Lagunen, Hals Strand Camping. Lokalplan 9-6-103 og Redegørelse for bæredygtighed



Relaterede dokumenter
Ørhage. Lokalplan 2.17 Klitmøller/ Nordsø Camping HANSTHOLM KOMMUNE, BÅDSGÅRDSVEJ 2, 7730 HANSTHOLM

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN 47 FOR EJENDOMMEN STRANDGÅRDEN, MATR. 9 HR, GLOSLUNDE BY, GLOSLUNDE I HUMMINGEN

Lokalplan Butiksområde ved Industridalen. Kommuneplantillæg nr. 19

Lokalplan 2.29 Klitmøller

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune

LOKALPLAN NR Område til offentlige formål Stationspladsen i Kongerslev

Lokalplan 230- Forslag

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

LOKALPLAN BRANDSTATION AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING SEP 1978

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

Notat. Rettelsesblad til Lokalplan for et område til campingformål på Helnæs

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

TILLÆG NR. l TIL LOKALPLAN 5.8 NØRKLIT-KÆRET Udvidelse af Campingpladsen

LOKALPLAN NR STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

Lokalplan nr. 69.T23.1

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at drive Bed & Breakfast på ejendommen Charlotteparken 34

L OKALPLAN ET BOLIG -, CENTER - OG VÆRKSTEDSOMRADE. for VED NYRAD BYCENTER. (Lokalplan nr. B i Vordingborg kommune) VORDINGBORG 1984

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

Supplement til Lokalplan nr forslag

Julianelund Grundejerforening - Lovliggørelse

for området mellem Sydvestvej, Engtoftevej og Sondre Ringvej

LOKALPLAN KOLONIHAVER OG NR. UTTRUP FÆLLESKIRKEGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

AFGØRELSE i sag om lovliggørelse af fast hegn på en ejendom på Nordre Strandvej, Ålsgårde, i Helsingør

Lokalplan nr. 048 og Kommuneplantillæg 010 for 10 ferielejligheder Kulhusgården.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27

Lokalplan Boliger ved Baungårdsvej

Nebsmøllevej 65. Redegørelse. Forhold og aktiviteter

Lokalplan nr for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

Keld Larsen. Parcelvej Fredericia. Leif Thomassen Parcelvej Fredericia. Søren Peder Sørensen Parcelvej Fredericia

LOKALPLAN NR for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Tillæg nr. 8 til Kalundborg Kommuneplan

LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

M a r i a g e r K o m m u n e M Mariager Camping

Notat vedrørende indsigelser - til forslag til lokalplan , Sommerhusområde, Rødhus Klit

LOKAL PLAN OKTOBER 1990 NØRRESUNDBY OMRÅDET HVORUP BANE M. M. VED HVORUPVEJ MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 23 (offentlighedens adgang i skove).

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

LOKALPLAN for 10 nye rækkehuse ved Porsvej

KOMMUNE LØKKEN -VRA LOKALPLAN NR FQR ET OMRÅDE 1 FURREBY TIL CAM- PINGPLADS OG OFFENTLIGT FQRIMÅL.

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune


Lokalplan Udvidelse af Hundige Lilleskole GREVE KOMMUNE RÅDHUSHOLMEN GREVE TLF

Grundejerforeningen Hårbølle Strand

SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, marts Dagligvarebutik ved Frisengårdsvej

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B Pris kr. 20,-

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan 004 Muleby. ii.

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for Nyttehaver ved Maglehøj. Juli Frederiksværk Kommune

NOTAT. Høringsnotat om Lokalplan 323.5, Erhverv, sports- og kulturfaciliteter på Lerbækvej med Tillæg nr. 4 til Kommuneplan

Lokalplan OMRÅDE TIL BOLIGFORMÅL Sølykke, St. Andst Behandling af høringssvar

Lokalplan nr Blåbærhaven i Greve Strandby

LOKALPLAN Bofællesskab og institution for autister

UDBUD AF 17 GRUNDE FREJASVEJ - SJØRRING

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag.

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

Vedr. afholdelse af UngPar-bibelcamping og Seniorbibelcamping i sommeren 2004

NOTAT. Allerød Kommune. Indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslag nr B Boligområde vest for Kongevejen i Blovstrød

LOKALPLAN NR. B

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

DEKLARATION. a) De til enhver tid værende ejere af arealer inden for deklarationsområdet skal være medlemmer af Grundejerforeningen Fyrrelunden.

AFGØRELSE i sag om Helsingør Kommunes afgørelse om opsætning af hegn på ejendommen Grønnegangen 42, 3070 Snekkersten

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

LOKALPLAN NR For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

P-norm Jammerbugt Kommune April 2007 Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 3. august 2007 Udgave nr. 1

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008

Tillæg 1 til lokalplan nr. F31

RINGKØBING KOMMUNE LOKALPLAN NR

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

LOKALPLAN NR. 256 A FOR ET BOLIGOM- RÅDE VED GL. AMTSVEJ. INDLEDNING

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade Gandrup. Hou by, Hals. Tlf HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Solvarmeanlæg ved Annesmindevej

Campingtilladelse Bildsø Camping

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

AFGØRELSE i sag om Ringsted Kommunes afslag på udstykning af 4 parceller fra ejendom i Ringsted Kommune

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

Indsigelser og bemærkninger

LOKALPLAN NR

Transkript:

