BEGYNDERUNDERVISNING
VELKOMMEN TIL DEN DANSKE SKISKOLE Den Danske Skiskole er uddannelsesinstitutionen for vintersportsinstruktører i Danmark. Vi elsker skiløb! Dette er et uddrag af den manual, der er grundbogen på skiinstruktøruddannelsen. Målet med denne manual er at formidle de principper om skiløb og undervisning, der understøtter Den Danske Skiskoles (DDS) visioner, til skiinstruktører. Den henvender sig direkte til skiinstruktører og er med til at danne grundlag for eksaminationen på DDS instruktørkurser, men enhver ivrig skiløber vil også kunne få stor glæde af den. Hele manualen er en 400-siders hardbackbog med tusindvis af billeder og hundredevis af illustrationer. Den indeholder kapitler om freestyle, konkurrenceskiløb, offpiste, sikkerhed og laviner, teori og praksis om skiundervisning, tonsvis af øvelser til at blive bedre på ski samt meget, meget andet. Du kan købe manualen på www.dendanskeskiskole.dk DEN DANSKE SKISKOLE Den Danske Skiskole (DDS) er uddannelsesafdelingen i Danmarks Skiforbund, der er specialforbundet for skisport under Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komité. DDS er en non-profit frivillig forening. Vi har afviklet kurser siden 1974 og varetager uddannelsen for de 18.000 medlemmer af Danmarks Skiforbund og tilbyder bl.a. derigennem undervisning til den halve million danskere, der hvert år tager på ski. VIL DU PÅ SKI MED DANMARKS BEDSTE SKILØBERE? Vi har et unikt skimiljø. Den Danske Skiskole afholder hvert år en række kurser, hvor Danmarks bedste skiinstruktører underviser danske skiløbere, som enten ønsker at blive skiinstruktører eller blot vil forbedre eget skiløb markant. På vores kurser vil du være omgivet af andre gode skiløbere, der alle brænder for skiløb og personlig udvikling ved at blive bedre til at håndtere alle situationer på ski; fra is til pukler. For at komme på kursus hos os, skal du allerede være en meget rutineret skiløber, være i god form og indstillet på at ville arbejde aktivt og seriøst på at blive bedre på ski. Vi garanterer til gengæld dit livs mest lærerige skitur! BLIV SKIINSTRUKTØR Hvis du vil være skiinstruktør, skal du tage på vores Basic Ski Instructor (BSI) kursus. Dette kursus afsluttes med eksaminer i skiløb, teori og undervisning og det åbner døren for at arbejde som skiinstruktør forskellige steder i verden. BLIV BEDRE PÅ SKI Hvis du er en rutineret skiløber, der ikke har ambitioner om at blive skiinstruktør, men gerne vil være endnu bedre på ski, kan du tage på vores teknik kurser. Deltagerne inddeles på homogene hold, der igennem otte dage hver dag modtager 3-5 timers undervisning med fokus på at udvikle kursisternes skiløb og skividen. Om eftermiddagen vil du kunne analysere din teknik på video samt høre foredrag om bl.a. laviner og skiudstyr og ikke mindst slappe af på et firestjernes østrigsk hotel med sauna, svømmehal og bierstube. Du kan læse mere om vores kurser på www.dendanskeskiskole.dk Vores store kurser samler over 350 danske skientusiaster i én uge (fx i efterårsferien eller i foråret omkring helligdagene), således du bliver omgivet af gode skiløbere, der alle ønsker at udvikle deres skiløb og dele deres skiglæde med andre. Glæd dig. Vi elsker skiløb!
