Biblioteker og etniske minoriteter



Relaterede dokumenter
Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Evaluering af projektet

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Referat fra Etnisk BiblioteksUdvalgsmøde, mandag, den 15. marts 2010 på Christianshavn

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Integrationspolitik

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Pædagogiske læreplaner isfo

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Lær det er din fremtid

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

B A R N E T S K U F F E R T

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

Alsidige personlige kompetencer

Frivilligrådets mærkesager

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Idræt i folkeskolen et spring fremad

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Handicappolitik i Allerød Kommune

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Børne- og Ungepolitik

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Legen får det røde kort

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Vejen Kommunes Biblioteker

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Der har været fokus på følgende områder:

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Læreplan

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

TALE. 26. maj Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

I Assens Kommune lykkes alle børn

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Kulturen på Åse Marie

Handleplan for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.

forord I dagplejen får alle børn en god start

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

UDVIKLINGSSPOR PROJEKT FOLKETS BIBLIOTEK

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Sponsor i DALUM IF. Din klub - dit lokalområde

7100 Vejle 7100 Vejle

Visionen for strategien er, at den skal:

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Transkript:

B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Biblioteker og etniske minoriteter Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 4 København 1999 Bibliotek,Børn og Kultur 1

Biblioteker og etniske minoriteter Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 4 Redaktør Ellen Warrer Bertelsen Biblioteker og etniske minoriteter er redigeret af bibliotekskonsulent Rubina Afzal og biblioteksinspektør Elisabeth Lylloff på grundlag af skriftlige oplæg fra: Rolf Hapel,stadsbibliotekar Århus Kommunes Biblioteker Marion Nathansen,børnebibliotekar Albertslund bibliotek Ågot Berger, indvandrerkonsulent Århus Kommunes Biblioteker Jette Borch,børnebibliotekar Ishøj Bibliotek Lone Hedelund,afdelingsbibliotekar Gellerup & Hasle Biblioteker Niels E. Pedersen,bibliotekar Avedøre Bibliotek Nanna Dreyer, viceoverbibliotekar, Københavns Kommunes Biblioteker Benedikte Kragh-Schwarz,sektionsleder, Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket Oplæggene udtrykker forfatternes egne synspunkter Foto: Carsten Flink,ledende børnebibliotekar Udgivet i 1999 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Publikationen er frit tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: CC Print,Århus Oplag: 1.200 ISSN: 1399-5855 ISBN: 87-87012 45-6 ISBN elektronisk: 87 87012 46-4 Udleveres gratis så længe oplag haves ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen Eftertryk tilladt med kildeangivelse Bibliotek,Børn og Kultur

Indhold Forord 5 Indledning 7 Folkebibliotekernes rolle i den lokale integrationspolitik 10 Samarbejde på tværs i kommunen på integrationsområdet 13 Bibliotekernes rolle som informationscenter 17 Børnebiblioteksbetjening 20 Bibliotekets rolle som socialcenter 24 Kulturelle arrangementer 27 Materialevalgspolitik 29 Indkøbssamarbejdet 33 Udvalgte referencer 36 Udvalgte hjemmesider 36 Bibliotek,Børn og Kultur 3

4 Råd og vink om anskaffelse af edb

Forord Formålet med denne Råd og vink er at inspirere dels kommunerne til at bidrage aktivt til integrationsarbejdet i deres kommune, dels medarbejderne i det enkelte bibliotek i arbejdet med at udvikle og udbygge servicen over for etniske minoriteter 1. Publikationen er blevet til i et tæt samarbejde med praktiserende bibliotekarer idet Biblioteksstyrelsen - har afholdt en workshop om biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter med en indbudt gruppe af biblioteksmedarbejdere. Deltagere i workshoppen var: Ena Ravn Nyord, Odense Centralbibliotek, Nanna Dreyer, Københavns Kommunes Biblioteker, Ågot Berger, Århus Kommunes Biblioteker, Hicham Chouceir, Gellerup Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker, Marion Nathansen, Albertslund Bibliotek, Jette Raabo Larsen, Biblioteket i Hedemarken, Albertslund Bibliotek, Benedikte Kragh-Schwarz, Statsbiblioteket/Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek, Rubina Afzal og Elisabeth Lylloff, Biblioteksstyrelsen - har rettet henvendelse til en gruppe personer og bedt dem om at beskrive forskellige aspekter af biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter - har sammenskrevet og redigeret de indkomne bidrag - har drøftet resultatet med workshoppens deltagere. Arbejdsmetoden er bevidst valgt, fordi der er så stor bevægelse inden for dette område. Eksemplerne viser hvordan enkelte biblioteker har tacklet biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Indlæggene repræsenterer forfatternes opfattelser af, hvordan bibliotekerne kan åbne og øge etniske minoriteters adgang til bibliotekerne. Det er vigtigt at understrege, at det er op til det enkelte bibliotek at opstille sin egen strategi for løsning af opgaven. Som udgangspunkt for arbejdet kan man hente inspiration i Finn Thorbjørn Hansens bog Kunsten at navigere i kaos - om dannelse og identitet i en multikulturel verden. Her argumenterer han for, at der eksisterer multikulturelle mennesker i dagens Danmark. Han definerer dem som mennesker, der har en multikulturel bevidsthed, fordi de i deres første opvækstår netop har levet i mange forskellige kulturer og derfor i deres psykiske konstruktion er multikulturelle. I den sammenhæng tænker han specielt på efterkommere af flygtninge og indvandrere. Udfordringen for bibliotekerne består i både at kunne betjene den integrerede, multikulturelle borger, forskellige 1 Begrebet etniske minoriteter erstatter ikke andre begreber, der ellers bliver anvendt,som f.eks. indvandrere, flygtninge etc. Det beskriver heller ikke en konkret gruppe,men er valgt som betegnelsen for mennesker med forskellige nationaliteter, kulturer, religioner, indkomster og sociale baggrunde. Biblioteker og etniske minoriteter 5

etniske minoriteter og den flygtning, der lige er kommet til landet. Der er en række elementer, der bør indgå i arbejdet med de etniske minoriteter, hvis opgaven skal løses optimalt: Kompetenceudvikling Kulturforståelse Interkulturel kompetence Udvikling af virksomhedskulturen Ledelsesansvar Personalepolitik Anskaffelsespolitik. Jeg vil gerne takke alle bidragyderne til denne Råd og vink og håber at den vil blive taget op både på det politiske niveau og i det praktiske biblioteksarbejde. Jens Thorhauge 6 Råd og vink om Udviklingspuljen

