Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet

Dobbelt værdi til halv pris på vej mod målet Resumé af temagruppernes slutrapporter og temaprodukter Projekt Hus seminar den 26. oktober 2000 Resumérapport Oktober 2000 By- og Boligministeriet Projekt Hus W:\publikationer\projekthus-tema\Resurap2.doc

Resumé Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000. Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. ISBN: 87-90836-24-3 Pris: 120 kr. inkl. 25% moms Salg gennem Byggecentrum, telefon 45 76 73 73 Oplag: 500 Omslag: Montagebureauet Udgivet: Oktober 2000 Rapporten er redigeret af Niels Haldor Bertelsen, Projekt Hus sekretariatet

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...5 1. Program for seminar den 26. oktober 2000...6 2. Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser...8 3. Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger...19 UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration... 22 UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret... 23 UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere... 23 UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre... 24 UP 1.5 Basishuse vent med interiøret... 25 UP 1.6 Det intelligente hus uden IT... 25 UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning... 26 UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning... 27 UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse... 28 4. Temagruppe 2: Bygherrens udbud og valg af samarbejdspartnere...30 UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere... 36 UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang... 37 UP 2.3 Prækvalifikation... 37 UP 2.4 Kontrahering... 38 UP 2.5 Byherrerådgivning... 39 5. Temagruppe 3: Rådgiverydelser og incitamentsaftaler...40 UP 3.1 Processtyrermodellen... 42 UP3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen... 44 UP3.3 Totalrådgivermodellen... 46 6. Temagruppe 4: Industrielle processer...47 UP 4.1 Produktet Procesmodel... 52 UP 4.2 Produktet Byggeri som en produktion... 52 UP 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen... 53 UP 4.4 Produktet Logistik i projekteringen... 54 UP 4.5 Nye logistikværktøjer... 54 UP 4.6 Best Practice-analyse... 55 UP 4.7 Informationens logistik... 56 7. Temagruppe 5: Nye byggekomponenter...57 UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus... 63 UP 5.2 Unitleverancer... 63 UP 5.3 Byggepladsforanstaltninger... 64 UP 5.4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 65 UP 5.5 Lette etagedækselementer... 66 UP 5.6 Facadebeklædningselementer... 67 UP 5.7 Standardisering af elementbadeværelser... 68 UP 5.8 Aftrækssystemer... 68 UP 5.9 Tekniksøjle til boliger... 69 UP 5.10 Ejektorkøleanlæg... 69 UP 5.11 Ny dimensionering af vakuumafløbssystemer... 71 UP 5.12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger... 71 3

UP 5.13 Projekt Hus SSP-database for byggeriets parter... 72 8. Temagruppe 6: Virksomhedssamarbejde og byggepladssamarbejde74 UP 6.1 Fælles faciliteter... 79 UP 6.2 Bygherrens vision på video... 79 UP 6.3 Incitamentsaftaler... 80 UP 6.4 Kollektiv bonusordning... 80 UP 6.5 Workshops... 81 UP 6.6 Konflikthåndtering... 82 UP 6.7 Proceskonsulent... 82 UP 6.8 Indikatorer... 83 UP 6.9 Projektweb... 84 UP 6.10 Oplysningspligt... 84 UP 6.11 Fælles indkøb på pladsen... 85 UP 6.12 Uddannelse... 86 UP 6.13 Mødekultur... 86 UP 6.14 Business Process Re-engineering (BPR)... 86 UP 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen... 86 UP 6.16 Selvstyrende grupper... 87 UP 6.17 Supply Chain Management (SCM)... 88 UP 6.18 Åbne regnskaber... 89 9. Temagruppe 7: Arkitektonisk helhedssyn... 91 UP 7.1 Nye samarbejdsformer... 92 UP 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer... 93 UP 7.3 Koordinering af byggekomponenternes udformning.... 93 UP 7.4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet.... 94 10. Temagruppe 8: Rammebetingelser... 95 UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur... 100 UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse... 102 UP 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden... 104 UP 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejder... 105 UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg... 107 11. Temagruppe 9 Videngrundlag... 109 UP 9.1 Kommunikationslandskabet... 113 UP 9.2 Forslag til kontaktforum... 114 12. Temagruppernes forslag til udviklingsprodukter... 115 13. Slutrapporter, bilagsrapporter samt State-of-the-Art... 117 4

Forord Projekt Hus har i et år arbejdet med at afdække problemområder og udviklingsbehov for den fremtidige udvikling af dansk byggeri. Arbejdet er gennemført i 10 temagrupper med repræsentanter fra byggeriet, og arbejdet er blevet rapporteret i 8 State-of-the-Art og 8 slutrapporter med bilagsrapporter. Hovedindholdet i dette meget store og omfattende arbejde er samlet i denne resumérapport, som fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000. Resuméet giver samtidig en oversigt over det store antal udviklingsideer som grupperne har fremlagt i udviklingsprodukter, og hvorledes disse tænkes gjort anvendelig i byggeerhvervet fremover. Med de omkring 70 udviklingsprodukter, der nu foreligger til effektivisering af dansk byggeri er der anvist veje til at indfri Projekt Hus målsætning: Dobbelt værdi til halv pris. Afgørende er det imidlertid om disse løsninger tages i anvendelse, og dette indebærer langt hen ad vejen et opgør med gængse rutiner, sædvaner og traditioner med andre ord et egentligt paradigmeskift inden for byggeriet. Det er først og fremmest byggeriet selv, der må tage ansvaret for dette opgør. Fra Projekt Hus side og fra By- og Boligministeriet vil vi gerne være med til at bane vejen for et paradigmeskift. I første omgang sker det ved at skabe rammerne for igangsættelse af en række Projekt Hus Byggerier, hvor udviklingsprodukterne afprøves og løbende evalueres. Men hertil kommer, at fokus i den kommende tid vil blive rettet mod de barrierer, der måtte være i de nuværende rammebetingelser (love, cirkulærer, anvisninger mv.) for en fornuftig og nødvendig udvikling af byggeriet. Rud Werborg Formand for Projekt Hus By- og Boligministeriet 5