D2 UNDERVISNING AF BEGYNDERSKILØBERE Med et hold af begyndere har du en unik mulighed for at ændre nogle menneskers liv. Du kan medvirke til, at de får en fantastisk oplevelse af skiløb og bliver ved med at dyrke skisport resten af livet. Det er og bør opfattes som - et kæmpe privilegium! Hvis du har styr på sikkerheden og besidder evnen til at skabe en afslappet atmosfære, er du godt på vej til at gøre dine elever til ski-junkier. Når du møder dit hold, er en personlig og imødekommende introduktion vigtig. I denne forbindelse kunne man fristes til at komme med et amerikansk citat: You never get a second chance for a first impression!. Efterfølgende skal du undersøge, om dine elever har alt det nødvendige udstyr: ski, støvler, stave, solbriller, handsker, solcreme med faktor, liftkort m.m. Husk at kontrollere, om støvlerne er spændt rigtigt det er set, at højre støvle sad på venstre fod og omvendt! Eventuelle aftaler med kærester og familie om mødetid- og sted efter undervisningen klares, inden I forlader mødestedet. Når I bevæger jer over mod begynderbakken, kan du benytte lejligheden til at vise eleverne, hvordan man bærer skiene hensigtsmæssigt. Begynderundervisningen kan deles op i følgende moduler med hver deres formål: Tilvænning: Eleverne bliver bekendt med udstyret og lærer at holde balancen med ski på på helt fladt terræn. Ligeudkørsel: Eleverne oplever at glide lige ned ad bakken (meget lille hældning) med parallelle ski, mens balancen opretholdes. Glide-bremse-plov: Eleverne lærer at sætte skiene ud i plovstilling og køre med denne på meget lille hældning. Eleverne får fornemmelsen af at kunne kontrollere hastigheden og lærer at stoppe fuldstændigt gennem brug af ploven. Plovsving: Eleverne lærer at ændre retning og dreje samt kontrollere hastigheden gennem sving. Efterfølgende lærer de at sammenkæde flere sving, således at de kan begynde at benytte mere af terrænet. At eleverne udfører de første plovsving, er et realistisk mål at nå under en tretimerslektion. Godt terrænvalg med en passende hældning til hver af de fire moduler er yderst vigtigt for at eleven får en god oplevelse og lykkes med de nye udfordringer. I det følgende beskrives, hvad modulerne kan indeholde. 77
TILVÆNNING Tålmodighed er nøgleordet, når du underviser førstegangsskiløbere. Specielt under tilvænningen er det yderst vigtigt, at eleven følger sig i trygge rammer. Du skal forklare, hvordan man tager skiene af og på. Samtidig fortæller du kort, hvordan bindingerne fungerer (bagbindingen skal være slået op, der må ikke være sne under støvlen etc.). Lad så vidt muligt eleverne beholde stavene under lektionen. Eleverne tager skiene på og går rundt på det flade terræn. Formålet er, at de vænner sig til skienes glidende og rutsjende bevægelse på sneen og forskellige positioner med skiene. Her kan du for eksempel også lade dem gå rundt om deres skispidser og rundt om bagenderne af skiene. På den måde lærer eleverne plovpositionen og positionen i omvendt plov. Du kan alternativt starte med, at eleverne kun tager én ski på. Så snart eleverne har lært at glide skiene ud i plov og er i en nogenlunde balance, går du videre til ligeudkørsel. 78
LIGEUDKØRSEL Sikkerhed er en vigtig faktor, når eleverne begynder at glide ned ad bakken. Hvis de falder voldsomt eller kolliderer, kan frygt bremse deres udvikling. Eleverne har allerede prøvet at gå op ad en bakke med svag hældning. Nu skal de prøve at køre parallelt ned ad den. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis du de første gange kører baglæns foran eleven for at skabe trygge rammer. Når eleven er gledet ned, træder eleven ud til siden og går op ad bakken igen. Du går op til næste elev og gentager nedkørslen. Når eleverne er blevet komfortable med glidningen, giver du dem opgaver, der udfordrer deres balance i alle retninger. Du stiller dig for enden af deres spor, parat til at gribe dem. Så tør eleverne oftest meget mere. Du kan bygge videre elevernes sikkerhed ift. at have ski på med ny balancetræning. 79
