Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks indgreb, der satte ind det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Den danske økonomi var stærkt på vej mod overophedning i 1998, men pinsepakken var i stand til at bremse op for den indenlandske efterspørgsel, og økonomien viser nu tegn på stabilitet. Pinsepakken var et meget markant indgreb, der ændrede skattereglerne på meget centrale områder. Det er klart, at et så markant indgreb som pinsepakken vil have nogle konsekvenser for privatøkonomien. Nogen vinder ved disse tiltag og andre taber. Debatten har i høj grad handlet om dem, der taber som følge af pinsepakkens indgreb. Det har givet det fejlagtige indtryk, at alle har tabt af pinsepakken. Specielt har mange lønmodtagergrupper råbt højt om, at netop de blev specielt hårdt ramt af pinsepakken. AE har foretaget beregninger af pinsepakkens effekt på lønmodtagere. Beregningerne inkluderer både skatteændringer, stigning i grønne afgifter samt ændring af kredittiden for registreringsafgiften. Resultaterne er vist i nedenstående tabel. Det er absolut ikke alle, som er blevet dårligere stillet af pinsepakken. Overordnet set er der tale om en finanspolitisk stramning i år 2000, men i år 2002 er der for husholdninger tale om en lempelse (givet man ser bort fra ændring af realrenteafgiften, der ikke rammer nu og her). I 2000 får de fattigste 20 pct. en øget disponibel indkomst på i gennemsnit 410 kr., mens alle øvrige lønmodtagere oplever en tilbagegang. I 2002 er det derimod kun de 20 pct. rigeste, der oplever en tilbagegang på 1.540 kr., mens alle andre får en øget disponibel indkomst på mellem 520 og 970 kr. Omregner man effekten af pinsepakken til procent af den samlede indkomst, får de fattigste 20 pct., hvad der svarer til en bruttoskattelettelse på 0,28 pct. i 2000 og 0,37 pct. i 2002. For de rigeste 20 pct. er der tale om en stigning i bruttoskatten på hhv. 0,98 pct. i 2000 og 0,40 pct. i 2002. Pinsepakken har med andre ord en klar social profil. Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken 1. femtedel (de fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (de rigeste) kroner Samlet ændring i disp. indkomst i 2000 410-510 -630-460 -3.810 Samlet ændring i disp. indkomst i 2002 520 710 470 970-1.540 procent Ændring i pct. af samlet indkomst, 2000 0,28-0,25-0,26-0.17-0.98 Ændring i pct. af samlet indkomst, 2002 0,37 0,34 0,20 0,34-0,40. De skattemæssige ændringer af pinsepakken er selv for de rigeste 20 pct. så små, at realindkomsten stiger mere end faldet som følge af pinsepakken.

2 FORDELINGSEFFEKTER AF PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks indgreb, der satte ind det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Den danske økonomi var stærkt på vej mod overophedning i 1998, men pinsepakken var i stand til at bremse op for den indenlandske efterspørgsel. Som vores seneste prognose (maj 2000) viser, er der tegn på stabilitet i den danske økonomi. Den voldsomme stigning i privatforbruget i sidste halvdel af 90 erne er afdæmpet, eksporten trækker produktionen og dermed beskæftigelsen opad. Gælden til udlandet og den offentlige gæld vil blive reduceret betydeligt, og den samlede opsparing er på vej op og forventes at blive høj de kommende år. I appendiks 1 er pinsepakkens provenuvirkninger beskrevet. Pinsepakken havde til formål at justere på de problemer, som økonomien stod overfor. Den enkelte husholdning blev berørt af dette på mange områder: Bl.a. ønskede man at øge den private opsparing ved at sænke rentefradraget. Man ønskede at øge beskatningen af forbrug af energi ved at øge de grønne afgifter og i stedet sænke skatten på arbejde. Man ønskede at forbedre den økonomiske gevinst ved at tage arbejde for lavindkomstgrupper. Man ønskede at sidestille forskellige former for pensionsopsparing. Endelig ønskede man at gribe ind over for de kraftigt stigende boligpriser. Boks 1 viser en oversigt over skatteændringerne i pinsepakken.