Indledning For ikke længe siden betragtedes Danmark som et af de etnisk mest homogene lande i verden. Men forholdene har ændret sig. Siden de første fremmedarbejdere, som de blev kaldt, kom til Danmark i slutningen af 1960 erne, er antallet af udenlandske statsborgere 2 vokset fra ca. 50.000 til ca. 290.000 i slutningen af 1990 erne. Danmark er efterhånden blevet et land med en mangfoldighed af etniske minoriteter. Januar 1999 I alt Indvandrere 287.681 Heraf efterkommere 75.741 Fra mere udviklede lande 147.424 Heraf efterkommere 20.417 Fra mindre udviklede lande 140.257 Heraf efterkommere 55.324 Kilde: Danmarks Statistiks tiårsoversigt 1999 I bibliotekssektoren afspejlede det sig, ved at man i 1970 oprettede Gæstearbejdersamlingen som overbygningsfunktion for folkebibliotekerne med det formål at stille materialer til rådighed for lånere med anden sproglig baggrund end dansk. Den primære målgruppe var tyrkere, pakistanere, arabere og jugoslaver. Ved bibliotekslovrevisionen i 1983 blev der optaget bestemmelser i loven om statstilskud til den centrale indvandrersamling. Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek blev oprettet som en selvejende institution, og dermed blev arbejdsdelingen mellem Indvandrerbiblio- teket og folkebibliotekerne formelt godkendt af Kulturministeriet. I 90 erne er der i anden sammenhæng gennemført en række initiativer, som har fået stor betydning for bibliotekerne: Indførelse af sprogstimulerende til bud for tosprogede småbørn Integrationsloven Modersmålsundervisning ud fra en ny synsvinkel. Ved en ændring af folkeskoleloven i 1998 blev det vedtaget, at sprogstimulering for tosprogede børn skal iværksættes allerede i førskolealderen. Med den nye integrationslov (Lov nr. 474 af 1. juli 1998) for nyankomne flygtninge og indvandrere, der trådte i kraft den 1. januar 1999 er der skabt nye rammer for integrationsindsatsen. De vigtigste elementer er: Integrationsindsatsen overtages af kommunerne Integrationsprogrammer for både flygtninge og indvandrere En almindelig integrationsindsats med henblik på at integrere flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Erfaringerne viser at folkebiblioteket har gode muligheder for at bidrage positivt til integrationen. 2 Begrebet udenlandsk statsborger dækker i denne sammenhæng ikke over personer af udenlandsk herkomst eller baggrund. Biblioteker og etniske minoriteter 7

Undervisningsministeriet har taget initiativer til at styrke modersmålsundervisningen i Folkeskolen. Den senere udvikling har betydet, at etniske minoriteter i dag er sat på dagsordenen i mange kommuner, og Kulturministeriet har gjort det til et indsatsområde. Biblioteksstyrelsen har sat fokus på bibliotekernes betjening af etniske minoriteter blandt andet ved at tage initiativ til to landsdækkende konferencer, ved at finansiere udviklingsarbejde med FIN- FO og ved tilskud til undersøgelse af etniske minoriteters biblioteksbenyttelse. Bibliotekerne har altid taget biblioteksbetjening af etniske minoriteter alvorligt og satset på at løse opgaven professionelt. Den nye integrationslovgivning og bevægelsen i samfundsudviklingen og de kulturelle principper betyder imidlertid, at opgaven ændrer karakter fra at være et område for enkelte biblioteker til at blive en opgave for alle biblioteker. Hovedprincippet for betjening af etniske minoriteter er det samme som for befolkningen generelt. Derfor skal et bibliotek over for denne målgruppe som for alle andre fungere som fristed, mødested, kultur-, viden- og informationscenter. Målgruppen er kun speciel, fordi den er tosproget og efterspørger adgang til information og materialer fra hjemlandene. Sagt med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens ord: Der skal arbejdes bevidst med at gøre biblioteket til et godt sted, hvor man mødes på tværs af alder, køn og etnisk tilhørsforhold. 3 I det enkelte bibliotek må der tages stilling til: Hvad betyder den nye situation for biblioteket? Hvilke materialer skal biblioteket stille til rådighed? Hvilke elektroniske informationskilder skal der være adgang til? Hvilke alliancer skal biblioteket indgå i? Intentionen har ikke været at udarbejde en håndbog, der beskriver alle aspekter af biblioteksbetjeningen af etniske minoriteter, men at koncentrere bidragene om følgende punkter: Integrationspolitik Informationspolitik Børnebiblioteksbetjening Biblioteket som værested Kulturelle arrangementer Anskaffelsespolitik Indkøbssamarbejde. 3 Danmarks Biblioteksforenings årsmøde marts 1999 8 Biblioteker og etniske minoriteter

Udvalget er foretaget ud fra en opfattelse af, at diskussionen netop i disse år samler sig om temaerne: Stationære samlinger kontra flydende samlinger Litteraturindkøb kontra dagsaktuelle informationskilder Biblioteket som kultur- og videncenter kontra biblioteket som socialcenter Indkøb af lokale litteratursamlinger kontra depotordninger Integrationsindsatsens forskellige aspekter og formål Samarbejde på tværs i kommunen Betydningen af understøttelse af modersmålet. Biblioteker og etniske minoriteter 9

Folkebibliotekernes rolle i den lokale integrationspolitik I Kulturministeriets rapport På vej mod det flerkulturelle samfund giver den ansvarlige arbejdsgruppe udtryk for normer og holdninger som Kulturministeriet sigter mod, når det opfordrer til øget satsning på kulturinitiativer, der fremmer en flerkulturel forståelse, ikke at forveksle med integrationsinitiativer. Integrationsindsatser kan betragtes som så vidt muligt at sætte den fremmede i stand til at fungere i det danske samfund på lige fod med danske borgere. Integrationsindsatser kan føre til assimilation (fordanskning) eller til pluralisme (mulighed for at bevare dele af baggrundskulturen). De flerkulturelle indsatser kan både være med til at åbne samfundet for de etniske mindretal, og kan omvendt være med til at præge udviklingen af samfundet. En flerkulturel tilgang vil betyde, at de forskellige normer og opfattelser i alle Stadsbibliotekar Rolf Hapel, Århus Kommunes Biblioteker giver sit bud på, hvordan det enkelte folkebibliotek kan udfylde sin rolle. samfundets grupper får mulighed for at sætte deres præg på arbejdet. I hvilken udstrækning bibliotekerne bør tilegne sig en flerkulturel tilgang og opbygges som multietniske biblioteker er et spørgsmål om ressourcer. Et åbent spørgsmål er om biblioteksopgaven består i at give muligheder, der understøtter den flerkulturelle indsats og gøre samfundet mere åbent for de etniske og kulturelle mindretal. På trods af at bibliotekerne spiller en central rolle i dette spektrum, findes der hverken i bibliotekslovgivningen eller i integrationsloven et specielt regelsæt på området. Men den nye integrationslov betyder, at alle kommuner i fremtiden vil have etniske minoriteter. 4 Erfaringerne viser at de etniske grupper i høj grad benytter sig af bibliotekstilbuddet. Det er op til det enkelte bibliotek at definere sin rolle i dette arbejde. De stille integrat o re r - fo l ke b i b l i o t e ke rnes rolle i den lokale integrat i o n s p o l i t i k Det er tankevækkende, at folkebibliotekerne ikke er nævnt i den lovpakke om integration af flygtninge og indvandrere, som blev vedtaget af Folketinget til ikrafttræden 1. januar 1999. Bibliotekernes integrationsopgave er heller ikke fundet værdig til at indgå i det biblio- 4 Fordeling omfatter kun nyankomne flygtninge. 10 Biblioteker og etniske minoriteter