Glide-bremse-plov GLIDE-BREMSE-PLOV Så snart du kan se, at eleverne kan bevæge sig uden at miste balancen, går du videre til at øve glide-bremse-plov. Du skal sørge for et højt aktivitetsniveau, når dine elever er nået til at skulle lære glide- bremse-plov. Det er nu, eleverne begynder at føle, de har lidt styr på det, og hvor det begynder at blive sjovt, og det må du endelig ikke ødelægge ved at dræne aktiviteten. Øvetid er yderst vigtigt i denne del af forløbet. Du må selvfølgelig ikke gå på kompromis med sikkerheden for at højne aktiviteten. Når eleverne føler sig sikre i deres ligeudkørsel, beder du dem skubbe skienes bagender fra hinanden, så de glider med skiene i en plovposition. Du kan igen være nødt til at glide baglæns foran eleven for at holde elevens skispidser sammen. Undervejs beder du eleverne om at gå længere og længere op ad bakken, således at deres tur bliver længere og en smule stejlere. Du står stadig for enden af deres spor som stødpude. Eleverne skal lære, at jo mere de presser skiene fra hinanden, jo mere bremser de farten. Når eleverne kan bremse på din kommando, er de parate til at forsøge sig med at svinge. 80
AT REJSE SIG FRA SNEEN Dine elever vil på et tidspunkt uundgåeligt have behov for at rejse sig fra sneen. Det er ikke nødvendigt at foregribe begivenhederne ved at få alle til at lægge sig ned i sneen. Når en af dine elever er faldet, kan du bruge anledningen til at introducere teknikken til at rejse sig op igen. Placér skiene parallelt, på tværs af faldlinjen. Bøj kroppen så meget sammen, at du næsten sidder oven på skiene. Brug hånden eller staven nærmest bjerget til at flytte tyngdepunktet ind over skiene og rejs dig op ved benmusklernes hjælp. PLOVSVING Organisation og overblik bliver afgørende, når eleverne begynder at kunne kæde sving sammen. Det lille område, de indtil nu har bevæget sig rundt i, bliver pludselig enormt udvidet. Plovsving Ploven er kun en effektiv bremsemetode i fladt terræn og ved lav hastighed. Første fokus bliver derfor at svinge ud af faldlinjen for at kontrollere hastigheden. I starten beder du blot eleven om at prøve at svinge mange elever kan automatisk gøre det. Tag i starten udgangspunkt i de bevægelser, eleverne kender at skubbe skien væk fra kroppen. I bremseploven lærte de at skubbe begge ski væk fra kroppen, nu kan fokus være blot at skubbe den ene ski væk fra kroppen. Dette resulterer automatisk i en aktiv drejning i fødderne. Du kan også prøve at bede dem om at pege derhen de gerne vil med skien/foden. Det vil ofte resultere i, at den ski, de peger med, vil begynde at dreje. Sort = Yderski Hvid = Inderski Faldlinje Når de har lært at dreje ud af faldlinjen, kan du begynde at træne mere hensigtsmæssige bevægelser. De har i starten især brug for at arbejde med elementet styring i kombination med et konstant fokus på udgangspositionen. Når de har prøvet at lave plovsving til begge sider, går du videre til at sammenkæde flere sving. I de første forsøg vil alle bevægelser stort set være tilladte, bare de hjælper eleven med at dreje skien. Eleverne skal dog hurtigst muligt lære at udløse svinget uden voldsomme hofte-/overkropsrotationer. Dit primære fokus i undervisningen bliver derfor at få eleverne til at styre med fødderne. I udløsefasen skal eleverne få en forståelse for et belastningsskift. De vil stadig køre med belastning på to ski, men du skal give dem en fornemmelse af, at yderskien er den dominerende. Det vil hjælpe til at gøre svinget effektivt og derigennem give øget kontrol. Afslutningsvis vil eleverne kunne lave en hel svingserie, og herefter vil de kunne benytte markant mere af terrænet. Når dine elever er nået hertil, skal du køre en masse på ski med dem. Eneste fokus er at lade bevægelserne foregå i benene, mens overkroppen er rolig. Træning i god udgangsposition er sammen med styring - særligt aktiv drejning med fødderne (gennem rotation af lårbenet i hofteskålen) - således central. Når eleverne kan udløse svinget uden store rotationer, kan du flytte fokus til at forbedre deres styrefase. 81
