Referat af det årlige beboermøde afholdt den 22. marts 2010 kl. 19.00 i Dagcentret, Borgergade 17



Relaterede dokumenter
Dronningegården Beboerrepræsentationen

Referat af det årlige beboermøde afholdt den 14. marts 2011 kl i restauration M, St. Kongensgade

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Boligforeningen i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Referat beboermøde 2015 Beboerrepræsentation Lyngby Søpark Onsdag den 18. marts 2015, kl

Referat Afdelingsmøde afdeling 22

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Damhjørnet afholdt den 29. april 2008 kl i Ålholm Kirke, Bramslykkevej 18 A, 2500 Valby

Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 134 Vibeengen. Tirsdag 10 marts 2015 i beboerhuset.

Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt. tirsdag den 12. november 2013 kl hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé

Ejerforeningen Henrik Steffens Vej Frederiksberg C. Dagsorden til ordinær generalforsamling torsdag den 27.marts 2008 kl. 19.

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Irmingersgade

E/F Enghavehus Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 11. marts 2010

Boligselskabet Brøndbyparken afd. 3. Lørdag d Beslutningsreferat af: Referat nr. 12. BESTYRELSESMØDE: Tirsdag d kl

Referat af ordinær generalforsamling

AAB Silkeborg Afdeling 28

Generalforsamling referat

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Referat. Afdeling 13 & 30 Afdelingsmøde 4/9 2012

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING mandag den 17. marts 2008 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat fra beboermødet tirsdag den 9. september 2014

Andelsboligforeningen Tustrup

Referat af afdelingsmøde i Afdeling Vestergården 1 Vestergården 1

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl reststaurant Svanelunden.

Referat fra generalforsamlingen i Bananen d. 20. marts 2018

Årsberetning for 2016/17

Grundejerforeningen i Lodshaven

AB Antaresvænget

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

Postfunktionærernes Andels Boligforening

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Referat af ordinær generalforsamling

Kohavens grundejerforening

TAB Vesterby Afdeling

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

2.2. Referat af 2. Ordinære generalforsamling Tirsdag den OKTOBER

Boligselskabet Kirstinevang Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

REFERAT AF ORDINÆRT, OBLIGATORISK AFDELINGSMØDE Valg- og budgetmøde Brøndbyparken afdeling 4 tirsdag den 17. september 2015

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

År 2013, tirsdag den 23. april, kl.19.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Kajkanten

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Varmemester Claus Kæstel, Freddy R., Mads G., Sussie T., Knud P., Svend Erik B., Aase B. S.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

A/B POSTGÅRDEN GENERALFORSAMLINGSREFERAT 2010

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

Referat af Ordinær Generalforsamling år Ejerforeningen Marstalsgade 42

Beboermøde på Lauritz

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GULE HEST KARRÉENS GÅRDLAUG.

Følgende personer var til stede eller repræsenteret ved fuldmagt:

Hans J. Nielsen bød velkommen til generalforsamlingen og erklærede denne for åbnet.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Referat Afdelingsmøde afdeling 47

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

REFERAT AF GENERALFORSAMLING FOR E/F ÅHAVNEN II. Referat af ordinær generalforsamling for Ejerforeningen Åhavnen II.

A/B Kongelysvej 18-26

Referat fra afdelingsmøde i Damagervej/Stubmøllevej

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 20. april 2018 kl Syren Salen, Vejlby-Risskov Hallen

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 11. maj 2012

Dagsordenens punkt 2: Bestyrelsens beretning for det senest forløbne år.

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af den ordinære generalforsamling den 24 april 2008.

Andelsboligforeningen Odinsgaard

Referat af AB-mødet den 6. marts 2014.

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

AAB Silkeborg Afdeling 18

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat fra budgetmøde i afdeling 25 - Beboerhuset, Arendalsvej 74, den 15. september kl

Deltagere: 40 husstande, Knud Schmidt, Leif Koch, Carsten L. Hein, Hanne Juul Hansen og Anders Rong Petersen

Afd: 368, dok.nr , dato:

Andelsboligforeningen Odinsgaard

Ordinært afdelingsmøde. Mandag den 30. januar 2017 kl I Fælleshuset, Vesterby Torv 3, 2. sal

Tisvildelejeforeningen

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

Formanden bød velkommen til mødet. Herefter blev Kurt Jeppesen fra LLO valgt som dirigent.