Punkt 11. Lagunen, Hals Strand Camping. Lokalplan 9-6-103 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2011-19449. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Kirsten Algren kan ikke godkende ny lokalplan, før ulovlighederne vedr. beplantningsbælter, hegning, sti fra Lagunen til vandet som vest-øst gående, der er til gavn for beboerne og de bagvedliggende sommerhuse samt turisterne er bragt i orden i forhold til lokalplan 7.05. Udvalget i øvrigt kan ikke anerkende, at der foregår ulovligheder. Ændringer i planen / planerne I forhold til det godkendte forslag (juni 2013), er der kun foretaget redaktionelle justeringer. Øvrige ændringer Lokalplanens Bilag 3 udlejningstilladelse nuværende status, er opdateret i forhold til den nyeste udlejningstilladelse til campingpladsen. Bilag 3 er et øjebliksbillede, der kan ændre sig over tid, hvis der søges om en ny udlejningstilladelse. Forudsætningen for at udstede en udlejningstilladelse er, at den er i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Der har i forlængelse af lokalplanens offentlige høring været en dialog mellem Campingrådet, campingpladsen og kommunen omkring diverse forhold om beplantning, hegn, oprydning, stiforbindelse og en revideret udlejningstilladelse. Det har resulteret i, at der er ændret på nogle af de forhold, der har været kritikpunkter gennem lang tid, og som også er med i nogle af indsigelserne. Magistraten anbefaler indstillingen. Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse Byrådets møde den 24. juni 2013 (punkt 3). Forslagene har været offentliggjort i perioden fra den 3. juli til den 11. september 2013. Formål Lokalplanen er udarbejdet med det formål at sikre et entydigt plangrundlag og administrationspraksis for Lagunen, Hals Strand Camping. Området har tidligere været omfattet af to lokalplaner fra henholdsvis 1982 og 2000, som indeholdt forskellig administrationspraksis for forskellige dele af

campingpladsen, hvilket har været vanskeligt at administrere. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem en række vanskelige sager og en problematisk kommunikation i den forbindelse. Med en entydig lokalplan som grundlag er både campingpladsen og de omkringboende sikret et entydigt grundlag for den fremtidige udvikling af lokalplanens område. Lokalplanen giver ikke mulighed for nye større byggerier og aktiviteter, der ikke kunne opføres med de hidtidige lokalplaner. Campingpladsen kommer således ikke til at råde over et større fysisk areal end tidligere, ligesom pladsen heller ikke udvides i forhold til antallet af campingenheder. Fokus har været at definere anvendelsesmulighederne for de enkelte delområder af campingpladsen samt campingpladsens afgrænsning mod de omkringliggende arealer, da det er her risikoen for såvel visuelle som støjmæssige gener er størst. Endvidere sikrer lokalplanen, at der er sammenhæng mellem lokalplanens bestemmelser og de vilkår, der er fastsat i henholdsvis campingpladsens udlejningstilladelse og campingreglementet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi Lokalplanen er vurderet i forhold til de mål, der er opstillet i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi. Følgende mål understøttes af lokalplanen: Regnvand håndteres lokalt Der er minimal befæstelse Der er mulighed for solceller og solfanger Biodiversiteten fastholdes eller øges Der er ikke mulighed for byggeri under kote 2,5. Kommuneplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for området. Lokalplan 7.05 og 7.23 Området er omfattet af lokalplan 7.05 og 7.23. Disse planer angiver forskelligt administrationsgrundlag for campingpladsens areal. Lokalplan 7.05 ophæves i sin helhed og lokalplan 7.23 ophæves delvist og erstattes således af lokalplan 9-6-103. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er modtaget følgende henvendelser:

1. Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals 2. Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals 3. Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals 4. Grundejerforeningen Lyngø, Peter J. Petersen, Plateauet 86, 9000 Aalborg 5. Kirsten Lind og Peter Broberg Andersen, Lindeparken 58, 9370 Hals 6. Torndal Lodsejerforening, Bente Søvind Walsted 7. Kurt Poulsen, Hedelunden 21, 9370 Hals (med underskrift fra 10 naboer/borgere) 8. Forsyningsvirksomhederne, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 9. Margit og John Andersen, Toftemarksvej 2, 9230 Svenstrup J 10. Hals Strand Camping, Lagunen 8, 9370 Hals. Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Indsigelse fra Hals Strand Camping vedrørende beplantning i område E. Stiller spørgsmålstegn ved formålet om beplantning i område E op til naboen mod vest. Der er allerede krav om 3 meter beplantningsbælte ved afgrænsningen af område C1. Alternativt kan der stilles krav om 5 meter her i stedet for de 3 meter, og så ingen beplantningsbælte mod naboen. Begge beplantningsbælter fastholdes i planen. Det generelle princip i planen er 5 meter beplantningsbælte de steder, hvor der er sommerhuse og helårsbeboelse 3 meter øvrige steder. De 5 meter fastholdes således på den strækning, hvor parkeringsarealet grænser op til matrikel 38ek. De 3 meter fastholdes i afgrænsningen mellem delområde C1 og E, da der skal være et grønt bælte til de arealer, hvor der er mulighed for campingformål campering/hytter. 2. Indsigelse fra Hals Strand Camping vedrørende hegn mod naboer i område B1 Da område B1 ikke er til campering, foreslås hegnet mod naboerne nedtaget straks. Beplantningen i 5 meters bredde kan ikke etableres, da reception og lagerbygning står ca. 3,5 meter fra skel. Nedtagning af hegnet har været et ønske/krav fra naboerne. Svar: Taget til efterretning. Lokalplanen stiller ikke krav om, at der skal etableres hegn det er blot en mulighed. Kravet om beplantningsbælte fastholdes, da det vil være gældende fremadrettet ved nybyggeri eller ændret anvendelse af arealet. Den lovligt eksisterende bebyggelse kan fortsætte som hidtil. 3. Indsigelse fra Hals Strand Camping vedrørende mulighed for udstykning af en del af campingpladsen til sommerhusgrunde. Campingpladsen har i de sidste 8 år og selv i år med en god sommer 150 pladser, som ikke er belagt. Der søges derfor om at ca. 80 pladser, som ligger mod Torndalstrand, kan udstykkes til ca.