1. Program for seminar den 26. oktober 2000 Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Seminar for Projekt Hus Torsdag den 26. oktober 2000 kl. 8.30-17.00 i Landstingssalen på Christiansborg Projekt Hus er nu næsten igennem forberedelsesfasen. Temagruppernes rapporter er færdige, og i dem findes bud på de udviklingsprodukter, der skal føre til et spring i udviklingen af dansk byggeri over de næste ti år. Formålet med seminaret er dels at få en tværgående diskussion af resultaterne for at sikre den indbyrdes sammenhæng, dels at få nogle bud på, hvilke udviklingsprodukter Projekt Hus netværk mener, at der er mest perspektiv i at omsætte til praksis. Seminaret kan på den måde ses som netværkets afsluttende finpudsning og prioritering af resultaterne inden de fremlægges for de organisationer, bygherrer og virksomheder, der forhåbentlig vil tage godt imod udviklingsprodukterne. De første bygherrer har allerede meldt sig, så der er grund til optimisme. Seminaret kommer på et tidspunkt, hvor der er stort fokus på byggeriets udvikling, og hvor mange artikler i presse og fagblade peger på Projekt Hus som grundlag for accelereret udvikling i byggeriet. Det kan blive en spændende dag. Kom og giv dit bidrag til, at den bliver det. FORELØBIGT PROGRAM 8.30 Morgenkaffe og indskrivning 9.00 Indledning ved by- og boligminister Jytte Andersen Ordstyrer: Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet 9.30 Bygherren, slutbrugeren og ejendomsmarkedet Indledning og væsentlige udviklinger ved Jesper Nygård, KAB Eksempler og illustration ved Tom Flemming Nielsen, Byggedirektoratet Palle Adamsen, Lejerbo Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 6

10.30 Pause 11.00 Byggeriet som helhed og byggeprocessen Indledning og væsentlige udviklinger ved Jan Bendix, PricewaterhouseCoopers Eksempler og illustration ved Gøsta Knudsen, Danske Arkitekters Landsforbund Peter Henningsen, Højgård & Schultz Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 12.15 Frokost 13.15 Byggeriets komponenter og den industrielle produktion Indledning og væsentlige udviklinger ved Lone Møller Sørensen, Velux Eksempler og illustration ved Niels Sandahl Sørensen, E.J. Badekabiner Knud Sthyr, Skanska Jensen Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 14.30 Udvikling, viden og rammebetingelser Indledning og væsentlige udviklinger ved Bent Frank, Forsvarets Bygningstjeneste Eksempler og illustration ved Niels Hesseldahl, Kommunernes Pensionsforsikring Jens Michael Nielsen, SBS Byfornyelse Uddybende forklaringer og diskussion fra salen 15.30 Pause 16.00 Dobbelt værdi til halv pris - på vejen mod målet? Hvilke skridt er der taget for at opfylde målsætningen om kvalitetsfuldt byggeri til den halve pris? Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud næste år og frem til 2009? Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Anders Kretzschmar, Erhvervsfremme Styrelsen Efterfølgende diskussion 16.45 Afslutning ved by- og boligminister Jytte Andersen 17.00 Seminaret slutter 7

2. Samordning af udviklingsprodukter i tværgående indsatser Temagrupperne har gennem det seneste år arbejdet intenst med at få udarbejdet en oversigt over State-of-the-Art samt forslag til forskellige udviklingsprodukter 1, som skal løfte byggeerhvervets produktivitet og kvalitet i forhold til målsætningen Dobbelt værdi til halv pris. De tekniske rapporter ligger nu færdige, og de fremlægges på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000, og samtidig er de tilgængelige på Projekt Hus hjemmeside www.projekt-hus.dk. En oversigt over de publicerede rapporter kan ses i kapitel 13 Publicerede slut- og bilagsrapporter samt State-of-the-Art. Temagrupperne har arbejdet hårdt og der er kommet mange gode resultater ud af det. Ved gennemgangen af temagruppernes forskellige forslag til udviklingsprodukter og konsulenternes uddybning af disse i den 3. faglige status 2 fremgår det tydeligt, at grupperne har lagt mest vægt på at få skabt og udviklet nye idéer på et teknisk plan. Der er ikke brugt mange kræfter på at sætte de enkelte idéer ind i et målrettet udviklingsforløb, hvor man tænker helt frem til idéens praktiske anvendelse og spredning ud til hele byggeerhvervet. Flere konsulenter anbefaler derfor, at Projekt Hus i den kommende tid sætte fokus på den tværgående koordinering, den erhvervsmæssige perspektivering samt planlægning af evalueringer, som kan eftervise, at de ønskede mål bliver nået. Projekt Hus sekretariat, forretningsudvalg og temagruppeformændene har bearbejdet denne problemstilling, og på Projekt Hus seminaret den 26. oktober 2000 vil nedstående forslag til denne tværgående koordinering og fokusering blive præsenteret og diskuteret. Samordning og erhvervsmæssig prioritering af udviklingsprodukter Det foreslås, at temagruppernes forslag til udviklingsprodukter samordnes i et overskueligt antal målrettede indsatsområder, på hvilket det er muligt at vurdere effekten og det samlede innovationsforløb. Disse indsatsområder målrettes dels efter specifikke bygningsdele, produkter, ydelser, aktiviteter og strømme mellem disse, og dels efter specifikke målgrupper. Det er disse områder, der er objekt for den ønskede forandring, og det er her den dobbelte værdi til halv pris bliver skabt. Det foreslås desuden, at disse indsatsområder samordnes og målrettes under følgende fire hovedtemaer: 1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere. 1 Projekt Hus har for fremtiden valgt at anvende ordet udviklingsprodukter som en fællesbetegnelse for alle de typer af udviklingsforslag, der arbejdes med i Projekt Hus. 2 3. faglige status for arbejdet i temagrupperne, august 2000. SBI-projekt F5-217, notat 12. 8

2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling til hele byggesystemer. 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. For hver af de fire hovedtemaer er forslag til målgrupper specificeret, og som det ses i Figur 1 er forslagene til tværgående indsatsområder også angivet. I det efterfølgende er hver af disse hovedtemaerne nærmere uddybet med relation til væsentlige udviklingsprodukter. Den foreslåede opdeling i de fire hovedtemaer, er som det ses af kapitel 1. Program for seminar den 26. oktober 2000 grundlaget for indlæg og diskussioner på seminaret, og de vil desuden også blive grundlaget for fire populære temarapporter, som skrives efter seminaret. 1. Bygherredel ejendomsmarked 2. Byggedel byggemarked 3. Industridel produktmarked 4. Udviklingsdel viden og rammer Målgrupper: Bygherre Køber Investor Ejer Driftsherre Slutbruger Målgrupper: Bygmester Arkitekt Ingeniør Entreprenør Fagentreprenør Medarbejdere Målgrupper: Råstofleverandør Materialproducent Komponentproducent Systemproducent Forhandler Distributør Målgrupper: Myndigheder Organisationer Fonde og investorer Offentligheden Uddannelse Udvikling/forskning Indsatsområder: Synlig brugerværdi Efterspørgerrolle Bygherrerolle Forsøgsbyggerier Indsatsområder: Byggeledelse Projektering Entreprisestyring Materialstrømme Indsatsområder: Værkstedsfremstilling Komponentudvikling Systemudvikling Distribution Indsatsområder: Kommunikation Evaluering Rammebetingelser Udvikling og læring Figur 1. Forslag til fire hovedtemaer for Projekt Hus, der har fokus på forskellige dele af byggeprocessen og dens aktører. I bygherredel og udviklingsdel gives rammer og muligheder for erhvervet, og der stiller krav til resultat og byggeproces. I byggedel og industridel skabes resultater og værdier, og det er her produktivitet og kvalitet kan ændres. Temagruppernes forskellige udviklingsprodukter er indeholdt i de nævnte indsatsområder. På seminaret vil der blive diskuteret, hvilke udviklingsprodukter der p.t. har primær interesse, og som giver et godt og sikkert bidrag til Projekt Hus målsætning. I første omgang skal der foretages en nærmere erhvervsmæssig bearbejde af de 24 væsentligste udviklingsprodukter, så de kan formidles i 24 produktblade, der er mere tillokkende og tilgængelige for målgruppen end de omfattende slutrapporter fra temagrupperne. 9

