AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016
Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Langtidsledigheden falder (figur 1) Antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere på Bornholm er faldet 15 % fra november 2014 til november 2015. Det er på niveau med faldet på landsplan. Udviklingen på Bornholm dækker over, at antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret fra 114 til 97 (- 17) det seneste år. Tidlig og intensiv indsats for dagpengemodtagere (figur 2) I august 2015 fik 78 % af alle dagpengemodtagere på Bornholm deres første samtale inden for den første måned af deres ledighedsperiode. Dette er mere end i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og landet under ét. Med beskæftigelsesreformen skal ledige have mindst 6 samtaler inden for det første halve år heraf den første samtale senest efter 6 ugers ledighed. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte i kraft 1. juli 2015. Fokus på virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering (fig. 3) Beskæftigelsesreformen lægger op til en mere individuel indsats for dagpengemodtagere med fokus på virksomhedsrettede tilbud. Samtidig er uddannelsesmidlerne målrettet ledige, der mangler kompetencer og til områder med mangel på arbejdskraft. Der er stor forskel på, hvor meget virksomhedsrettede tilbud fylder i indsatsen for dagpengemodtagere. På Bornholm udgør virksomhedsrettede tilbud en større andel af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere end i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og landet under ét. Bornholm har samtidig haft et procentvis fald i langtidsledigheden for dagpengemodtagere, der er på niveau med faldet i på landsplan (fig. 1). Andelen af langtidsledige dagpengemodtagere (figur 4) På Bornholm udgør de langtidsledige dagpengemodtagere knapt 12 % af samtlige dagpengemodtagere. Det er langt mindre end andelen i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og på landsplan. Andelen af arbejdsstyrken, der er på dagpenge (figur 5) Næsten 4 % af Bornholms arbejdsstyrke er på a-dagpenge. Det er en del mere end i både RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og på landsplan. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem andelen af arbejdsstyrken, der er ledige på a-dagpenge og andelen af a-dagpengemodtagere, der er langtidsledige. Bornholm har (sammenlignet med RAR Hovedstaden, RAR Sjælland og landet under ét) den laveste andel langtidsledige dagpengemodtagere, men den højeste andel ledige på a-dagpenge. 2
Fig. 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), nov. 14 - nov. 15. Fig. 2. Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, august 2015 3
Fig. 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, okt. 15. (antal personer i aktivering) Fig. 4. Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer (a-dagpenge), nov. 2015 4
Fig. 5 Fuldtidspersoner på a-dagpenge som andel af arbejdsstyrken (16-66 år), nov. 2015 5
Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Udviklingen i kontant- og uddannelseshjælp (figur 6) Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere over 25 år faldt på Bornholm fra kontanthjælpsreformens ikrafttræden 1. januar 2014 og frem til efteråret 2014. Herefter har antallet svinget lidt op og ned, men har hele tiden ligget på et niveau lavere end før kontanthjælpsreformen. For de helt unge (16-24 år) steg antallet fra januar 2014 og frem til sommeren 2014, hvorefter antallet faldt til under niveauet ved reformens ikrafttræden. For denne målgruppe ses tendens til relativt store procentvise reduktioner i sommerperioderne og efterfølgende stigninger fra omkring september. Udviklingen i unge på kontant- og uddannelseshjælp (figur 7) For hele gruppen af unge under 30 år på enten kontant- eller uddannelseshjælp er antallet steget med 4 % på Bornholm fra oktober 2014 til oktober 2015. Det er dog udelukkende antallet af unge på kontanthjælp, der er steget i perioden, svarende til en forøgelse på 33 fuldtidspersoner (fra 62 til 95) i perioden, mens antallet af unge på uddannelseshjælp er reduceret med 10 fuldtidspersoner (fra 307 til 291). Stigningen i unge ydelsesmodtagere på Bornholm har været procentvis mindre end i RAR-Sjælland (+12 %) og samlet for hele landet (+6 %), mens antallet er faldet knap 3 % i RAR-Hovedstaden. Udviklingen i voksne på kontanthjælp (figur 8) Antallet af voksne på kontanthjælp er steget knap 5 % fra 2014 til 2015 på Bornholm, hvilket er en procentvis større stigning end i RAR-Sjælland (+2 %) og hele landet (+1 %), mens antallet er faldet 1 % i RAR-Hovedstaden. Langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (figur 9) På Bornholm er 29 % af kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, ikke i aktivering. Samme andel gælder for RAR-Hovedstaden, mens andelen er 24 % i RAR-Sjælland og hele landet. Opgørelsen tager ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i perioder, mens de modtager kontanthjælp. Det kan eksempelvis være perioder med barsel eller længerevarende sygdom. Aktiveringstilbud til kontanthjælpsmodtagere (figur 10) Vejledning/opkvalificering og virksomhedsrettet indsats er de to mest benyttede aktiveringsredskaber for kontanthjælpsmodtagere. Det gælder på Bornholm, såvel som de øvrige RAR-områder og hele landet. Relativt få kontanthjælpsmodtagere får tilbud om ordinær uddannelse. Bornholm har den højeste andel af kontanthjælpsmodtagere, der modtager ordinære uddannelsestilbud (4 %), sammenlignet med de øvrige RAR-ormåder i Østdanmark og hele landet. En kortlægningsanalyse fra 2014 af jobparate kontanthjælpsmodtagere viste, at en af de største jobbarrierer for målgruppen er manglende faglige kvalifikationer. Det kan derfor være relevant at inddrage ordinære uddannelsestilbud i aktivering af jobparate kontanthjælpsmodtagere, så de også kan få del i beskæftigelsesfremgangen på arbejdsmarkedet. 6