10 sommerhusgrunde. Infrastrukturen med veje, vand, el, beplantning og kloak er allerede i orden. En udstykning vil betyde et mindre antal pladser til vintercampering, men der vil stadig kunne gives tilladelse til 185 pladser, hvilket er lidt mindre end det nuværende behov. Salget af sommerhusgrunde kan bruges til at realisere lokalplanens muligheder, så der kan tiltrækkes flere turister. Campingrådet er orienteret og har ingen indvendinger i forhold til en udstykning. Lokalplanen fastholder i lighed med de to tidligere lokalplaner områdets anvendelse til campingformål. Et af formålene med lokalplanen har været at sikre, at området blev fastholdt til campingformål med tilhørende aktiviteter. Det har således ikke været et tema, at minimere campingpladsens areal. Ønsket om at udstykke et areal til sommerhusgrunde vil derfor ikke blive taget op i forbindelse med denne lokalplan. Campingpladsen er beliggende i kommuneplanens rammeområde 9.6.7So11. Området er udlagt til sommerhusområde, ligesom det tilstødende område mod syd Torndalstrand er udlagt til sommerhusområde. I forhold til anvendelse vil det således ikke være fremmed for området, at der blev udstykket yderligere 10 sommerhusgrunde. Men det vil kræve en selvstændig sagsbehandling, at få afgjort hvorvidt det er muligt at udstykke nye sommerhusgrunde i området. Her vil det skulle belyses, om det i forhold til lovgivningen er muligt at udstykke sommerhusgrunde, ligesom et evt. projekt vil kræve udarbejdelse af en lokalplan for projektet. 4a. Indsigelse fra Grundejerforeningen Lyngø vedrørende manglende forståelse for behovet for en ny lokalplan. Kan som udgangspunkt ikke acceptere den nye lokalplan. Er ikke begejstrede for gang på gang at skulle forholde sig til afvigelser eller dispensationer fra de gældende lokalplaner 7.05 og 7.23 med udgangspunkt i campingpladsens mange ønsker. Skal nu forholde sig til en ny lokalplan, der giver mulighed for kraftige udvidelser af campingområdet. Svar: Taget til efterretning. I forhold til dispensationsansøgninger er det standard, at der afholdes nabohøring for at sikre naboernes interesser og høre deres holdning til det konkrete ønske. Formålet med lokalplanen er at sikre et entydigt og opdateret plangrundlag, så det i den fremtidige administration af planen kan undgås at komme ud i de mange dispensationsansøgninger og dermed nabohøringer. Lokalplanen giver ikke mulighed for at inddrage yderligere arealer i forhold til de gamle lokalplaner. Det samlede antal campingenheder fastholdes til 450, mens der kan være op til 60 hytter og udlejningsvogne. Andelen af hytter og udlejningsvogne er fastsat jf. bestemmelserne i campingreglementet. 4b. Indsigelse fra Grundejerforeningen Lyngø vedrørende hegning.

Området er allerede til plastret med stålhegn. Opsætning af yderligere hegn vil ændre områdets karakter fra et alment tilgængeligt fritidsområde til et område med øget erhvervspræg, med en meget dominerende campingplads. Der kommer nu et massivt lukket område. Det anføres, at lovligt etablerede anlæg kan bibeholdes efter vedtagelse af den nye lokalplan. Der bør naturligvis kun etableres levende hegn. En lokalplan fastsætter rammerne for de fremadrettede muligheder, men medfører ikke handlepligt. Lovligt etablerede anlæg kan således bibeholdes selv om der vedtages en ny lokalplan. Det gælder f.eks. de eksisterende hytter, selv om der fremadrettet ikke kan etableres nye hytter i det område. Lokalplanen fastsætter i 7.1 at hegn skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side eller midt i det levende hegn. På sigt skulle det gerne medvirke til at skabe en grønnere og mere naturlig overgang mellem campingpladsen og omgivelserne, så der opnås en sammenhængende grøn struktur i området. I forhold til driften af en campingplads stiller Campingrådet krav vedrørende indhegning og adgangsforholdene til pladsen. Der er således flere hensyn at tage, hvilket har resulteret i kravet om levende hegn med mulighed for supplerende trådhegn. Men da lokalplanen fastsætter det fremadrettede administrationsgrundlag, vil de eksisterende lovligt etablerede hegn kunne bibeholdes indtil der f.eks. sker en ændret anvendelse af et delområde. 4c. Indsigelse fra Grundejerforeningen Lyngø vedrørende udvidelse af areal og antal hytter. Er betænkelige ved at den kraftige udvidelse af hytter og arealer til feriegæster vil øge de støjgener der er i dag især på lørdage i juni, juli og august, hvor der opleves kraftig underholdning på pladsen. Svar: Taget til efterretning. Lokalplanen giver ikke mulighed for at inddrage yderligere arealer til campingformål i forhold til de gamle lokalplaner. Der må således fortsat være maksimalt 450 campingenheder på pladsen. Lokalplanen definerer anvendelsesmulighederne i de forskellige delområder, og forsøger at samle aktivitetsområdet centralt på pladsen længst væk fra sommerhuse og beboelser. Men som en del af et turistområde (turistknudepunkt i kommuneplanen) med camping, restaurant, købmand, sommerhusudlejning, fiskesø mv. vil der være stor aktivitet og dermed også en del støj i området særligt i højsæsonen. I forhold til antallet af hytter giver lokalplanen mulighed for maksimalt 60 hytter og udlejningsvogne. I campingreglementet er det fastsat, at maksimalt 15 % af enhederne anvendes til hytter og udlejningsvogne, hvilket kommunen holder sig indenfor. 4d. Indsigelse fra Grundejerforeningen Lyngø vedrørende stier.

