Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats
Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige, når der arbejdes med at støtte barnets udvikling i at gøre sig forståelig for omverdenen. Først er det barnets udtryk og bevægelser, der sættes ord på, senere tager ord og bevægelse mere og mere over. Vi håber, at pjecen vil blive brugt, og at afsnittet med Den typiske sprogudvikling i grove træk vil være overskueligt. Børn udvikler sig dog meget forskelligt, og m.h.t. den sproglige udvikling kan der være op til 1 års forskel børn imellem. Vigtigst er, at der sker en udvikling. At lære hinanden at kende Sproget begynder allerede at udvikle sig i fostertilværelsen. Fra 6 måneder inde i graviditeten er hørelsen så udviklet, at fosteret skelner mellem lyde og dermed opfanger sin mors stemme. I det tætte samspil, der foregår mellem barn og forældre efter fødslen lærer forældrene at forstå barnets signaler, de sætter ord på det, de foretager sig sammen med barnet f.eks. når du græder vil du fortælle, at du er sulten nu nu skal du få noget at spise. Barnet bliver beroliget af tonefaldet i stemmen og af at få noget at spise. Det oplever at gøre noget græde og at det fører noget andet med sig mad. Barnets behov bliver opfyldt. Når barnet starter i dagpleje, skal dagplejer og barn til at lære hinandens signaler at kende. Barnet skal lærer dagplejerens stemme, mimik og bevægelser at kende hvad betyder de forskellige tonefald. Mimikken skal tolkes bliver der sagt noget, der lyder svært, men ser dagplejeren glad ud. Er det med rolige bevægelser barnet bliver løftet op, eller er bevægelserne hurtige og hektiske. Barnet skal lære, at der fra dagplejerens side bliver reageret på dets signaler. Dagplejeren siger f.eks.: nååå du græder vil du fortælle, at du var ked af at mor gik mor kommer og henter dig igen. Med tonefaldet, mimik og rolige bevægelser bliver barnet beroliget.
Fælles opmærksomhed Når barnet er mellem 7-9- måneder begynder det at kunne dele fælles opmærksomhed med en anden person. Fælles opmærksomhed vil sige, at barnet og dagplejeren retter blik og opmærksomhed på den samme genstand på samme tid, f.eks. et billede. Dagplejeren vil ofte opleve, at barnet først kigger på billedet og derefter på dagplejeren for at sikre sig opmærksomheden og for at aflæse dagplejerens handlinger. Vi kan tale om, at der opstår et fællesskab en kommunikativ treenighed mellem barn, dagplejer og billede. At have fælles opmærksomhed om en ting er lettest, når barnet og dagplejeren er i øjenhøjde, f.eks. ved at barnet bliver taget op eller ved at dagplejeren går ned i knæ. Ord og handling Det er vigtigt, at omgivelserne er bevidste om, at sprog udvikles i samspil, og at der skal oplevelser og erfaringer til, før barnet sætter ord på. Børn lærer ikke ordene af sig selv. De lærer dem ved at høre andre bruge ordene i konkrete handlinger. I dagligdagen er der hele tiden mulighed for at knytte ord på det barn/børn og dagplejer gør sammen, f.eks. nu dækker vi bord Sofie kan du finde den blå kop og den blå tallerken Her fortæller dagplejeren, at bordet skal dækkes hun nævner navnet på det barn hun gerne vil have hjælper og barnet lærer farven blå og ordene kop og tallerken. Et andet eks. vi skal synge Thomas kan du finde vores store sangbog, og Trine kan du hente den grønne tromme. Her fortæller dagplejeren om aktiviteten at synge hun nævner navnet på det barn, der skal finde den store sangbog og på det barn, der skal hente trommen. Børnene lærer at deltage - begrebet stor knyttes på sangbogen og farven grøn knyttes på trommen. Et tredje eks. barnet får overtøj på, her er din jakke Marie se jakken har ærmer - armen kommer ud af ærmet se der er din hånd. Barnet får sat ord på jakke at jakken har ærmer at armen kommer ud af ærmet og at der på armen sidder en hånd. Der er fælles opmærksom mellem barn og dagplejer. Ved ikke kun at gøre ting sammen med børnene fordi det skal gøres men gøre det fordi det giver mulighed for at knytte ord på den handling, der foretages og dermed støtte barnet i udvikling af sproget, giver dagplejeren mange muligheder for pædagogisk at begrunde det der sker i dagligdagen.