Husk hele tiden sikkerheden LIFTKØRSEL Det er ekstremt situationsafhængigt, hvornår man kan introducere liftkørsel. Mange forhold gør sig gældende: lifttype, liftens længde, bakkens hældning, antal andre mennesker på bakken, hvor let det er at komme på og af liften m.m. Som hovedregel kan siges, at du ikke må tage dine elever op med liften, før de er gode til at bremse. Imidlertid er det dog en god idé at inddrage liften i undervisningen så hurtigt som muligt, da det ikke er særligt motiverende for dine elever at gå op ad bakken. I din vurdering skal du huske, at du har ansvaret for dine elever. Du skal forvente, at der undervejs vil opstå niveauspredning på holdet. Du kan sagtens stå i en situation, hvor den ene elev endnu ikke kan bremse i ploven, mens en anden elev kan kæde flere plovsving sammen. Du skal forsøge at differentiere undervisningen, så du tilgodeser alle. I de fleste situationer er det svært at gøre, hvilket betyder, at de bedste elever må vente på de svageste. Lad eleverne bruge tid på at observere andre skiløbere benytte liften og giv samtidig informationer om, hvordan de skal stige på liften. Hvis der er en løs T-lift eller tallerken-lift til rådighed, kan det være en stor hjælp at træne med den på det flade terræn, inden eleverne prøver den rigtige lift. Skråfart, vifte og guirlander Fortæl dem, hvordan de skal køre i sporet, og meget vigtigt hvordan de skal forholde sig, hvis de falder af liften. Her er det også vigtigt, at resten af holdet ved, hvordan de skal forholde sig, hvis der er en holdkammerat, der er faldet af. Husk at instruere grundigt i, hvordan de på toppen skal komme af liften, og hvad de skal gøre, når de er kommet af den. I den forbindelse kan det være godt først at lade eleverne prøve at skubbe sig baglæns med stavene i fladt terræn og glide ud i en baglæns plov nogle gange, så de ved hvad de skal gøre, hvis terrænet hælder svagt bagud, der hvor de står af liften. Den samme sikkerhed kan opnås ved, at du sikrer dig, at eleverne er i stand til at gå sildeben op inden, du sender dem med liften. SKRÅFART, VIFTE OG GUIRLANDER Det vil være hensigtsmæssigt at gøre både skråfart og rutsj til selvstændige temaer i undervisningen. Der vil uundgåeligt opstå situationer, hvor dine elever har brug for at kunne flytte sig uden at svinge: enten fra den ene side af bakken til den anden (via skråfart) eller sideværts ned ad bakken (via rutsj). Her vil træning i udgangsposition samt bevidsthed om, hvordan fødderne står fast på sneen være centralt. 82
Vifte Man kører gradvist mere og mere i faldlinje 83
D15 ORGANISATION OG STRUKTUR Dette afsnit beskæftiger sig med, hvorledes undervisningen struktureres og organiseres for at skabe et effektivt undervisningsforløb. Du skal sørge for, at mest mulig tid kan udnyttes af eleverne til læring og udvikling. For at dette skal lykkes, er der en række konkrete retningslinjer, du skal forholde dig til, når du står på pisten med elever. INPUTS TIL LÆRING Når vi lærer nye ting på ski, er vi afhængige af inputs fra vores sanser. Vores kognitive forståelse (det vi forstår med vores hoved) kan være en hjælp, men det er i sidste ende kroppen, der skal lære at køre på ski. Derfor er det vigtig,t hvordan vi som skiinstruktører vægter de inputs, vi giver eleven. Groft sagt bør de inputs, eleven får i forbindelse med udviklingen af sit skiløb, fordeles således: Ører 10 % Øjne 20 % Kropslige erfaringer - 70 % Ikk så megen