Omlægning af den offentlige sti medfører yderligere indhegning. Det nuværende stiforløb har en stigende anvendelse efter den tidligere optimale vejadgang til stranden via Koralvej er afspærret med hegn. Svar: Taget til efterretning. Den omlagte stiforbindelse mellem Lagunen og fællesarealet matr. 38f fastlægges i lokalplanen. Positivt at en sammenhængende stiforbindelse har en stigende anvendelse. I forhold til hegning se besvarelsen på 4b. 4e. Indsigelse fra Grundejerforeningen Lyngø vedrørende parkering. Omlægning af den gennemgående sti og den ønskede yderligere indhegning giver grundlag for bekymring om de fremtidige parkeringsforhold. Især i forbindelse med kræmmermarked om lørdagen. Kan konstatere at alle parkeringspladser incl. området der ønskes indhegnet og incl. den kommunale parkering vest for Strandvejen ikke har den nødvendige kapacitet. Der parkeres i stor udstrækning op langs Hedelunden til gene for sommerhusejerne, og de der skal passere. Det bemærkes, at den af grundejerforeningen etablerede p-zone ikke respekteres. I forhold til parkering er kravet, at der indenfor lokalplanområdet skal sikres det nødvendige antal parkeringspladser til campingpladsens gæster. Dette krav går på det daglige behov, som ikke er ret stort, da de fleste gæster parkerer i forbindelse med campingenhederne. Spidsbelastningerne er i forbindelse med de arrangementer, der afholdes i området ved Lagunen. Der skal søges om tilladelse til arrangementerne, hvor det ud fra det ansøgte vurderes og fastsættes, hvor der skal være parkering og hvor der f.eks. kan opstilles stande til kræmmermarked. Det er en konkret vurdering ved den enkelte ansøgning. Hvis der bliver mindre areal til rådighed til parkering, vil det indgå i vurderingen og have indflydelse på en eventuel tilladelse. Kommunens vejmyndighed og politiet har tidligere været inde og vurdere parkeringen og den trafikale situation i området i forbindelse med disse arrangementer. På den baggrund vil der blive skiltet i forhold til parkering på Strandvejen i sommersæsonen. Endvidere er det vurderet, at indretningen af den offentlige parkeringsplads på Strandvejen er i orden. Vejene i sommerhusområderne er typisk private fællesveje. Problemer i forhold til parkering her og overtrædelse af eventuelle p-zoner vil være en sag for politiet. 5a. Indsigelse fra Kirsten Lind vedrørende supplerende tekst om helårsbeboelse. Lokalplanens formål er blandt andet at fastsætte krav til områdets afgrænsning til omgivelserne, hvilket i flere år netop har været omdrejningspunktet for uoverensstemmelser mellem campingejerne og de omkringboende. Derfor ønskes følgende ændringer (i punkt 5a-5d). Side 5, 4. afsnit linje 7 ønskes tilføjet og to helårsbeboelse mod vest.

Side 6, 2. afsnit linje 7 ønskes tilføjet og helårsbeboelserne. Svar: Imødekommet. Begge ønsker er tilføjet i lokalplanen. 5b. Indsigelse fra Kirsten Lind vedrørende detailhandel Side 8 vedr. detailhandel. Mener punktet kan udelades eller omskrives, da der så vidt indsigerne er orienteret findes en tinglyst klausul om at der ikke må etableres købmand, slagter, bager o.lign. Den foreslåede tekst vil let kunne skabe forvirring og fremtidige problemer. Dette gælder også side 13, 3.3, hvor der står der kun må være butik i form af kiosk eller lignende. Der er en tinglyst deklaration fra 1974 som blandt andet omfatter matr. 38b og 38d, som er en del af campingpladsen. I deklarationen står at der ingensinde må opføres købmandsforretning, bagerforretning, slagterforretning eller andre forretninger som i væsentlig grad konkurrerer med den på parcel 38c påtænkt opført virksomhed. Denne virksomhed er den eksisterende købmand i området. Den butik der var åbnet mulighed for i lokalplanen var, som det også fremgik af bestemmelse 3.3, en kiosk eller lignende. Formålet med bestemmelsen har ikke været at skabe konkurrence til den eksisterende købmand. Formålet har været fremadrettet at sikre muligheden, hvis der på sigt skulle være behov for en kiosk eller lignende i området ved Lagunen. Det at muligheden for en kiosk eller lignende er med i lokalplanen ændrer ikke på, at den tinglyste deklaration fortsat er gældende. Så den skal ejerne af de omfattede matrikler fortsat overholde. Endelig kan det nævnes, at der i den tidligere lokalplan 7.23 var mulighed for en lang række anvendelser blandt andet købmand og småbutikker mv.. Denne lokalplan fra 2000 omfattede blandt andet matriklerne 38d og 9an, som begge er omfattet af den nævnte deklaration. Her var det samme situation, der gjorde sig gældende. 5c. Indsigelse fra Kirsten Lind vedrørende beplantningsbælter. Finder det uacceptabelt at man nu undlader at kræve beplantningsbæltet langs den nordvestlige afgrænsning af campingpladsen fastholdt. Det er en af de afgrænsninger, der har været årsag til så mange uoverensstemmelser. Kort efter at de nuværende ejere havde overtaget campingpladsen, valgte de at fælde det eksisterende beplantningsbælte og i stedet opsætte et højt ståltrådshegn. Et hegn som visuelt er generende for mange omkringboende og turister i området. Et problem vi og andre gentagne gange har forelagt kommunen. Tilsyneladende opgiver kommunen nu helt at kræve beplantningsbælte som i de tidligere lokalplaner. Vi ønsker at kravet om beplantningsbælte fastholdes.

Baggrunden for ikke at kræve beplantningsbælte i den nordvestlige afgrænsning er, at det pågældende areal er en del af det aktivitetsområde der er dels på campingpladsen med minigolf mv. og dels i området omkring fiskesøen. Området ses som et sammenhængende aktivitetsområde, der skal medvirke til at understøtte hele Lagune-områdets udpegning som turismeknudepunkt. Der er ikke mulighed for at anvende arealet (D1 og D2) til campering, hvorfor det ikke umiddelbart vurderes nødvendigt at stille krav om beplantningsbælte/indhegning. Efter kommunens vurdering er det eksisterende hegn opført lovligt efter bestemmelserne i lokalplan 7.05, hvor der ikke er fastsat noget om, at der ikke må etableres hegn (modsat lokalplan 7.23). Derfor kan hegnet blive stående. Ud over det nordvestlige hjørne er der stillet krav om beplantningsbælter i lokalplanen. Princippet er at der ved skel til sommerhuse og helårsbeboelser er krav om 5 meter beplantningsbælte mens det ved øvrige skel skal have en bredde på 3 meter. Disse arealer kan ikke anvendes til andet end beplantningsbælte. 5d. Indsigelse fra Kirsten Lind vedrørende anvendelse i område D2. Lokalplanen beskriver anvendelsesmuligheder for område D2. Området har i mange år været anvendt som losseplads for campingpladsen, hvilket vi finder helt uacceptabelt og ønsker stoppet snarest muligt. Naboer, turister og alle som færdes i området kan ikke være påtvunget denne udsigt. Har dog oplevet man er begyndt at rydde op og påkøre jord på området, så muligvis vil det betyde en anden og bedre udnyttelse af arealet. Svar: Taget til efterretning. Arealet har været anvendt til oplag af diverse materialer. Det er vanskeligt for kommunen at gøre noget ved, med mindre der miljø- eller sikkerhedsmæssigt er problemer, hvilket ikke har været tilfældet. På baggrund af dialog med ejeren og Campingrådet er der nu ryddet op på arealet. 6a. Indsigelse fra Torndal Lodsejerforening vedrørende stiforbindelse fra Torndalstrand til Lagunen. Vedr. sti fra Torndalstrand til Lagunen: Betingelserne for at ny bebyggelse må tages i brug er, at hele stien skal være anlagt i 3 meters bredde også på Torndalstrandsiden, hvor den kun er anlagt i ca. 2 meters bredde. Det er campingpladsens ejere, som skal anlægge stien som erstatning for den gamle sti. Dette ifølge aftale mellem Aalborg Kommune, Torndal Lodsejerforening og campingpladsens ejere i 2008. Det er i lokalplanen ikke præciseret, at de til enhver tid værende ejere af campingpladsen skal vedligeholde stien på campingpladsens område samt at stien ikke må blokeres af biler, markedsboder mv. og at der skal være fri passage på stien.

