Bedre samspil mellem cyklen og den kollektive trafik

Bedre samspil mellem cyklen og den Idékatalog August 2009

3 Bedre samspil mellem cyklen og den Indhold Indhold Indledning 5 Resumé 7 Cyklen den fleksible medspiller 8 Med cykel og kollektiv trafik i 20 år 10 Idéer til bedre samspil fra dør til dør med cykel og tog 12 På vej til stationen 15 Ved stationen tæt på eller på vej til målet 19 På stationen rette stativ på rette sted 25 På stationen information og service 29 På stationen sikkert og trygt 33 På stationen oprydning, tak! 37 I toget cykelmedtagning 41 Fra stationen til destinationen 45 På cykel til bussen 49

4 Bedre samspil mellem cyklen og den Indledning

5 Bedre samspil mellem cyklen og den Indledning Indledning Cyklen og den er et stærkt par i det danske transportsystem. Men der er potentiale for et bedre samspil mellem transportformerne. Det er baggrunden for dette idékatalog, hvor cyklisterne kommer til orde. Der er mange gode grunde til at sætte fokus på samspillet mellem cyklen og den, så cyklisternes tilgængelighed til tog og bus forbedres. For den enkelte er kombinationen af cyklen og den kollektive trafik en fleksibel transportform, der binder hverdagen sammen. Samtidig er det sundt, hurtigt og billigt at cykle til toget eller bussen. For samfundet er der også fordele ved at flere cykler til toget eller bussen. Cyklen og den er en miljøvenlig og CO 2 -besparende kombination, og cykling gavner i sig selv folkesundheden. Samtidig optager cyklen kun lidt plads i bymiljøet og ved de kollektive trafikknudepunkter, og det er ofte forholdsvis billigt at forbedre cykelinfrastrukturen både i byerne og ved stationerne. Mange steder fungerer samspillet mellem cyklen og den udmærket. Men nogle steder mødes man af manglende, overfyldt eller forkert placeret cykelparkering, farlige cykelveje, dårlig tilgængelighed, utidssvarende cykelstativer osv. Der er altså potentiale for forbedringer. Cyklisterne kommer til orde Der eksisterer allerede en del viden og erfaringer på området. Men for at føje en ekstra dimension til vidensgrundlaget, har vi ladet cykel-togpassagererne komme til orde i en række fokusgrupper rekrutteret blandt togpendlere i og omkring de store byområder. Fokusgrupperne kan bidrage med forslag til, hvordan samspillet mellem cyklen og den kan forbedres. Det er vigtigt for at fastholde passagererne i den men kan også give et fingerpeg om, hvad der skal til for at tiltrække nye passagerer. Fokusgruppernes bidrag suppleres med konkrete eksempler på løsninger fra ind- og udland. Eksemplerne kan inspirere til bedre løsninger og dermed bidrage til et bedre samspil mellem cyklen og den. Der er lagt vægt på at vise eksempler, som vurderes at passe ind i den danske cykelkultur. Idékataloget fokuserer på samspillet mellem cyklen og toget, da det er i forhold til toget, at cyklen har sin største betydning. Samtidig ligger det største potentiale og de største udfordringer omkring stationerne i de større byer. Cyklen har dog også mange steder betydning som tilbringer til bussen, og mange af idéerne kan tillige bruges som inspiration til forbedringer af samspillet mellem cyklen og bussen. En del af cykelstrategien Idékataloget er en udløber af Transportministeriets cykelstrategi fra 2007, hvor det bemærkes, at Trafikstyrelsen skal udarbejde et idékatalog for bedre samspil mellem cyklen og den. Idékataloget skal hovedsageligt fokusere på de mest trafikerede kollektive trafikknudepunkter i de større byer, og skal udarbejdes i tæt samarbejde med kommunerne, transportoperatørerne og Dansk Cyklist Forbund. Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 er der gode muligheder for at omsætte idéerne til virkelighed. Der afsættes således 1 mia. kr. i perioden 2009-2014 til projekter, der har til formål at forbedre forholdene for cyklister. Derudover afsættes 1 mia. kr. i perioden 2009-2020 til bedre adgang til den kollektive trafik, hvilket ligeledes kommer cyklisterne til gode. Idékataloget er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, DSB, Movia, Metroselskabet og Midttrafik samt Københavns, Århus og Odense kommuner.

6 Bedre samspil mellem cyklen og den Resumé

7 Bedre samspil mellem cyklen og den Resumé Resumé Samspillet mellem cyklen og den kan forbedres på flere punkter. Det mener cyklisterne også, og de har mange forslag til hvordan det kan gøres. Idékataloget dækker hele rejsen fra dør til dør fra byplanlægning til pendlercykler. Kombinationen af cyklen og den spiller en afgørende rolle i transportsystemet. For mange er cyklen en naturlig eller nødvendig forlængelse af den kollektive rejse, bl.a. fordi de ikke bor eller arbejder tæt på en station. Hver femte togpassager cykler mellem hjemmet og stationen, mens det kun er hver tyvende, der cykler mellem stationen og destinationen i den anden ende af rejsen. de. Det gælder om at finde den rette balance mellem kapacitet og komfort. Bedre information og service øger kvaliteten af rejsen. Cyklisterne efterlyser generelt bedre trafikinformation, mens servicefunktioner som bagageopbevaring og cykelværksted mv. ikke har særlig høj prioritet. Bedre samspil mellem cyklen og den kan være med til at få endnu flere til at cykle til toget eller bussen, og samtidig medvirke til at øge passagertallet. Gennem de seneste årtier er der indsamlet mange erfaringer omkring samspillet mellem cyklen og den kollektive trafik. For også at få gode idéer fra de daglige brugere, er der gennemført en række fokusgruppeinterviews med togpassagerer, der cykler til eller fra stationen. På baggrund af den eksisterende viden og fokusgruppernes bidrag, præsenteres en række centrale temaer med tilhørende fokus på gode løsninger. Idékataloget dækker i ord og billeder hele rejsen fra dør til dør fra byplanlægning til pendlercykler: Cyklen skal prioriteres højt i byernes planlægning. Cykelturen til stationen skal være direkte og føles tryg og sikker. Det handler om cykelvenlig infrastruktur. Cykelparkeringen skal placeres tæt på eller på vej til stationen. Omveje skal undgås. Man skal helst kunne cykle helt hen til cykelparkeringen uden forhindringer undervejs. Der er rift om cykelstativerne tæt på stationen. Udfordringen er at skabe tilstrækkeligt med velbeliggende, overskuelige og nemt tilgængelige cykelparkeringspladser i god kvalitet og gerne overdække- Cykelparkeringen opleves generelt ikke som særlig sikker mod tyverier. Der efterlyses mere information om aflåst parkering, men betalingsvilligheden er ikke stor. De fleste føler sig trygge ved parkeringen dog ikke om aftenen. En tryg cykelparkering skal være åben og lys. Bedre oprydning på stationerne er et udbredt ønske blandt cyklisterne. Der ønskes flere kampagner rettet mod cykler, der ikke er i brug. Både for at skabe plads til flere cykler, og for at bringe orden i cykelparkeringen. Der er et udbredt ønske om bedre og billigere cykelmedtagning. Cykelvenlig indretning af togene og nem adgang til perronerne er forudsætninger for problemfri cykelmedtagning. Der er dog kun plads til en lille del af togpassagerernes cykler i togene. Ikke mange cykler mellem stationen og destinationen i rejsens anden ende, men potentialet er der. Bedre ordninger for bycykler og pendlercykler kan være vejen frem. Det er vigtigt at kvaliteten er i orden. Selvom kun forholdsvis få cykler til bussen, er der mange steder gode grunde til at forbedre cykelparkeringen ved busstoppestederne. Især i landområder og ved de regionale busser, hvor er der langt mellem stoppestederne.