3 Boks 1: Pinsepakkens elementer frem til år 2002 Pinsepakken medførte en hel del større ændringer i skattesystemet. Nedenfor er vist de vigtigste ændringer, som påvirker den enkelte husstand. Ændringer i skattesatser - Bundskatten sænkes med 2,5 pct. fra 8 pct. til 5,5 pct. - Det skrå skatteloft øges fra 58 til 59 pct. - Bundfradrag for mellemskatten forhøjes med 32.000 kr. Ændringer i fradragsmuligheder - Rentefradrag sænkes fra 40/46 pct. til 32 pct. - De ligningsmæssige fradrag kan ikke længere fradrages i bundskatten. - Kapitalpension kan ikke fradrages i topskatten. - Positiv nettokapitalindkomst medregnes fuldt ud i topskatten. Tidligere var der er budfradrag på knap 23.000 kr. (1998). Andre ændringer med direkte indvirkning på skatteberegningen - Lejeværdi af egen bolig ændres til en ejendomsværdiskat. - Særlige indfasningsordninger for personer med store renteudgifter og/eller store ligningsmæssige fradrag (gældende fra 2002 til 2006). Øvrige ændringer, der påvirker den enkelte husstand - Markante stigninger i de grønne afgifter - Kørselsfradrag for de lavtlønnede forhøjes. - Aftrapningsinterval for tilskud til daginstitution fordobles. - Forkortelse af kredittiden for indbetaling af registreringsafgiften (Denne ændring overføres på bilpriserne). - Ændring af realrenteafgiften. Kilde: Skatteministeriet. Det er klart, at et så markant indgreb som pinsepakken vil have nogle konsekvenser for privatøkonomien. Nogen vinder ved disse tiltag og andre taber. Debatten har i høj grad handlet om dem, der taber som følge af pinsepakkens indgreb. Det har givet det fejlagtige indtryk, at alle har fået et tab af pinsepakken. Specielt har mange lønmodtagergrupper råbt højt om, at netop de blev specielt hårdt ramt af pinsepakken. Men det har absolut ikke været tilfældet for alle. Det fremgår tydeligt af beregningerne i det følgende.

4 Boks 2: Forudsætninger for beregninger på pinsepakken Analysen er begrænset til kun at omfatte 18-66 årige par og enlige, der er klassificeret som lønmodtagere. I alt drejer det sig om 1,4 mio. familier ud af i alt 2,03 mio. par og enlige mellem 18-66 år (1997). Data er hentet fra Indkomststatistikken. Det er med andre ord de faktiske indkomstforhold for lønmodtagere, vi analyserer. Vi har sorteret de 1,4 mio. familier efter den samlede indkomst før skat pr. person, og herudfra lavet 5 lige store grupper (femtedele) med de 20 pct. fattigste personer i den ene ende og de 20 pct. rigeste personer i den anden ende. I hver af de 5 grupper er der ca. 453.300 voksne familiemedlemmer. Den samlede indkomst består af primærindkomst (løn og virksomhedsoverskud) samt indkomstoverførsler, der er korrigeret for bruttoskat, for at gøre indkomstfordelingen mere præcis. Indkomstoverførsler er kun rene indkomsterstattende ydelser, såsom dagpenge, kontanthjælp, SU, pensioner mv.. Indkomstintervaller for de 5 grupper, kroner (2000 priser) 1. femtedel 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel Interval 0-187.800 187.800 224.600 224.600 257.700 257.700 307.700 307.700 Gennemsnits indkomst pr. person 146.822 206.472 241.368 280.078 391.071 Fra indkomststatistikken findes der, for de 5 indkomstgrupper, oplysninger om familietype, antal børn, boligform, indkomster, overførsler, renteudgifter, pensionsindbetalinger mv.. Ved hjælp af AEs Husstandsmodel, er de skattemæssige effekter af pinsepakken beregnet. Beregninger af de skattemæssige effekter er koblet sammen med de økonomiske konsekvenser af de stigende grønne afgifter samt stigningen i bilpriser, som følge af nedsat kredittid for registreringsafgiften. Ved hjælp af forbrugsundersøgelsens oplysninger om energiforbrug fordelt på familietyper og indkomstintervaller har det været muligt at udregne udgifterne til energi, og afledt heraf udgifterne til grønne afgifter for de 5 indkomstgrupper. Det har endvidere, med kendskab til de samlede udgifter til bilkøb, været muligt at udregne stigning i bilpriser, hvis udgiften til forkortet kredittid overføres på bilpriserne. Det er den rene pinsepakke effekt, der er undersøgt. Derfor er det i beregningerne forudsat, at amtsog kommuneskat er på uændret niveau, som i år 2000. Samtidig er der ikke taget højde for indbetaling til efterlønsordningen eller ændringer af boligsikringen. Ønsker man at få uddybet forudsætningerne og antagelser for beregningerne, kan dette lade sig gøre i det tekniske bilag, som fås ved henvendelse til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

