De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning i den efterladte på knap 200.000 kr. på 12 år svarende til 40 pct. Mens de 10 procent fattigste efterlader stor gæld, efterlader de 10 procent rigeste i gennemsnit en arv på næsten 4,3 mio. kr. Analysen viser samtidig, at de børn, der står til at modtage de største arveformuer, også selv har de højeste indkomster og formuer. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 14. april 2012 Analysens hovedkonklusioner I gennemsnit efterlades der en på knap 700.000 kr. Det dækker dog over meget store efterladte r i toppen, og at dem i bunden efterlader en gæld. De ti pct. der efterlader den største arv efterlader næsten 4,3 mio. kr. Boligejere efterlader en markant større arv end andre. I gennemsnit efterlader boligejere således en på 1,9 mio. kr., mens personer i almene boliger blot efterlader 216.000 kr. De ti pct. af boligejeren, der efterlader den største, efterlader helt op i mod 8,4 mio. kr. i. De ti pct. efterladte, som står til at modtage den største arv, har selv en på næsten 1 mio. kr. De ti pct. af de efterladte, som står til at modtage den mindste arv, har selv en nettogæld på i gennemsnit 50.000 kr. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Danskerne efterlader større og større arv Der er meget store forskelle på størrelsen af den arv der efterlades i Danmark. I denne analyse ses der på, hvor store r enlige personer efterlader, når de dør. Konkret er der set på størrelsen af n i det sidste hele år de er levende. Der er analyseret på rne i 2009 for de personer, der døde i 2010 og dette er sammenlignet med rne i 1997 for personer, der er døde i 1998. De seneste indkomst- og formuetal viser, at der gennemsnit blev efterladt en på næsten 700.000 kr. i blandt enlige som døde i 2010. Det er en stigning på knap 200.000 kr., eller hvad der svarer til knap 40 pct., i forhold til den, der blev efterladt af personer, der døde i 1998. Der er imidlertid meget stor spredning på den efterladte. Det fremgår bl.a., hvis man ser på medianen af den efterladte. Medianen er n for den person, der er præcis i midten af formuefordelingen. Det vil sige, at halvdelen af de afdøde har en, der er større end medianen, mens den anden halvdel af de afdøde har en, der er mindre end medianen. I 1997 var medianen for n blandt afdøde i 1998 på godt 100.000 kr. Dette er i de seneste tal steget til 140.000 kr. Det forhold, at niveauet for medianen er væsentlig mindre end gennemsnittet, skyldes, at der blandt de mest formuende efterlades meget store r, hvilket trækker gennemsnittet op. I tabel 1 er gennemsnittet og medianen af den efterladte vist. Tabel 1. Efterladt af enlige afdøde, 2012-prisniveau Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Median 101,9 139,2 37,3 36,6 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 2009 for enlige personer der er døde i hhv. 1998 og 2010. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattigste efterlader gæld Den store spredning i den efterladte kan illustreres ved at opdele de afdøde i ti lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. 1. decil er således de ti pct. af de afdøde med den mindste, mens 10. decil er de ti pct. med den største. Af tabel 2 ses det, at de ti pct. med den laveste efterladte i gennemsnit ikke har nogen formue men derimod efterlader en nettogæld. I 2009 var denne nettogæld på over 220.000 kr., mens den i 1997 var på knap 50.000 kr. De ti pct. af de afdøde, som efterlod den største, efterlod en på næsten 4,3 mio. kr. I 1997 var den gennemsnitlige efterladte for denne gruppe på knap 2,9 mio. kr., og den gennemsnitlige for denne gruppe er altså steget med næsten 1,4 mio. kr. svarende til næsten 50 pct. siden 1997. Forskellen mellem dem, der har den største at efterlade, og dem, der har den mindste at efterlade, er altså blevet større i perioden. Det er vist i tabel 2. 2

Tabel 2. Decilfordeling af n for enlige afdøde, 2012-priser Decil Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst mindste efterladte -49,0-220,8-171,8-2 3,3 0,7-2,6-78,9 3 12,0 17,6 5,6 46,7 4 26,5 41,3 14,8 55,7 5 64,7 87,8 23,1 35,7 6 163,4 218,8 55,4 33,9 7 337,4 439,4 102,0 30,2 8 589,2 777,8 188,6 32,0 9 976,4 1.369,7 393,2 40,3 største efterladte 2.894,9 4.260,8 1.366,0 47,2 Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Anm: Tabellen viser gennemsnittet af n i 1997 og 2009 for enlige personer der er døde i hhv. 1998 og 2010. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Decilfordelingen er opgjort på baggrund af størrelsen af n. Den skæve fordeling af n blandt afdøde er illustreret i figur 1, hvor de afdøde er opdelt i percentiler efter størrelsen af n. I en percentilfordeling er de afdøde opdelt i 100 lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. Den 100. percentil er således den ene procent af de afdøde, som efterlader de absolut største r. Som det tydeligt fremgår af figuren, er de allerstørste efterladte r meget større end generelt, og gennemsnittet for den ene procent med de allerstørste r kommer helt op i nærheden af 15 mio. kr. Det er dog ikke ret mange personer der efterlader så store r. Samlet indgår der ca. 35.000 enlige afdøde i opgørelsen, og i hver percentil er der således 350 personer. Figur 1. Gennemsnitlig efterladt opdelt på percentiler, 2009, 2012-priser Mio. kr. Mio. kr. 16 14 12 10 8 6 4 2 0-2 16 14 12 10 8 6 4 2 0-2 1 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 Percentil Anm: Tabellen viser gennemsnittet af n i 2009 for enlige personer der er døde i 2010. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Percentilfordelingen er opgjort på baggrund af størrelsen af n. 3