8 Bedre samspil mellem cyklen og den Cyklen den fleksible medspiller Cyklen den fleksible medspiller Kombinationen af cykel og tog spiller en afgørende rolle i det danske transportsystem. For mange er cyklen en naturlig eller nødvendig forlængelse af togrejsen. For at toget kan være en attraktiv og konkurrencedygtig transportform, kræver det hurtig og nem transport til og fra stationen. Tidsforbrug og fleksibilitet er afgørende nøgleord. Derfor er cyklen en ideel medspiller til toget. På 10 minutter kan man til fods typisk tilbagelægge omkring 700 meter (målt i luftlinieafstand), mens man på cykel nemt kan nå omkring tre gange så langt på samme tid. Det svarer til, at cykeloplandet er otte gange så stort som gangoplandet. Samtidig sikrer cyklen fleksibilitet i enderne af den kollektive rejse. Man kan selv bestemme, hvornår man vil tage af sted, og man er ikke bundet af en bestemt rute. Halvdelen har kort cykeltur til stationen Hver femte dansker bor mindre end 10 min. gang fra en station, mens halvdelen af befolkningen bor mindre end 10 min. på cykel fra en station. Cyklen er derfor en naturlig eller nødvendig del af togrejsen for mange mennesker. Ikke mindst i områder, hvor den lokale bustrafik ikke har en særlig høj frekvens, er cyklen ofte en vigtig forudsætning for togrejsen. Der er store geografiske forskelle, især mellem Storkøbenhavn og resten af landet. I Storkøbenhavn bor langt de fleste inden for 10 min. cykelafstand til stationen, mens det kun gælder for en fjerdedel af befolkningen uden for de større byer vest for Storebælt. Storkøbenhavn er her afgrænset som det sammenhængende storbyområde med ca. 1,2 mio. indb. Hver femte togpassager cykler til toget Cyklen spiller en stor rolle som transportform mellem bopælen og stationen, hvor den bruges af 20% af togpassagererne. Det er næsten lige så mange som bus og bil tilsammen. Kun i Holland er der flere togpassagerer omkring 40% der cykler mellem bopælen og stationen. Andelen af cyklende togpassagerer varierer meget geografisk. I Storkøbenhavn cykler 15% af passagererne til stationen, mens cykelandelen er 30% i de større byer vest for Storebælt. Langt størstedelen af cykel-togrejserne omkring 80% foregår på Sjælland, nogenlunde ligeligt fordelt mellem Storkøbenhavn og resten af Sjælland. 700 meter = ca. 10 min. gang og 2000 meter = ca. 10 min. cykel Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2006-2008.

9 Bedre samspil mellem cyklen og den Cyklen den fleksible medspiller Stationsoplandet øges på to hjul. På cykel kan størstedelen af Kolding nås på mindre end 10 minutter. De fleste arbejdspladser ligger i cykeloplandet. Fra Herlev Station kan mange tusinde arbejdspladser nås på cykel inden for 10 minutter bl.a. Herlev Hospital med 4.000 arbejdspladser. Stort potentiale i rejsens anden ende Arbejds- og uddannelsespladser er generelt lokaliseret lidt tættere på stationerne end befolkningen. På landsplan ligger en tredjedel mindre end 10 min. gang fra stationen, mens to tredjedele ligger inden for 10 min. cykelafstand. Men cyklen anvendes langt mindre i den anden ende af togrejsen end mellem bopælen og stationen. Kun 5% af togrejserne forlænges på cykel. I Holland cykler generelt omkring 10% af togpassagererne mellem stationen og bestemmelsesstedet. Mange kan altså med fordel cykle mellem stationen og destinationen, fx arbejdspladsen.

10 Bedre samspil mellem cyklen og den Med cykel og kollektiv trafik i 20 år Med cykel og kollektiv trafik i 20 år Gennem de seneste årtier har der været en række tiltag og projekter for at styrke samspillet mellem cyklen og den. Her præsenteres en række udvalgte initiativer. 1990 DSB og Dansk Cyklist Forbund: Cykelparkering og Cykelcentre Idékatalog for generel forbedring af cykelparkeringen ved stationerne, med særlig fokus på cykelcentre efter hollandsk forbillede. Østerport og København H er efterfølgende blevet gennemført som cykelcentre. 1991 DSB: Handlingsplan for forbedring af cykelparkering ved S-stationer Fokus på attraktive cykelparkeringspladser og supplerende, trygge adgangsveje for cyklister til stationerne. 1997 Banestyrelsen, DSB, DSB S-tog og HUR: Masterplan for bus- og togterminaler i Hovedstadsområdet Den første Masterplan for terminalprojekter beskriver forbedringsmuligheder på 33 terminaler i Hovedstadsområdet. 2003 Banestyrelsen, DSB, DSB S-tog og HUR: Bus- og togterminaler i Hovedstadsområdet (Masterplan 2) Beskrivelse af forbedringsmuligheder på 31 terminaler i hovedstadsområdet, heraf 14 nye i forhold til den første Masterplan fra 1997. 2003 HUR: Cykel Parkér og Rejs Strategi for bedre samspil mellem cyklen og bussen i Hovedstadsområdet, suppleret af et idékatalog med fokus på udformning af cykelparkeringen. 2004 Metroselskabet: Evaluering af cykelparkering Evalueringen påviser store problemer med parkerede cykler ved metrostationerne. 2006 DSB S-tog: Tilbringerstrategi og handlingsplan Strategi for bedre samspil mellem toget og de øvrige transportmidler. 1997 Dansk Cyklist Forbund, HT og DSB S-tog: Cykeltogbusby fra dør til dør med cykel, tog og bus Konference og hæfte med fokus på bedre samspil mellem cyklen og den. 2007 Transportministeriets Cykelstrategi: Flere cykler på sikker vej i staten Statslig strategi til fremme af cyklismen og udgangspunktet for dette idékatalog. 1997-1998 DSB S-tog: Forsøg med pendlercykler Pendlere på en række stationer fik stillet cykler til rådighed. Langt de fleste ønskede at fortsætte med at benytte cykel-tog kombinationen efter forsøget. 1999 DSB: Masterplan for supplerende adgangsveje Supplerende adgangsveje til stationerne kan øge tilgængeligheden for gående og cyklister fra et større opland. 1999-2002 Odense Cykelby Odense Kommune var officiel cykelby i perioden 1999-2002, hvor der blev gennemført mange cykelfremmende projekter. 2000 Vejdirektoratet: Idékatalog for cykeltrafik Praktiske anvisninger til forbedringer af cykelinfrastrukturen. 2007 Dansk Cyklist Forbund: Cykelparkeringshåndbogen Anbefalinger og inspiration til bedre cykelparkering. 2008 Trafikstyrelsen i samarbejde med Movia, DSB og Banedanmark: Masterplan for terminaler i Østdanmark Beskrivelse af projekter for bedre terminalforhold ved 30 stationer øst for Storebælt. 2009 Puljer i Aftale om grøn transportpolitik, som er direkte relevante i forhold til bedre samspil mellem cyklen og den Pulje til mere cykeltrafik: 1 mia. kr. i perioden 2009-2014. Pulje til bedre adgang til stationer: 1 mia. kr. i perioden 2009-2020. 2003 DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen (Projekt Den Gode Cykelstation): Cykelparkering på stationer Erfaringsopsamling på cykelparkering i Holland, Sverige og Danmark.

