Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er belyst ud fra en række forskellige vinkler: Hvordan forholder man sig helt overordnet til globaliseringen? Mærker man den stigende internationalisering på arbejdspladsen? Har man udlændinge i omgangskredsen? Hvordan ser man på danske virksomheders internationale konkurrenceevne? Hvor stor viden har man om den globale balance og de forskydninger, der er og vil ske? Opsummering af resultater Overordnet ser halvdelen af danskerne positivt på den stigende internationalisering To ud af tre beskæftigede danskere oplever i varierende omfang stigende internationalisering på arbejdspladsen. Knap hver anden dansker har udlændinge i omgangskredsen. Halvdelen af danskerne vurderer, at danske virksomheder er godt rustet til at klare sig i øget international konkurrence. Danskerne overvurderer Kinas betydning for den globale balance. Samtidig er Kina det land, som flest spår, vil være økonomisk stormagt i 2050. 1/7
Overordnet ser halvdelen af danskerne positivt på den stigende internationalisering Overordnet holdning til globalisering Helt overordnet ser halvdelen af danskerne (49 %) positivt eller meget positivt på den stigende internationalisering forstået som at folk rejser mere, at flere tager job uden for hjemlandet, og at flere virksomheder flytter produktion uden for hjemlandet. Hver tredje (32 %) forholder sig hverken positivt eller negativt til udviklingen, mens 16 % betragter udviklingen negativt, heraf 2 % ligefrem meget negativt. Verden er præget af stigende internationalisering, forstået som at folk rejser mere, og flere tager job uden for deres hjemland, samt at virksomheder flytter produktion uden for hjemlandet. Hvordan forholder du dig generelt set til denne udvikling? Meget positiv 7% Positiv 42% Hverken positiv eller negativ 32% Negativ 14% Meget negativ 2% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Mænd, unge, højtuddannede og højtlønnede er mere positive over for udviklingen Mænd er lidt mere positive over for udviklingen end kvinder, idet 52 % af mændene og 46 % af kvinderne svarer positivt. Samtidig er den unge del af befolkningen mere positiv, idet der blandt de 18-34-årige kun er 10 % negative mod hhv. 19 % og 17 % blandt de ældre aldersgrupper. Også de højest uddannede og de højst lønnede er mere positive over for den stigende internationalisering. Hhv. 64 % og 58 % af disse grupper svarer positivt mod 49 % af samtlige danskere. Betragter man de forskellige faggrupper er 2/7
funktionærer, selvstændige og studerende mest positive (hhv. 57 %, 60 %, 63 % svarer positivt), mens arbejdere er mest negative (kun 31 % svarer positivt). To ud af tre beskæftigede danskere oplever i varierede omfang stigende internationalisering på arbejdspladsen Internationalisering af arbejdspladsen To ud af tre beskæftigede danskere oplever i en eller anden grad den stigende internationalisering på deres arbejdsplads, heraf 13 % oplever i høj grad. Det kan være i form af udenlandske medarbejdere, engelsk som arbejdssprog, udflytning af aktiviteter og/eller øget konkurrence fra udlandet. I hvilken grad oplever du på din arbejdsplads den stigende internationalisering i form af udenlandske medarbejdere, engelsk som arbejdssprog, udflytning af aktiviteter og/eller øget konkurrence fra udlandet? I høj grad 13% I nogen grad I ringe grad Slet ikke 27% 29% 3 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Note: Spørgsmålet er kun stillet til personer i beskæftigelse. Mænd, unge, højtuddannede og højtlønnede oplever i højere grad stigende internationalisering på arbejdspladsen I tråd med at mænd, unge, højtuddannede og højtlønnede er mere positive over for den stigende internationalisering, er de samtidig mere eksponeret over for denne udvikling på arbejdspladsen. Således oplever mænd i højere grad end kvinder den stigende internationalisering på arbejdspladsen. Mens 24 % af mændene svarer, at de slet ikke oplever den stigende internationalisering, gælder det hele 40 % af kvinderne. Dette skal ses i lyset af, at flere mænd er beskæftiget i den private sektor. Der er desuden en positiv sammenhæng mellem uddannelses- og indkomstniveau og oplevelsen af internationalisering på arbejdspladsen. Jo højere uddannelsesniveau, jo færre svarer, at de 3/7