Med baggrund i forslag fra temagrupperne har Projekt Hus desuden vedtaget, at der skal udarbejdes en intern metode til prioritering og vurdering af væsentligste indsatser og udviklingsprodukter. I tilknytning hertil, vil der i den kommende tid blive gennemført en kraftig tværgående indsats for at beskrive det erhvervsmæssig perspektiv for væsentlige udviklingsprodukter og indsatsområder. Det er desuden planen, at der på seminaret vil blive taget hul på dette arbejde, og at resultatet heraf vil kunne ses i de fire populære temarapporter, som udgives i perioden november 2000 til februar 2001. Det er planen, at diskussionerne på seminaret og den efterfølgende prioritering ikke være en kritik af de enkelte udviklingsprodukter, men derimod mod skal belyse, hvorledes de væsentligste udviklingsprodukter kan blive konkretiseret og brugt i praksis i erhvervet. Til dette formål er der forslag om at anvende det vist princip i Figur 2. Princippet er delt i tre dele. Først skal der for det aktuelle udviklingsprojekt eller indsatsområde foretages en vurdering af målgruppens stærke og svage sider. Dernæst skal der i forhold hertil foretages en vurdering af: a) I hvilken grad har udviklingsproduktet effekt på Projekt Hus målsætning? b) Hvilken grad af kompleksiteten er der i forandringsprocessen for at nå det foreslåede mål? Som sidste punkt skal disse forhold sammenholdes for forskellige udviklingsprodukter, og det er hertil man fx kan anvende Figur 2. Stor Effekt af forandring Lille 1 Høj prioritet 3 Mellem prioritet 2 Mellem prioritet 4 Lav prioritet Lille Stor Kompleksitet af forandringsforløb Figur 2. Det foreslå, at alle udviklingsprodukter og indsatsområder prioriteres efter deres effekt og kompleksitet med relation til målgruppens styrker og svagheder fx i forhold til det viste diagram. 10

1. Bygherredel - ejendomsmarked - Et gennemsigtigt ejendomsmarked og kompetente efterspørgere Det er primært temagruppe 1, 2 og 8 som retter sig mod bygherredelen og ejendomsmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Synlig brugerværdi og dokumentation af værdier på bygninger b. Efterspørgerrollen for slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer c. Bygherrerollen for den kompetente professionelle bygherre d. Forsøgsbyggerier, bygningstyper og Projekt Hus byggerier. Tabel 1. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 1. Bygherredel - ejendomsmarkedet. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation Indsatsområder: a. Synlig brugerværdie b. Efterspørgerr c. Bygherrerolle d. Forsøgsbygger UP 1.1 Benchmarking - på vej mod en varedeklaration UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere UP 1.4 Multifunktionalitet udnyt bygningen bedre UP 1.5 Basishuse vent med interiøret UP 1.6 Det intelligente hus uden IT UP 1.7 Udviklingsbyggeri - Skolebygning UP 1.8 Udviklingsbyggeri - Kontorbygning UP 1.9 Udviklingsbyggeri - Parcelhuse UP 2.1 Udbud og valg af samarbejdspartnere UP 2.2 Udbudsmaterialets omfang UP 2.3 Prækvalifikation UP 2.4 Kontrahering UP 2.5 Bygherrerådgivning UP 8.1 Bygherrevejledning til en ny byggekultur UP 8.2 Bygherrens krav som grundlaget for værdiskabelse UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg I Tabel 1 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder, samt hvorledes de kan prioriteres. Det første indsatsområde Synlig brugerværdi - retter sig mod alle målgrupper under 1. Bygherredel samt mod de første målgrupper under 2. Byggedel. Det andet indsatsområde Efterspørgerrollen - retter sig mod slutbruger, køber, investor og éngangsbygherrer, medens det tredje indsatsområde Bygherrerollen - alene retter sig mod den kompetente og 11

professionelle bygherre. Det sidste og fjerde indsatsområde Forsøgsbyggerier - retter sig primært mod den professionelle bygherre samt de første målgrupper under 2. Byggedel og målgrupperne under 4. Udviklingsdel. Ud over de fire foreslåede indsatsområder forslås det, at Projekt Hus overvejer om man ikke burde have en indsats der retter sig mod driftsherren, mod renovering og bygningsfornyelse samt mod brug af totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med beslutninger i nybyggeri, renovering, vedligehold og drift. 2. Byggedel - byggemarkedet Hele byggesagen set som en virtuel produktionsvirksomhed Det er primært temagruppe 3, 4 og 6 som retter sig mod bygdelen og byggemarkedet, der er dog også enkelte forslag fra temagruppe 5, 7 og 8, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Byggeledelse, organisering og samarbejde mellem virksomheder b. Projektering, rådgiverydelser og sagsplanlægning c. Entreprisestyring, timestyring, udførelse og byggepladsen d. Styring af materialstrømme og varelogistik. I Tabel 2 er der givet et første eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Det første indsatsområde Byggeledelse - retter sig mod bygmester, arkitekt, ingeniør og entreprenør. Det andet indsatsområde Projektering - retter sig mod arkitekt, ingeniør og entreprenør, medens det tredje indsatsområde Entreprisestyring - retter sig mod entreprenører, fagentreprenører og medarbejdere. Det sidste og fjerde indsatsområde Materialstrømme - retter sig mod alle målgrupper under 2. Byggedel samt også 3. Industridel. Det foreslås, at Projekt Hus arbejder videre med de styringsmodeller, der er en af resultaterne af temagruppe 4 s arbejder. Gruppen har i deres beskrivelse defineret logistik som de 7 forskellige strømme der forløber gennem byggeprocessernes enkelte aktiviteter. Det drejer sig fx om mandskabsstyring, materialer og videninformation. Det vurderes, at man bør arbejde for en forenkling af modellen, for at den kan få en bred anvendelse i byggeriet. Som alternativ kan foreslås, at man anvender en mere bearbejde og forenklede model som fx den der er målrettet fremstillingsindustrien og beskrevet i Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde 3 Denne model er fx anvendt i Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274 Styret planlægning af renoveringssag i Odense 4, og den er illustreret i Figur 3. Det foreslås, at man vurderer brugen af ordet logistik. I temagruppe 4 har man forslået, at man anvender logistik, som en tværgående betegnelse for alle styringsopgaver på byggesager, der bl.a. indeholder strømme af 3 Integreret produktivitetsudvikling en fremgangsmåde. Dam, Riid og Thorsteinsson, Politeknisk Forlag, 1994. 4 Tal på produktivitet forsøg med planlægning, styring og opfølgning på renoveringssag. Rapportudkast fra Projekt Renoverings projekt nr. 123 og 274, Styret planlægning af renoveringssag i Odense 12