tekslovforslag, som netop er fremsat til behandling i Folketingets efterårssamling 1999. Skyldes dette fravær af opmærksomhed, at bibliotekerne ikke er en del af opgavens løsning? Næppe. Biblioteksansatte og -ledere, der arbejder i områder, hvor flygtninge/indvandrere er en del af befolkningen, ved, hvor værdsatte bibliotekerne er blandt disse brugere. Som en københavnsk leder af en muslimsk skole har udtrykt det: Bibliotekerne er med deres åbenhed og hjælpsomhed et billede på det danske samfund. Jeg sender mine elever derhen, for at de skal se, hvordan Danmark fungerer. Bibliotekerne er med deres tilbud om fri og lige adgang til information og viden væsentlige brikker i den socialiseringsproces, som er så vigtig, for at integrationen af flygtninge og indvandrere skal kunne lykkes. Og bibliotekerne bliver brugt. I Århus udgør flygtninge/indvandrere forholdsmæssig samme andel af biblioteksbenytterne, som de gør af befolkningen som helhed. I betragtning af, at de fleste flygtninge og indvandrere kommer fra lande uden folkebiblioteker, har bibliotekernes informationstilbud - ikke mindst de elektroniske - en markant gennemslagskraft. For det lokale bibliotek er mangel på synlighed i forhold til brugergruppen altså sjældent noget problem. Derimod kan det være vanskeligt at opnå synlighed i forhold til det politiske beslutningsniveau. Det kan der være mange årsager til - en af dem er fraværet af explicit lovgrundlag, som nævnt ovenfor -, men de fleste vil have med bibliotekets ledelsesmæssige dispositioner eller mangel på samme at gøre. Nu kan man mene, at bare brugerne kommer, så er det da ligegyldigt, om politikerne er opmærksomme på det. Virkeligheden er, at flygtninge/indvandreres brug af bibliotekerne ikke er uden problemer, blandt andet i form af forøgede uroproblemer, og at der kræves fokuseret ressourceindsats og udvikling af nye tjenester til denne brugergruppe, foranlediget af kultur- og sprogbarrierer. Derfor kan følgende anbefales: Fastsættelse af politisk godkendte mål for integrationsarbejdet i biblioteket Både af hensyn til synlighed i forhold til det politiske niveau, og for at kunne fokusere indsatsen, kan det være nyttigt med mål for arbejdet. I 1998 var et af fem hovedmål for bibliotekerne i Århus Kommunes budgetbemærkninger dedikeret integration. Det bibliotekspolitiske mål hed: Bibliotekerne er vigtige redskaber for integration af flygtninge og indvandrere i samfundslivet. Herunder var der tre delmål: Målgruppen borgere med udenlandsk herkomst skal udgøre samme forholdsmæssige andel af de registrerede Biblioteker og etniske minoriteter 11

lånere som af den samlede befolkning Lokalbibliotekerne i fire områder, hvor antallet af flygtninge- og indvandrere er højt, skal i løbet af 1998 lave særlige behovsundersøgelser for denne målgruppe FINFO, det elektroniske informationssystem til flygtninge og indvandrere oversættes til de tre mest udbredte indvandrersprog i løbet af 1998. R e gi s t re ring af bru g e r b e h ov Selv om det er en vanskelig øvelse, bør biblioteket - gerne i samarbejde med øvrige kommunale aktiviteter inden for fritids- og socialområdet, gennemføre en behovsafdækning i målgruppen. Systematiske brugerinterviews med tolkebistand er det optimale, men mindre kan gøre det. Viden om brugsmønstre kan også fås gennem sammenligning af lånerregister med folkeregister. Det kræver tilladelse fra registeransvarlig i kommunen at bruge disse data. Systematisk indsamling af biblioteksansattes erfaringer er nyttig. I kommuner, hvor der i medfør af integrationsloven oprettes integrationsråd, kan det være indgangen til en dialog med brugerrepræsentanter på et lidt højere niveau. Deltagelse i t v æ rs e k t o rielle samarbejder Især folkeskoleområdet vil være en oplagt samarbejdspartner efter indførelsen af 4a i folkeskoleloven om sprogstøtte til tosprogede småbørn. Desuden vil også den entreprenør, man lokalt har valgt til gennemførelse af Lov om danskundervisning for voksne udlændinge og sprogcentre, være en vigtig potentiel samarbejdspartner. Endelig er det naturligt at betragte folkeoplysningsområdet som vækstområde for projektsamarbejder, i forhold til konkrete foreningsaktiviteter med biblioteket som betydende element. Personlig er jeg af den opfattelse, at pavlovske reflekser i bibliotekerne, der måtte betragte flygtninge/indvandrerarbejdet som et spørgsmål om opbygning og cirkulering af samlinger af trykt materiale på det aktuelle sprog, næppe er hele svaret på udfordringen. I hvert fald viser de foreløbige erfaringer i Århus, at kun 17% af det samlede udlån til målgruppen udgøres af materialer på originalsprogene, at tosprogede børn bruger bibliotekerne som værested, og at de unge tosprogede forbruger blade, musik, video og trykte materialer nogenlunde ligesom danske unge. En spørgeskemaundersøgelse viser desuden, at gruppen af flygtninge/indvandrere som helhed kommer oftere på biblioteket end danskere, og bruger Internetmulighederne mere end danskere. Så snarere end fiksering på stærkt ressourcekrævende opbygning af samlinger må vidtgående udnyttelse af informationsteknologien kombineret med fastholdelse og udbygning af bibliotekernes værestedsfunktioner være den fremadrettede strategi. Ikke mindst udviklingen af FINFO 2000-projektet kunne være til stor nytte for alle biblioteker i Danmark. 12 Biblioteker og etniske minoriteter