snakken, bare ned ad bakken Denne fordeling af inputs til eleven er helt i tråd med de pointer om, hvordan vi lærer at køre på ski, der beskrives i afsnittet om lærespiralen. Relevante kropslige erfaringer er helt afgørende, og denne viden skal naturligvis afspejles i de inputs til læring, du giver eleven. Man skal derfor ikke bruge for meget tid på at tale, men maksimere skitiden ikk så megen snakken, bare ned ad bakken. Der skal dog ikke bare køres på ski for at sikre den hurtigste og bedste udvikling. Som skiinstruktør skal du på baggrund af din præstationsanalyse sikre, at eleven får de mest hensigtsmæssige kropslige inputs i forhold til elevens nærmeste udviklingszone. TIDSFORBRUG Når vi i en lektion tilstræber, at inputs til eleven skal ske gennem relevante kropslige erfaringer (kinæstetisk sans) omkring 70 % af lektionen, er det værd at vide, hvad vi typisk bruger tid på i en undervisningssituation. LYTTETID Den tid, eleverne bruger på at lytte til, hvad du har at sige. Lyttetiden bør holdes nede, ved at opgaver og feedback formuleres kort og præcist. ØVETID Den tid der er til rådighed for eleven til at øve sig på den stillede opgave. Du skal sikre, at mest mulig tid bliver brugt herpå. 230
VENTETID Den tid, eleverne bruger på at vente på deres tur til at øve. Ventetiden kan ikke altid elimineres, men du skal tilrettelægge undervisningen således, at ventetiden bliver så kort som mulig. Struktureret placering under øvelser og undervisning SPILDTID Den tid, der går med alt muligt andet end at lytte til instruktioner/feedback/ feedforward, vente på sin tur til at øve samt egentlig øvelse. Spildtid skal holdes på et minimum. Spildtid er bl.a. lifttid. Selvom det ikke kan undgås, skal du tilstræbe, at tiden brugt i lifter og liftkøer fylder så lidt som muligt i lektionen. Hvis det er muligt, så udnyt tiden i liften til at give feedback og feedforward til eleverne. Skal du give fælles beskeder, kan du måske samle hele holdet i en gondollift og give fælles beskeder der i stedet for på pisten for at minimere spildtiden. Ovenstående betragtninger bruges til at finde den gyldne middelvej, hvor øvetid prioriteres højt, og lyttetiden bruges på korte og præcise forklaringer. Det er alt for almindeligt at opleve skiinstruktører, der kaster sig ud i særdeles omfattende mundtlige forklaringer, hvor tiden burde have været anvendt på skiløb. Det er nødvendigt at begrænse lyttetiden mest muligt, men man kan også se undervisere, der er så fokuserede på skitid og holder mundtlige kommentarer på et sådant minimum, at eleverne overhovedet ikke er klar over, hvilken opgave de egentlig skal beskæftige sig med. Endnu værre, at eleverne ikke ved, hvorfor de skal beskæftige sig med en given opgave. Et særeksempel skal i forlængelse af disse overvejelser nævnes. På skiinstruktørkurser kan der let opstå mere spildtid i form af dialoger omkring skiundervisning, skiteknik m.m. end man normalt ville tilstræbe. Disse dialoger er dog relevante for uddannelsen og har derfor sin berettigelse, men det er vigtigt at være opmærksom på, at en normal skilektion bør indeholde mindre snak dine elever skal formentlig ikke uddannes til skiinstruktører, men blive bedre på ski og have en fed oplevelse i den lektion, de har booket hos dig. EMNEPRÆSENTATION Når du tilrettelægger præsentationen af et emne i undervisningen, bør det som regel ske efter følgende fremgangsmåde: VISE PRØVE FORKLARE ØVE Vi starter med at vise den opgave, som eleverne efterfølgende skal arbejde med. Vi vælger ofte at introducere opgaven, inden vi viser den. 231