information, kommunikation og beslutningsprocesser. I andre sammenhænge anvendes logistik alene for varehåndtering og materialstrømme. Hvad angår information, kommunikation og beslutningsprocesser i byggesager er disse strømme og aktiviteter beskrevet som indsatsområde under 4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter. 13

Tabel 2. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 2. Byggedel - byggemarkedet. itering af indsats: mær indsats obler lige relationer Indsatsområder: a. Byggeledelse b. Projektering 3.1 Processtyrermodellen c. Entreprisestyring d. Materialstrømme 3.2 Tidligt udbud i stor- eller fagentreprisemodellen 3.3 Totalrådgivermodellen 4.1 Produktet Procesmodel 4.2 Produktet Byggeri som en produktion 4.3 Produktet Logistik på byggepladsen 4.4 Produktet Logistik i projekteringen 4.5 Nye logistikværktøjer 4.7 Informationens logistik 5.3 Byggepladsforanstaltninger 6.1 Fælles faciliteter 6.3 Incitamentsaftaler 6.4 Kollektiv bonusordning 6.7 Proceskonsulent 6.8 Indikatorer 6.10 Oplysningspligt 6.11 Fælles indkøb på pladsen 6.12 Uddannelse 6.14 Business Process Re-engineering (BPR) 6.15 Enhver på holdet deltager i udviklingen 6.16 Selvstyrende grupper 6.17 Supply Chain Management (SCM) 6.18 Åbne regnskaber 7.1 Nye samarbejdsformer 7.2 Brobygning mellem åbne- og lukkede systemer 8.3 Planlægning skal formidle alle aktørers viden 8.4 Udførelsesfasen med tværgående samarbejde Temagruppe 3 havde pga. det sene valg af konsulent og indhentning af konkurrenceforslag til et konkret Projekt Hus forsøgsbyggeri ikke afsluttet udviklingen af produkterne ved interviewet i august. Konsulenten anfører, at der i slutrapporten vil blive anvist ydelsesbeskrivelser for de enkelte parter og at der fastlægges metoder til 14

styring og ansvarsfordeling i et byggeries faser. Endvidere gives der forslag til incitamenter for de enkelte parter. Temagruppe 4 har som sagt gjort meget ud af at beskrive strømmene mellem de enkelte aktiviteter, temagruppe 6 har gjort meget ud af at beskrive de forskellige samarbejder, og temagruppe 9 har gjort meget ud at beskrive kommunikationsstrømmene. Vertikal kommunikation Foregående aktivitet Taktisk/Teknisk styring Forventning Operationel styring Juster Fokus aktivitet Realisering Efterfølgende aktivitet Materialstrøm Værdikæde Horisontal kommunikation Figur 3. Eksempel på generelle styringsmodel med horisontal og vertikal kommunikation, som kan være grundlag for produktivitetsudvikling i Projekt Hus. Grundmo-dellen skaber et sammenhæng mellem de aktiviteter, styring, samarbejde, resultat og de forskellige strømme mellem aktiviteter. Det vurderes som væsentligt, at der i den fremtidige udvikling i Projekt Hus også bliver lagt vægt på en bedre styring af de enkelte aktiviteter i byggeprocessen, og at man forsøger at se dem som om de var en del af en virtuel produktionsvirksomhed. Nærmere herom kan ses i udviklingsprodukt UP 4.2 Byggeri som en produktion. 3. Industridel - produktmarkedet Forædling af værkstedsfremstilling frem til industrielle byggesystemer Det er primært temagruppe 5 som retter sig mod industridelen og produktmarkedet, og de relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a. Fra byggeplads til værkstedsfremstilling b. Komponentudvikling og forbedret montering på pladsen c. Fra komponent til systemleverance af hele bygningsdele d. Handel og distribution. Temagruppe 5 anbefaler, at man foretager en nærmere gennemgang af bygningens enkelte bygningsdele for at finde andre væsentlige områder, der har mulighed for forbedring gennem en udvikling af den industrielle produktion. I Tabel 3 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. 15

Tabel 3. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 3. Industridel - produktmarkedet. ering af indsats: ær indsats bler ig relation Indsatsområder: a. Værkstedsfrems illi b. Komponentudvi kli c. Systemleveranc d. Distribution 1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus 2 Unitleverancer 4 Præfabrikerede fundaments- og kælderydervægselementer 5 Lette etagedækselementer 6 Facadebeklædningselementer 7 Standardisering af elementbadeværelser 8 Aftrækssystemer 9 Tekniksøjle til boliger 10 Ejektorkøleanlæg 11 Dimensioneringsforudsætninger for vakuumafløbssystemer 12 Intelligent styring gennem el-forsyningsledninger 3 Koordinering af byggekomponenters udformning 4 Udvikling af billige komponenter med høj kvalitet Det første indsatsområde Værkstedsfremstilling - retter sig mod håndværksvirksomheder, som ønsker at etablere en værkstedsproduktion, der med tiden kan blive forædlet til en industriel produktion. Det andet indsatsområde Komponentudvikling - har forskellige producentgrupper som målgruppe, og målet med indsatsområdet er at forædle produkter eller rationalisere produktionen. Det tredje indsatsområde Systemleverance - retter sig mod grupper af virksomheder, som kan finde sammen om en produktion af hele bygningsdel eller installationsunits, som leveres monteringsvenlige på byggepladsen. Det sidste og fjerde indsatsområde Handle og distribution - retter sig mod handels- og distributionsleddet med udvikling af forskellige leverancesystemer og units som mål. Generelt for alle udviklingsprodukter er man ikke kommet så langt, at man har fået beskrevet det erhvervsmæssige perspektiv, og dermed har man heller ikke fået beskrevet, hvilke gevinster virksomhederne kan stilles i udsigt, hvis de investerer i den foreslåede udvikling. Det anbefales, at der som grundlag for den interne prioritering mellem de foreslåede udviklingsprodukter fremlægge klare vurderinger af udviklingens kompleksitet, forventet effekt og målgruppe for indsatsen. En udvikling under Projekt Hus må derfor betinge, at alle udviklingsprodukter bliver vurderet og prioriteret i forhold hertil. 16

