Demenskonference 22. februar 2016 Udvikling af et mere demensvenligt samfund Et ledelsesperspektiv set fra Give
Min baggrund: Plejehjemsassistent og praktiker og meget optaget af dementes hverdag. Dvs. fra en tid hvor der ikke var meget viden om feltet. Underviser gennem 10 år Leder på ældreområdet gennem 20 år og siden 2004 Kastaniehaven i Give, Vejle Kommune 2
Program Kort om Kastaniehavens tilblivelse og historie Beboere i Kastaniehaven Personale Familien og vennerne Organisering, arbejdspladskultur og kompetenceudvikling om altid at være på vej. De særlige forhold omkring demente, der bor i Kastaniehaven. De små skridts metoder om at skabe forandringer i hverdagen, og holde fast Den professionelle demensomsorg 3
Kastaniehaven i Give Plejecenter med 77 boliger Aktivitetscenter Mødested på tværs Ca. 90 medarbejdere Ca. 90 aktive frivillige Bygget og taget i brug i 2004 Samspil med nærområdet 4
KASTANIEHAVEN
Kastaniehaven er historien om 4 plejehjem der blev til 1 plejehjem Fra små plejehjem til det små i det store Principper for indretning ude og inde tænkningen i byggeriet Overskuelighed, hjemlighed, Verden indenfor rækkevidde Et kulturskift fra traditionelle plejehjem til leve-bo Hverdagslivet som omdrejningspunkt for aktiviteter og dagens fylde Alle beboere der flyttede fra de gamle plejehjem, profeterede af de mere overskuelige omgivelser og mulighederne for at være med i hverdagslivets almindelige gøremål. Der var meget hurtigt skabt en ny hverdag med beboerne som arkitekter Er Kastaniehaven et demensvenligt plejehjem i dag og er det er demensvenligt samfund, der omgiver Kastaniehaven?? 6
Kastaniehaven består af: 77 plejeboliger, fordelt i 8 mindre leve-boenheder ( organiseret i 4 huse) samt en fælles center-og aktivitetsbygning. To enheder er særlig beregnet til demente (9 pladser i hver) (alle med demensdiagnose) Seks enheder med 10 boliger i hver ( ca. 50% har en demensdiagnose) Åbent og visiteret dagcenter Træningsfaciliteter Cafe
Kastaniehaven er (stadig) bygget som demensvenlige boliger Organiseringen og indretning fremmer overskuelighed, nærhed og tryghed Men der er behov for at indrette særligt demensafsnit så stimuli kan reduceres og hverdagen kan forenkles yderligere for nogle beboere. Satspuljen giver mulighed for ny indretning 8
Vi er optagede af Hverdagslivets små og store opgaver At man kan være med i et fællesskab og der skal være noget at stå op til - også når man er dement. (og så er der beboere der skal skærmes mod for mange aktiviteter det handler i stedet om forenkling og ro) Oplevelser i det nære trække aktiviteter hertil (sidegevinst: at nærområdet (naboer og byen) kender stedet og er med til at skabe det gode liv og har indsigt i vi som samfund har en fælles opgave) Med fokus på Mad og måltider Ude-Liv og hjemmeliv Familier og frivillige. Samskabelse i nærområdet naboerne og byen Den hverdagsrehabiliterende tilgang
Organisering af personalet I hvert hus er der fast personale Der er ansat 15-16 faste medarbejdere i hvert hus og de er sammen ansvarlige for opgaverne i tidsrummet 07-23 Der varetages blandede dag- og aftenvagter med glidende overgang mellem vagter. Personalet er forpligtigede på de gamles hverdag. Grundprincip for planlægningen er mest mulig personaledækning i beboernes vågne timer. Social- og sundhedshjælpere og assistenter, kostfaglig personale (diætist), terapeuter, sygeplejerske. (Desuden trækkes på demenskonsulent, musikterapeut og psykolog) Personalet indgår i alle opgaver: dvs. både hjælp til personlig pleje, vask, rengøring, tilberedning af mad, kontakt til pårørende m.fl., samvær og fællesskab med beboerne, alle hverdagens aktiviteter og gøremål Nattevagten varetages af 2 medarbejdere, der dækker alle boenheder Det demensfaglige blik i forhold til hus 12 udvalgte medarbejdere der har særligt blik, rummelighed og forståelse for dementes behov