11 Bedre samspil mellem cyklen og den Med cykel og kollektiv trafik i 20 år I DSBs Handlingsplan fra 1991 beskrives følgende afstandskriterier 0-30 meter: Ideel afstand (belægningsprocent 90-100% eller mere) 30-60 meter: Brugbar afstand (belægningsprocent 60-90%) Over 60 meter: For stor afstand (lav belægningsprocent) I Cykelparkeringshåndbogen fra 2007 anbefales følgende om cykelparkering Skab opmærksomhed om cykelparkeringen Vælg den rigtige placering Skitsér en løsning, der virker Skab pladser nok og indtænk behov for udvidelser Vælg de rigtige stativer Gør parkeringen tryg og sikker Indtænk drift og vedligeholdelse Forkæl cyklisterne Holdninger blandt S-togspassagererne Undersøgelser gennemført i 2003, 2005 og 2007 blandt S-togspassagerer viser, at kapacitet, tyverisikkerhed og tryghed er højeste prioriteter. Desuden understreges behovet for oprydning. Aflåst parkering er ikke et ønske fra særlig mange cyklister. Mange cyklister kender dog ikke ordningen med aflåst parkering, og opfatter aflåst cykelparkering som mere besværlig end tilfældet er.

12 Bedre samspil mellem cyklen og den Idéer til bedre samspil fra dør til dør med cykel og tog Idéer til bedre samspil fra dør til dør med cykel og tog Hvordan forbedres samspillet mellem cyklen og toget? For at supplere den eksisterende viden, har vi spurgt cyklisterne om deres mening. Fokus er på den sammenhængende cykel-togrejse fra dør til dør. Fra de seneste årtiers indsats er der allerede en del erfaringer med, hvad der kan forbedre samspillet mellem cyklen og den. For at føje en ekstra dimension til vidensgrundlaget, er der gennemført en række interviews med fokusgrupper, bestående af cykel-togpassagerer fra større stationer fordelt over det meste af landet. Idékataloget er således koncentreret omkring samspillet mellem cyklen og toget, da det er i forhold til toget, at cyklen har sin største betydning. Samtidig ligger det største potentiale og de største udfordringer omkring stationerne i de større byer. Cyklen har dog også mange steder betydning som tilbringer til bussen, og mange af idéerne kan tillige bruges som inspiration til forbedringer af samspillet mellem cyklen og bussen. Lad cyklisterne komme til orde Fra oktober 2008 til januar 2009 har 72 cykel-togpassagerer været til fokusgruppeinterviews, fordelt på tre grupper i København, to i Århus og to i Odense. både rekrutteringen af cyklister og gennemførelse af fokusgruppeinterviews. Fokusgrupperne kan hjælpe til bedre at forstå cyklisternes ønsker og prioriteringer, og dermed bidrage til udformningen af løsninger, som cyklisterne værdsætter og ønsker at benytte. Det er vigtigt for at fastholde passagererne i den men kan også give et fingerpeg om, hvad der skal til for at tiltrække nye passagerer. De centrale konklusioner er, at fokusgrupperne prioriterer: Bedre planlægning for cyklister Cykelparkering tæt på stationen Cykelparkering direkte på vej til målet, så man undgår omveje God kapacitet og overskuelige parkeringsforhold Bedre kvalitet i cykelparkeringen Mere oprydning Bedre og billigere cykelmedtagning Cyklisterne er rekrutteret i tog og på stationer, og efterfølgende inviteret til fokusgruppeinterviews på halvanden til to timer. Konsulenter fra Cogita har forestået De centrale konklusioner fra fokusgrupperne ligner langt hen ad vejen anbefalingerne fra Cykelparkeringshånd- Fokusgruppernes primære begrundelser for at cykle til toget Fleksibilitet og frihed At spare tid Busser passer dårligt med togtider Det er afstressende Frisk luft Motion Miljøhensyn Bilparkering er for dyr Har fravalgt bilen helt Kun 1 bil i husstanden og primære begrundelser for af og til ikke at cykle til toget Meget dårligt vejr Meget bagage Når man skal være væk i flere dage (risiko for at få cyklen stjålet) Når man kommer meget sent hjem om aftenen, og det sted man parkerer opleves som utrygt