5 Pinsepakkens fordelingsmæssige konsekvenser for lønmodtagere i år 2000 I dette afsnit vises resultaterne af beregninger af pinsepakkens skatte- og afgiftsændringer for lønmodtagere. Først vises effekten af indkomstskatteændringer, grønne afgifter samt registreringsafgift hver for sig, dernæst vises den samlede effekt for år 2000. Figur 1 viser ændring i disponibel indkomst for år 2000 for de 5 indkomstintervaller, som følge af ændringer i indkomstskatten. Den fattigste femtedel af lønmodtagerne opnår det bedste resultat i år 2000 målt i kroner, og alle indkomstgrupper - på nær den rigeste femtedel - oplever skattelettelser i 2000. Figur 1: Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af ændring i indkomstskatten, år 2000 1500 1000 500 0 kroner -500-1000 -1500-2000 -2500 1. femtedel (fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (rigeste) Note: Se boks 2. Grunden til, at 2. femtedel og 3. femtedel ligger lavere end 4. femtedel i den samlede effekt, på trods af at 4. femtedel har en højere indkomst, skyldes at 2. og 3. femtedel har relativt store nettorenteudgifter og ligningsmæssige fradrag i forhold til 4. femtedel. Den samlede positive effekt af ændringer i skattesystemet er derfor kun på 654 kr. for 3. femtedel mod 897 kr. for 4. femtedel, jf. figur 1. Ser man på fordelingseffekten af stigningen i de grønne afgifter viser figur 2, at udgiften til de grønne afgifter stiger med indkomsten. De fattigste 5. dele får ekstraudgifter til grønne afgifter på 520 kr., mens den rigeste 5. del får ekstraudgifter på 1.180 kr. De grønne afgifter vender dog den tunge ende

6 nedad, målt som andel af den samlede indkomst. 1. femtedel har øgede grønne afgifter, svarende til en stigning i bruttoskatten på 0,35 pct., hvorimod stigningen i grønne afgifter for 5. femtedel kun er på 0,30 pct. af indkomsten. Figur 2: Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af grønne afgifter, år 2000 500 0 kroner -500-1000 -1500 1. femtedel (fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (rigste) Note: Se boks 2. Kredittid for registreringsafgift er blevet forkortet markant. Den tidligere meget lange kredit for bilforhandlere har været et vigtigt led i indtægten for bilforhandlere. Derfor forventes det, at en kortere kredittid bliver modsvaret af en højere salgspris. I bemærkningerne til lovforslaget er det udregnet, at forkortelsen af kredittiden modsvares af en stigning i bilpriser på i gennemsnit 2.5 pct.. Figur 3 viser fordelingseffekten af øgede udgifter ved anskaffelse af bil som følge af øgede bilpriser på 2,5 pct.. De fattigste får en ekstraudgift svarende til 150 kr., de rigeste får en ekstraudgift svarende til 390 kr.

7 Figur 3: Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af lavere kredittid for registreringsafgift, år 2000 100 0-100 kroner -200-300 -400-500 1. femtedel (fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (rigeste) Note: Se boks 2. Samlet effekt for år 2000 Ændring i skat, grønne afgifter og registreringsafgift kan lægges sammen til en samlet effekt af pinsepakken, som det fremgår af tabel 1. De fattigste 20 pct. af lønmodtagere har fået 410 kr. mere i rådighedsbeløb af pinsepakken, mens de 20 pct. rigeste har fået 3.810 kr. mindre i rådighedsbeløb. Tabel 1 Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken, år 2000 1. femtedel 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel kroner Ændring i disp. indk. 1.080 530 650 900-2.240 Ændring i grønne afgifter -520-770 -960-1.020-1.180 Ændring i registreringsafgift -150-270 -330-340 -390 Samlet ændring, 2000 410-510 -630-460 -3.810 procent af samlet indkomst Samlet ændring, 2000 0,28-0,25-0,26-0.17-0.98 Anm.: Pga. af afrunding, kan der være afvigelser i de lodrette summer. Se endvidere boks 2. Det ser umiddelbart meget voldsomt ud for de 20 pct. rigeste. Men måler man ændringen i den disponible indkomst i forhold til den samlede indkomst, er forskellen mellem de 5 indkomstintervaller knap så markant. Figur 4 viser ændring i disponibel indkomst omregnet til procent af den samlede indkomst.