Størst blandt boligejere Den gennemsnitlige efterladte er meget større blandt boligejere end blandt andre. Mens boligejere i gennemsnit efterlod 1,9 mio. kr., så er den gennemsnitlige efterladte på ca. 216.000 kr. for afdøde personer, som boede i almennyttig bolig. Blandt personer i andre lejeboliger var den gennemsnitlige efterladte på 480.000 kr. Boligejere er også den gruppe, der har oplevet den største stigning i den efterladte. Deres er således steget med 656.000 kr. siden 1997 svarende til en vækst på over 50 pct. Afdøde, der boede i almen bolig, efterlod i 2009 en, der var 58.000 kr. større end i 1997 svarende til en vækst på 37 pct. Det er vist i tabel 3. Tabel 3. Efterladt af enlige afdøde, boligform, 2012-priser Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst Ejer 1.257,1 1.913,1 656,0 52,2 Almen bolig 158,1 216,4 58,4 36,9 Andelsbolig* 249,2 336,4 87,3 35,0 Lejebolig 355,9 482,3 126,3 35,5 Gennemsnit 501,9 699,3 197,4 39,3 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 1998 for enlige personer der er døde i hhv. 1998 og 2010. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. * Bemærk at værdien af andelsboligen indgår ikke i opgørelsen af n, jf. boks 1. Der er imidlertid meget stor spredning i den efterladte blandt boligejere. I tabel 4 er de afdøde boligejere opdelt i 10 lige store grupper efter størrelsen af den efterladte. Af tabellen ses det bl.a., at de ti pct. af boligejerne med den mindste efterladte efterlod en nettogæld på 138.000 kr. Dette tal har været stigende fra en nettogæld på 92.000 kr. i 1997. Ser man på de ti pct. afdøde boligejere med de største efterladte er den efterladte helt oppe på 8,4 mio. kr. Det er en stigning på over 2,8 mio. kr. siden 1997. Forskellen mellem de største og mindste efterladte r er altså steget over en årrække også når man kun ser på boligejere. 4

Tabel 4. Decilfordeling af enlige afdøde i ejerbolig, 2012-priser Decil Nettoformue i 1997 Nettoformue i 2009 Vækst Relativ vækst mindste efterladte -91,6-137,9-46,4-2 196,8 300,2 103,4 52,5 3 416,9 587,1 170,2 40,8 4 572,0 822,3 250,2 43,7 5 726,4 1.059,5 333,1 45,9 6 894,0 1.316,4 422,4 47,2 7 1.097,8 1.659,1 561,4 51,1 8 1.374,4 2.133,2 758,7 55,2 9 1.853,9 2.997,8 1.143,9 61,7 største efterladte 5.533,6 8.398,2 2.864,6 51,8 Gennemsnit 1.257,4 1.913,6 656,2 52,2 Anm: Tabellen viser n i 1997 og 1998 for enlige personer der er døde i hhv. 1998 og 2010. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. Boks 1. Metode Analysen tager udgangspunkt i n i 1997 og 2009 for enlige personer afdøde i hhv. 1998 og 2010. Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i n, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. Analysen behandler ikke, hvordan denne videregives, og en evt. arveafgift er altså ikke med i analysen. 5

De børn, der arver mest, har også selv de største indkomster og formuer På registerdata er det muligt at koble de afdøde personer med deres eventuelle efterladte børn. I dette afsnit ses der således på indkomster og formuer for de børn, som mistede deres (enlige) forælder i 2010. I afsnittet undersøges indkomster og formuer for disse børn i 2009, dvs. året før de arvede noget fra deres forælder. Det er gjort for at analysere, om der er en sammenhæng mellem den som forældrene efterlader, og børnenes egen indkomst og formue, før denne bliver påvirket af en eventuel arv. I tabel 5 er der udelukkende set på de børn (som i de fleste tilfælde selv er voksne), som mister deres enlige forælder i 2010. Disse personer er opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen på forælderens efterladte, dvs. størrelsen af den potentielle arv før arveafgifter mv. Af tabellen fremgår en tydelig sammenhæng mellem forældrenes efterladte og børnenes indkomst. Desto større den efterladte er, desto større er børnenes egen bruttoindkomst og egen. De ti pct. af de efterladte, som har en forælder med de største r har en gennemsnitlig bruttoindkomst på knap 530.000 kr. Det er næsten dobbelt så meget som de ti pct. af de efterladte, hvis forældre har de mindste r. Ser man på de efterladtes egen er der den samme sammenhæng. De ti pct. efterladte som står til at modtage den største arv, har selv en på næsten 1 mio. kr. De ti pct. af de efterladte som står til at modtage den mindste arv (som i gennemsnit er en nettogæld, dvs. de vil i mange tilfælde ikke modtage noget) har også selv en nettogæld på i gennemsnit 50.000 kr. Tabel 5. Kobling til de efterladte, 2009, 2012-priser Arvedecil Gennemsnitlig efterladt fra forælder Gennemsnitlig bruttoindkomst for de efterladte 1.000 kr. Gennemsnitlig for de efterladte 1-370,9 289,3-48,6 2-18,0 308,5-9,5 3 9,7 355,2 96,7 4 27,4 380,6 173,5 5 59,8 397,4 274,0 6 164,8 409,7 307,3 7 372,2 417,4 464,8 8 691,5 424,2 527,2 9 1.258,8 448,3 613,7 10 4.296,9 528,3 984,4 Gennemsnit 649,2 395,9 338,4 Anm: Tabellen viser n i 2009 for afdøde i 2010, samt bruttoindkomster og r for børnene af de afdøde, også opgjort i 2009. Alle priser er fremskrevet til 2012-niveau med prisudviklingen. Opgørelsen af n er beskrevet nærmere i boks 1. 6