13 Bedre samspil mellem cyklen og den Idéer til bedre samspil fra dør til dør med cykel og tog bogen og holdninger blandt S-togspassagererne. Fordelene ved fokusgrupperne er, at vi får nuanceret hovedbudskaberne og sat ord på idéer og konkrete problemstillinger. Cyklen kan indgå i alle kædens led Attraktiviteten af den skal måles på den samlede rejse fra dør til dør, og cyklen kan indgå i alle kædens led. Derfor er de efterfølgende opslag bygget op som en sammenhængende rejse fra dør til dør inddelt i temaer: Nogle geografiske forskelle Fokusgrupperne uden for de største byer vest for Storebælt, adskiller sig generelt fra de øvrige fokusgrupper, idet de prioriterer sikkerhed og gode parkeringsforhold højt, og udtrykker villighed til at gå lidt længere til stationen, hvis det betyder bedre parkeringsforhold. De peger selv på forskellen mellem storby og provinsby at der er en anden puls i de større byer, og et generelt højere stressniveau, der smitter af på adfærd og villighed til at bruge tid på cykelparkering. På vej til stationen Ved stationen På stationen I toget Fra stationen Under hvert tema præsenteres fokusgruppernes ønsker og idéer. De suppleres med anbefalinger og eksempler på løsninger fra ind- og udland. I udvælgelsen af anbefalinger og eksempler, har fokusgruppernes ønsker og idéer været en inspirationskilde, men ikke en facitliste eller begrænsning. Fokus er på de mest trafikerede knudepunkter i de større byer. Principperne kan dog i mange tilfælde overføres til mindre stationer og busstoppesteder. Cyklisterne fra Østjylland peger også på, at de måske har længere afstand til stationen end i de store byer, og derfor indlægger en tidsbuffer, så de har tid, hvis de punkterer eller hvis der er modvind. Det betyder, at de ofte ankommer til stationen 5 minutter før toget kører, og derfor har god tid til at parkere cyklen. Følg evt. op med information og kampagner Bedre cykelparkeringsfaciliteter, og andre forbedringer i samspillet mellem cyklen og den, kan oplagt følges op af information og kampagner, hvor det skønnes nødvendigt at gøre opmærksom på de forbedrede vilkår for at anvende cyklen sammen med den kollektive trafik. Men de bedste løsninger burde ideelt set være så indlysende fordelagtige, at det ikke er nødvendigt at reklamere yderligere for dem. Fokusgruppernes største problemer med cykelparkering Det er vanskeligt at finde en plads til sin cykel Gamle cykler fjernes ikke fra stativerne, og fylder derfor op Der ligger smadrede flasker og affald Ikke at kunne finde cyklen igen manglende overblik Risikoen for at få cyklen stjålet Cykelstativernes udformning gør, at cyklerne nemt vælter i dårligt vejr Andre parkerer uhensigtsmæssigt, så det er vanskeligt at komme frem Man kan ikke cykle direkte hen til cykelparkeringen, men skal fx henover kantsten

14 Bedre samspil mellem cyklen og den På vej til stationen

15 Bedre samspil mellem cyklen og den På vej til stationen På vej til stationen Cyklen skal prioriteres højt i byernes planlægning. Cykelturen til stationen skal være direkte og føles tryg og sikker. Det handler om cykelvenlig infrastruktur. Det mener fokusgrupperne Planlæg for cyklister Den lokale planlægning nær stationen skal tænkes bedre sammen med cykelparkeringen. En del peger på, at der fx ikke er cykelsti til stationen, og at de derfor er nødt til at køre på befærdet vej på deres vej til og fra stationen. Man skal kunne cykle direkte til cykelparkeringen, og mange vælger deres cykelparkering efter, at denne mulighed er til stede. Cyklisterne skal prioriteres langt højere i byernes planlægning. Eksempelvis opleves bilparkering af mange som højt prioriteret, og hvis bilerne skal have yderligere positiv bevågenhed, er cyklisterne nervøse for, at det vil ske på bekostning af dem. Ønsker man i højere grad at flytte transport fra bil til cykel, skal man klart signalere, at cyklister prioriteres højt, fx ved at etablere cykelparkering tæt på stationen. Bedre cykelinfrastruktur vil tiltrække flere cyklister. Mange er villige til at parkere lidt længere fra stationen, hvis de havde opfattelsen af, at cykelparkeringen havde forrang i forhold til bilparkeringen. hvis man nu havde taget samme hensyn, som man gør til bilerne på den nye vej, som man har lavet langs banen, og der også havde været en cykelvej, der kørte direkte til stationen, så havde det været godt citat; mand fra Århus.

16 Bedre samspil mellem cyklen og den På vej til stationen I Holland har man fem principper for cykelvenlig infrastruktur. Den skal være Sikker Direkte (Korte og hurtige ruter fra sted til sted) Bekvem (God belægning, god plads og få hindringer fra andre transportformer) Indbydende (Indbydende og trygge omgivelser uden lugt- og støjgener) Sammenhængende (Logiske og sammenhængende ruter) Sammenhæng og tilgængelighed. Stibroen over Næstved Station er et godt eksempel på at tænke lokal sammenhæng og cykelparkering ind i et samlet projekt for bedre tilgængelighed. Cyklisternes forhold forbedres samtidig med, at der skabes sammenhæng mellem områderne øst og vest for banen. Cykelparkeringen er indbygget i konstruktionen.

17 Bedre samspil mellem cyklen og den På vej til stationen Planlagt for cyklister. I den hollandske by Houten (50.000 indb.) prioriteres cyklisternes tilgængelighed højt i et net af cykelveje og stier, der bl.a. giver direkte adgang til de to stationer. Biltrafik mellem lokalområderne skal benytte ringvejen gennemkørende biltrafik er ikke mulig. det betyder meget for den oplevede tilfredshed, at man kan se, at cyklisterne er blevet prioriteret, så det fx ikke er sådan, at man har anlagt en stor parkeringsplads for bilisterne lige udenfor stationen, hvorimod cyklisterne skal holde langt længere væk citat; mand fra Østjylland. Åbuen direkte cykelvej. Den nye gang- og cykelbro over Åboulevarden i København, hæver cyklisterne højt over den stærkt trafikerede indfaldsvej. Broen er en del af De grønne cykelruter i Hovedstaden.

18 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet

19 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet Ved stationen tæt på eller på vej til målet Cykelparkeringen skal placeres tæt på eller på vej til stationen. Omveje skal undgås. Man skal helst kunne cykle helt hen til cykelparkeringen uden forhindringer undervejs. Det mener fokusgrupperne Cyklisterne er generelt ikke villige til at parkere ret langt fra stationen ofte kun op til 20-30 meter. De fleste har optimeret den samlede rejsetid fra dør til dør, og har kun meget begrænset tid forud for togrejsen, og derfor ikke tid til at parkere langt fra stationen. Mange vælger at parkere tæt på stationen, selvom forholdene kan være kaotiske. Flere vælger at parkere uhensigtsmæssigt, hvis det betyder, at de ikke skal gå så langt. Der skelnes mellem at parkere uhensigtsmæssigt og ulovligt; flere vælger ikke at parkere ulovligt, fordi det er ligeså irriterende, hvis politiet har taget cyklen, som hvis den var stjålet. Især i København, Århus og Odense opfattes cykelparkeringen omkring stationen som meget kaotisk, hvilket medvirker til, at man også selv parkerer uhensigtsmæssigt. Til trods for, at mange oplever cykelparkeringen som kaotisk, så er de ikke interesserede i at køre en omvej for at finde bedre parkeringsforhold. Dog er der vilje til at parkere lidt længere fra stationen, hvis parkeringen er placeret på vej til målet, så turen føles som den direkte vej til stationen. Det vigtigste er, at man kan cykle uhindret helt hen til cykelparkeringen. Infrastrukturen omkring stationsområderne er ikke altid hensigtsmæssig. Mange steder må cyklister passere kantsten og fortov for at nå frem til cykelparkeringen. Og mange steder giver ramperne ikke bekvem adgang for cyklister, ligesom mange ramper er for stejle, når man fx skal trække cyklen ned med en del bagage. jeg har en dårlig vane med at komme lige i sidste øjeblik sådan lidt panik. Og så parkerer jeg bare min cykel det første og bedste sted, og så maser jeg den ind et eller andet sted. Og så står man så en halv time, når man kommer hjem for at få den ud igen citat; mand fra København.