Samarbejde på tværs i kommunen på integrationsområdet Integrationsloven har betydet, at kommunerne har overtaget ansvaret for integrationsindsatsen over for flygtninge og indvandrere. Med kommunernes overtagelse er der mange steder blevet taget initiativ til at koordinere indsatsen og etablere nye samarbejdsrelationer inden for den enkelte kommune. Med kommunernes overtagelse af integrationsopgaven har Kommunernes Landsforening igangsat en løbende informationstjeneste om de enkelte kommuners initiativer på området (se: www.kl.dk). En af de kommuner, der har udformet en flygtninge- og indvandrerpolitik, er Silkeborg Kommune. Her er blandt andet fastlagt, at den løbende daglige forankring af politikken varetages af en følgegruppe, som er sammensat på tværs af sektorer og afdelinger. Dette er med til at sikre, at integrationsindsatsen hele tiden tilpasses de aktuelle behov. Integration er en tværsektorial og tværfaglig opgave som forudsætter et løbende samarbejde. 5 Bibliotekets rolle i koordinering af integrationsindsatsen, og som deltager i det tværsektoriale arbejde, er et vigtigt redskab i forbindelse med løsning af opgaven, og de målsætninger biblioteket har defineret for sin arbejdsindsats. Alliancer på tværs af de kommunale sektorer kan medvirke til at: - udbrede information om bibliotekstilbuddet til nøglepersoner/kontaktpersoner, der i deres daglige arbejde har kontakt til etniske minoriteter - udveksle gensidig information om initiativer og projekter igangsætte fælles projekter. Børnebibliotekar Marion Nathansen, Albertslund Bibliotek skriver ud fra sine erfaringer som bibliotekets repræsentant i koordineringsgruppen for indvandrerområdet. Ko o rd i n e ring af virk s o m h e d e n med integrat i o n s m e d a r b e j d e re i ko m mu n e n I efteråret 1997 blev der i Albertslund Kommune nedsat en Koordineringsgruppe på Indvandrerområdet. Formålet var og er, at man med afsæt i de politiske målsætninger skal styrke og koordinere indsatsen over for børn, unge og særligt udsatte grupper med anden etnisk baggrund. 5 Nyt på integrationsområdet nr. 26. Udgivet af Kommunernes Landsforening Biblioteker og etniske minoriteter 13

I kommissoriet står eksplicit under målsætning: - at der skal arbejdes frem mod et fælles værdigrundlag hos de faggrupper, der har berøring med de oven for nævnte grupper - at der skal ske en tværfaglig opkvalificering af disse faggrupper - at man skal være opmærksom på de problemstillinger, der knytter sig til området, eventuelt foreslå nye indsatsområder samt evaluere eksisterende. Herudover angiver kommissoriet, hvordan disse målsætninger skal implementeres. Med henblik på en stadig opgradering af viden på området anføres således en vifte af muligheder, såsom kurser, temamøder, konferencedeltagelse for de berørte faggrupper/gruppemedlemmer. Ligeledes understreges gruppens forpligtelse til at videregive ny viden på området til relevante fagpersoner. Koordineringsgruppens organisatoriske placering er direkte under direktørerne for Social- og Børneforvaltningen. Direktørerne er ansvarlige for at gruppen høres. Koordinationsgruppen har to møder årligt med direktørerne. Koordineringsgruppens medlemmer er: Den pædagogiske konsulent på institutionsområdet De to konsulenter for tosprogede på Pædagogisk Center Chefen for erhvervsafdelingen Den ledende sundhedsplejerske En medarbejder fra fritidsforvaltningen En medarbejder fra biblioteket Indvandrer- og flygtningekonsulenten, der varetager indvandrer- og flygtningerådgivningen, og er ansvarlig for tolkeområdet samt er sekretær for Integrationsrådet Den pædagogiske administrative konsulent for børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Præciseringen af såvel den organisatoriske placering, mål og midler som deltagere er vigtig med henblik på gruppens succes. I de forløbne år har der været ganske mange spændende temaer på dagsordenen. Ikke sjældent henter vi eksperter ind fra vore egne områder til at fortælle om deres arbejde/projekter /problemer/ problemløsninger. Eksempelvis fortalte en kollega fra biblioteket om de perspektiver/problemstillinger bibliotekskonferencen Når de nye danskere bliver ældre havde rejst. En af kommunens høre/talepædagoger har fortalt om sprogscreening og 2 1/2-års besøg hos småbørnsfamiler. Og en af de opsøgende medarbejdere har fortalt om deres arbejde. Parallelt hermed er der altid en runde, hvor tiltag og situationsrapporter gives fra de enkelte områder. Via disse oplæg fås et ganske godt bil- 14 Biblioteker og etniske minoriteter

lede af de aktiviteter og indsatser, der foregår i kommunen og et fælles erfaringsgrundlag vokser frem. Gruppen har i årenes løb arrangeret adskillige temamøder for alle ansatte i kommunen. Det er oftest et foredrag. En lingvist har fortalt om hvorfor det er så svært at lære dansk. I forbindelse med Integrationslovens vedtagelse har der været en gennemgang af lovens indhold. Inden for den nærmeste tid vil gruppen fokusere på at bringe kommunens formulerede målsætning på området ud til de forskellige faggrupper, således at målsætningen bliver det reelle grundlag for integrationsarbejdet i kommunen. Gruppen skal i den forbindelse udarbejde et oplæg, der skal bruges til orientering og drøftelse i de enkelte faggrupper. I forlængelse af dette vil de kommende temamøder beskæftige sig med en diskussion af de holdninger og værdier, som ligger bag integrationsarbejdet. B i b l i o t e k s o ri e n t e ri n g Det andet tværfaglige aspekt, der skal fremhæves, er samarbejdet med forskellige institutioner/faggrupper om biblioteksorientering, der er et must i det daglige virke. Introduktionen til biblioteket rummer såvel en rundvisning i voksen/musik- som i børneafdelingen. Et indblik gives i både materialer på dansk (letlæste romaner, bog+bånd, ordbøger, sprogkurser) og materialer på indvandrersprogene. Ligeledes gives en kort demonstration af Internettet, specielt FINFO 2000. Når børneafdelingen eksplicit er nævnt, hænger det sammen med, at vi ønsker at give de voksne nyankomne en fornemmelse af, hvad biblioteket kan tilbyde småbørnsforældre, som udgør en stor del af de fremmødte, og deres børn, samt at de får et positivt billede af biblioteket som et sted, hvor børn trygt kan færdes. Såvel en voksen- som børnebibliotekar forestår derfor sammen biblioteksorienteringerne, der henvender sig til denne gruppe borgere. Biblioteksorientering indgår som fast punkt i kursus i samfundsforståelse, som tilbydes nyankomne. Biblioteksorienteringen bliver lavet i samarbejde med erhvervsafdelingen under socialforvaltningen, som forestår kurset. I tæt samarbejde med Albertslund Sprogcenter arrangeres løbende biblioteksorienteringer for de enkelte klasser. I samarbejde med Pædagogisk Center har vi løbende kontakt med og biblioteksorienteringer for modermålslærere. Et besøg på Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek er det også blevet til. I samarbejde med Pædagogisk Center har vi arrangeret en biblioteksorientering for de lærere, der har kontakten til de tosprogede lærere. Biblioteker og etniske minoriteter 15

