Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge, vi ekspederer tingene på, ikke altid sikrer en optimal udnyttelse af vores tid og kompetencer. Ofte er det de små og større akutte helbredsproblemer, der stjæler vores tid og opmærksomhed. Måske er der også en tendens til, at det er de mest resursestærke patienter, der sikrer sig en tid i vores ofte overbookede kalender. Så hvordan sikrer vi i en hektisk hverdag, at de mest sårbare og syge patienter og dem med størst risiko for at udvikle sygdom og komplikationer til eksisterende sygdom også er dem, vi bruger en stor del af vores tid på? Denne artikel forsøger at give et bud på, hvordan Sentinel Datafangst, med praksispersonalet som tovholder, kan bruges til en mere effektiv udnyttelse/organisering af resurserne og sikre den mest relevante efteruddannelse for hele klinikken. Hvad er Datafangst? Sentinel Datafangst er et elektronisk program, der installeres i den enkelte praksis og opsamler data om medicinordinationer, ydelser, laboratorieprøver og ICPC-diagnoser. Data sendes løbende til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD) og omdannes til kvalitetsrapporter, som kun læger og personale, ved brug af deres professionelle digitale signatur, kan få adgang til at se via sundhed.dk hertil skal det siges, at man kun får adgang til data fra egen praksis. I kvalitetsrapporterne er data ordnet systematisk, så det giver et overblik over kontrollerne og undersøgelserne knyttet til for eksempel kroniske lidelser som KOL og diabetes. Ud over kvalitetsrapporter, der vedrører kroniske sygdomme, er der også en bred vifte af andre kvalitetsrapporter, der dækker en stor del af arbejdet i almen praksis. Til visse sygdomme eller projekter er der behov for yderligere informationer end dem, der indhentes automatisk. Det kan være oplysninger om kost, motion, og om der er foretaget fodundersøgelse. Disse undersøgelser hentes via et elektronisk integreret spørgeskema (en pop-up ), der aktiveres, når lægen eller klinikpersonalet registrerer diagnosen for kontakten for eksempel T90 for type 2-diabetes. Datafangst og børn I vores praksis, Lægecenter Korsør, så vi for nogle år siden på, hvilke børn der udeblev fra børneundersøgelserne. Vi fik hurtigt en fornemmelse af, at de familier, der tidsmæssigt og socialt var mest pressede, også var de familier, der glemte at bestille tid til vaccination og børneundersøgelserne. Til gengæld havde vi en stor gruppe af børn, der kom næsten præcist på datoen for den planlagte undersøgelse og vaccination. De kommer ofte sammen med både mor og far, og som forventet er disse børn af forældre med overskud altid raske og sunde, udvikler sig normalt og trives socialt. Som læge er det en glæde og en fornøjelse at få en sådan konsultation, men det er 1 2 B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r 2 0 1 2
ikke i den sammenhæng, vi bruger vores faglige kompetencer til at gøre den store forskel. Forældrene får grundlæggende bekræftet det, de vidste i forvejen, nemlig at deres børn har det godt. Vi valgte derfor at differentiere vores profylaksetilbud og via Datafangst-rapporterne at indkalde de børn, der enten ikke havde fået foretaget én eller flere planlagte børneundersøgelser eller manglede vaccinationer i forhold til børnevaccinationsprogrammet. Klinikpersonalet indkalder familierne enten telefonisk eller via brev og mail og sikrer sig, at der bliver givet god tid til disse børneundersøgelser. Omvendt viste det sig, at vi ofte kunne spare noget tid på de børneundersøgelser, hvor vi erfaringsmæssigt vidste, at vi ikke ville finde helbredsproblemer. Forældrene reagerede positivt og nogle med stor taknemmelighed på påmindelsen om glemte vacciner og børneundersøgelser. Som en af forældrene sagde: Jeg ville også glemme de forebyggende tandlægekontroller, hvis jeg ikke fik en påmindelse fra min tandlæge, for vores hverdag er så hektisk. I den familie havde både de voksne og børnene en del udfordringer med atopiske lidelser i form af eksem og høfeber, og børneundersøgelsen førte til en optimering af behandlingen efter undervisning i håndtering og behandling af de akutte episoder med forværring i generne. Praksispersonalet oplever opgaven med at gennemgå børne- og vaccinationsrapporterne to gange årligt som meget meningsfuld og sørger for at planlægge det sådan, at indkaldelserne ligger i de mindre travle perioder. Planlægning af opgaver ved hjælp af Datafangst På tilsvarende måde har sygeplejerskerne kunne planlægge andre opgaver via Datafangstrapporterne, så vores tid blev udnyttet bedst muligt. Et eksempel er rapporten HPV vaccination af årgang 85-92, som vi fik allerede i juni 2012. Den gav os et overblik over antallet af piger, der skulle vaccineres, og dermed et billede af opgavens omfang. For ikke at influenzavaccinations-perioden og opgaven med at HPV-vaccinere de unge piger skulle falde sammen, har vi forhåndsbooket tider i kalenderen det antal timer, vi vurderer, der skal bruges for at løse opgaven. Løbende, når der er stille perioder ved telefonen, sender klinikpersonalet e-mail eller ringer til pigerne og B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r 2 0 1 2 1 3