8 Figur 4: Ændring for lønmodtagere som følge af pinsepakken i procent af samlede indkomst, år 2000 0.40 0.20 0.00 Procent -0.20-0.40-0.60-0.80-1.00 1. femtedel (fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (rigeste) Note: Se boks 2. Den fattigste femtedel af lønmodtagerne har hvad der svarer til en bruttoskattelettelse på i alt 0,28 pct. i 2000, hvorimod den rigeste femtedel har en bruttoskattestigning på 0,98 pct., målt i forhold til den samlede indkomst. De resterende 3 indkomstintervaller har indkomstændringer, der svarer til en stigning i bruttoskatten på mellem 0,17 og 0,26 pct.. Årsagen til, at de rigeste 20 pct. oplever en langt større nedgang i den disponible indkomst i år 2000, skyldes primært, at de har meget høje indbetalinger til kapitalpension. Hvor de andre lønmodtager grupper har indbetalinger til kapitalpension, der ligger på mellem 3 og 5 pct. af den samlede indkomst, udgør kapitalpension hele 7 pct. af den samlede indkomst for de 20 pct. rigeste lønmodtagere. Fradragsmuligheden i topskatten af indbetalinger til kapitalpension forsvinder netop med pinsepakken. Samtidig bliver de rigeste 20 pct. berørt af, at man hæver det skrå skatteloft fra 58 pct. til 59 pct.. Pinsepakkens fordelingsmæssige konsekvenser for lønmodtagere i år 2002 Ser man isoleret på skatte- og afgiftsændringerne i år 2002 er der tale om en lempelse af skatter og afgifter på i alt 0,9 mia. kr.. Dog skal man huske ændringerne af realrenteafgiften, der medfører en stramning på 3,5 mia. kr. jf. appendiks 1. Så alt i alt er der tale om en stramning, men størsteparten af alle husstande vil i år 2002 opleve en lempelse.

9 Tabel 2 viser de samlede ændringer i den disponible indkomst som følge af ændring af indkomstskat, grønne afgifter samt kredittiden på registreringsafgiften i 2002. Tabel 2 Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken, år 2002 1. femtedel 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel kroner Ændring i disp. indk. 1470 2160 2270 2880 660 Ændring i grønne afgifter -800-1190 -1470-1570 -1810 Ændring i registreringsafgift -150-270 -330-340 -390 Samlet ændring, 2002 (1) 520 710 470 970-1540 procent af samlet indkomst Samlet ændring, 2000 (1) 0,37 0,34 0,20 0,34-0,40 1: Beregningerne er eksklusiv ændring i realrenteafgiften. Note: Pga. af afrunding, kan der være afvigelser i de lodrette summer. Se endvidere boks 2. I modsætning til år 2000 oplever de 4 første femtedele en stigning i rådighedsbeløbet i år 2002. Det er kun de rigeste 20 pct., der oplever et fald i rådighedsbeløbet i år 2002. Figur 5 viser ændringen i den disponible indkomst i år 2002, målt i forhold til den samlede indkomst. De fire laveste indkomstgrupper oplever en fremgang i den disponible indkomst, hvad der svarer til en lavere bruttoskat på mellem 0,20 og 0,37 pct. De rigeste 20 pct. oplever en stigning svarende til en stigning i bruttoskatten på 0,40 pct.. Figur 5: Ændring for lønmodtagere som følge af pinsepakken i procent af samlede indkomst, år 2002 0.40 0.30 0.20 0.10 Procent 0.00-0.10-0.20-0.30-0.40 1. femtedel (fattigste) 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel (rigeste) Note: Beregningerne er eksklusiv ændring i realrenteafgiften. Se endvidere boks 2.