4. Udviklingsdel - viden og rammer Øget innovationskraft i virksomheder og synlige effekter Det er temagruppe 6, 8, 9 og 10 som er grundlaget for den tværgående indsat vedrørende 4. Udviklingsdel - viden og rammer, men de øvrige temagrupper har også bidraget hertil. De relevante udviklingsprodukter foreslås samordnet under følgende indsatsområder: a) Kommunikation, information og beslutningsprocesser b) Evaluering, dokumentation og synlighed af effekt c) Rammebetingelser som fx love og aftaler til støtte for udvikling d) Udvikling under Projekt Hus og læring i virksomheder I Tabel 4 er der givet et eksempel på, hvorledes man kan fordele de enkelte udviklingsprodukter i forhold til de fire indsatsområder. Som nævnt før kunne kommunikation, information og beslutningsprocesser lige så godt have ligget under 2. Byggedel. Når den er lagt her, er det fordi det skønnes, at det er en generel aktivitet som dækker alle hovedtemaer. Tabel 4. Forslag til prioritering af væsentlige udviklingsprodukter med relation til 4. Udviklingsdel - viden og rammer. Prioritering af indsats: Primær indsats Bobler Mulig relation UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration UP 4.6 Best Practice analyse UP 4.7 Informationens logistik UP 5.1 Branchestandard for tolerancer i det færdige råhus UP 6.2 Bygherrens vision på video UP 6.5 Workshops UP 6.6 Konflikshåndtering UP 6.8 Indikatorer UP 6.9 Projectweb Indsatsområder: a. Kommunikati b. Evaluering c. Rammebeting UP 6.12 Uddannelse UP 6.13 Mødekultur UP 8.5 Et frirum fra regler og traditioner til forsøg UP 9.1 Kommunikationslandskabet samt viden og beslutningsstrømme UP 9.2 Internationalt kontaktforum med danske kontaktpersoner UP 10.1 Kvalitetsledelse af forandringen under Projekt Hus UP 10.2 Nøgletalssystem og statistik til synliggørelse af resultater UP 10.3 Kvalitetsstyring af forandringsprojekter under Projekt Hus 17

Alle fire indsatsområder retter sig i sidste instans mod alle målgrupper i de øvrige hovedtemaer. De primære målgrupper er dog organisationer, toneangivende udviklingsvirksomheder, uddannelses-, udviklings- og forskningsintitutioner samt de offentlige myndigheder. Man kan også sige, at 4. Udviklingsdel opfattes som det tværgående arbejde Projekt Hus bidrager med til byggeerhvervet udvikling. Det vigtigste mål for indsatsen i dette hovedtema er at koordinere den indsats som foregår under de tre andre hovedtemaer. Det drejer sig altså om at få styrket samspillet mellem de enkelte udviklingsprodukter, og at få koordineret hele forandringsprocessen fra idé til anvendelse i praksis. Det er fx en sådan koordinering, der anvendes, når der skal planlægges en udvikling og evaluering på et Projekt Hus byggeri. Her kan flere udviklinger godt være i spil på samme tid, men det er fortsat vigtigt at vurdere den samlede effekt af de forskellige tiltag. Det kan fx illustreres ved eksemplet i Figur 4 om Den selvstyrende byggeplads. Ønsker man fx at gennemføre forsøg med Den selvstyrende byggeplads er en udviklingen på dette området ikke tilstrækkeligt for at få succes. Væsentlige incitamenter og støtte fra bygherren er også nødvendigt for at trække udviklingen i gang, og udglatning af forskellige offentlige barrierer kan også være et træk i den rigtige retning. Det er dog ikke tilstrækkeligt, idet tre forhold nødvendigvis skal skubbe udviklingen i gang. Det være sig som det første et bedre projektmateriale og udbud, som er tilpasset Den selvstyrende byggeplads. Det være sig som det andet en fjernelse af barrierer i overenskomster indenfor de forskellige fag. Det være sig som det sidste at de medvirkende har en tilstrækkelig uddannelse og har lært og trænet i at deltage i den form for samarbejde. Det er altså en koordinering mellem udviklingsprodukter og forskellige udviklingsforløb der er i fokus, når de videre aktiviteter indenfor Projekt Hus skal sættes i søen og omsættes til forbedringer i byggeerhvervet og til bedre bygninger, som tilfredsstiller brugerne. Incitamenter og byggesager Bygherrer Den selvstyrende byggeplads Svende, formænd og entreprenører Love, normer og udvikling Det offentlige Projektmateriale og udbud Rådgivere Overenskomst og aftaler Fagforeninger Uddannelse og læring Skoler og virksomheder Figur 4. Illustration af et eksempel på en sammenhængende kæder af udviklinger, der alle skal i spil, hvis en forandring skal lykkedes i praksis. For at trække udviklingen af Den selvstyrende byggeplads i gang skal der også gøres brug af bygherreincitamenter og offentlige normer skal tilpasses. Udviklingen skal desuden skubbes i gang af et tilpasset projektmateriale, en samvirkende overenskomst samt en bedre uddannelse og læring. Det er sådanne typer af koordinering mellem udviklingsprodukter som kommer i fokus i det videre arbejde i Projekt Hus. 18