Herudover tilbyder vi biblioteksorientering til Vandposten, der er et værested for unge indvandrerkvinder/mødre. Der findes et par kvindegrupper med tyrkisk og tyrkisk-kurdisk tilhørsforhold. Biblioteksorienteringer foregår her efter behov. Blandt andre faggrupper, som vi har tilbudt biblioteksorientering er høre/talepædagogerne og projektmedarbejdere, der skal være med til at hjælpe institutionerne på vej i deres tilrettelæggelse af sprogindlæring. Her orienteres i materialer på dansk, som er velegnet for tosprogede samt materialer på indvandrersprogene. Internt har der i forbindelse med Integrationsloven været afholdt et personalemøde på biblioteket, hvor betjeningen af indvandrere og Integrationsloven var på dagsordenen. 16 Biblioteker og etniske minoriteter

Bibliotekernes rolle som informationscenter I et samfund hvor det at have adgang til informationer, er en forudsætning for at fungere som aktiv deltager i samfundslivet på alle niveauer, er det vigtigt at bibliotekerne udfolder deres rolle som informations- og videncenter for at nå ud til de etniske minoriteter og stille information til rådighed om rettigheder, pligter og muligheder. Det er en forpligtelse for det enkelte bibliotek at fungere som informationscenter også for etniske minoriteter. Etniske minoriteter har som alle andre et generelt behov for at orientere sig og tilegne sig ny viden og efterspørger tit informationer, der grundlæggende er rettet mod: Behovet for at identificere sig med deres egen kultur, baggrund og selvværd Behovet for at planlægge og udvikle deres eget livsforløb. I den forbindelse skal det enkelte bibliotek finde frem til, hvordan det bedst muligt tilgodeser de forskellige sprog i forsøg på at understøtte rollen som videncenter og dermed opfylde sit formål med livslang læring. Ågot Berger, indvandrerkonsulent, Århus Kommunes Biblioteker fortæller om FINFO 2000 med det nye koncept med udvidelse af informationsområdet og fremtidsperspektiverne. FINFO (www. fi n fo.dk) som p o rtal til Internettets guldgru b e For få årtier siden blev det nærmest opfattet som eksotisk, at der var en chilensk eller tyrkisk familie i lokalsamfundet. I dag er både små og store danske byer præget af en multietnisk sammensætning. Den nye virkelighed kræver nye metoder, når bibliotekerne skal leve op til deres forpligtigelse til at betjene alle, som bor i kommunen. Den del af befolkningen som udgøres af de etniske minoriteter i nærområdet, skal også have fri og lige adgang til information, global som national. Med de forhåndenværende midler kan det være vanskeligt for det enkelte bibliotek at stille et tilbud til rådighed for Biblioteker og etniske minoriteter 17

en gruppe af flygtninge og indvandrere, der er sammensat af mange forskellige nationer. Men med Internettet som redskab viser det sig, at vi kan nærme os vores egne visioner i den flersproglige biblioteksbetjening. Internettet har informationerne, men problemet er at finde rundt og navigere i kaos. Ikke mindst hvis de nye indvandreres første møde med en pc er er ved biblioteksorienteringen med sprogskolen. Det lyder som et uoverkommeligt spring, at en nytilkommen somalisk kvinde, tør kaste sig over det nye medie. Men vores erfaring er, at de er hurtige til at erobre det nye medie. De bruger alt lige fra mail-funktionen, FIN- FO s Somalia-side samt muligheden for at konstruere deres egne hjemmesider. Ideen med at etablere FINFO, var at lave en portal til informationer for de etniske minoriteter. Det skulle være nemt at navigere og dermed bidrage til at sikre den lige adgang til information i et samfund, hvor kundskab er en forudsætning for viden og udvikling. FINFO er bygget på to søjler: At være netguide til offentlig og relevant information som er målrettet flygtninge og indvandrere; alt fra gældende lovstof som Integrationsloven, Kommunernes Landsforenings integrationskontor og det lokale paskontor - til links til indvandrerorganisationer, religiøse foreninger og rådgivninger. At være en netguide med links om og fra de lande, de etniske minoriteter i Danmark kommer fra. Her er aviser på originalsproget og engelsk, information fra regeringen eller dens opposition, guides til seværdigheder, radiostationer og musik, og indekssider, som henviser til hundredvis af nye links. Eksempelvis kan man via FINFO: - læse 150 arabiske aviser fra hele verden, 16 persiske og 10 vietnamesiske aviser - følge den sidste udvikling i hjemlandet over radiostationer fra Eritrea eller Sri Lanka - høre kurdisk eller chilensk musik - chatte på somali med andre somaliere som er spredt over hele kloden - hente information om sprogskoler, love på flygtningeområdet, rådgivningskontorer lokalt og nationalt - finde firmaoplysninger og eksportmuligheder til Pakistan og Mellemøsten. E-post adresser på De Gule Sider kan etablere den direkte kontakt med firmaet i Riyad - sende e-post til en fætter i Canada - hente information til den danske stil eller historieopgave. Mange flygtningefamilier eller flygtningegrupper er spredt ud over forskellige kontinenter. Her er e-post et billigt og effektivt alternativ til telefon, fax og breve. Andre flygtningegrupper udveksler synspunkter om den sidste politiske udvikling i hjemlandet, tanker om livet i eksil - og hvad ved vi? 18 Biblioteker og etniske minoriteter