10 Midtergruppen (3. femtedel) oplever en mindre fremgang end de øvrige. Der er flere årsager til dette. For det første har 3. femtedel relativt høje renteudgifter og relativt høje ligningsmæssige fradrag målt på indkomsten i forhold til 4. femtedel. Derfor bliver 3. femtedel hårdere ramt af skatteændringer, end 4. femtedel gør. Samtidig har 3. femtedel en højere indkomst end 2. femtedel, hvilket betyder at reduktionen af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag rammer 3. femtedel hårdere end 2. femtedel. Det forhøjede kørselsfradrag for de lavtlønnede kommer i højere grad 1. og 2. femtedel til gode end 3. femtedel. Fordelingseffekter mellem familietyper Resultaterne bærer selvfølgelig præg af, at være gennemsnitsbetragtninger inden for de enkelte indkomstgrupper. Der er forskel på pinsepakkens effekt, afhængigt af om man er enlig eller par, har børn eller ej, og hvorvidt man bor til leje eller i ejerbolig. Tabel 3 giver en oversigt over familietyper, antallet af voksne i hver familietype og den gennemsnitlige indkomst pr. person samt pinsepakkens effekt i pct. af samlet indkomst i 2000 og 2002. De 2 største grupper er par med børn og par uden børn i ejerbolig. De tæller tilsammen knap 1,3 mio. personer, svarende til 56 pct. af alle lønmodtagere. Enlige udgør i alt 534.500 personer, heraf 72.200 enlige med børn. Tabel 3: Effekt af pinsepakken for lønmodtagere fordelt på familietype og boform Lejebolig Ejerbolig Par u. børn Par m. Enlige u. Enlige m. Par u. børn Par m. Enlige u. Enlige m. børn børn børn børn børn børn Antal personer 265.400 195.600 322.400 50.200 592.400 678.800 139.900 22.000 Gnsnit. indkomst, kr. 209.256 228.571 221.663 226.790 262.010 276.807 293.633 298.370 Indkomstændring i pct. af samlet indkomst, 2000 0.08 0.63 0.35 2.10-0.56-0.86-0.55 0.46 Indkomstændring i pct. af samlet indkomst, 2002 0.70 1.21 1.11 2.86-0.21-0.66 0.13 0.72 Note: Se boks 2. Figur 6 og 7 viser effekten af pinsepakken fordelt på familietype og boform for hhv. 2000 og 2002. I appendiks 2 er der en tabel med oversigt over pinsepakkens effekt i procent af indkomsten for samtlige kombinationer af indkomster og familietyper.

11 Figur 6: Ændring for lønmodtagere i procent af samlede indkomst, fordelt på familietype og boform, år 2000 3.0 2.5 2.0 Procent 1.5 1.0 0.5 0.0-0.5-1.0 Par u. børn, lejebolig Par m. børn, lejebolig Enlige u. børn, lejebolig Enlige m. børn, lejebolig Par u. børn, ejerbolig Par m. børn, ejerbolig Enlige u. børn, ejerbolig Enlige m. børn, ejerbolig Note: Se boks 2. Figur 7: Ændring for lønmodtagere i procent af samlede indkomst, fordelt på familietype og boform, år 2002 3.0 2.5 2.0 Procent 1.5 1.0 0.5 0.0-0.5-1.0 Par u. børn, lejebolig Par m. børn, lejebolig Enlige u. børn, lejebolig Enlige m. børn, lejebolig Par u. børn, ejerbolig Par m. børn, ejerbolig Enlige u. børn, ejerbolig Enlige m. børn, ejerbolig Note: Se boks 2.