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Humlebien afholdt den 27. april 2011 kl

Gæst: Kurt Sander fra Arkitekt- og ingeniørfirmaet KAAI - Kærsgaard & Andersen A/S.

Vridsløselille Andelsboligforening Banehegnet

År 2009, mandag den 27. april, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

Referat af afdelingsmøde, Afdeling 5, tirsdag den 12. september 2017

Referat af ekstraordinær generalforsamling for Andelsboligforeningen Valhøjs Allé, Rødovre den

Referat. Ordinært afdelingsmøde Moldeparkens Fælleshus, Grundet Bygade

Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

REFERAT. fra ordinær generalforsamling i A/B Lindøhusene torsdag den 4. maj 2017, kl i Munkebo forsamlingshus, Lindøalléen 49, 5330 Munkebo

Referat af beboermødet, afholdt mandag den 21. januar 2013, i afd. 9 Poppelgården 3-13, 3450 Allerød

År 2005, den 24. maj, kl afholdtes ordinær generalforsamling i Gårdlavet Fjenneslevgaard i beboerlokalet i Arkonagade 2-4.

REFERAT FRA AFDELINGSMØDE

Grundejerforeningen. Digevang

Transkript:

Dronningegården Beboerrepræsentationen Referat af det årlige beboermøde afholdt den 22. marts 2010 kl. 19.00 i Dagcentret, Borgergade 17 Dagsorden: 1. Valg af dirigent/referent 2. Beboerrepræsentationens årsberetning 3. Fremtidig anvendelse af hobbylokaler 4. Dronningegårdens drift og vedligeholdelse v/ projektleder Jack Hansen, Dan-Ejendomme 5. Regnskab for 2009 6. Indkomne forslag 7. Valg af beboerrepræsentanter/suppleanter/revisor 8. Eventuelt Indledningsvis præsenterede formanden, Asger J. Rasmussen, de to øvrige beboerrepræsentanter, Hanne Faber og Jytte Daugaard, for eventuelle nye beboere, der var mødt op til mødet. Herefter meddelte formanden, at han var blevet opmærksom på, at iflg. boligministeriets cirkulære for beboerrepræsentationer skulle man på hvert årsmøde godkende kontingentbeløbet til beboerforeningen for det kommende år. Han foreslog derfor, at dette kunne ske under et nyt punkt på dagsordenen pkt. 6B. Dette blev vedtaget. 1. Valg af dirigent/referent Beboerrepræsentanterne foreslog pens. kommunaldirektør Niels Bruun-Jensen, Holbæk, som dirigent, og som referent Hanne Faber, nr. 23. Begge blev valgt med akklamation. Dirigenten indledte mødet ved at konstatere, at dette var lovligt indkaldt og udbad sig derpå 2 stemmetællere. Birthe Hermansen, nr.? og Ann Jensen, nr.? blev valgt. Herefter optaltes antallet af repræsenterede lejligheder: 26 lejligheder var repræsenteret og i alt deltog 40 beboere samt projektleder Jack Hansen og varmemester Johnny Løgstrup fra Dan- Ejendomme. 2. Beboerrepræsentationens årsberetning Formanden oplyste, at beboerrepræsentanternes arbejde i 2009 primært havde været baseret på den spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget i efteråret 2008, ligesom man løbende havde drøftet de spørgsmål og problemer med Dan-Ejendomme, som var kommet til i årets løb. Man havde således i det forløbne år arbejdet med følgende opgaver: Gården Diverse bede var blevet vedligeholdt efter aftale med anlægsgartneren og der var plantet nye roser de steder, hvor der havde været behov for det.