En introduktion af for eksempel fodledskantning kunne forløbe således: Vi skal nu forsøge at løfte lilletåen inde i støvlen. Når jeg kører, skal I lægge mærke til, hvordan min ski bliver kantet, hvorefter du kører ned og viser. Visningen skal altid være i den form, som eleverne skal stræbe efter og kan overkomme. Visningen forudsætter selvfølgelig, at du udfører den således, at eleverne kan gennemskue opgaven. Når du har vist opgaven, prøver eleverne den. Dette giver en stærk konkret kropslig erfaring for eleven. Når eleverne har prøvet og er kommet ned til dig, vil du med udgangspunkt i deres egne oplevelser og fornemmelser bedre kunne forklare, hvad meningen med opgaven var. I opgaven med fodledskantning skulle eleverne gerne kunne mærke effekten at de står bedre fast. Forklaringen bør uddybe meningen med opgaven, og dette er væsentligt lettere, når eleven selv har opnået en konkret kropslig erfaring. I forklaringen hjælper du eleverne i deres betragtninger og overvejelser samt i dannelsen af principper om, hvad det, du har introduceret, kan gøre for deres skiløb, så meningen bliver endnu tydeligere. Emnepræsentationen hænger således tæt sammen med lærespiralens pointer om, hvordan man lærer på ski. Når meningen med og effekten af opgaven står klart for eleven, skal opgaven øves. De fleste opgaver skal øves meget, og det er denne del af lektionen, der tidsmæssigt skal fylde mest. Du kan løbende under øvningen give feedback og feedforward på udførelsen af opgaven. Samtidig kan du relatere opgaven til tidligere opgaver, således at eleven kan forstå sammenhænge i bevægelsesmønstre og måske sætte dem sammen. Du har mange muligheder for at undgå, at øvelse af samme opgave bliver kedelig. Du kan lave utallige variationer over tempo, terræn, svingradius og organisationsformer. Læring kræver øvelse. Undervis hellere i det samme på mange forskellige måder end i mange forskellige ting få gange: Én gang er ingen gang. Dette var en gennemgang af den typiske emnepræsentation. I visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med en mere forenklet fremgangsmåde: VISE FORKLARE ØVE I situationer, hvor eleven er på et lavt udviklingsniveau (tilvænning), kan det være givtigt at benytte denne fremgangsmåde. For eksempel ved indlæringen af stavisæt, eller når eleven er begynder og skal lære at bremse i ploven for første gang. 232
Her udføres visningen og forklaringen samtidig og vil ofte kræve, at demonstrationen udføres på stedet. Når du for eksempel skal undervise børn, eller hvis du arbejder med balanceøvelser, er dette den hurtigste udviklingsvej. Eleven kan være længere tid om at fornemme, hvad du egentlig ønsker udført. VISE PRØVE ØVE Det er ofte fristende at gøre forklaringer omfattende. For eksempel i forbindelse med indøvning af plovsving at udvide forklaringen til også at omfatte armenes, hændernes og skuldrenes position i stedet for blot at koncentrere sig om fødderne. Vores iver for at fortælle eleven, så meget vi kan og ved, kan virke ødelæggende på hans mulighed for at fokusere på den enkelte opgave. Hold det enkelt og fokuser på en enkelt ting ad gangen, så bliver det langt lettere for eleven at koncentrere sig om den stillede opgave. Det er samtidig afgørende, at du har gjort dig nogle overvejelser over hvorfor du vælger at give din elev en bestemt opgave og tydeligt kommunikerer hvad formålet med øvelsen er. Det kan være, at øvelsen skal give eleven en kropslig fornemmelse af at opnå greb i sneen gennem fodledskantning, eller en lettere svingudløsning gennem aktivt vertikalarbejde. Det kan meget vel være, at dine elever bevæger sig fint op og ned, som du har bedt dem om men hvis de ikke har forstået formålet med bevægelsen, er det totalt ligegyldigt. Det er funktionen ved bevægelsen, eleverne skal lære. At nogle bevægelser er hensigtsmæssige, og at man derved bliver en bedre skiløber, hvilket gør hele oplevelsen ved at køre på ski større og sjovere, bør være din røde tråd i undervisningen og det, som eleven gerne skal få med sig fra din lektion. Ikke at det skal se ud på en bestemt måde. ORGANISATIONSFORMER Som skiinstruktør er der fire forskellige former, du kan organisere undervisningen efter: Enkeltkørsel: Hver elev kører i sit eget spor og eget tempo. Slangekørsel: Eleverne kører i en række efter dig i dit spor. Strømkørsel: En variation af enkeltkørsel, hvor du for eksempel står stille ude i siden af pisten halvvejs nede, og eleverne enkeltvis kører ned til dig, får feedback og feedforward og derefter tager liften op igen for at gentage forløbet. Hønsegårdskørsel: Hvor alle eleverne kører på samme tid, men i hver deres spor, typisk spredt ud på bakken. 233