12 Det er tydeligt, at lejere er langt bedre stillet end ejere. Forskel skyldes primært ændring i rentefradraget. Samtidig er enlige med børn blevet markant bedre stillet end de øvrige. Det skyldes primært bedre tilskudsmuligheder til børnepasning. Den gruppe, der er blevet hårdest ramt af pinsepakken, er par med børn i ejerbolig. De er typisk yngre og derfor er deres renteudgifter også relativt store, hvilket betyder mindre fradrag. For 1. femtedel af par med børn i ejerbolig giver pinsepakken dog en skattemæssig lettelse, men for 2. femtedel til 5. femtedel svarer pinsepakkens skatteeffekt til en stigning i bruttoskat på mellem 0,6 og 0,9 pct. i 2002. (se appendiks 2) Stigning i realrenteafgift Som vist i appendiks 1 vil der yderligere være en provenuvirkning af stigningen i realrenteafgiften. Realrenteafgiften vil ramme de rigeste hårdest, fordi de har langt de største pensionsindbetalinger. Det fremgår af tabel 4, der viser gennemsnitlige pensionsindbetalinger fordelt på indkomstintervaller. Pensionsindbetalinger stiger meget voldsomt med indkomsten. På trods af at de rigeste 20 pct. i gennemsnit kun har en indkomst der ligger 2,7 gange over de fattigste 20 pct., så er pensionsindbetalingerne 7,7 gange større. Tabel 4: Gennemsnitlige årlige pensionsindbetalinger for de 5 indkomstintervaller i år 2000 1. femtedel 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel 5. femtedel kroner Kapitalpension 4.010 8.570 11.780 14.310 26.980 Ratepensioner 1.180 2.480 3.760 5.630 12.940 Samlede pensionsindbetalinger 5.190 11.050 15.540 19.940 39.920 procent af samlet indkomst Samlede pensionsindbetalinger 3,5 5,4 6,4 7,1 10,2 Anm.: Tal for pensionsindbetaling er hentet fra Indkomst og Formuestatistikken for 1997. Pensionsindbetalinger for år 2000 er udregnet under antagelse, at indbetalingernes andel af primærindkomsten er den sammen i 1997, som i 2000. Det er klart at mange - som følge af pinsepakken - har valgt at ændre indbetalinger fra kapitalpension til ratepension, hvorfor fordelingen mellem kapitalpension og ratepension er skæv. Men det ændrer ikke ved niveauet for de samlede pensionsudbetalinger. Alt i alt har pinsepakken haft en klar social profil, når man vurdere effekten for den samlede gruppe af lønmodtagere, også når man tager højde for samtlige afgiftsjusteringer inkl. de grønne afgifter. Pinsepakkens stramning modsvares af stigning i realindkomst For de rigeste lønmodtagere giver pinsepakken en stigning i skatten. Men det er ikke ensbetydende med, at de i praksis vil opleve en tilbagegang i realindkomsten. Beregningerne af pinsepakkens effekt

13 er foretaget for uændret realindkomstniveau. Men der vil de kommende år ligesom, der har været i alle år i 90 erne være en realindkomstfremgang. Tabel 5 viser den forventede realindkomstfremgang fra 1998 til 2000 og fra 1998 til 2002. Tabel 5: Realindkomstfremgang for forskellige lønmodtagere fra 1998-2000 og 1998-2002. Arbejdere Privatansatte funktionærer Offentligt ansatte pct. Indkomstfremgang fra 1998-2000 8,0 8,6 7,4 Inflation 1998-2000 5,3 5,3 5,3 Realindkomststigning 1998-2000 2,7 3,3 2,1 Indkomstfremgang 1998-2002 14,4 15,4 14,1 Inflation 1998-2002 9,1 9,1 9,1 Realindkomststigning 1998-2002 5,3 6,3 5 Kilde: Økonomisk oversigt maj 2000, Økonomiministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds prognose, maj 2000 Fra 1998-2000 er realindkomstfremgangen på mellem 2,1 og 3,3 pct. og fra 1998-2002 er fremgangen på mellem 5 og 6,3 pct.. Disse realindkomstfremgange skal så modsvares af stigningen i skatten, som vist i tabel 1, 2 og 3. For de familietyper, der er hårdest ramt af pinsepakken, vil der være en skattestigning fra 1998 2002 på op til 0,9 1,1 pct. 1. Som tommelfingerregel kan man sige at en skattestigning på 1 pct. skal modsvares af en realindkomststigning på mellem 1,5 til 2 pct. for at holde uændret disponibel indkomst. Lavindkomstgrupper kan nøjes med 1,5 pct., fordi de typisk har en gennemsnitsskat på ca. 30-35 pct.. Højindkomstgrupper har en højere gennemsnitsskat (typisk mellem 35-45 pct.) og de skal derfor have en realindkomstfremgang på op til 2 pct. for at modsvare en skattestigning på 1 pct.. Med de indkomstfremgange, der har været fra 1998 til 2000 og som forventes frem til år 2002 vil der for langt de flestes vedkommende være tale om en stigning i den disponible realindkomst på trods af pinsepakkens indgreb. Den rigeste del af lønmodtagerne, som oplever en stigning i skatten som følge af pinsepakken, er typisk dem med de højeste lønstigninger, så pinsepakken vil også kun undtagelsesvis medføre nedgang i den disponible realindkomst for denne gruppe. Boks 3: Adfærdsændringer påvirker udgiften til skatter og afgifter Alle beregninger er lavet med udgangspunkt i samme forbrug i såvel 1998 som 2000 og 2002. Det er klart, at ændringer i skatter- og afgifter vil påvirke de enkelte husstandes forbrugsmønster. Som det fremgår af beregningerne, er den største udgiftspost de stigende grønne afgifter. Stigende 1 Dertil skal tillægges en mindre stigning i skatten som følge af at lønindkomsten stiger mere end satserne i skattesystemet.