Alt i alt synes vi således, at gården fortsat er pæn med en beplantning, der løbende blomstrer i løbet af sæsonen. Det glæder os, at gården fortsat benyttes meget. Vaskefaciliteter Det er vores opfattelse, at den - manglende rengøring efter brug af maskiner - manglende overholdelse af vasketider - og vasketøj, der ikke blev fjernet fra tørrerummene til tiden som vi omtalte på sidste årsmøde, er blevet meget bedre. Lad os håbe, at denne tendens vil fortsætte det kommende år. Motions- og hobbylokaler Lad os starte med det positive: Efter et par indkøringsproblemer i form af 2 store vandskader er lokalerne nu brugbare til de formål som de er tiltænkt: - værkstedet er blevet malet og færdigindrettet - bordtennis-/mødelokalet er indrettet med et sammenklappeligt bord, så lokalet kan anvendes såvel til sportsaktiviteter som til hyggeligt samvær. I denne forbindelse er indkøbt billeder/reproduktioner til væggene, tæppe til gulvet, service og støvsuger. - Endelig er kondilokalet blevet forsynet med en ny cykel og en ribbe. Den anden cykel vil blive udskiftet i løbet af 2010, såfremt vi har råd til det. Herudover har en anonym beboer været så venlig at stille en steppe-/trappemaskine til rådighed for os andre. Tak for det. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle 3 beboerrepræsentanter er meget glade for det færdige resultat. Og nu til det negative: Alt har dog ikke været rosenrødt for vores motions- og hobbylokaler. 4 indkøbte stabelstole nåede kun at stå i mødelokalet i 14 dage, før de var forsvundet. Vi synes, at det er trist, at pæne møbler ikke kan blive stående. Endvidere synes vi, at det er trist, at vi via opslag i de enkelte opgange i efteråret har været nødt til at fortælle, at man skal efterlade lokalerne i den stand, som man ønsker at modtage dem i. Der havde desværre været eksempler på, at lokalerne var efterladt med åbne vinduer, pizzastykker liggende i håndvasken, knuste bordtennisbolde på gulvet og stearinlyspletter på bordtennisbordet. Det kan ikke være meningen! Opslagene hjalp i en periode, men tirsdag den 26. januar om eftermiddagen blev vi gjort opmærksom på, at bordtennislokalet var blevet anvendt til hashrygning og herefter forladt med vidtåbne vinduer. - Denne dag havde vi ca. 10 graders frost! Desværre var lokalet forladt før vi fik melding om dette forhold, så vi kunne ikke få kontakt med synderne. At det var hashrygning, som havde fundet sted, ved vi fra en beboer, der til daglig beskæftiger sig med stofmisbrugere og som umiddelbart efter hændelsen var blevet tilkaldt og havde aflagt lokalet et besøg. Hun var helt sikker på, at den sødlige luft i lokalet stammede fra hash. Den 1. februar gentog historien sig, idet varmemesteren og undertegnede tog 3 unge mennesker på fersk gerning med hashrygning. Vi bad dem forlade lokalerne og aldrig mere anvende dem. Efterfølgende tog vi kontakt til Dan-Ejendomme, der herefter har haft den videre kontakt til den pågældende familie. Og i weekenden den 6.-7. februar var den gal igen. Motionscykellokalet var efterladt med opkast på vinduesvæggen, da synderen åbenbart ikke kunne nå at åbne vinduet, inden han skulle brække sig.