Ifølge tegning gøres der indsigelse mod, at stien flyttes fra nuværende placering på C1 til E. Jf. aftale i 2008 har campingpladsens ejere etableret nuværende sti, og den placering forventes fastholdt. Det bør ikke være til diskussion. Såfremt der gives tilladelse til opsætning af hegn omkring F, D1, E og C1 skal der isættes låger, som giver fri passage fra Torndalstrand til Lagunen. Det er tidligere fra Plan & Byg oplyst, at der ved ny lokalplan vil blive tinglyst og gennem enten tinglysning eller lokalplan, vil blive præciseret at al vedligeholdelse af sti sker af de til enhver tid værende ejere af campingpladsen. Svar: Delvis imødekommet. Den pågældende sti er omfattet af lokalplanens bestemmelse 8.2, ligesom forløbet af stien er vist på lokalplanens bilag 2. Der stilles krav om, at stien skal have forbindelse til/sammenhæng med stien på fællesarealet umiddelbart syd for lokalplanområdet. Når stien på den måde er fastlagt i lokalplanen, skal den henligge som sti med fri passage også når der er kræmmermarked mv. Stien skal således være offentlig tilgængelig, så man frit kan passere på den. I en lokalplan er der ikke mulighed for at fastsætte bestemmelser omkring den efterfølgende drift og vedligeholdelse af stien, ligesom man med en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer at etablere en sti udenfor lokalplanens område. Disse ting bør være fastsat i den aftale der er lavet mellem de implicerede parter tilbage i 2008. Alternativt kan det tinglyses gennem en deklaration. Det primære formål med stien er, at der sikres en nord-syd gående stiforbindelse mellem Torndalstrand og Lagunen til glæde for alle beboere og brugere i området. Tanken er at stien kommer til at gå langs afgrænsningen mellem området til hytter/campering (C1) og parkeringsarealet (E). For at opfylde campingrådets krav til drift af en campingplads i forhold til indhegning og adgangsforhold til pladsen, kan den offentlige sti ikke forløbe igennem det areal, der er udlagt til hytter/campering. Der er ikke noget til hinder for at den lovligt etablerede sti med sin nuværende beliggenhed kan bibeholdes. Men uanset om det er denne beliggenhed eller den der er skitseret i lokalplanen, er det en forudsætning, at stien har forbindelse til/sammenhæng med stien på fællesarealet mod syd. 6b. Indsigelse fra Torndal Lodsejerforening vedrørende beplantning og hegning Nuværende lokalplan vedr. opsætning af hegn/beplantning efterleves ikke. Trådhegnet er placeret i skel og ikke som beskrevet i lokalplanen, hvor trådhegn må placeres gemt i beplantningsbælte. I 2008 besigtigede Aalborg Kommune hegnet, og kunne konstatere, at hegnets opsættelse ikke opfylder lokalplanen. Der har siden været gentagne indsigelser mod placeringen af trådhegnet uden campingpladsens ejere har efterlevet lokalplanen. Forventer at Aalborg Kommune sørger for, at campingpladsens ejere efterlever lokalplanen og dermed overholder reglerne for placering af hegn og beplantningsbæltets bredde.

Svar: Taget til efterretning. I den gamle lokalplan 7.05 er det fastsat at der skal udlægges areal til et afskærmende beplantningsbælte i en bredde af mindst 5 meter. Men lokalplanen fastsætter ingen bestemmelser om, at der ikke må etableres hegn. I den gamle lokalplan 7.23 er det fastsat at hegn alene må opføres som levende hegn. Men lokalplanen fastsætter ingen bestemmelser om, at der skal etableres beplantningsbælte (bredde). Den nye lokalplan kombinerer dette, og fastsætter i 7.1 at hegn skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side eller midt i det levende hegn. En lokalplan fastsætter rammerne for de fremadrettede muligheder, men medfører ikke handlepligt. Lovligt etablerede anlæg kan således bibeholdes selv om der vedtages en ny lokalplan. Efter kommunens vurdering er de eksisterende hegn opført lovligt efter bestemmelserne i lokalplan 7.05, hvor der ikke er fastsat noget om, at der ikke må etableres hegn (modsat lokalplan 7.23). Disse hegn kan således bibeholdes indtil der f.eks. sker en ændret anvendelse af et delområde. Så vil den nye lokalplans bestemmelser og krav slå igennem. 6c. Indsigelse fra Torndal Lodsejerforening vedrørende parkeringspladser. Der indgives indsigelse over at parkeringspladserne med den nye lokalplan bliver reduceret kraftigt ved ibrugtagelse af C1 som byggefelt. Så vil der kun være mulighed for parkering på arealet E. I dag bliver C1 brugt som absolut nødvendig parkering på markedsdage. Trods det har både Torndalvej og Torndalstrand store problemer med massivt ulovligt parkerede biler, hvilket gør adgangsvejene næsten blokeret for f.eks. brandbiler og akutbiler, hvilket kan medføre at beboerne er ilde stedt. Vedtages lokalplanen med parkering på kun arealet E samt den lille offentlige parkeringsplads mod vest, vil det blive totalt uoverskueligt. Der har været en længerevarende dialog med Park & Vej og Politi. De har forståelse for problematikken, men har ikke medvirket til en løsning. De har blot henvist til, at det er campingpladsens ansvar, at der er tilstrækkelig med parkeringspladser til rådighed og disse er styret med parkeringsvagter. Har forholdt campingpladsens ejere dette, men de har ikke ønsket at løse problemerne. Se besvarelse på indsigelse 4e. 6d. Indsigelse fra Torndal Lodsejerforening vedrørende mulighed for opførelse af butikslokale Der henvises til eksisterende købmandsbutik og det er uforståeligt, at der kan gives tilladelse til endnu en butik, da lokalplanen netop synliggør, at der ikke må opføres butik på Campingpladsens matrikel. Der er ikke plads til to butikker og nuværende købmand har eksisteret siden 1974. Godkendelse til opførelse af butikker på campingpladsens matrikel vil gøre, at enten denne eller allere-