ENKELTKØRSEL Beskrivelse: Ved enkeltkørsel giver du typisk den samlede gruppe instrukser om opgaven og viser den derefter. Du vinker hver enkelt løber ned ad bakken, når du er klar til at se på ham. Det er vigtigt at instruere eleverne om, hvorvidt de skal køre på tegn fra dig, eller om der er et andet signal, til at næste løber starter for eksempel start, når forrige løber er halvt nede eller med seks svings mellemrum. Fordele: Denne organisationsform giver store muligheder for, at du kan betragte og analysere den enkelte elev. Samtidig giver den rig mulighed for megen individuel feedback og feedforward til eleven. Ydermere vil organisationsformen være hensigtsmæssig, når der er sikkerhedsmæssige aspekter, der skal overvejes eleverne støder ikke sammen. Ulemper: Enkeltkørsel producerer megen ventetid og eleverne har måske glemt deres fokuspunkt, når det bliver deres tur. Enkeltkørsel og elevens færdighedsudvikling: Ud fra ovennævnte betragtninger vil enkeltkørsel typisk være hensigtsmæssig i forbindelse med trin 1 (opleve) og trin 3 (finforme). Vi bruger enkeltkørsel på alle niveauer i den overordnede progression og på alle alderstrin, dog i begrænset omfang med børn. SLANGEKØRSEL Beskrivelse: Ved slangekørsel kører du forrest i en slange af elever, der følger dit spor og din hastighed. Fordele: Eleverne får her gode muligheder for at fornemme et godt spor, tilpasset terræn og føre i den hastighed, du måtte ønske. Samtidig fritages eleven for at skulle beslutte, hvor der skal svinges, og får dermed frigjort sin opmærksomhed til at beskæftige sig med opgaven. Ofte kan elever lettere visuelt kopiere dit bevægelsesmønster og få en helt ny indsigt i, hvorledes opgaven skal udføres. 234
Ulemper: Ulempen ved slangekørsel er, at det typisk kun er de elever lige bag dig i slangen, der får noget ud af det de bagerste elever bruger alle kræfter på blot at hænge på. Samtidig vil du have svært ved at observere elevernes præstationer. Sørg derfor for, at alle eleverne oplever at køre bag dig. Et alternativ er, at du bryder ud af slangen og lader eleven efter dig fortsætte den. Du kan fortsætte ved siden af slangen og observere samtlige elever samt give feedback undervejs. Det kræver dog, at forreste elev har evnen til at fortsætte dit spor, din hastighed og rytme. Slangekørsel og elevens færdighedsudvikling: Slangekørsel vil primært være anvendelig i forbindelse med trin 2 (grovforme) og trin 4 (automatisere). Vi bruger slangekørsel på alle niveauer i den overordnede progression og på alle alderstrin. Slangekørsel er specielt velegnet med børn, idet de fleste finder det sjovt. Desuden er det en fordel for ængstelige elever, der er mere trygge ved at køre i dit spor og føler en større kontrol på denne måde. Men husk: Du skal have alle med, ellers opnår du den modsatte effekt. STRØMKØRSEL Fordele: Strømkørsel formår delvist at eliminere den vente- og spildtid, der opstår ved enkeltkørsel. Samtidig er den ekstremt individualiserende, og du vil bedre kunne uddybe din feedback og feedforward til eleven, da du ikke tvinges til korte kommentarer, fordi der står andre elever og venter. For at få opnå et godt udbytte af denne organisationsform skal du, inden forløbet starter, have stillet meget præcise opgaver. De fysiske rammer for strømkørsel