Fig. 6 Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RAR-området, fuldtidspersoner Unge under 30 år (kontant- og uddannelseshjælp) Fig. 7 Udviklingen i unge (under 30 år) på kontant- og uddannelseshjælp, okt. 14 - okt.15 7
Kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fig. 8. Udvikling i kontanthjælpsmodtagere (30 år og derover), okt. 14 okt. 15. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere (alle aldre) Fig. 9. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, okt. 15 8
Fig. 10. Aktivering af kontanthjælpsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juli 2015, (antal personer i aktivering) 9
Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Andel borgere i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (figur 11) På Bornholm er 12 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i enten fleksjob, ressourceforløb eller på førtidspension. I RAR-Hovedstaden er andelen nede på 5 %, mens andelen er 9 % i RAR-Sjælland og 8 % for hele landet. Aktiv indsats i ressourceforløb (figur 12) I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, social og sundhedsmæssige tilbud. På Bornholm modtager 32 % af ressourceforløbsmodtagerne beskæftigelsesrettede tilbud, hvilket er lidt lavere end RAR-Hovedstaden (34 %) og RAR-Sjælland (37 %). På landsplan modtager 39 % af ressourceforløbsmodtagerne et beskæftigelsesrettet tilbud. Tilgang til førtidspension (figur 13) Tilgangen til førtidspension er faldet på Bornholm såvel som i RAR-Sjælland, RAR-Hovedstaden og hele landet. Fig. 11. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, nov. 15. 10
Fig. 12 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov. 2015 Fig. 13 Tilgang til førtidspension, dec. 2013 og dec. 2015 11
Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres i forhold til sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Udviklingen i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb (figur 14) Antallet af fuldtidspersoner i sygedagpenge- og jobafklaringsforløb er faldet 1 % på Bornholm, mens antallet er stort set uændret i RAR-Hovedstaden og steget 1 % i henholdsvis RAR-Sjælland og hele landet. Andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb (figur 15) Personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb udgør næsten 3 % af arbejdsstyrken på Bornholm, hvilket er tæt på niveauet for RAR-Sjælland og hele landet (2,8 %), mens andelen er godt 2 % for RAR-Hovedstaden. Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb (figur 16) Jobafklaringsforløbene udgør 25 % af de sygemeldte på Bornholm, hvilket er en del højere end RAR-Hovedstaden (12 %), RAR-Sjælland (13 %) og samlet for hele landet (15 %). Fig. 14 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 14 til okt. 15 12
Fig. 15 Andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, okt. 15 Fig. 16 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, okt. 15 13
Jobcenterets målgrupper Forsørgerbyrden i RAR-områder (figur 17) Når man betragter RAR-områdernes udvikling i de enkelte ydelsesgrupper, er det vigtigt også at have for øje, at der er stor forskel på forsørgerbyrden i de enkelte RAR-områder. På Bornholm er 25 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (folkepension og SU indgår ikke), hvilket er en væsentlig højere forsørgerbyrde end både RAR-Sjælland (21 %), RAR-Hovedstaden (15 %) og samlet for hele landet (19 %). Der er dog kommuner i både Hovedstaden og på Sjælland, hvor forsørgerbyrden er på niveau med eller højere end på Bornholm. Udviklingen i antal på offentlig forsørgelse (figur 18) På Bornholm er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet procentvis mere (-4 %) end RAR-Sjælland (-2 %) og hele landet (-2,5 %) fra oktober 2014 til oktober 2015. Kun RAR-Hovedstaden har haft et større fald (-5 %). Den samlede målgruppe i RAR-Bornholm (tabel 1) Den største målgruppe i Jobcenter Bornholm når der ses bort fra de permanente ydelser som førtidspension og efterløn er borgere på kontanthjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget 9 % fra oktober 2014 til oktober 2015, mens der har været tale om fald for de fleste andre målgrupper, herunder dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagere fylder også mest i RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland. Fig. 17. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), oktober 2015 14
Fig. 18 Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse okt. 14 okt. 15 Tabel 1: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i oktober 2015 og udviklingen ift. året før RAR-Bornholm Antal fuldtidspersoner Okt. 2015 Okt. 14-15 Ydelsesgrupper i alt 6.404-4% A-dagpenge 587-12% Arbejdsmarkedsydelse 45-29% Kontanthjælp 760 9% Uddannelseshjælp 291-6% Revalidering 55-27% Forrevalidering 7-30% Sygedagpenge 397-20% Jobafklaringsforløb 131 245% Ressourceforløb 111 34% Ledighedsydelse 85-1% Fleksjob 597 11% Førtidspension 2.368-4% Efterløn 971-13% Kilde: Jobindsats.dk 15
Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig..2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 6, 7 og 8). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig. 9). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 11). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder 16-66 år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 12). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode. Tilgang til førtidspension (fig. 13). Viser 16-66-årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig. 14). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 16 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 16