20 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet På vej mod Amagerbro Metrostation. Som konsekvens af den rodede cykelparkering omkring Amagerbro Metrostation, har Københavns Kommune i 2009 etableret flere cykelparkeringspladser, primært i de tilstødende gader. I alt 483 flere cykelparkeringspladser er etableret, og 43 bilparkeringspladser er nedlagt. Bilister med beboerlicens kan i stedet parkere i Amager Centrets parkeringsanlæg. Billedet er taget fra Blekingegade, hvor der er 48 pladser og god luft mellem stativerne. Tænk cyklen ind i lokalplanlægningen Der skal sikres tilstrækkelig cykelparkering til alle funktioner i stationsområdet. Der skal være pladser nok til både tog- og buspassagerer, butikskunder, biografgængere, cafégæster m.fl. Der bør være krav til cykelparkering i lokalplanlægningen. Supplerende adgang til Vesterport Station. Perronerne er lange og passagererne kommer fra forskellige retninger. Cykelstativer ved de supplerende adgange kan spare cyklisterne for op til et par hundrede meter.

21 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet På Flintholm Station er der god tilgængelighed fra alle sider: Fra nord det er meget vigtigt at tænke infrastrukturen sammen med cykelparkeringen. Jeg er villig til at parkere lidt længere væk, hvis jeg føler mig prioriteret som cyklist. Men hvis jeg allerede skal starte med at trække min cykel 50 meter fra stationen, fordi der ikke er en direkte cykelvej til stationen, men jeg i stedet skal passere en parkeringsplads, så er jeg heller ikke villig til at parkere længere væk citat; mand fra Østjylland. fra syd og fra øst. Gode cykelstativer på vej mod målet og tæt på perronerne. Samtidig er der god sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel i de enkelte parkeringsafsnit.

22 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet Synlig prioritering af cykelparkeringen. På stationsforpladsen i cykelbyen Münster (270.000 indb.) ligger Tysklands største Radstation med plads til 3.300 cykler. Cykelparkeringen under glasbygningen er med toetagers stativer, og der er servicefaciliteter samt cykelvaskemaskine. Parkeringen er opdelt i kort- og langtidsparkering samt personlige pladser. jeg vil ikke køre forbi stationen, der er noget psykologisk i det. Jeg vil ikke køre forbi og så gå tilbage, det skal være på vejen derhen, at jeg parkerer cyklen citat; mand fra Odense. Den nye stationsforplads i Groningen. Foran Centraal Station i den hollandske by Groningen (180.000 indb.), er der indrettet cykelparkering til 4.150 cykler under den imponerende Stadsbalkon. Der er samtidig skabt en sammenhængende plads foran stationen.

23 Bedre samspil mellem cyklen og den Ved stationen tæt på eller på vej til målet Bred rampe til cykelparkeringen. Nedkørslen til Münster Radstation er en bred rampe, så man kan cykle helt ned til cykelparkeringen. Direkte fra stinettet til cykelparkeringen. De karakteristiske røde hollandske cykelstier fører direkte ind i den overdækkede cykelparkering ved Groningen Centraal Station. Ovenlyset giver en god tryghedsfornemmelse, og der er ansat cykelparkeringsvagter til at henvise cyklisterne til en ledig plads.

24 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen rette stativ på rette sted

25 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen rette stativ på rette sted På stationen rette stativ på rette sted Der er rift om cykelstativerne tæt på stationen. Udfordringen er at skabe tilstrækkeligt med velbeliggende, overskuelige og nemt tilgængelige cykelparkeringspladser i god kvalitet og gerne overdækkede. Det gælder om at finde den rette balance mellem kapacitet og komfort. Det mener fokusgrupperne Flere pladser tæt på stationen Der er for få cykelstativer tæt på stationen, ligesom der generelt er en vis utilfredshed med kvaliteten af cykelparkeringen. ønsker derfor mere overskuelige parkeringsforhold. Man kunne fx opdele cykelparkeringen i farvede felter, fordi man vil kunne huske, at cyklen blev parkeret i rød zone. Flere ønsker stativer med bedre plads til cyklen, så man ikke skal holde så tæt, at det er vanskeligt at komme ind med cyklen. Hvis cyklerne holder meget tæt, øges risikoen for, at hele rækker af cykler vælter og bliver ødelagt. Alternative cykelstativer Der er generelt ikke særlig stor interesse for alternative cykelparkeringsformer, fx cykelstativer i to etager. De fleste mener, at de er for tidskrævende og besværlige. Mere overdækket cykelparkering er et udbredt ønske. På nogle stationer er der cykelparkeringsmuligheder, hvor sadlen kan holdes tør, men flere peger på, at hele cyklen skal holdes tør. Langt de fleste er dog ikke interesseret i at parkere længere fra stationen for at få overdækket cykelparkering. En del peger på, at den eksisterende cykelparkering kun i meget ringe grad tager højde for fx cykelkurve, brede styr, diodelygter, ladcykler etc. Mange uden for København vil gerne have cykelstativer, hvor de forholdsvis nemt kan låse deres cykel fast, fx med en wire. Enkelte vælger at parkere cyklen udenfor stationsområdet, da der på selve stationen er for få muligheder for at låse cyklen fast til et stativ eller en bøjle. Især i København, Odense og Århus peger cyklisterne på, at det kan være vanskeligt at finde cyklen igen. De Der er et udbredt ønske om at kunne parkere cyklen plant på jorden, og ikke fx skulle hænge den i forhjulet. Mange frygter, at cyklen bliver ødelagt, hvis den ikke står på begge hjul. Mange synes dog, at alternativ cykelparkering fx toetagers stativer kan være interessant, hvis det betyder, at man kan holde tættere på stationen. Der er generelt ringe kendskab til, hvordan toetagers cykelparkering fungerer og som konsekvens heraf mange fordomme over for denne parkeringsform, bl.a. at man som kvinde ikke kan løfte cyklen op på øverste etage. Flere frygter at blive beskidte når cyklen skal løftes op, og flere nævner, at cykelkurven og barnesædet ikke kan være i stativet. Der ønskes mere information om toetagers parkering eksempelvis ved illustrationer på stationen. jeg vil klart prioritere at anvende parkering i to etager, hvis det betød, at jeg kunne holde tættere på stationen. Men jeg ved ikke helt hvordan det fungerer, og hvordan man konkret bruger dem citat; kvinde fra Odense.