kræver, at bakkens længde er moderat, og der må ikke være liftkø. Ideelt er det, hvis du som underviser står halvvejs nede ad pisten. Dermed kan du give eleven feedback, hvorefter han kan øve på den sidste del af pisten. Ulemperne: Ulempen er, at elevernes visuelle input fjernes, da du ikke kan demonstrere opgaverne. Og måske kan eleven ikke huske sit fokuspunkt, når det bliver vedkommendes tur til at køre. Samtidig opfattes organisationsformen ofte som meget tidskrævende, fordi eleven i en stor del af tiden er alene. Synergien ved holdet og det sociale aspekt forsvinder. At eleverne i så udpræget grad overlades til sig selv, begrænser denne organisationsform til elever, der (efter forholdene) er rutinerede skiløbere. Strømkørsel og elevens færdighedsudvikling: Strømkørsel vil ligesom enkeltkørsel være anvendelig på trin 1 (opleve) og trin 3 (finforme). Vi bruger strømkørsel på alle niveauer i den overordnede progression og på alle alderstrin. Med børn er det dog vigtigt, at det er en overskuelig bakke, således at du kan se dem, når de står på toppen, når du kører med lift, når de falder m.v. 235
HØNSEGÅRDSKØRSEL Beskrivelse: Ved hønsegårdskørsel giver du instrukser og kører eventuelt et par sving som forevisning, inden eleverne i samlet flok spreder sig ud over bakken og følger efter dig i deres eget spor. Organisationsformen vil typisk blive anvendt på et tidspunkt i forløbet, hvor hver elev er fuldstændig klar over opgaven og blot har behov for at øve den ved at få nogle kilometer under skiene. Fordele: Fordelen er, at ventetiden minimeres til fordel for øvetid for samtlige elever. Eleverne får fri mulighed for at arbejde med hver deres opgave. Ulemper: Ulempen er, at din mulighed for feedback er yderst begrænset. Derudover er risikoen for kollision blandt eleverne en faktor, du skal tage højde for. En variation af hønsegårdskørsel er, at alle elever kører ned ad bakken samtidig i eget spor, og du kører ved siden af dem, en efter en. Det giver mulighed for personlig feedback, mens eleven kører, hvilket ofte er særdeles udbytterigt. Det fungerer dog kun, hvis der køres forholdsvist langsomt, for at du kan bevare overblikket. Hønsegård og elevens færdighedsudvikling: Hønsegårdskørsel vil være anvendelig på trin 2 (grovforme) og trin 4 (automatisere), hvor feedback fra dig ikke er et input, der prioriteres meget højt. Samtidig er den ofte nyttig på trin 5 (variere) og trin 6 (improvisere), hvor elevernes input i høj grad kommer fra egne fornemmelser. Derudover vil deres skimæssige færdigheder ofte passe godt til denne løse organisering. Vi bruger hønsegårdskørsel på alle niveauer i den overordnede progression og på alle alderstrin. OVERORDNEDE OVERVEJELSER Ved én gang for alle at gøre holdet klart, hvilke organisationsformer der anvendes, undgår du at skulle bruge tid på at forklare det igen og igen. Uanset hvilken organisationsform du vælger at anvende, er det vigtigt, at samtlige instrukser er givet, inden du forlader gruppen. Gruppen skal være klar over: Hvordan de skal komme, for eksempel: når den ene er halvvejs nede, kommer den næste. Hvad opgaven er, for eksempel: fokus er at holde armene foran kroppen, så I hele tiden kan se begge hænder. Hvordan de skal forholde sig, når de er kommet ned til dig, for eksempel: efter en kommentar fra mig, skal I samles i siden af pisten. Korte, klare og præcise instrukser fra dig forbedrer strukturen. Det er hensigtsmæssigt at kunne se sammenhænge mellem det niveau, eleven har, og den måde, du organiserer undervisningen på. Illustrationen fremstiller en opsummering af hvorledes organisationsformerne tilpasses de enkelte færdighedsudviklingstrin. 236
TRIN 1 Opleve og tilvænne ENKELTKØRSEL TRIN 2 Grovforme SLANGEKØRSEL TRIN 3 Finforme STRØM TRIN 4 Automatisere og effektivisere HØNSEGÅRD TRIN 5 Variere TRIN 6 Improvisere 237