14 grønne afgifter øger i høj grad tilskyndelsen til at spare på energien, hvor dette er muligt. Energibesparende foranstaltninger i hjemmet vil i stor udstrækning kunne modvirke udgiftsstigningerne i de grønne afgifter, om end det sikkert ikke kan lade sig gøre at neutralisere de stigende grønne afgifter fuldstændigt. Pinsepakkens ændringer af indkomstskattesystemet har ramt den rigeste 5.del af lønmodtagerne ganske kraftigt. Dette hænger bl.a. sammen med de meget store indbetalinger til kapitalpension, som denne gruppe har haft. Isolere set er der selvfølgelig tale om en indkomstnedgang. Men rent faktisk har man blot fjernet en speciel favorisering af de rigestes pensionsopsparing, så der nu gælder stort set samme regler uanset indkomst. Det har jo været fordelagtigt for personer, med så høj indkomst at de betaler topskat, at låne penge for at sætte dem ind på en kapitalpension og dermed reducere topskattegrundlaget. Denne skattetænkning er der nu lukket for. Øget gevinst for lavtlønnede ved at arbejde Man skal huske på, at et af formålene med pinsepakken ud over at øge opsparing - var at øge gevinsten ved arbejde for de lavtlønnede. Det blev sikret på flere måder: Bundfradrag for mellemskat er steget med 32.000 kr., bundskatten er faldet med i alt 2,5 pct.. Samtidig er kørselsfradraget større for de lavtlønnede end for de højtlønnede. Endelig bliver tilskud til børnepasning ikke længere aftrappet så hurtigt for de lavtlønnede. Figur 6 viser den sammensatte marginalskat i indkomstintervallet mellem 140.000 og 230.000 kr. for en enlig med barn. De samlede ændringer i skattesystemet har afgørende betydning for hvor meget den enlige selv får i lommen af øget indtægt. Marginalbeskatningen er faldet betydeligt, og den indkomst man selv kan beholde er altså ligeledes steget. I 1998 skulle den enlige aflevere mellem 57-63 pct. af ekstra indkomst, i 2002 er det kun mellem 50-55 pct.. Alt i alt er den sammensatte marginalskat faldet med 7-8 pct. point for den pågældende familietype. Figur 6: Den effektive sammensatte marginalbeskatning ved at tjene 10.000 kr. ekstra, for en lavtlønnet med et barn i daginstitution 70 65 60 Procent 55 50 45 1998 2002 40 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 Samlet indkomst før skat, 1000 kr.

15 Note: Den effektive marginalbeskatning angiver hvor meget skatten stiger samt hvor stor reduktion, der er i tilskuddet til daginstitution (her børnehave) ved stigning i indkomsten på 10.000 kr. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