Udviklingsaktiviteter FINFO har vist sig at imødekomme et behov blandt dele af de tosprogede biblioteksbrugere. Ved indgangen til det næste årtusinde er FINFO med støtte fra Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket blevet et landsdækkende projekt, som udvikles i samarbejde med Statsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket. Alle danske centralbiblioteker tilsluttes inden 1. april 2000 med lokale sider med informationer som er relevante for de etniske minoriteter i deres amt. Herudover reserveres der flere ressourcer på at forbedre informationerne om og fra de enkelte lande. Fra 2001 vil Biblioteksstyrelsen støtte øvrige folkebiblioteker i tilslutningen til FINFO s informationsnetværk. Et af de andre udviklingsperspektiver er at styrke brugerinvolveringen. Generelt skal bibliotekerne i åben dialog med det lokalsamfund, man arbejder i. Bibliotekspersonalet er ikke nødvendigvis dem, der alene er bedst til at finde aktuelle webadresser i cyberspace. At udvikle samarbejdet med frivillige og lønnede konsulenter på de forskellige sprog kan kun forbedre produktet. Dels ved at en-keltbrugeren, uanset om han sidder i Oslo eller Karachi kan sende forslag til nye links via FINFO s forslagsboks, dels ved at de konsulenter vi har tilknyttet FINFO vil bidrage til en kvalitetsmæssig udvælgelse af links. Endelig vil man fortsætte med at udvikle håndteringen af ikke-latinske alfabeter på Internettet. En ting er at etablere en netguide, noget andet er at markedsføre den over for brugeren. Det enkelte bibliotek bør overveje følgende tiltag: En eller flere af bibliotekets Internetmaskiner sættes op til FINFO Ved opbygningen af de amtslige FINFO-sider skal man snakke med aktører på området Indbyde sprogskoler i lokalområdet til biblioteksintroduktion, hvor også FINFO introduceres Udbyde kurser for sprogskolelærere i Internettet, FINFO og bibliotekernes søgesystem Udbrede kendskab til FINFO gennem biblioteksorientering og PR-materiale for sprogskolehold. FINFOs ambitioner er at åbne veje til indsigt, viden og dialog og dermed bidrage til at styrke integrationen. Integration ikke i assimilatorisk forstand, men forstået som retten til at være forskellig og retten til at tilnærme sig hinanden. For mennesker forandrer sig ikke ud fra, hvad der dikteres, men ud fra hvad folk selv ønsker at hente i det nye land - og hvilke dele af ens tidligere traditioner, man vil lægge fra sig eller fastholde. Biblioteker og etniske minoriteter 19

Børnebiblioteksbetjening Kulturinstitutionerne er med til at give børnene det fundament af værdier, fortællinger og drømme, som er forudsætningen for at udvikle dem til åbne, stærke børn og senere myndige voksne. Folkebibliotekets særlige rolle som et fristed, hvor børnene hverken er elever eller klienter, har stor betydning for børns hverdag og udvikling. Det er børnenes ønsker deres kreativitet og lyst til at lære der er udgangspunktet for besøget på biblioteket, uanset om det sker sammen med forældrene, daginstitution eller skole. Vi skal satse endnu mere bevidst på børnebibliotekernes rolle som kulturformidlere. Bibliotekerne har navnlig fokuseret på at styrke børns læsning og har derfor i nogen udstrækning baseret kulturformidlingen i forhold til børnene på børnebøgerne. Det skal de fortsætte med, men bibliotekerne bør arbejde mere målrettet for at udvikle rollen som kulturelt rum, hvor børnene kan udfolde og udvikle deres fulde potentiale. Citaterne er hentet fra kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats i oktober 1999. Det forventes af det tosprogede barn, at det inden skolestart ikke alene tilegner sig forældrenes sprog, og i nogle tilfælde også hjemlandets officielle sprog f.eks. kurdisk/tyrkisk eller panjabi/urdu, men også det danske sprog. Fra Undervisningsministeriets side er der igangsat projekter for at styrke modersmålsundervisningen for tosprogede børn, bl.a. i forbindelse med projektet om fremtidens skole. Der ligger en stor opgave for børnebibliotekerne i at bidrage til støtte af barnets sproglige udvikling og identitet. Det er vigtigt, at tilbuddet bliver formidlet ud til de tosprogede børn og deres forældre. Børnebibliotekerne har et godt tilbud til førskolebarnet i form af: Materialer på modersmålet Danske pege- og billedbøger Sprogstimulerende materialer, legetøj, video, cd-rom er, musik. Børnebibliotekar Jette Borch, Ishøj Bibliotek skitserer Ishøj Børnebiblioteks erfaringer og politik på området. Biblioteksbetjening af tosprogede børn Vores målsætning er: - at tilstræbe en ligelig biblioteksbetjening af alle børn såvel danske som tosprogede - at bidrage til barnets integration i det danske samfund 20 Biblioteker og etniske minoriteter

- at give barnet mulighed for at udvikle sit sprog såvel modersmålet som det danske - at give barnet mulighed for at stifte bekendtskab med hjemlandets børnekultur og den danske. Ud af Ishøjs 21.000 indbyggere er de 20% af udenlandsk oprindelse. Heraf er halvdelen tyrkere/kurdere og to andre store grupper er pakistanere samt indvandrere fra arabisk-talende lande. De fleste af de tosprogede børn i Ishøj kommune er født her, men kommer fra hjem med en muslimsk baggrund, hvor de unge ofte gifter sig med en ægtefælle fra hjemlandet. Det betyder, at det er andre sprog end dansk, der tales i hjemmet, og at man i stor udstrækning lever efter hjemlandets kultur og normer. M at e ri a l e r Børnebiblioteket har i de sidste 25 år opbygget samlinger til de tosprogede børn i kommunen. Erfaringer har vist, at det i Ishøj er relevant at satse på sprogene tyrkisk, urdu, arabisk og kurdisk, mens der fra Folkebibliotekernes Indvandrerbiblotek skaffes materialer på andre sprog, når dette efterspørges af lånerne. Samlingerne omfatter bøger, lydbøger, musik-kassetter og cd er og tidsskrifter. Ud over litteratur på modersmålene prioriteres danske begynderlæsningsbøger og bog+bånd højt. Hvor vi tidligere havde mange familiesammenførte børn, der havde gået i skole i hjemlandet, og derfor var bogslugere af hjemlandets børnelitteratur, oplever vi i dag, at kun få børn er i stand til at læse de lidt sværere bøger. Derfor prioriterer vi nu indkøbet af billedbøger, rim og remser, eventyr, børnesange, lette fagbøger og begynderlæsning højt. Mange svenske og engelske billedbøger er blevet oversat til indvandrersprog f.eks. Alfons Åberg og Plet, og dem køber vi, fordi vi kender dem og kan stå inde for kvaliteten, men det er vigtigt også at have hjemlandenes egne forfattere repræsenteret, så børnene kan stifte bekendtskab med hjemlandets børnekultur. Vores samling af pædagogisk legetøj bliver flittigt brugt af tosprogede forældre. Vi har været ude i sundhedsplejerskernes tosprogede mødregrupper og fortalt om samlingen, der ud over solidt legetøj også har sprogstimulerende materialer. Det er vores erfaring, at personlig kontakt er at foretrække frem for en folder på fem sprog. Det har i hvert fald vist sig, at kvinderne fortalte det videre til deres bekendte. B i b l i o t e k s b e ny t t e l s e n Børnebiblioteket er en stor succes hos de tosprogede børn. De kommer i tidlig alder med ældre søskende eller kammerater, og leger med legetøjet i udlånet, spiller på multimediemaskinen, og de Biblioteker og etniske minoriteter 21