informerer dem om tilbuddet og booker samtidig en tid hos sygeplejersken, hvis de ønsker vaccinen. På samme måde tilbød Sentinel Datafangst rapporter, der identificerede hvilke patienter, der blev berørt, da reglerne for tilskud til antihypertensiv medicin og senere antidepressiv medicin blev ændret. Klinikpersonalet kunne i god tid - inden ændringerne trådte i kraft - kontakte patienter, der skulle tilbydes omstilling til billigere medicin. Alternativt havde vi oplevet et kaos af patienter, der havde ringet eller var kommet fra apoteket i frustration over, at de ikke i tide var blevet varslet, at medicinen var steget i pris. Rapporter over patienter med kroniske lidelser. Et andet eksempel er rapporterne over patienter med kroniske lidelser, der kan sortere patienter efter fød- 14 BestPractice september 2012 selsmåned. Vi bruger sorteringsmuligheden som et planlægningsredskab og afholder som hovedregel årskontrollerne i fødselsmåneden. Vores klinikpersonale har fordelt ansvaret for at gennemgå rapporterne mellem sig og indkalder løbende patienter, der udebliver eller falder ud af kontrollerne. Rapporterne bruges også til at identificere patienter, hvor behandlingsindsatsen har størst effekt. Når det gælder patienter med hypertension, ser sygeplejersken efter de højeste blodtryk, kolesteroltal og rygestatus. Dem med høje tal og høj risiko for hjerte-karsygdom konfereres med lægen. Hvis der findes et uudnyttet behandlingspotentiale, sender praksispersonalet et brev til patienten og foreslår en tid til opfølgning. Sammen med patienterne forsøger vi at
sætte mere ambitiøse mål for behandlingen. For diabetespatienterne gælder det, at de selv kan finde deres egne tal på sundhed.dk. Data vises grafisk på en måde, så det er nemt at overskue, hvor en eventuel behandlingsindsats og/eller livsstilsindsats ligger. Tidligere har vi i Lægecenter Korsør gennemgået patienter med stofskiftesygdom, astma og osteoporose med et-tre års mellemrum. Diabetes, KOL, hjertesvigt og hjerte-kar-rapporterne gennemgås mindst en gang årligt. Det er blevet meget nemmere, efterhånden som der er blevet ryddet op i rapporterne. Ofte kombinerer vi arbejdet med en rapport med undervisning og gennemgang af cases. For eksempel fandt vi for to år siden, at kun halvdelen af vores patienter fik foretaget måling af albumin-kreatinin index. Vi underviste derfor hinanden i den nyeste viden på området, sikrede os, at patienterne også kunne se en BestPractice september 2012 15
Sygeplejersken som tovholder Patienter med dårligste værdier identificeres. Patienter, der længe ikke har været til kontroller, identificeres. Patienter indkaldes efter fødselsmåned til årskontrol. Model for kvalitetsindsats Overblik over egen kvalitet. Alle involveres. Arbejde med målsætninger. Fælles vidensopdatering. Læringskultur i stedet for fejlfindingskultur. Nye rutiner. Monitorering af indsats. Der sættes tid af til kvalitetsarbejde. mening med at få lavet undersøgelsen (vi udarbejdede en lille patientfolder) og organiserede prøvetagningen på en mere rationel måde. Det betyder, at mere end 75% af vores patienter nu får foretaget undersøgelsen mindst en gang årligt. Case gennemgang og forløbsanalyser viser ofte, at dårlige tal kan bedres ved, at vi organiserer os bedre, prioriterer området og sætter mål for kvalitetsindsatsen. Når vi har nået vores mål, holder vi løbende øje med, at vi ikke falder tilbage til dårlige tal. Alle i praksis har en vigtig rolle at spille i den proces, og vi sikrer undervejs, at arbejdet med at forbedre kvaliteten ikke ender i en fejlfindingskultur. n SLUTSATS Datafangst er et redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, der hjælper praksis med at prioritere og planlægge, så vi udnytter tiden bedre og sikrer, at der bliver afsat ressourcer til de mest sårbare patienter, de mest syge og dem med størst risiko for at udvikle sygdom. Alle i praksis har en vigtig rolle at spille i den proces, og det er vigtigt, at arbejdet med at forbedre kvaliteten skaber en læringskultur og ikke en fejlfindingskultur. Læs mere om datafangst på www.dak-e.dk 1 6 B e s t P r a c t i c e s e p t e m b e r 2 0 1 2