de eksisterende købmand lukker og efterlader tomt lokale, hvilket ikke er gunstigt for gæsterne i området at se på. Der henvises til Deklaration af 20. december 1974, hvor der for blandt andet campingpladsens matrikel står, at der ingensinde må opføres købmandsforretning, bagerforretning, slagterforretning eller andre forretninger, som i væsentlig grad konkurrerer med... Se besvarelse på indsigelse 5b For de efterfølgende punkter 7a til 7e anbefales det at læse indsigelsen i sin helhed, da den nogle steder redegør så detaljeret, at det ikke har været muligt at gengive i opsummeret form i indstillingen. 7a. Indsigelse fra Kurt Poulsen vedrørende overholdelse af de to gældende lokalplaner for campingpladsen 7.05 og 7.23. Har ikke ønsket den nye lokalplan for området, men tværtimod ønsket at kommunen sørgede for, at de gældende lokalplaner 7.05 og 7.23 blev overholdt. Henstiller derfor til politikkerne, at de sørger for, at de to gældende planer overholdes før en ny fremadrettet lokalplan 9-6-103 kan vedtages. Har løbende siden juni 2006 gjort indsigelse til Hals Kommune og senere Aalborg Kommune, uden at det har givet noget positivt resultat for beboere-sommerhusejere-turister. Kommunen skal som tilsynsmyndighed påse, at bestemmelserne i en lokalplan overholdes, og foranledige at et ulovligt forhold lovliggøres, medmindre forholdet har underordnet betydning. Naturklagenævnet har gentagne gange truffet afgørelse i sagerne, som Aalborg Kommune har siddet overhørigt. Kommunens politikere og embedsmænd har ikke dispenseret, men siddet klagerne overhørigt, hvilket ikke er tilfredsstillende. I de efterfølgende punker 7b-7d er påpeget forhold i de gældende lokalplaner der skal overholdes, da forholdene er gældende og ikke fremadrettet. Endvidere ønskes de påtalte ting også at være gældende fremadrettet i den nye lokalplan. Svar: Taget til efterretning. Teknik- og Miljøudvalget har ønsket at udarbejde en lokalplan med det formål, at sikre et entydigt plangrundlag og administrationsgrundlag til erstatning for de to tidligere lokalplaner, der på nogle punkter havde forskelligartet administrationsgrundlag, hvilket var problematisk. 7b. Indsigelse fra Kurt Poulsen vedrørende sti/vej i lokalplan 7.23. Aftalt mellem campingejere, sommerhusejerne, grundejerforeningen og erhverv i området at den 5 meter brede vej/sti på østsiden af 38D skulle flyttes til vestsiden som udlagt sti i 5 meters bredde belagt med grus i 3 meters bredde fra Torndal Lodsejerforenings fællesareal over 38D og sluttes

direkte på vejen Lagunen og tinglyses som sti ved siden af den private fællesvej. Stien skulle vedligeholdes af campingejerne. Denne aftale er ikke overholdt. Svar: Taget til efterretning. Den pågældende sti er omfattet af lokalplanens bestemmelse 8.2, ligesom forløbet af stien er vist på lokalplanens bilag 2. Der stilles krav om, at stien skal have forbindelse til/sammenhæng med stien på fællesarealet umiddelbart syd for lokalplanområdet. I en lokalplan er der ikke mulighed for at fastsætte bestemmelser omkring den efterfølgende drift og vedligeholdelse af stien, ligesom man med en lokalplan ikke kan pålægge en grundejer at etablere en sti udenfor lokalplanens område. Disse ting bør være fastsat i den aftale der er lavet mellem de implicerede parter tilbage i 2008. Alternativt kan det tinglyses gennem en deklaration. 7c. Indsigelse fra Kurt Poulsen vedrørende hegning og beplantningsbælte i lokalplan 7.05. Grundejerforeningen Lyngø ønskede det nye 2 meter høje industrihegn skjult bag et 5 meter bredt beplantningsbælte i henhold til lokalplanens 8.1. I december 2008 blev kommunen opmærksom på, at opsætning af hegn i beplantningsbæltet var i strid med lokalplanen, og at bibeholdelse forudsatte dispensation. Naturklagenævnet har været inde i sagen ad flere omgange, og har hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen har fortsat ikke behandlet sagen, og hegnet står fortsat langs Koralvej, men ikke bag et 5 meter bredt beplantningsbælte som det skal. Det er ikke tilfredsstillende og kan ikke accepteres. I indsigelsen er der en nærmere gennemgang af de steder, hvor de nuværende ejere har opført hegn, som ikke står bag 5 meter beplantningsbælte, som det skal i henhold til lokalplanen. Mener at alle nye hegn opsat af nuværende ejere skal flyttes bag et 5 meter bredt beplantningsbælte. Der hvor der mangler 5 meter bredt beplantningsbælte ved gamle hegn skal beplantningsbæltet etableres igen. Når det gamle hegn skal fornys, skal det flyttes bag beplantningsbæltet. Gør opmærksom på, at de nuværende ejere også har fældet i beplantningsbælterne, men at den tidligere ejer genplantede, men campisterne rev nåletræerne op. Med beliggenheden i kystnærhedszonen op til Natura 2000 område bør campingvogne være skjult bag et 5 meter beplantningsbælte med nåletræer også ned langs vejene til stranden som tidligere. Se svar på indsigelse 5c og 6b. 7d. Indsigelse fra Kurt Poulsen vedrørende formål i lokalplan 7.05 udlæg af stier Indledningsvis en gennemgang af planlovens 19 og Naturklagenævnets afgørelse i sag om påbud om etablering af stiforbindelse gennem Lagunen Camping.