16 Appendiks 1: Pinsepakkens provenuvirkninger Med pinsepakken var der tale om en finanspolitisk stramning. Dermed ikke sagt at samtlige stramninger berørte husstandene. Flere ændringer påvirker ligeledes erhvervene og det offentlige. Følgende oversigt viser, de makroøkonomiske provenuvirkninger opdelt på husstande og i alt. Det fremgår at der sker en stramning for husstande på i alt 3,7 mia. i 2000 og 2,6 mia. i 2002. I alt for hele økonomien er stramningen på 6,8 mia. kr. i 2000 og 5,5 mia. kr. i 2002. Provenuvirkning af pinsepakken for husstande og i alt, mia. kr. 2000 Husstande 2000 I alt 2002 Husstande mia. kr. Personskatteændring -0.1-0,1-6,2-6,2 Erhvervsdel - 2,7-2,4 Afgifter (grønne afgifter, registreringsafgift) 3,7 4,1 5,3 5,8 Realrenteafgift 0,1 0,1 3,5 3,5 Samlede provenueffekt for pinsepakken 3,7 6,8 2,6 5,5 Kilde: Skatteministeriet, 1998 Det har ikke været muligt at beregne samtlige effekter for de enkelte husstande af pinsepakken. Nedenfor er vist provenueffekten for de skatte- og afgiftsændringer, der direkte er inkluderet i fordelingsberegningerne, samt provenueffekten for de afgiftsændringer, der ikke har været muligt at udregne en fordelingseffekt af. 2002 I alt Provenueeffekter inkluderet i fordelingsberegninger 2000 2002 mia. kr. Personskatteændringer -0,1-6,2 Benzin- og energiafgifter 2,8 4,4 Registreringsafgift 0,9 0,9 I alt direkte inkluderet i AE beregninger 3,6-0,9 Realrenteafgift 0,1 3,5 Samlede provenueffekt for husstande 3,7 2,6 Kilde: Finansministeriet, Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

17 Appendiks 2: Ændring for lønmodtagere i procent af samlede indkomst, fordelt på indkomstinterval og familietype 1. femtedel Lejebolig Ejerbolig Par u. børn Par m. Enlige u. Enlige m. Par u. børn Par m. Enlige u. Enlige m. børn børn børn børn børn børn Antal personer 106.000 54.500 127.300 14.800 94.200 44.300 10.800 1.500 Gnsnit. indkomst, kr. 138.846 148.874 136.614 161.720 158.069 161.914 152.838 160.381 Ændring i pct. af indkomst, 2000-0.07 2.28 0.25 1.33-0.74 0.80-0.68 0.34 Ændring i pct. af 0.16 2.49 0.58 1.64-0.98 0.49-1.12-0.17 indkomst, 2002 2. femtedel 3. femtedel 4. femtedel Antal personer 63.200 43.700 47.800 14.400 126.700 131.900 22.400 3.200 Gnsnit. indkomst, kr. 204.629 203.246 210.051 205.791 205.345 207.736 209.566 207.205 Ændring i pct. af indkomst, 2000 0.35 0.10 0.68 2.58-0.45-1.06-0.57 0.99 Ændring i pct. af 1.25 0.87 1.73 3.46-0.09-0.80 0.95 0.78 indkomst, 2002 Antal personer 36.500 40.000 45.400 8.600 126.300 165.300 26.800 4.500 Gnsnit. indkomst, kr. 239.923 237.586 239.184 241.227 241.603 242.789 242.580 243.022 Ændring i pct. af indkomst, 2000 0.26 0.09 0.63 3.08-0.37-0.83-0.38 1.72 Ændring i pct. af 1.10 0.80 1.68 4.07 0.04-0.68 0.13 2.05 indkomst, 2002 Antal personer 40.300 38.700 58.300 7.900 107.400 158.200 37.100 5.400 Gnsnit. indkomst, kr. 284.152 283.104 278.237 281.258 278.765 278.992 283.064 283.625 Ændring i pct. af indkomst, 2000 0.31 0.11 0.65 2.94-0.33-0.75-0.23 1.71 Ændring i pct. af 1.18 0.82 1.72 3.97 0.09-0.57 0.37 2.14 indkomst, 2002 5. Antal personer 19.400 18.700 43.600 45.00 137.800 179.100 42.800 7.400 femtedel Ændring i pct. af -0.78-0.72-0.39-0.26-0.88-1.26-0.89-1.41 Gnsnit. indkomst, kr. 395.275 387.821 388.786 385.152 390.794 385.557 414.381 409.239 indkomst, 2000 Ændring i pct. af 0.04-0.01 0.60 0.66-0.24-0.90-0.18-0.96 indkomst, 2002 Note: Se boks 2..