slet ikke oplever stigende internationalisering (fra 37 % blandt personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau til 29 % blandt personer med en videregående uddannelse). På samme vis med indkomst: Jo større husstandsindkomst, jo færre svarer slet ikke (fra 36 % blandt personer med en årlig husstandsindkomst på op til 299.000 kr. til 27 % blandt personer med en årlig husstandsindkomst på over 700.000 kr.). Derudover er den stigende internationalisering mere tydelig på arbejdspladsen for funktionærer end for arbejdere. Mens 29 % af funktionærerne slet ikke oplever den stigende internationalisering, gælder det 37 % af arbejderne. Knap hver anden dansker har udlændinge i omgangskredsen Udlændinge i omgangskredsen Knap hver anden dansker (44 %) har udlændinge, der bor og arbejder i Danmark, i omgangskredsen. Er der udlændinge, der bor og/eller arbejder i Danmark, i din omgangskreds? Ja 44% Nej 56% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Især unge, studerende og højtlønnede har udlændinge i omgangskredsen Det er især yngre og studerende, som har udlændinge i omgangskredsen. Henholdsvis 57 % af de 18-34-årige og 65 % af de studerende har udenlandske bekendte (mod 44 % af samtlige danskere). Der er desuden en positiv sammenhæng med indkomst, idet 50 % af de højestlønnede, og kun 38 % af de lavestlønnede, har udlændinge i omgangskredsen. Halvdelen af danskerne vurderer, at Syn på danske virksomheders konkurrenceevne Halvdelen af danskerne (51 %) vurderer, at danske virksomheder er godt rustet til at klare sig i den 4/7
danske virksomheder er godt rustet til øget international konkurrence stigende internationale konkurrence om produktion og arbejdskraft. Kun 14 % vurderer, at danske virksomheder er dårligt rustet. Hvor godt rustet vurderer du, at danske virksomheder er til at klare sig i den stigende internationale konkurrence om produktion og arbejdskraft? Meget godt 5% Godt 46% Hverken godt eller dårligt 26% Dårligt 13% Meget dårligt 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Ældre og funktionærer ser mest positivt på virksomhedernes konkurrenceevne Den yngre del af befolkningen ser mindre positivt på danske virksomheders konkurrenceevne. Kun 43 % af de 18-34-årige vurderer, at virksomhederne er godt rustet til den stigende internationale konkurrence (mod 51 % af samtlige danskere). Blandt forskellige faggrupper er det især funktionærer, som ser positivt på erhvervslivets konkurrenceevne, idet 57 % vurderer, at virksomhederne er godt rustet. Danskerne overvurderer Kinas betydning for den globale balance Viden om den globale balance For at få et billede af befolkningens viden om eller fornemmelse for Kinas betydning for den globale balance er danskerne blevet spurgt, hvor stor en andel af verdens produktion af varer og tjenesteydelser, som de tror, at Kina står for. Faktuelt udgør Kinas bruttonationalprodukt (BNP) i dag 6 % af verdens samlede produktion af varer og tjenesteydelser, hvis man korrigerer for købekraft. Hvis ikke der korrigeres, udgør den 10 %. Sammenholdt med dette viser figuren herunder, at der er en tendens til at overvurdere Kinas betydning, idet knap hver tredje dansker svarer 15 %. 5/7
Hvor stor en andel af verdens produktion af varer og tjenesteydelser tror du, at Kina står for i dag? Ca. 2 % 2% Ca. 6 % 17% Ca. 10 % Ca. 15 % 3 33% Andet 4% 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Note: Alle svar i kategorien andet ligger over 15 %. To ud af tre danskere forventer, at Kina står for mindst 15 % af verdensproduktionen i 2050 Spoler man tiden frem til 2050, vurderer næsten to ud af tre danskere (63 %), at Kina står for 15 % eller mere af verdens produktion af varer og tjenesteydelser. Hvor stor en andel af verdens produktion af varer og tjenesteydelser tror du, at Kina står for i 2050? Ca. 2 % 0% Ca. 6 % 4% Ca. 10 % 12% Ca. 15 % 40% Andet 23% 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Note: Alle svar i kategorien andet ligger over 15 %. Kina er det land, som flest spår, vil være økonomisk stormagt i 2050 Fremtidens økonomiske stormagt I sammenhæng med ovenstående forventer flest (38 %), at Kina vil være verdens økonomiske stormagt. På en andenplads ligger USA (20 %), og på en tredjeplads EU (17 %). 6/7
Hvilket land/landegruppe tror du, er verdens økonomiske supermagt i 2050? Kina 38% USA 20% EU 17% Indien Japan 5% 6% Rusland Andre 12% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Note: Det har været muligt at afgive flere svar. De yngre tror mere på EU end de ældre Den yngre del af befolkningen tror mere på EU som økonomisk stormagt end den ældre del, idet hhv. 18 % af de 18-34-årige og 21 % af de 35-55-årige svarer EU, mens det kun gælder 12 % af 56 år+. Om undersøgelsesmetoden Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 11.-23. marts 2009 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på 18 år og derover. 1.086 personer har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne må kun offentliggøres med følgende kildeangivelse: Capacent Epinion for Dansk Erhverv. 7/7