lidt ældre benytter flittigt Internettet. De fleste får på et tidspunkt et lånerkort, men hvor danske førskolebørn kommer på biblioteket sammen med deres forældre, er det sjældent, at de tosprogede forældre kommer på biblioteket sammen med børnene. Selv om mange af fædrene kommer på biblioteket for at læse aviser, har de ikke samme tradition for at låne bøger til højtlæsning sammen med børnene, som mange danske familier har. F o r æ l d re ko n t a k t Vi sender en to-års-fødselsdagshilsen ud til alle børn i kommunen med en invitation til at komme hen på biblioteket og få en pegebog. Her kommer vi i kontakt med mange tosprogede forældre, og vi viser dem de tilbud, vi har til deres børn, og opfordrer dem til at benytte biblioteket sammen med børnene. Vi gør specielt meget ud af at fortælle forældrene om vores pædagogiske legetøj, der ud over puslespil og familiespil også omfatter sprogstimulerende materialer f.eks. hverdagslyde - billedkort med tilhørende kassettebånd - som kan bruges til at udvikle barnets sprog. Ved biblioteksorientering for sprogskoleklasser og mødregrupper er det vigtigt også at vise rundt i børnebiblioteket og fortælle, om at højtlæsning ikke alene giver en god oplevelse, men også styrker barnets sprog, hvilket igen har betydning for læsefærdigheden, når barnet starter i skole. Samarbejde med dagi n s t i t u t i o n e r De børn der går i daginstitution, hvilket stadig flere tosprogede børn i dag gør, stifter via vores depotordning til institutionerne bekendtskab med danske billedbøger. Via Børne- og Ungeforvaltningen har vi kontakt til de tosprogede medarbejdere i institutionerne, og her sender vi også billedbøger ud på hjemlandenes sprog. Nogle institutioner arbejder intensivt med sprog og læsning for såvel danske som tosprogede børn. Hertil har vi indkøbt sæt af læsepakker, der består af en stor bog samt fem små. Ideen er at pædagogen læser højt af den store bog, der holdes ud mod børnene, så de kan følge med i tekst og billeder. De små bøger ligger i lokalet, så børnene hvis de har lyst, kan læse bogen bagefter. B i b l i o t e k s o ri e n t e ri n g Vi afholder biblioteksorientering for alle kommunens 4. klasser, og blandt eleverne er der mange tosprogede. Men da programmet er stramt, og alle er ivrige efter at løse de opgaver, vi stiller dem, er der ikke tid til en større gennemgang af de udenlandske samlinger. Derfor tilbyder vi nu biblioteksorientering til modersmålsklasserne. Vi har ikke så stor erfaring på området endnu, bortset fra at klasserne kan være meget store og med stor aldersspredning. Det er positivt at se, hvor ivrigt børnene kaster sig over bøger på modersmålet og under lærerens vejledning også over de lidt sværere af slagsen. Vi har kon- 22 Biblioteker og etniske minoriteter

takt med modersmålslærerene via Børne- og Ungeforvaltningen og deltager i nogle af deres møder, hvor vi gensidigt orienterer om indsatsen på området. Efter ønske fra modersmålslærerne har vi skrevet lister over hvilke børnebøger, vi har på de enkelte sprog. Vi er selvfølgelig lydhøre over for deres ønsker om bøger til frilæsning. A r r a n g e m e n t e r Ved vores børnearrangementer har vi konstateret, at kun få tosprogede forældre kommer med deres børn til forestillingerne. Derfor gør vi nu tosprogede familier på besøg i biblioteket opmærksomme på arrangementerne. Vi har med succes fået større søskende til at komme med deres mindre søskende, som har stort udbytte af teaterforestillingerne. De spørger tit om hvornår der er teater igen. Biblioteker og etniske minoriteter 23

Bibliotekets rolle som socialcenter Biblioteket er et frirum, hvor brugerne kommer af egen fri vilje, og det kan med sine kulturelle aktiviteter være et attraktivt og eftertragtet sted, fordi folkebibliotekerne hverken gør brugeren til klient eller elev, men skaber mulighed for at den enkelte kan udvikle sig på egne præmisser. Biblioteket rummer mange dimensioner i sin profil. Information, viden, kulturelle oplevelser og værested er sider af samme sag. De problemer som væresteds-funktionen kan give kan derfor ikke ses isoleret; men det sker, når bibliotekets personale føler sig presset af unge etniske minoriteter, der indtager de offentlige rum. I visse tilfælde gribes der til drastiske handlinger for at løse problemet. Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt det overhovedet er folkebibliotekernes ansvar at påtage sig opgaver i det sociale hjælpearbejde? 6 En gunstig løsning af problemerne forudsætter først og fremmest de biblioteks- og bibliotekarroller, det enkelte bibliotek vælger at arbejde ud fra. En åben, konstruktiv og offensiv formidlingsindsats vil altid medvirke til at skabe en positiv atmosfære for alle parter i biblioteksrummet. Afdelingsleder Lone Hedelund, Århus Kommunes Biblioteker problematiserer og opstiller nogle løsningsmodeller ud fra egne erfaringer fra Gellerup og Hasle bibliotek. G e n e r at i o n s d renge på biblioteke t Hasle og Gellerup biblioteker har igennem en længere periode været hårdt presset af uroproblemer skabt af især grupper af unge drenge/mænd, der benytter bibliotekerne som værested/ mødested - biblioteket som det åbne rum. Disse unge er fortrinsvis 2. generations indvandrere/unge med anden etnisk baggrund end dansk og som oftest fjernkulturelle. Grupperne mødes generelt med mistro alle vegne og er meget tidsrøvende på grund af deres uhensigtsmæssige adfærd og dermed konfliktskabende for sig selv. 6 Se Morten Verner Hansen: Kultur med en bagtanke: om den forebyggende indsats rettet mod flygtninge-, indvandrer- og risikobørn.- En hovedopgave fra Danmarks Biblioteksskole,Aalborg.- Maj,1997.- 71 sider. 24 Biblioteker og etniske minoriteter

