for godkendelsesmodellen Borgere kan blive tvunget til at skifte leverandør. Små leverandører, som kun kan levere én ydelse eller som ikke har kapaciteten til at varetage opgaven, udelukkes fra konkurrencen og får ikke mulighed for at levere ydelsen til visiterede borgere i kommunen i hele kontraktperioden. Konklusion Potentialeafklaringen har vist, at Holbæk Kommunes hjemmepleje er udbudsegnet. Der vil med al sandsynlighed være et antal private virksomheder, som er interesserede i at byde på opgaven og dermed bidrage til konkurrence på pris og kvalitet. De potentielle tilbudsgivere forventes både at være lokale mellemstore leverandører og nationale aktører. Opgaverne kan beskrives og kravene til opgavevaretagelsen kan fastlægges i udbudsmaterialet. Hvis det besluttes, at det frie valg skal tilvejebringes gennem udbud i stedet for godkendelse, anbefales det, at dette sker med inddragelse af sygeplejeopgaverne. For det første vil borgerne opleve en større grad af sammenhæng i opgaverne, idet leverandøren bedre kan tilrettelægge deres service. For det andet, vil forøgelsen af opgaveporteføljen indenfor sygepleje alt andet lige medføre en større økonomisk gevinst. Endvidere vurderes det fordrende for det kommende samarbejde mellem de tre leverandører (to private og en kommunal), at sygeplejen inddrages. Det vil tiltrække seriøse tilbudsgivere, som har en faglig ballast og erfaring, herunder også med procedurebeskrivelser, kvalitetssikring mv. som er en forudsætning for varetagelse af sygepleje. 25