26 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen rette stativ på rette sted Hvis valget står mellem at gå langt eller løfte cyklen kan toetagers stativer med sliske være en acceptabel løsning. De kan give dobbelt så stor kapacitet tæt på stationen, men er mere besværlige at anvende. Billedet er fra Haarlem i Holland. jeg har ikke prøvet cykelparkering i to etager, men jeg tror, at det tager meget lang tid, så jeg foretrækker at holde lidt længere væk end at skulle finde ud af hvordan det virker citat; mand fra Østjylland. Giv plads til øget efterspørgsel Efterspørgslen øges, hvis cykelparkeringsforholdene forbedres. Ved en udbygning bør der derfor medregnes en stigning i antallet af parkerede cykler. Reserviert für Tandems, Liegevelos und Veloanhänger. I den schweiziske by Basel (700.000 indb.) er der reserveret særlige pladser til lange og store cykler, fx tandemcykler, børnehalvcykler og cykelanhængere.

27 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen rette stativ på rette sted Behovet for cykelparkering varierer Behovet for cykelparkering varierer meget fra station til station. Nogle steder cykler færre end 10% af passagererne til stationen, mens det andre steder er op mod halvdelen af passagererne. Oplandsundersøgelser kan være med til at underbygge behovet for cykelparkering. Rette stativ på rette sted Find den rette balance mellem kapacitet og komfort: Hvor pladsen er trang, kan det være relevant at indtænke pladsbesparende cykelparkering, fx højdeforskudt eller toetagers parkering. Andre steder med god plads, kan der med fordel etableres parkering med god plads mellem cyklerne for at opnå maksimal komfort. Tag højde for at cykler er forskellige og har forskelligt udstyr fx brede styr, kurve og lygter. Læs mere i Cykelparkeringshåndbogen fra Dansk Cyklist Forbund. Nye cykelstativer på København H. Flot og overskuelig cykelparkering tæt på stationsindgangen. Stativerne er højdeforskudte, hvilket giver plads til omkring 20% flere cykler end med normale stativer til gengæld med lidt mindre komfort.

28 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen information og service

29 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen information og service På stationen information og service Bedre information og service øger kvaliteten af rejsen. Cyklisterne efterlyser generelt bedre trafikinformation, mens servicefunktioner som bagageopbevaring og cykelværksted mv. ikke har særlig høj prioritet. Det mener fokusgrupperne Trafikinformation ønskes Der efterlyses informationsskærme ved selve cykelparkeringen, så man kan se om toget er forsinket. Så ved man, om man skal skynde sig, eller om man kan tage den med ro. Informationsskærmene kan medvirke til at give en mere rolig stemning omkring cykelparkeringen. at være fri for at slæbe rundt på bagage (fx sportstøj) hele dagen. Flere peger også på, at det ville være nyttigt med en cykelsmed på stationsområdet. Så kan man fx få cyklen lappet mens man er på arbejde. Det kan dog være problematisk, hvis servicefunktioner tager pladsen fra selve cykelparkeringen. Flere peger på muligheden for at tilmelde sig en smsservice og få besked, hvis toget er forsinket. Så kan man enten planlægge sin cykeltur efter forsinkelsen, eller finde en alternativ rejseplan. Servicefunktioner er ikke så vigtige Generelt har cyklisterne ikke store krav eller ønsker til servicefunktioner i forbindelse med cykelparkeringen som fx bagagebokse, vandposter, cykelsmed etc. Enkelte peger dog på, at de måske ville benytte bagagebokse i umiddelbar nærhed af cykelparkeringen, for Der er generelt stor interessere for, at der opstilles luftpumper på stationerne, så der er mulighed for at pumpe cyklen. Nogle er holdt med at cykle med cykelhjelm, fordi de ikke gider slæbe rundt på hjelmen i løbet af dagen, og ikke mener, at det er sikkert at låse cykelhjelmen fast til cyklen. Derfor efterlyses muligheder for nem og sikker opbevaring af cykelhjelme. Der er en vis betalingsvilje for en sådan service. hvis der var en knage på stationen, hvor man lige kunne låse sin cykelhjelm fast, så ville jeg klikke den i hver morgen for at slippe for at slæbe rundt på den hele arbejdsdagen det vil jeg gerne betale for citat; kvinde fra Århus.

30 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen information og service Skal jeg skynde mig? God information kan være med til at skabe en mere rolig stemning omkring cykelparkeringen. På København H, ved cykelparkeringen på Tietgensbroen, er der placeret informationsskærme med aktuelle afgangstider. det ville være rigtig dejligt, hvis der kunne komme informationsskærme i selve cykelparkeringen. Så kunne man se, at toget fx kl. 5.05 først kom kl. 5.13, og så kunne man lige trække vejret frem for at løbe op på perronen citat; mand fra Østjylland. Pump cyklen og puds skoene. Cykelpumper og skopudsemaskine i den overvågede cykelparkering på Lund Centralstation i Sverige. Elektrisk i Schweiz. I cykelparkeringen på Basel Station er der opladere til elcykler. Det kan være særlig interessant i byer med et kuperet terræn.

31 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen information og service jeg synes, at det vil være rigtig smart, hvis man kunne inddele cykelparkeringen i fx bogstavfelter, så man vidste at man fx havde parkeret i afsnit A. Jeg har mere end én gang gået og ledt efter min cykel, fordi jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde parkeret den citat; kvinde fra København. Hvor stillede jeg cyklen? På Amsterdam WTC Station er de enkelte afsnit i cykelparkeringen udstyret med et bogstav og et tal.