3. Temagruppe 1: Huse med dobbelt værdi for bruger Projekt Hus overordnede målsætning er at give dansk byggeri et nyt spring fremad. Temagruppe 1 s opgave har i denne forbindelse været at arbejde med dobbelt værdi i byggeriet. I kommissoriet for Projekt Hus er temagruppe 1 s opgaver beskrevet som: Der udarbejdes modeller til analyse af markedsudvikling og udvikling i betingelser, herunder den offentlige regulering. Analysen skal sætte bygherrerne i stand til at formulere sine ønsker til byggeriets arkitektur, funktion, kvalitet, driftsforhold og økonomi. Temagruppens arbejde tager især sigte på at bidrage til PROJEKT HUS målsætning ved at hjælpe bygherrer til at indbygge netop de kvaliteter, som udvalgte brugergrupper værdsætter, i en bestræbelse på at opnå størst mulig værdi af investeringen i byggeriet. Dette kræver udvikling af metoder til at beskrive resultatet af et byggeri som det opfattes af brugere, kendskab til priser og til forskellige brugertypers prioriteringer/betalingsvillighed samt kortlægning af eksisterende udbud/efterspørgsel. Der lægges vægt på, at de udviklede metoder også kan benyttes til at vurdere betydningen af ændringer i samfundsbestemte betingelser, herunder offentlig støtte til byggeri eller husleje. Følgende personer har deltaget i temagruppe 1 s arbejde: Adm. direktør Jesper Nygård, KAB Bygge- og Boligadministration (formand) Adm. direktør Niels Andersen, Byfornyelse Danmark Planner Jørgen Duus Hansen, Bates a/s Direktør Bent Fjord, Realkredit Danmark Underdirektør Tomas Jandorf, PFA Byg Projektchef Jens Krusaa, TK Development Statsautoriseret ejendomsmægler, Valuar, Mette Lykken Informationschef Jonas Møller, Byggeriets Arbejdsgivere Direktør Jørgen Nue Møller, Dansk Arkitektur Center Arkitekt m.a.a. Mathilde Petri Direktør Peter Snabe, Boligfonden Kuben Udviklingsdirektør Rud Werborg, By- og Boligministeriet Konsulent for gruppen forskningschef Jesper Bo Jensen, IFF Første del af temagruppens arbejde er præsenteret i en State of the Art - rapport fra februar 2000. Anden del af arbejdet har været udformning af temagruppens produkter, der foreligger i endelig form i slutrapporten. Formålet med denne slutrapport er i øvrigt at beskrive resultatet af det arbejde, der er blevet gennemført i temagruppe 1. 19

Historisk gennemgang af temagruppens arbejde Temagruppe 1 har siden august 1999 afholdt 9 ordinære og 3 supplerende møder. Efter de første møder blev Instituttet for Fremtidsforskning ved forskningschef Jesper Bo Jensen valgt som konsulent på projektet. Indledningsvis udgjorde afklaringen af værdibegrebet en stor del af temagruppens arbejde, og man påbegyndte ligeledes udarbejdelsen af State of the Art -rapporten. I januar 2000 afholdt temagruppen en ekskursion til seks udvalgte byggerier med det formål at opnå et fælles referencegrundlag. Temagruppens State of the Art -rapport blev præsenteret på Projekt Hus åbningsseminar i februar 2000. Efterfølgende påbegyndte temagruppen sit arbejde med at omsætte State of the Art -rapporten til konkrete produkter. Som led i denne proces blev der afholdt et produktudviklingsmøde i maj 2000, hvor temagruppen brainstormede for at nå frem til nye tiltag i byggeriet, der kan skabe dobbelt værdi for slutbrugeren. Den sidste del af temagruppens arbejde har primært bestået i at udvælge og specificere de endelige produkter, som præsenteres i nærværende slutrapport. Samarbejdsformen Det var på forhånd lagt op til, at arbejdet med temagruppens opgaver ville foregå som et samarbejde mellem konsulenten og temagruppens medlemmer, samt at temagruppen ville virke som sparringspartner på nyudvikling herunder som faglig sparringspartner og som filtreringsorgan på de tiltag, der måtte fremkomme fra konsulentens side. I praksis har temagruppens rolle i forhold til konsulenten oftest været at sammenligne med en bestyrelses forhold til en direktion. Initiativer og oplæg blev udarbejdet af konsulenten, hvorefter temagruppen har kommenteret og reageret på de foreslåede ideer, analyser og praktiske tiltag. Temagruppen har derfor i praksis netop fungeret som sparringspartner og filtreringsorgan over for konsulenten, og medlemmerne er kommet med mange inspirerende nye ideer og har ligeledes deltaget i videreudvikling/gennemarbejdning af de ideer og tiltag, som konsulenten har fremlagt. Temagruppens udviklingsprodukter og resultater Temagruppe 1 har i det forløbene år søgt at opfylde den målsætning, som kommissoriet for Projekt Hus udstikker for temagruppens arbejde gennem udvikling af udviklingsprodukter, der kan skabe dobbelt værdi for brugerne. Det har dog også gennem arbejdet vist sig, at kommissoriet kun skulle betragtes som et udgangspunkt for udvikling af produkterne. Dette har været en proces, der ikke har været uden vanskeligheder. For det første på grund af den forholdsvis korte tidshorisont, og for det andet fordi temagruppens medlemmer som udgangspunkt havde mange forskellige opfattelser af begrebet værdi. Da temagruppen ikke er en kommission, men nærmere en tematisk bestyrelse som ikke nødvendigvis skal opnå konsensus, har det været muligt at udarbejde en række produkter uden at træffe endelige beslutninger om værdidefinitionen. Dette betyder, at temagruppen ikke er nået frem til et endegyldigt svar på, hvad der skaber værdi for brugerne, men i stedet en række forskellige bud på, hvad der ud fra en 20