Det ønskes, at Aalborg Kommune eksproprierer til stiforbindelse over campingpladsen. Dels med henvisning til naturklagenævnets afgørelse i sagen, og dels med henvisning til Grundejerforeningen Lyngø s advokats kontakt til jurist i Teknisk Forvaltning Berg og rådmand Mariann Nørgaard, der meddelte, at kommunen for nuværende ikke havde afsat penge i budgettet til ekspropriation. Det ønskes, at den øst-vest gående sti skal gå lige ud fra vejen Lagunen direkte ned til vandet, hvor hegnet flyttes 5 meter ind på selve campingpladsen, så stien fortsætter på campingpladsens areal, indtil stien når Koralvej. At tidligere Hals Kommune begik fejl i lokalplan 7.05 vedr. stierne ikke blev tinglyst, ændrer ikke ved at Aalborg Kommune nu skal rette op på disse fejl, nøjagtigt som Aalborg Kommune kræver, at borgerne gør, når de begår fejl. Tilbage står kun at Aalborg Kommune eksproprierer, så der bliver en offentlig sti til vandet. Så er der en gennemgang af ejerforholdene af campingpladsen mellem 1982 og 1990, som en dokumentation for at handlepligten trådte i kraft vedr. det 5 meter brede beplantningsbælte i lokalplan 7.05 allerede inden 1990. Læses i sin fulde længde i selve indsigelsen. Mener at almenvellet kræver ekspropriation via Grundejerforeningen Lyngø samt beboerne og turisterne i området. Er ikke enige i forvaltningens tolkning, da både Naturklagenævnet, Lyngøens advokat, rådmand Mariann Nørgaard sammen med tidligere jurist Berg mener, at det er muligt at ekspropriere. Vi mener det er Teknik- og Miljøudvalget, der skal træffe beslutning om ekspropriation, da det må være op til udvalget at tolke, om almenvellet kræver det. Naturklagenævnet (NKN) har ad flere omgange været inde i sagen vedr. stiforbindelsen over campingpladsen. I den seneste afgørelse står der blandt andet; NKN var under den tidligere genoptagelsessag bekendt med, at stierne på campingpladsen har været benyttet af offentligheden i en årrække, i det den tidligere ejer var indforstået hermed. Dette forhold kan imidlertid ikke føre til, at der efter planloven er etableret eller anlagt en offentlig sti over den private ejendom, og nævnet vurderede derfor, at det må fastholdes, at kommunen ikke har hjemmel i planloven til at påbyde ejeren af campingpladsen at etablere en offentlig sti på ejendommen eller tåle, at offentligheden fortsat kan passere henover ejendommen. Hvis kommunen ønsker en offentlig sti realiseret, må den indgå aftale herom med ejeren eller alternativt gå frem efter reglerne om ekspropriation. Forvaltningen har med udgangspunkt i grundlovens regler omkring ejendomsretten og nødvendighedskravet for ekspropriation vurderet, at der ikke er grundlag for at ekspropriere til den pågældende stiforbindelse. Baggrunden for denne vurdering er, at der både på nord- og sydsiden af campingpladsen er adgang til stranden af de eksisterende veje i sommerhusområdet. I forhold til diskussionen om handlepligt i er det generelt sådan, at en lokalplan er fremadrettet og ikke i sig selv medfører handlepligt. Lovligt etablerede forhold kan således fortsætte uændret indtil der f.eks. ændres anvendelse og de nye krav kan håndhæves. Det kan være eksisterende bygninger, som ikke kan etableres i forhold til en ny lokalplan eller det kan være arealer som anvendes til campering, som i en ny lokalplan reserveres til beplantningsbælter.

Det er kommunens vurdering, at et ejerskifte ikke i sig selv vil udløse handlepligten i forhold til lokalplanen. Den faktiske anvendelse af et område er ikke afhængig af hvordan ejerforholdene er. Det kan diskuteres hvornår handlepligten er trådt i kraft. Men fakta er, at hvis der gennem en længere årrække ikke er fulgt op på et stillet krav, vil myndigheden på et tidspunkt fortabe retten til at håndhæve det. 7e. Indsigelse fra Kurt Poulsen vedrørende hegning/beplantningsbælte, stier, detailhandel, anvendelse, hegn og parkering i den nye lokalplan 9-6-103 Eksisterende lovligt etablerede hegn kan bibeholdes, indtil der ændres anvendelse for den del af området. Det burde også fremgå, at eksisterende ulovlige opsatte hegn udenfor beplantningsbælterne, beliggende på lokalplan 7.05 skal lovliggøres, så de opfylder de stillede krav. Ønsker fortsat et 5 meter bredt beplantningsbælte i skel, bestående af nåletræer, rundt om hele campingpladsen. Fremover kan hegning være tilladt, men først når det 5 meter brede beplantningsbælte i skel kan skjule hegnet. En undtagelse er langs Koralvej fra Lagunevejen til Fiskesøen, hvor beplantningsbæltet kan have en bredde på 3 meter. Ønsker at bevare stierne i området som beskrevet i indsigelsen under lokalplanerne 7.05 og 7.23. Aalborg Kommune skal ekspropriere stien fra vejen Lagunen direkte til vandet (beskrevet side 3 i indsigelsen). Aalborg Kommune skal sikre, at stien på 38d flyttes til vestsiden af matriklen. Det er væsentligt for købmand, restauranter, fiskesøen at beboerne i sommerhusene på Torndal og Torndrup strand kan anvende stierne uden at skulle ud på Strandvejen. Lokalplanen giver mulighed for at etablere en butik på 250 m2. Henviser til de mange tinglyste deklarationer i området, som embedsmændene åbenbart ikke er bekendt med. Campingpladsen må f.eks. kun sælge slik og is. Ønsker at bevare de nuværende erhvervsdrivende i området - restauranter, udskænkningssteder, nuværende købmand. Det bør fremgå, som under servitutter, at der gælder det samme for tinglyste deklarationer. Ønsker at de alt for mange anvendelsesmuligheder i delområde B begrænses. Mener der afsættes for få parkeringspladser i område E og D. I D området kan og ikke skal man afsætte parkeringspladser. Mener at politiet bør se på parkeringsbehovet sammen med Trafik & Veje, da det er hver lørdag, der holdes kræmmermarked, hvilket også er samme dag, sommerhusene skifter lejere. Svar: Delvis imødekommet. I forhold til hegning/beplantningsbælte se svar på indsigelse 5c og 6b. I forhold til stier se svar på indsigelse 6a og 7d