32 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen sikkert og trygt

33 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen sikkert og trygt På stationen sikkert og trygt Cykelparkeringen opleves generelt ikke som særlig sikker mod tyverier. Der efterlyses mere information om aflåst parkering, men betalingsvilligheden er ikke stor. De fleste føler sig trygge ved parkeringen dog ikke om aftenen. En tryg cykelparkering skal være åben og lys. Det mener fokusgrupperne Gerne sikkert men stadig tæt på Langt de fleste har oplevet at få cyklen stjålet, stjålet dele fra cyklen eller oplevet hærværk på den. De oplever generelt ikke cykelparkeringen som særlig sikker mod tyverier. Men den overvejende del tager deres forholdsregler, og en del (især i København) kører på meget dårlige cykler til stationen, for at undgå tyveri. Cyklisterne udenfor København giver generelt udtryk for, at de er nødt til at køre på en lidt bedre cykel til stationen, da de har længere afstand til stationen, og terrænet er lidt mere kuperet. Ikke mange holder i aflåst cykelparkering. De der bruger den aflåste parkering nævner, at det dels er fordi den opleves mere sikker, dels fordi der ikke er kapacitetsproblemer. Flere peger på, at den aflåste cykelparkering er mere tidskrævende, og at de skal gå længere til stationen, end hvor de parkerer i dag, hvilket mange ikke er villige til. dyrt. Nogle peger på, at det maksimalt må koste den forsikringsmæssige selvrisiko på cyklen. Andre peger på, at de kun er villige til at betale 100-200 kr. om året for aflåst cykelparkering. Gratis cykelparkering i fx en kælder med videoovervågning medvirker ikke til at øge oplevelsen af sikkerhed. Flertallet peger på, at parkeringen skal være aflåst, før oplevelsen af sikkerhed reelt forøges. Gratis indendørs cykelparkering kan medvirke til at tiltrække skumle typer, der vil bruge faciliteterne som varmestue. Nogle cyklister i de store byer vil ikke betale for mere sikker cykelparkering, men gerne for deres egen reserverede plads tæt på stationen. Tryg parkering er åben og lys Cykelparkeringen opleves generelt som tryg. Dog peger flere på, at cykelparkeringen opleves som utryg sent om aftenen, da området enten er forholdsvis øde eller tiltrækker skumle typer. Uden for København er der flere, der låser cyklen fast til et stativ eller lignende, men det kan være vanskeligt at finde egnede steder at låse cyklen fast. Der savnes bedre faciliteter til fastlåsning. En del synes ikke, at der er tilstrækkelig information om den aflåste cykelparkering; hvor den er placeret, hvor man køber nøglekort, og hvor meget det koster. Der udtrykkes altså et behov for mere information om den aflåste parkering. Generelt er der ikke stor betalingsvillighed for aflåst cykelparkering. Nogle vil være interesserede i at anvende aflåst og overvåget cykelparkering, hvis det ikke er for Flertallet synes, at cykelparkering under gadeniveau er utryg, og ikke mange er interesserede i at parkere i en cykelkælder. Heller ikke selvom det kan betyde større sikkerhed i forhold til tyveri og hærværk. Skal der etableres cykelparkering under gadeniveau, er det er vigtigt, at den er meget åben og overskuelig med mange adgangsveje. Aflåst cykelparkering bag gitter opfattes som tryg, da forbipasserende kan følge med i, hvad der sker. God belysning medvirker til at skabe tryghed. Overvågning vil kunne medvirke til at skabe tryghed, men nogle er modstandere af videoovervågning af det offentlige rum. belysning og andre mennesker gør det mere trygt at parkere sin cykel om aftenen/natten citat; kvinde fra Århus.

34 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen sikkert og trygt Cykelnøglen tæt på. Sådan virker cykelnøglen i Odense. Nøglekort med posten DSB indleder i 2009 forsøg med at sende nøgler til brugerne for at teste interessen for anvendelse af de aflåste stativer, når nøgleanskaffelsesbarrieren er fjernet. Elegant og gratis ekstra sikring. Cykelnøglen i Odense er en ekstra sikring af cyklen. Den forhindrer, at tyven umiddelbart kan slæbe af sted med cyklen.

35 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen sikkert og trygt Sikkert og trygt. Den aflåste cykelparkering på Flintholm Station er åben, overskuelig og tryg og så er den placeret ganske få meter fra perronen. Det koster 200 kr. om året at få adgang til den aflåste parkering med et nøglekort. jeg ville gerne have haft en anden og dyrere cykel, end den jeg har, for så kunne jeg også have brugt den til noget andet end blot cykle frem og tilbage til banegården, men så var jeg rimelig sikker på, at den ville blive stjålet citat; kvinde fra Østjylland. Tryg cykelparkering under Odense gamle banegård. Der er god plads, behageligt lys og radio i højttalerne! Og nok så væsentligt er parkeringskælderen placeret på vej mod perronerne. Flot og tryg cykelparkering. På den centralt beliggende Kinoplads i Odense, er cykelparkeringen godt belyst, og det føles trygt at færdes her på alle tidspunkter af døgnet.

36 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen oprydning, tak!

37 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen oprydning, tak! På stationen oprydning, tak! Bedre oprydning på stationerne er et udbredt ønske blandt cyklisterne. Der ønskes flere kampagner rettet mod cykler, der ikke er i brug. Både for at skabe plads til flere cykler, og for at bringe orden i cykelparkeringen. Det mener fokusgrupperne Cyklisterne er glade for kampagner rettet mod at fjerne cykler, der ikke er i brug og langt flere kampagner er meget velkomne. Alle støtter op om den slags initiativer, da der står en del henstillede cykler og fylder op. Ubenyttede cykler medvirker ikke kun til at forringe kapaciteten, men også til at forøge kaos i cykelparkeringen. En del af de henstillede cykler er delvis skraldet, og nogle udtrykker nervøsitet for, at det kan medvirke til at øge risikoen for hærværk på og tyveri fra de øvrige cykler. Det er vigtigt, at der gives et passende tidsrum (fx 3-4 uger) fra markering af cyklen til reel fjernelse, så man ikke risikerer, at cyklen fjernes, når man er på ferie. Flere ønsker bedre ryddelighed i forbindelse med cykelparkeringen at der i højere grad bliver ryddet op i cyklerne, fejet og fjernet affald. Bedre ryddelighed vil også bidrage til at skabe mere orden. jeg vil gerne slå på, at de skal rydde ud i de cykler der bare står efterladt, og jeg synes det ville være fremragende, hvis der var nogle steder, hvor de ryddede oftere op i dem end andre steder. Så ved man, at man - hvis man parkerer dér - risikerer at der bliver ryddet op hver 4. dag; en langtids- og en korttidsparkering citat; kvinde fra Århus.

38 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen oprydning, tak! Cykeloprydning på banegårdspladsen i Århus 1. Cykler påsættes en label med besked om, at ubenyttede cykler fjernes efter fire uger. 2. Efter fire uger kører kommunen de cykler, der stadig har påsat en label, til kommunens materielgård. Politiet undersøger, om der er stjålne cykler iblandt. 3. Efter yderligere fire uger skal politiet afgøre, om de resterende cykler skal sendes til skrot eller på auktion. et af de største problemer med cykelparkeringen er, at der er så mange cykler, der står og fylder op på Glostrup station er det ofte sådan, at cyklerne bliver hærget, og så ligger de og fylder 7-8 pladser, og folk flytter dem ikke. De konstaterer bare, at deres cykel er gået i stykker, og så går de bare. Så får de lov til at ligge og flyde som affald, og det tager altså mange pladser citat; kvinde fra København. Forsøg med oprydning på Nørreport. Det er forbudt at stille cykler i redningszonerne på metroens forpladser. Derfor kan Københavns Kommune uden varsel flytte cykler til den nærliggende cykelparkering på Israels Plads, hvor der er plads til de flyttede cykler.