Det åbne biblioteksrum er for mig at se det sværeste og samtidig det mindst håndterbare at arbejde i. Ligeledes er det det rum man først cutter, hvis man ikke kan finde balancen mellem det kulturelle og det sociale. Derfor handler det om, at folkebibliotekerne aktivt samarbejder med og i de lokalsamfund, de er placeret i. Vi skal med andre ord i denne sammenhæng arbejde i spændingsfeltet mellem, hvad de unge søger, og hvad vi vælger at tilbyde. Det er her udviklingen af folkebiblioteksarbejdet på dette felt ligger. Danske folkebiblioteker var gennem en lang periode fra slutningen af 70 erne og op gennem 80 erne indtil midten af 90 erne betænkelige, ved at især unge drenge og mænd ikke benyttede sig af bibliotekerne. Nu er de her igen, men er vi klædt på til at mødes med dem? Det kræver meget af den enkelte medarbejders personlighed at være ansat i biblioteker som Hasle og Gellerup. For medarbejderne ved Gellerup og Hasle biblioteker er det utrolig vigtigt at skabe mulighed for et forventningsbrud (bryde med de på forhånd antaget fordomme) i mødet mellem de unge og bibliotekernes medarbejdere. Det er vigtigt, at der ikke udelukkende fokuseres på de unge som problemer, men også at se på deres ressourcer og bruge dem aktivt i udviklingen af folkebiblioteket. Formålet er at skabe bro for bibliotekets udvikling mellem de unge og medarbejderne. De erfaringer medarbejderne har observeret hos de unge er, at grupperne: - er kreative, har mange kompetencer - keder sig - er anarkistiske og dygtige - er rodløse - ikke føler et medansvar for lokalsamfundene - ikke har tillid til voksne - kommer fra familier i opbrud - lever i familier med to kulturer; en i hjemmet og en anden udenfor. For at få respekt som voksen, er det vigtigt, at man: - indgår aftaler - er medvirkende til at skabe gensidig respekt og tillid - handler hurtigt og synligt - er troværdig. Hvordan gør man så det? - På Gellerup og Hasle biblioteker gør man, og vil man gøre følgende: I en tremåneders periode har biblioteket i Hasle fået ansat en pædagogstuderende, der arbejder med kortlæg ning af brugernes kompetencer ved hjælp af interviews og spørgeskemaer. Børn og unge i alderen 10 til 18 år udspørges. Samme skemaer påtænkes udfyldt i Gellerup Inddrage brugernes kompetencer i bibliotekernes daglige drift ved ansvarliggørelse Direkte og aktiv brugerinddragelse i Biblioteker og etniske minoriteter 25

bibliotekets drift ved materialevalg og arrangementsvirksomhed Starte lektiehjælp Ændre bibliotekernes indhold fra at stille viden til rådighed til aktiv formidling af viden Være medvirkende til at udvikle nye kompetencer hos børnene/de unge Være udstillingsvindue og aktiv samarbejdspartner for en kommunal Fritidsbutik Afholde foredrag om brydningen mellem to kulturer. Både Gellerup og Hasle biblioteker har i 1999 taget forskellige initiativer til ansvarliggørelse af de unge: Hasle Bibliotek holdt biblioteket åbent for de unge mænd hver onsdag aften i en knap tre måneders periode Gellerup Bibliotek har afholdt to møder med kernegruppen af unge. De åbne aftener i Hasle var en succes. Der kom mellem 18 og 27 unge mænd i alderen 14 til 21 år, og de tog medansvar for, hvordan aftenen forløb. Det blev gjort klart for de unge, at det var en forsøgsperiode, og at det ikke var en klub, men biblioteket, der holdt åbent med bibliotekets tilbud, dvs. musik og adgang til bibliotekets computere. Trods succesen med aftenerne, var selve forsøget ikke en succes. Der var ikke ansvarlighed for forsøget i resten af medarbejdergruppen, og derfor kunne den ansvarlighed, som de unge udviste onsdag aften, ikke bringes over i og blive en del af bibliotekets daglige drift. Forsøget stoppede med Liv i Herredsvang 7, men der arbejdes videre med at skaffe flere muligheder for aktiviteter for de unge i Herredsvang mellem biblioteket, Herredsvangs Fællesråd og den Boligsociale Indsats. Vi kan ikke tale om en succes for disse initiativer, men de har været en del af en modning af, hvordan problemet med de unge skal gribes an. For medarbejdernes vedkommende arbejdes der med følgende: - deltagelse i kommunikationskursus om konflikthåndtering - udarbejdelse af formål for arbejdet i de to biblioteker - udarbejdelse af etiske samarbejdsregler mellem medarbejderne - udarbejdelse af skriftligt materiale i forbindelse med konflikthåndtering - Forumteater med gennemspil af selvoplevede konflikter - ændring af materialesammensætning og materialepræsentationen - målrettet intern kommunikation. For at komme videre er næste skridt at udarbejde et fælles værdisæt, at udvikle medarbejderne med henblik på tackling af de unge, og at udvikle forholdet til brugerne i dette tilfælde de unge. Der er og skal være plads til generationsdrengene på folkebiblioteket, men de er ikke og skal ikke være de eneste brugere. 7 Visionen bag Liv i Herredsvang er, at skabe et landsbysammenhold i Herredsvang på tværs af køn,alder, religion, nationalitet og social status. Et landsbysammenhold baseret på en fælles ansvarsfølelse for området,personlige netværk og demokratiske principper. 26 Biblioteker og etniske minoriteter

Kulturelle arrangementer På Ebeltoftkonferencen i september 1999 sagde kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i sit debatoplæg til konferencen: En vigtig opgave for kulturpolitikken på nationalt niveau er at bidrage til, at dansk kultur ikke, som det periodevis er sket, afgrænser sig i konflikt med det svenske, tyske, kommunistiske eller måske muslimske, men tværtimod udvikles gennem levende dialog med de nye danskere og med hele verden. - Dansk kultur er ikke en tilstand, men en stadig tilblivelse i samspil med andre kulturer. Den kan ikke forsvares med kanoner ladet med lødig kunst. Den kan derimod inspireres og inspirere i mødet med det, der er anderledes. Peder Sass (A) har i Folketinget den 12. oktober 1999 i forbindelse med behandlingen af den børnekulturpolitiske redegørelse givet udtryk for lignende tanker med fokus på børnekulturen: Dansk kultur har generation på generation hentet inspiration fra verden omkring os. På samme måde kan vort nuværende samfund også blive beriget af nogle af de værdier, som børn med forskellig kulturel eller etnisk baggrund bringer til Danmark. Det kan give et nyt og spændende perspektiv i børnenes udvikling. For at følge tendensen er det vigtigt at bibliotekerne ved tilrettelæggelse af kulturelle arrangementer inddrager det flerkulturelle aspekt. Udfordringen består i at få den kulturelle rigdom frem i lyset, at opdyrke det mangfoldige, således at det kan berige udviklingen i samfundet. 8 Bibliotekar Niels E. Pedersen, Avedøre Bibliotek giver eksempler på kulturmødeaktiviteter i lokalområderne. Kultur som løftestang Det er i kulturlivet at værdier, normer, idéer og strømninger i samfundet udvikles og bliver levende for os. I løbet af de sidste to årtier er vores opfattelse af kultur, identitet og statsborgerskab blevet sat på prøve af en stigende internationalisering af kulturlivet og en kompleks og dynamisk flerkulturel samfundsudvikling, hvor etniske minoriteter er blevet en mere synlig og aktiv del af hverdagen. 8 Det Interkulturelle Netværk blev etableret med det formål,at motivere kultursektoren til at indarbejde og udvikle det flerkulturelle aspekt i deres handlingsplaner og deres repertoire.for yderligere information kan Cavin Clarke,netværkskoordinator, kontaktes på tlf.: 37 44 32 02. Biblioteker og etniske minoriteter 27