Det handler om mulighed for LIV uanset funktionsniveau Praksis skal indrettes og udfoldes så der tages hensyn til den enkelte. Også når demens er blevet en følgesvend Vi skal indrette og tilpasse omgivelserne efter den dementes behov og ikke omvendt Det stiller krav til faglig viden og indsigt
Hverdagens gøremål.. 12
Når man altid har været flittig kan det ende med nye opgaver 13
Der er mange anledninger til at mødes derude. Spontane aktiviteter opstår..og det giver god motion 14
Fælles motion.. 15
Særlig fagligt fokus i forhold til demente Etablering af kontaktteams omkring 4-5 beboere 4 medarbejdere (dag- og aften, ssa og ssh) ( holdet sættes ) Afholdelse af beboerkonferencer hver 4. uge med udgangspunkt i skabelon fra Socialstyrelsen. Anvendelse af forandringscirkler (de små skridt) som redskab til den fælles faglige indsats. Afprøvning af det der er aftalt (og orientering til kolleger om særligt fokus) Evaluering på efterfølgende beboerkonference 16
De små skridts metode En vej til at skabe forandringer
På dansk: Gennembrudsmetoden Er en kvalitetsudviklingsmetode der har til hensigt at skabe markante forandringer på kort tid Er praksis- og genbrugsorienteret: der er fokus på at implementere kendte forbedringer og erfaringer Er netværksbaseret viden og erfaringer skal deles og spredes til andre afdelinger/institutioner
19
Den gode historie Den indbyrdes historiefortælling som faglig metode og som en del af kulturen Slip de gode ideer løs og fortæl om dem.. Den faglige stolthed og arbejdsglæden.. Billeder som dokumentation. 20
Vi deler små øjeblikke Hvert hus har ipads og er optagede af at indfange små glimt fra hverdagen. Det vi snakker om får vi mere af. 21
Dagens fylde og dagens orden Mening og struktur og et fællesskab.. Er det selvfølgeligheder eller kræver det er særligt fagligt fokus?? 22
I Kastaniehaven har vi arbejdet med projekt-knopskydning 2004: Vi skaber en ny kultur: fra traditionel plejehjem til leve-bo 2006: Første filmprojekt: Velkommen til Kastaniehaven Vi fik øje på billedets muligheder som med skaber af den historie vi vil fortælle faglig STOLTHED 2009: Liv i køkkenet 2012: Udeliv ved fælles hjælp Udbygning af samarbejdet med naboinstitutionerne 2013-14: Sig det med billeder (beboerrettet) 2014: Lad det gro-projektet 2015: Etablering af interaktiv træningsbane og legeplads Og så tager vi det lige en gang mere gentagelser
Det kræver inddragelse af andre som en del af den faglige bevidsthed Samspil med familien, frivillige og andre aktører i et bevidst samspil Udviklingen af det frivillige felt, som et fællesskab der kan flytte bjerge Fra frivillighed til aktivt medborgerskab et samfund skal ikke pacificere sine borgere, hvis de har ressourcer der kan anvendes (Gunnar Gamborg) Gennem samskabelse kan vi Uden rigtig mange til at hjælpe os i Kastaniehaven gik det slet ikke
Et mere demensvenligt samfund?? Det kalder på professionel demensfaglighed og omsorg. Det kræver konkret uddannelse men også læring i praksis. Men også på samskabelse på tværs til familien, frivillige og lokal samfundet. Vedvarende fastholde initiativer der involverer og engagerer personalet i at skabe den gode dag I tale sætte de udfordringer der er og afsætte de nødvendige ressourcer. 25
Ideerne blomstrer der hvor jorden er gødet