Giv barnet sprog Hvis et barn bliver bedt om at sige eller gentage et ord, er det ikke en egentlig hjælp til, at barnet udvikler sit sprog. Faktisk kan det have den modsatte virkning, fordi det kan ødelægge det sjove og spændende, det at tale sammen. Barnet ved godt, hvornår dagplejeren virkelig ønsker at tale sammen med det, og hvornår dagplejerne bare vil høre ord. Når barnet bliver hentet og der skal fortælles om dagens begivenheder, så hjælp barnet, f.eks. I dag har vi fundet mariehøns ude i haven. Barnet vil derefter selv, afhængig af dets ordforråd, fortælle videre enten ved at løfte armene op i luften og vende blikke mod loftet eller ved at sige flyv eller ved at fortælle, at mariehønen fløj op i luften. Det er også en hjælp, når barnet leger at se, hvad det leger og gentag og udbyg, hvad barnet siger. Barnet leger med bondegårdsdyr - barnet siger MUH. Dagplejeren støtter barnet ved f.eks. at sige ja det er en ko og koen siger MUH Sæt ord på ting i barnets verden. Giv barnet ord kræv dem ikke Lær barnet turtagning. Dvs. at barnet fortæller og dagplejer lytter Bagefter er det dagplejer, der fortæller og barnet der lytter. Det er en stor støtte for barnet, at der peges på det I taler om. Ved at ordet bliver knyttet på en bestemt ting lærer barnet symboldannelse dvs. at ordet efterhånden kan erstatte tingen. At barnet kan forestille sig en ting uden at se den.
Den typiske sprogudvikling i grove træk Nyfødt: Kan adskille sproglyde. Opbygger viden om modersmålet Spædbarn: 0-6 mdr. Pludre. 7-8 mdr. Begynder at dele opmærksomhed med en anden person f.eks. blikket rettes mod den fælles ting der tales om. Pludre i 2 stavelser f.eks. Ma ma eller Da-da. 8-9 mdr. Begynder at efterligne de voksnes handlinger. (en vigtig forudsætning for at lære sproget) Forstår ca. 10-20 ord. 11-13 mdr. Barnet begynder at pege på ting der interessere det. Peger og bruger ordet det. Pludre i sætningslignende rytme 15 mdr. Barnet kan forstå omkring 100 ord kan selv sige omkring 10-20 ord. Ordene afspejler, hvad barnet kender/interesserer sig for. 24 mdr. Barnet kan nu sige mellem 120-200 ord. Kan lærer op til 30 nye ord om ugen. Barnet er ord - spurter. 2½ år Barnet taler om tid og begivenheder. OBS. på om ord og genstand hænger sammen. Endnu er sproget ikke grammatisk korrekt. Kombination af 3 eller flere ord bøjer i ental og flertal. Bruger nye typer af udsagnsord og ord der beskriver specifikke handlinger/nuancer.
3 år Fortæller sammenhængende om begivenheder kobler sætninger sammen til større sproglige forløb. Har nu lært de mest grundlæggende grammatiske regler. Det er de daglige gøremål og aktiviteter, der er grundlæggende for barnets ordforråd og sproglige udvikling. Det er centralt for barnets sproglige udvikling, at der er nærhed og øjenkontakt, når man taler sammen. Tegn på at der er brug for hjælp Hvis barnet på 6 mdr. ikke pludre og reagere på andres tale, skal det undersøges om barnet kan høre. Hvis barnet på 1½ år slet ikke er begyndt at bruge ord. Hvis barnet ikke handler på små beskeder f.eks. kan du hente dine sko. Hvis barnet på 2 år kun i meget begrænset omfang bruger ord til at give udtryk for ønsker og behov. Hvis barnet på 3-3½ år ikke siger små sætninger på mindst 3 ord Afslutning At udtale ord - lærer et sprog er en kompliceret proces. Bl.a. skal 42 muskler i hals og tunge arbejde sammen for at udtale et ord. Sang og musik er med til at øve rytmen i sproget og danner udgangspunkt for dejlige oplevelser sammen. Vi håber gennem pjecen at have øget fokus på, hvor vigtigt det er at arbejde bevidst med at give barnet ord igen og igen og igen. Pjecen er udarbejdet af dagplejepædagogerne i Morsø Kommune. Hvis du har bekymring eller spørgsmål om barnets sproglige udvikling, er du velkommen til at kontakte Karina Rasmussen 99 70 71 84.