MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016
1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede symptomer kan forhindrer fuld og effektiv behandling, og følge-symptomer efter behandling kan begrænse funktionen af patienter, der er ellers rask. MÅL: At reducere sværhedsgraden af symptomer er et endepunkt for kliniske forsøg og behandlinger. Symptom management er baseret på at sundhedsprofessionelle har den bedste mulige information om patientens symptomstatus. Selvom symptomerne er baseret på komplekse biologiske og adfærdsmæssige fænomener, er målinger typisk begrænset til selvrapportering (PRO) patienternes egne erfaringer. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
Symptomskalaer og PROM HRQOL er multidimensionel opbygget med mindst fire dimensioner: 1) Fysisk funktion (daily activities, self care) 2) Psykisk funktion (emotional, mental state, mood) 3) Social rolle funktion (social interactions, family dynamics) 4) Sygdom- og behandlingsrelateret symptomer (pain, nausea)
In most conceptualizations of HRQOL, symptoms can be viewed as the patient-report closest to the physical and psychological status of the disease process and the immediate effects of treatment Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
Symptomerne er kun kendt fra hvad patienten fortæller os Symptommåling er afhængig af at vi udvikler et fælles og præcis forståelse og sprog til at maksimere kommunikationen mellem patienten som oplever symptomer og det sundhedsprofessionelle. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
Kort og let at udfylde - minimal byrde for patienten især hvis skemaet anvendes gentagne gange til vurdering af ændringer over tid Let at forstå, så alle patienter uanset uddannelsesbaggrund kan udfylde dem med minimal hjælp Tilgængelig på forskellige sprog Kan anvendes i både den kliniske hverdag og i forskning Scoringer skal intuitivt betyde noget for både patienter som rapporterer symptomerne og de sundhedspersonelle samt forskere som skal tolke og handle Praktisk, nem administration, lav patientbyrde, nem at score og fortolke Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
Symptom skalaer En-, to- og fler-dimensionel skalaer Single item measures 0-10 scale (kvalme, opkast, shortness of breath) MDASI, Edmonton Symptom Assessment Scale Single-symptom, multi-item measures Symptom severity and interference on emotions/function (pain, fatigue, distress, sadness, sleep disturbance) Pain (Brief Pain Inventory Cancer, SF-36, EORTC QLQ-C30 pain scale Fatigue (FACT fatigue scale, BFI, Fatigue Symptom Inventory) Multi-symptom measures MD Anderson Symptom Inventory, EORTC QLQ-C30, The Rotterdam Symptom Checklist, Symptom Distress Scale, Memorial Symptom Assessment Scale, ESAS, Edmonton Symptom Assessment Skalaer-dimensioner Severity - Distress - Impact - Interference
Den kombinerede oplevede intensitet og effekt af flere symptomer (relateret til sygdom, behandling eller begge) på evnen af mennesker til at fungere i hverdagen. Cleeland & Medoza. Cancer Symptom Science Measurement, Mechanisms and Management 2011
Jarden et al. 2013 Leuk Research
Jarden et al. 2009 Leuk Research Jarden et al. 2009 J Pain Symp Management
Symptom clusters defineres som to eller flere symptomer som følger samme tidsforløb i respons til en sygdom eller behandling (Dodd et al. 2001, Barsevick et al. 2006) Flere undersøgelser viser at, smerte, træthed, søvn vanskeligheder, emotionel distress og dårlig appetit optræder samtidigt (Cleeland 2000, Portenoy 1994)
Jarden et al. 2009 Leuk Research Jarden et al. 2009 J Pain Symp Management
* Gastrointestinal Mucosit Funktion * * Kognitiv Affektiv *P værdi <0.05 Affektiv Kognitiv Kontrol Intervention _ Jarden et al. 2009 J Pain Symp Management
SYMPTOMER UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning
PROs impact on Health Outcomes Review fra 2015 Annals of Oncology N=30 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning PRO symptomrapportering. Forbedret patient self-management (Kallen et al. Support Care Ca 2012) Reduceret debilitative symptom scores (Howell et al. Annals of Onc 2015) Øget sundhedsprofessionelle fokus på symptom management strategier (Snyder et al. Psychooncology 2013) Faciliterer diskussioner med lægen og hjælper patienter (74%) husk hvilke symptomer der skal diskuteres med lægen. (Abernethy et al. J Pain Symptom Manage 2010) High symptom scores triggered clinical actions (Seow et al. 2012)
Review fra 2015 Annals of Oncology PRO symptomrapportering. forbedret diskussioner med sundhedsprofessionelle (90%) har gjort det letter for patienter (94%) at huske hvilke symptomer der skal bringes frem, 7/9 baserede kliniske beslutninger på PRO data (Basch et al. J Am Med 2007) forbedret kommunikation og symptom management strategier (Berry et al. Annals of Onc 2013) forbedret identifikation af klinisk problemer (Chapman et al.palliat Support Care 2008) Conclusion PROs improved symptom management Better skills and communication and earlier detection of symptoms (patients and HCP)
Afslutningsvis Inddragelse af PRO symptomskalaer I den kliniske hverdag er afgørende for fælles beslutningstagning omkring strategier for symptomhåndtering og dermed behandling udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer for symptomkontrol