39 Bedre samspil mellem cyklen og den På stationen oprydning, tak! Ingen løftede pegefingre. På Roskilde Station fjernes henstillede cykler for at skabe bedre plads. Normalt gives en måneds frist, men i sommerferien gives længere frist inden cyklerne fjernes. Der ryddes op. Københavns Kommune flytter dagligt ulovligt parkerede cykler fra redningszonen på Nørreport til Israels Plads. Velordnede forhold på Nørreport. Tidligere stod der ofte mange ulovligt parkerede cykler rundt om elevatoren til Metroen til stor gene for de mange forbipasserende i området. Kommunens forsøg med oprydning sikrer nu velordnede forhold.

40 Bedre samspil mellem cyklen og den I toget cykelmedtagning

41 Bedre samspil mellem cyklen og den I toget cykelmedtagning I toget cykelmedtagning Der er et udbredt ønske om bedre og billigere cykelmedtagning. Cykelvenlig indretning af togene og nem adgang til perronerne er forudsætninger for problemfri cykelmedtagning. Der er dog kun plads til en lille del af togpassagerernes cykler i togene. Det mener fokusgrupperne Ikke mange tager deres cykel med toget. De synes, at det er for dyrt og for besværligt. Flere peger på, at de ville tage cyklen med, hvis det var gratis og at det burde være gratis for folk med pendlerkort at tage cyklen med toget. Der er flere, der tager cyklen med toget i København, da det er nemmere at medtage cyklen i S-tog og Metro end i IC-tog. Mange er utilfredse med spærretiden for cykler i Metroen i myldretidstrafikken, da det er der, de har behovet for at kunne tage cyklen med. Cyklisterne uden for København synes, at det er besværligt at medbringe cyklen i IC-toget. Dels er det vanskeligt at komme ind i toget med cyklen, dels synes de, at der er for lidt plads til cykler. Desuden kommer man nemt i karambolage med andre passagerer og barnevogne. Cykelforholdene i S-tog (flex-vognene) er gode, men der er alt for lidt plads. Det vil være godt at adskille cykler og barnevogne i S-togene, da sammenblandingen skaber tendens til kaos. Cyklisterne vil meget gerne have mulighed for selv at opholde sig lige ved siden af cyklen, på grund af risikoen for tyveri. Cyklisterne uden for København ser gerne samme gode forhold for cykelmedtagning som i S-togene. Flere peger dog på, at der også er gode cykelforhold i Arriva-tog og i regionaltog. De ser gerne, at man etablerer deciderede cykelvogne, og at det ville være i orden, hvis man fx skal hænge cyklen op i en sådan vogn. jeg har valgt at købe en gammel cykel, der står i den anden ende af rejsen i stedet for at medbringe min egen. Det koster ikke 20 kroner hver gang, så den er hurtigt tjent ind citat; kvinde fra Århus.

42 Bedre samspil mellem cyklen og den I toget cykelmedtagning Fra gaden til perronen. Gode adgangsforhold for cykler til både cykelparkering og perron på Ålholm Station, som er én af de nyeste stationer på den københavnske Ringbane. hvis det var nemt og gratis, så ville jeg medbringe min cykel i toget, så var jeg fri for bøvlet med at have en cykel i hver sin ende af togrejsen citat; kvinde fra Østjylland. Et abonnementskort til cykelmedtagning i S-tog og Metro koster 150 kr. om måneden. Det svarer til en tredjedel af enkeltbilletprisen, hvis man har cyklen med toget hver dag.

43 Bedre samspil mellem cyklen og den I toget cykelmedtagning Cyklen med som bagage. En foldecykel kan medtages gratis i toget. Det tager kun få sekunder at folde cyklen sammen. Mange flere tager cyklen med S-toget Fra 1998-2008 er antallet af cykler i S-togene mere end tredoblet fra omkring 2.000 til over 6.000 på en gennemsnitlig hverdag. Til sammenligning er der i alt parkeret omkring 30.000 cykler ved S-togsstationerne. Skulle blot 10% af de parkerede cykler med toget frem og tilbage, ville antallet af cykler i togene fordobles. Cyklen med elevatoren. Elevatorerne på København H gør det nemmere at få cyklen fra gaden til perronen. Det er der mange der benytter sig af. God cykelmedtagning i S-tog. Flexvognene i de nye S-tog sikrer bekvem cykelmedtagning. I myldretiden er der dog ofte flere cykler med, end der er stativer til.

44 Bedre samspil mellem cyklen og den Fra stationen til destinationen

45 Bedre samspil mellem cyklen og den Fra stationen til destinationen Fra stationen til destinationen Ikke mange cykler mellem stationen og destinationen i rejsens anden ende, men potentialet er der. Bedre ordninger for bycykler og pendlercykler kan være vejen frem. Det er vigtigt at kvaliteten er i orden. Det mener fokusgrupperne Flere har en cykel i den anden ende af deres rejse, hvilket de er godt tilfredse med, selvom mange har oplevet at få cyklen stjålet. De fleste vil hellere benytte deres egen cykel end at leje en, fordi deres egen cykel er indstillet til dem selv. Langt de fleste er skeptiske over for idéen om, at der skulle være mulighed for at leje pendlercykler ved den station, der er destinationen for rejsen. Mange har enten selv dårlige erfaringer, eller har hørt om dårlige erfaringer med bycykler. Bycyklernes dårlige renommé betyder, at mange har vanskeligt ved at forestille sig en pendlercykelordning, til trods for at cyklerne måske har en anden kvalitet end bycyklerne. Enkelte er dog interesserede i en sådan ordning, hvis cyklerne har en tilstrækkelig god kvalitet, og det samtidig er til at betale sig fra. Betalingsvilligheden er ikke stor enkelte peger på 3-4 kroner i timen. Der er især interesse for pendlercykler på korte ture. En del vil være villige til at køre på cykler med reklamebannere, hvis det betyder, at de kan leje cyklen billigere, eller køre helt gratis. Nogle ønsker dog ikke at køre rundt og reklamere. hvis det var pendlercykler af en god kvalitet, som var til at komme til for penge fx 4 kr. i timen så var jeg interesseret i at bruge pendlercykler citat; kvinde fra Århus. jeg foretrækker at cykle i en fremmed by i stedet for at skulle sætte mig ind i busser og lokaltog, og her ville en pendlercykel være en rigtig god idé citat; kvinde fra Århus.