fragmentarisk tilgang til begrebet værdi kan føre til større værdi for brugerne. Der er i temagruppen arbejdet med flere indfaldsvinkler for at udvikle redskaber til at måle, hvad der bibringer slutbrugerne værdi i forbindelse med konkrete byggerier, og mange forslag er blevet forkastet i processen. De ni udvalgte udviklings og tre forslag til udviklingsbyggerier, som præsenteres i dette resumé, skal opfattes som resultatet af temagruppens arbejde. Produkterne illustrerer koncepter, der kan være med til at skabe værdispring og vurderes til at være så interessante, at forskellige bygherrer vil kunne afprøve ideerne. Produkterne kan inddeles i to typer: 1. Produkter til bygherrer dvs. produkter der umiddelbart kan afprøves af bygherrer 2. Produkter til Projekt Hus ledelse dvs. produkter, der kan blive klar til udnyttelse af bygherrer, hvis der anvendes ressourcer på at igangsætte produktudviklingen. Alternativt kan produkterne anvendes af bygherrer, der er interesserede i at investere midler i udvikling af ideerne. Produkterne er alle koncepter, der skal videreudvikles i praksis. Følges koncepterne med de indbyggede ændringer af et normalt byggeprogram, er det sandsynligt, at der kan opnås forhøjet slutbrugerværdi af et ikke ubetydeligt omfang. Et af gruppens medlemmer har ønsket at redegøre særskilt for sine synspunkter, som derfor er gengivet i et selvstændigt bilag. På denne baggrund må det gøres klart, at temagruppens øvrige medlemmer gennem arbejdet i temagruppen har taget stilling til arkitektur og så sandelig også ønsker at fremme god arkitektur. Det er blot opfattelsen, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvordan man tilrettelægger og producerer en bygning, og om bygningen bliver god arkitektur. Man opnår f.eks. ikke god arkitektur blot gennem anvendelsen af en arkitekt. At opnå god arkitektur kræver bevidste deltagere i byggeprocessen i alle led uanset tilrettelæggelsen af processen. Det skal desuden bemærkes, at temagruppen har været igennem en lang og grundig diskussion af begrebet samfundsmæssig værdi og er kommet til den konklusion, at dette begreb stort set kan anvendes til at frembringe en vilkårlig værdidom alt efter de samfundsmæssige parametre, man vælger at lade have størst gyldighed. Opsummering Temagruppens arbejde er udmundet i to forskellige typer af resultater 1. En værdidiskussion, som bør føres videre 2. Produkter til direkte anvendelse af bygherrer og produkter til videreudvikling i Projekt Hus Temagruppen har ikke fundet løsningen på værdibegrebet, og temagruppens produkter er ikke udtømmende, da der kan udvikles flere og sandsynligvis også bedre produkter, end dem temagruppen fremlægger i denne rapport. Løsningen af den stillede opgave må derfor betegnes som fragmentarisk, men det er dog vores vurdering, at det er væsentlige fragmenter som temagruppens arbejde har frembragt. 21

På denne baggrund må det stå klart, at der i de kommende år er brug for en yderligere analytisk indsats med henblik på en yderligere kvalificering af værdibegrebet og en fortsættelse af udviklingsarbejdet på konceptsiden der er brug for flere produkter på dobbeltværdisiden af Projekt Hus. UP 1.1 Benchmarking på vej mod en varedeklaration Konceptet sigter mod at forandre bygherrernes adfærd ved at skabe et redskab til måling af den opnåede slutbrugerværdi i en given bygning. Indenfor byggesektoren eksisterer forskellige metoder til vurdering af bygninger, men ingen metode rettes direkte mod måling af slutbrugerværdi. Hypotesen er at der skabes flere positive effekter, hvis der udarbejdes en metode til måling af slutbrugernes værdi. For det første øges gennemsigtigheden og dermed konkurrence på det professionelle bygherremarked. For det andet gør metoden det muligt at benchmarke byggeprogrammer, hvormed det på et tidligt tidspunkt i byggeprocessen bliver muligt at relatere byggeriet til et standard byggeprogram og senere at vurdere, hvorledes det endelige byggeriet opfylder byggeprogrammet. For det tredje kan redskabet anvendes som en form for varedeklaration for slutbrugerne, hvormed de kan sammenligne bygninger og specificere deres ønsker til et givent byggeri i løbet af byggeprocessen. Effekten af benchmarkingredskabet vurderes ved at måle, hvorvidt det i udgangssituationen fastsatte referencepunkt forhøjes over en årrække, suppleret med brugerundersøgelser blandt slutbrugerne. Det skønnes ikke umiddelbart at kunne lade sig gøre at opbygge benchmarkingredskabet udelukkende i privat regi, hvorfor det anbefales, at Projekt Hus fungerer som katalysator for igangsættelsen af en overgang til benchmarking i byggeriet ved at udvikle grundlaget for at indføre benchmarking af værdi. Man skal som bygherre kunne tilmelde sig processen. Konceptet ligger op til to udviklingsprojekter. I den ene del skal der foretages en definition af benchmarkingredskabet og referencepunkter fastsættes for forskellige bygningstyper. På baggrund af denne definition og fastlæggelse af benchmarks kan man gå i gang med anden del, som sigter mod at teste redskabets anvendelighed samt opbygger en database over benchmarks Benchmarkingredskabet kan i princippet anvendes til alle former for byggeri med undtagen af meget specielle og unikke byggerier. Derfor vil alle bygherretyper have mulighed for at anvende produktet i forskellige afskygninger. Et oplagt område at afprøve redskabets anvendelighed er på skolebyggerier. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne i en given bygning, idet slutbrugeren med en varedeklaration for bygningen bedre kan gennemskue byggeriets kvaliteter og dermed vurdere om disse kvaliteter er værdiskabende for den enkelte. Derudover øger konceptet gennemsigtigheden på markedet, hvilket kan resultere i såvel lavere priser og højere kvalitet. 22

UP 1.2 Bygherren i rollen som køber varen leveret Konceptet sigter mod at ændre transaktionsformen i byggeriet ved at lade bygherren få en rolle som køber. Bygherren får ikke altid et byggeri, der lever op til forventningerne og det foreslås ofte, at problemet løses ved at gøre bygherren mere professionel. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at bygherren skal koncentrerer sig om at specificere, hvilken bygning der kan opfylde hans behov og overlade styringen af byggeprocessen til en professionel bygherre. Dette kan gøres ved, at bygherren indgår en aftale med en samarbejdspartner, der vil levere et byggeri i færdigform udfra de specifikationer og kvailtetskrav, der er aftalt f.eks. i byggeprogrammet. Effekten af konceptet kan dokumenteres gennem sammenligning af identiske byggerier - f.eks. skoler - med forskellige transaktionsformer samt via benchmarking. Konceptet kan umiddelbart anvendes af interesserede bygherrer. Ideer kan eventuelt fremmet gennem en ændring af offentlige regler først gennem udvidede dispensationsregler for offentligt byggeri dernæst gennem fremme af udviklingsbyggerier, der anvender metoden og endeligt, under forudsætning af at metoden har vist gode resultater, gennem en permanent ændring af de offentlige regler. Det sidste kunne f.eks. ske gennem generelle regler vedrørende statsligt byggeri og gennem forhandling af generelle regler for amter og kommuner. Man kan anvende konceptet på de fleste bygningstyper. Som udviklingsprojekter under Projekt Hus kunne man vælge en række forskellige byggerier, der pålægger sig køb som udviklingsordning. Dette kunne omfatte opførelsen af skoler eller ældreinstitutioner, almennyttige byggerier og offentligt kontorbyggeri. Konceptets grundidé kræver, at der indgås samarbejde mellem amatører/semi-professionelle bygherrer der specificerer sine behov og professionelle bygherrer der leverer et nøglefærdigt byggeri. Det samfundsmæssige bidrag er højere værdi i byggeriet eller alternativt den samme værdi for færre penge. UP 1.3 Kvalificering af brugeren bedre efterspørgere Konceptet sigter mod at øge semi-professionelle og amatørers vidensniveau i forbindelse med byggeri. Viden om byggeri og byggemarkedet kan p.t. skaffes gennem forskellige informationskilder. Hypotesen er, at hvis informationers tilgængelighed øges ved at samle relevante oplysningerne på en række hjemmesider med en fælles portal, kan brugerne opkvalificeres ved at få svar på deres spørgsmål. Dette skaber mere oplyste brugere, der er bedre rustet til at yde modspil til professionelle bygherrer og rådgivere, hvorved risikoen for at parterne går fejl af hinanden mindskes. Målet er at skabe mere oplyste parter i byggeprocessen. Portalens effekt kan initialt måles ved opgørelser over antallet af besøgende på hjemmesiderne. Hvorvidt brugerne har anvendt de indsamlede informationer i byggeprocessen måles via brugerundersøgelser. 23