I forhold til detailhandel se svar på indsigelse 5b. Under afsnittet Servitutter i lokalplanens redegørelse er det tilføjet, at ejere og bygherrer skal være opmærksomme på de tinglyste deklarationer i området. I forhold til anvendelse i område B. Anvendelsesmulighederne i område B fastholdes. Det ønskes at sikre de fremtidige anvendelsesmuligheder i området ved Lagunen, for at understøtte områdets udpegning i kommuneplanen som knudepunkt for turisme. I forhold til parkering se svar på indsigelse 4e 8. Bemærkning fra Forsyningsvirksomhederne om at de ikke har bemærkninger til det fremsendte lokalplanforslag. Svar: Taget til efterretning. 9a. Indsigelse fra Margit Andersen vedrørende overholdelse af lokalplan 7.05 8.1 om beplantningsbælte og hegning. Forslag til lokalplan 9-6-103 ses som fremadrettet, hvilket ikke kan accepteres, inden lokalplan 7.05 først må være overholdt. Det ca. 2 meter høje industrihegn opført af de nuværende ejere af campingpladsen, opsat efter lokalplan 7.05 trådte i kraft, står ikke bag et 5 meter bredt beplantningsbælte i henhold til den lokalplan. Det drejer sig blandt andet om hegn mod matriklerne 15æ, 15p og 38n i det sydvestlige hjørne af pladsen. Der er givet flere påbud og dato om fjernelse af hegn og påbud om genplantning af det 5 meter brede beplantningsbælte. Men Aalborg Kommune har forholdt sig meget passive med hensyn til at effektuere loven, med påbud om lukning af campingplads og anmeldelse til politiet. Det sidste har vi så selv set os nødsaget til på grund af kommunens nøl. Kan på ingen måde acceptere, at der står hegn i beplantningsbælte, da det er hegnet der danner skel. Hegnet bruges til at tørre vasketøj, hundetøjring og tissemur for voksne mænd, hvilket bevirker at ingen gæster med børn kan/vil bo i vores hus mere. Der er indsendt utallige klager gennem de sidste 6 år. Vedlagt er nyt foto, hvor det tydeligt fremgår, at det er hegnet, der bestemmer hvor tæt campisterne ligger på skel. Hvis der, som loven beskriver, blev beplantet mindst et 5 meter bælte af nåletræer, ville det tage synet og de meget generende lyde fra campingvogne om aftenen og natten. Se svar på indsigelse 5c og 6b. I den nye lokalplan er det præcist fastsat, at beplantningsbæltet kun må anvendes til beplantningsbælte og ikke andet.

9b. Indsigelse fra Margit Andersen vedrørende overholdelse af lokalplan 7.05 8.2 om orden og udseende af ubebyggede arealer. I 8.2 står at ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse eller lignende skal gives et ordentligt udseende. Henviser til det ordentlige udseende, som ikke er opfyldt hverken ved grunden Torndalstrand 45 eller ned langs vejen Torndalstrand, hvor det ca. 2 meter høje industrihegn med lejr inde bag, visuelt forringer værdien af sommerhusene væsentligt. Mener ikke at Aalborg Kommune kan tilgodese campingejerne så meget, at det er blevet på bekostning af de mange omkringboende. I ældre lokalplaner er det en ofte benyttet formulering at skrive som man gjorde i 8.2 i lokalplan 7.05. Men i praksis er det en bestemmelse, der er meget svær at håndhæve. For hvordan definerer man ordentligt udseende, og hvem skal bestemme, hvad det er? Det er ikke entydigt. Derfor er bestemmelsen heller ikke med i den nye lokalplan, der i stedet fokuserer på præcist at fastsætte hvilke anvendelser kan ske i de enkelte områder. Gennem præcise bestemmelser skulle det gerne være nemmere at forstå og nemmere at administrere. 10. Indsigelse fra Hals Strand Camping vedrørende bestemmelsen om, at hytter hovedsageligt skal udføres i træ. Der er sket en udvikling på de danske campingpladser i form af mobile hytter, som er lavet af andet end træ. Pladserne har mistet mange udenlandske gæster, og det er derfor afgørende, at der findes nye måder at tiltrække nye gæster. Flere og flere kommuner tillader disse mobile hytter, og derfor er det en hindring for campingpladsen, hvis de hytter, som skal opstilles, hovedsageligt skal være af træ. Hytterne er af god kvalitet og i et økonomisk også betydeligt billigere end hytter af træ. Det ønskes at sikre, at hytterne på campingpladsen fremstår som bygninger. Endvidere vil hytter af træ medvirke til at skabe en vis sammenhæng og ensartethed i forhold til de omkringliggende sommerhusområder. Derfor fastholdes kravet om at hytter hovedsageligt skal udføres i træ. LP 9-6-103 - indsigelser samlet i pdf til politisk behandling LP 9-6-103, Lagunen Hals, redegørelse for bæredygtighed - pdf til politisk behandling Ny lokalplan 9-6-103, Lagunen, Hals, pdf til politisk behandling Beslutning:. For indstillingen stemte 29 Imod 1 (Kirsten Algren)

Indstillinger var herefter godkendt. Kirsten Algren, Dansk Folkeparti bemærkede, at hun ikke kan godkende ny lokalplan, før ulovlighederne vedr. beplantningsbælter, hegning, sti fra Lagunen til vandet som vest-øst gående, der er til gavn for beboerne og de bagvedliggende sommerhuse samt turisterne er bragt i orden i forhold til lokalplan 7.05.