Portalen foreslås ledet af en styregruppe i Projekt Hus regi i udviklingsfasen, som følger projektet den første tid. Der vil sandsynligvis også blive behov for udvikingsmidler til portalen. Informationerne på portalens hjemmesider skal leveres bredt fra en lang række kilder med relation til byggeriet. Det væsentlige er, at de tilgængelige informationer er troværdige og uafhængige af interessenter i byggeriet, kommuner, ministerier mv. De specifikke detaljer omkring portalens oprettelse kan udbydes til professionelle og på sigt kan den blive selvbærende på forretningsmæssig basis, hvor den administrative kontrol kan bevares, således løbende opdatering sikres. Konceptet kan bidrage samfundsmæssigt ved at skabe højere værdi for slutbrugerne idet fejl som følge af uklarheder og uenigheder i byggeprocessen mindskes. Samtidig kan konceptet skabe gennemsigtighed på markedet, og dermed skærpe konkurrencen. UP 1.4 Multifunktionalitet - udnyt bygningen bedre Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således traditionelle funktionsbånd ophæves og vidt forskellige funktioner integreres i samme byggeri. Samfundet præges af, at tidligere tiders skarpe skel afløses af flydende overgange mellem arbejde og fritid, det private og det offentlige men disse udviklingstræk genfindes kun sjældent indenfor byggeriet. Hypotesen er, at der kan skabes højere værdi for slutbrugerne, hvis der bygges multifunktionelle bygninger, som ikke er begrænset af funktionsbånd, hvorved bygningerne kan benyttes til flere formål eller af flere personer i flere af døgnets timer. Målet med konceptet er, at skabe bygninger og boligområder der kan udnyttes til forskellige formål og dermed skabe mere værdi for brugerne. Produktets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og gennem benchmarking. Konceptet kan fremmes gennem udviklingsbyggerier, der anvender multifunktionalitet som princip i tilrettelæggelsen af bygningen. Dertil kommer et behov for at få gennemgået bygningsreglementer og relaterede bestemmelser med henblik på at fjerne eventuelle anvendelsemæssige blokeringer i forhold til multifunktionalitet. Ligeledes er der behov for at reviderer opfattelsen af, at bestemte områder i byen skal udlægges til bestemte funktioner, da det vil gøre det muligt at have mange funktioner i samme bygning. Konceptet kan anvendes på mange typer bygninger. Det kan f.eks. foreslås, at der gennemføres udviklingsprojekter i forbindelse med kontorbyggeri, diverse institutions- og skolebyggerier samt parcelhusbyggerier. Derudover er det en mulighed at anvende konceptet på hele by- og boligområder, hvor der skabes værdi for slutbrugerne ved at kombinere boliger, kontorhuse, institutioner mv., således bebyggelsen i højere grad afspejler det forsvindende skel mellem arbejde og fritid. Da konceptet kan anvendes på en række forskellige bygningstyper, vil det direkte kunne anvendes af såvel professionelle, semi-professionellesom amatørbygherrer. 24

Konceptets samfundsbidrag findes i, at multifunktionalitet skaber værdi for slutbrugerne, ved at integrere flere funktioner i byggerier for færre penge. UP 1.5 Basishuse vent med interiøret Konceptet sigter mod, at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således der skabes større valgfrihed for slutbrugeren gennem opførsel af byggerier renset for interiør. Oftest er det umuligt, at finde netop de kvaliteter man søger samlet i ét byggeri. Hypotesen er, at der skabes større værdi for slutbrugerne, hvis alt hvad der kan gøres til interiør renses fra bygningen. Herved øges de individuelle tilpasningsmuligheder, mens unødigt besvær og ekstra omkostninger til ombygning mindskes. Målet med konceptet er, at opføre basishuse med store muligheder for individuel tilpasning, hvorved der skabes værdi for slutbrugerne. Konceptets effektivitet måles gennem brugerundersøgelser i udviklingsbyggerier og en benchmarking af byggeprocessen. Konceptet kræver ikke nødvendigvis væsentlige tiltag fra Projekt Hus, men skal betragtes som et produkt der umiddelbart kan anvendes af interesserede bygherrer. De mere avancerede former for basishuse kan dog kræve udviklingsmidler, da arbejdet med at afskaffe funktionsbindinger, kan være kompliceret og på kort sigt virke fordyrrende på byggeriet. Derudover vil det være nødvendigt at dispensere for minimumsbetingelser i lejeloven ved udlejningsboliger mv. Der kan foretages udviklingsbyggerier indenfor mange forskellige bygningstyper. Basishuset kan varieres i forskellige grader gående fra at indtænke ekstra installationer eller mere anvendelige spærkonstruktioner til at gennemføre basishuse uden funktionsbindinger. De mere simple delelementer i basishuset kan umiddelbart anvendes af alle bygherretyper, mens mere omfattende basishuse kan kræve mere professionelle bygherrer. Konceptet bidrager samfundsmæssigt ved at bibringe slutbrugerne højere værdi gennem byggerier med flere individuelle tilpasningsmuligheder. UP 1.6 Det intelligente hus uden IT Konceptet sigter mod at skabe en adfærdsændring blandt byggeriets parter, således man undlader at indbygge IT i bygninger. Udviklingen på IT-området går hurtigt og kan forventes at fortsætte fremover. Da IT fremover vil have tendens til at være allestedsnærværende, vil det umiddelbart være oplagt at begynde at indbygge IT i bygninger. Hypotesen i dette koncept er imidlertid, at det skaber større værdi for slutbrugerne at undlade indbygget IT i bygninger, og efterfølgende tilfører IT efter slutbrugerens ønsket til byggeriet. Derved undgås at indbygges IT i bygningerne, som slutbrugerne ikke har behov for eller som måske ser tiltalende ud på tegnebrættet, men er forældet inden bygningen er opført. 25