Disse gentagne hændelser har desværre gjort, at vi så os nødsaget til den 11. februar at udskifte låsen til hobbylokalerne, dvs. at de indtil videre ikke har kunnet anvendes. Vi synes, at det er meget trist, at dette er den foreløbige udgang af denne sag, men vi håber, at kunne finde en løsning, som vi alle kan leve med. Dette vil jeg komme nærmere ind på under pkt. 3 på dagsordenen. Parkeringspladsen Parkeringsforhold På sidste årsmøde nævnte jeg, at beboerformændene for Kongegården, Prinsessegården, Christiansgården og Dronningegården havde haft et møde om de problemer som vi alle har med at finde en parkeringsplads. Resultatet af dette møde blev, at vi samlet ville skrive til Vej & Park for at få den 1 times parkering, der for øjeblikket er på de 2 p-pladser på hverdage mellem 08-20.00 udvidet til at gælde hele døgnet mod at beboerne kunne købe et gæstekort ved besøg af familie og venner. Kommunen ønsker pt. ikke en ordning vedr. gæstekort, men det ser ud til, at den vil være positiv for den første del af vores forslag altså 1 times parkering hele døgnet om hverdage alá de regler, der er gældende for Adelgade, Borgergade og Dronningens Tværgade. Dog uden betaling af p-afgift Alle beboerformænd skrev derfor igen til Vej & Park om dette forhold den 9. november og igen den 9. februar i år, men hidtil uden endeligt svar fra Kommunen. Vedligeholdelse af parkeringspladsen I foråret tog vi selv kontakt til Vej & Park omkring den manglende renligholdelse af p-pladsen, den nødtørftige beskæring af træerne samt om opstilling af flere affaldsspande. Svarene på vore spørgsmål var, at det var sparetider for kommunen, dvs. at yderligere beskæring af træer i 2009 samt opstilling af flere affaldsspande ikke kunne komme på tale. Alligevel fremsendte alle beboerformænd en fælles skrivelse for hele komplekset til kommunen den 11. november, hvor vi genfremsatte vores krav/ønsker. Indtil videre har vi heller ikke hørt fra kommunen i denne sag. Dog er alle træer blevet beskåret i løbet af marts 2010. Det er dog vores opfattelse, at den kommunale renligholdelse af parkeringspladsen er forbedret i løbet af 2009. Vi kan måske også gøre lidt selv hver især til at forbedre renligholdelsen af vores udendørsarealer. Jeg skal derfor henstille til de beboere, der ryger på altanerne, at medbringe et askebæger og ikke kaste deres skodder udover altanen. Elevatorer Da vi hen ad vejen har modtaget klager over elevatorernes driftstilstand tog vi kontakt til projektleder Jack Hansen, Dan-Ejendomme, der fortalte, at vi havde en standardkontrakt med Kone- Elevator, dvs. at en tekniker skulle komme inden for max. 3 timer efter tilkaldelse. En bedre kontrakt, dvs. at en tekniker skulle komme inden for max. 1 time efter tilkald ville koste hver beboer kr. 21,80 ekstra pr. md. Dette svar lod vi gå til afstemning og resultatet af denne viste, at et flertal ikke ønskede en lejeforhøjelse for at få en bedre kontrakt. Den dårlige driftstilstand er nok værst for elevatoren i nr. 23, fordi denne opgang har 3 erhvervslejemål med besøg af mange kunder daglig. Efter beboerafstemningen har denne elevator haft flere driftsstop, hvor Kone-Elevator ikke engang har opfyldt den nuværende kontrakt om at komme inden for 3 timer. Dette har vi meldt til Dan- Ejendomme, ligesom vi har spurgt om det var muligt at få en ny kontrakt specielt for denne elevator. Jack Hansen har lovet at arbejde videre med denne sag.

Postkasser Vi kan kun sige, at vi blev positivt overraskede over at få at vide, at vi fortsat ville få vores post bragt direkte ind af vores brevsprækker, da der ikke måtte opsættes postkasser hverken udenfor de enkelte opgange eller i indgangspartierne p.g..a. de fredningsbestemmelser som vores byggeri er underlagt. Tyverier Desværre har der også i 2009 været indbrud i én af vore lejligheder samt for ca. en måned siden i et kælderrum og senest for 1½ uge siden i 4 loftsrum. Vi vil i denne forbindelse henstille til endnu en gang, at man kun via dørtelefonen lukker personer ind som man kender samt, at man altid sikrer sig, at gadedøren er lukket, når man enten kommer eller forlader opgangen. Vi vil endvidere henstille til såfremt man overværer en mærkelig adfærd, der strider mod vores husorden da at meddele dette til beboerrepræsentationen eller Dan-Ejendomme. Og ved kriminelle forhold direkte til politiet Genudlejning af lejligheder efter modernisering Jeg kan kun gentage, hvad vi tidligere har informeret jer om: Dronningegården er ikke købt af PKA som pensionistboliger til sygeplejersker eller beslægtede faggrupper selvom de har prioritet i nævnte rækkefølge ved udlejning, men alene for at være en del af det investeringsgrundlag, der er baggrunden for at kunne udbetale pensioner til sygeplejersker. Skakter Vi har fra beboere fra flere opgange fået henvendelser om at videregive henstillinger om, at lukke skaktlågen rigtigt efter brug med den udleverede nøgle for at undgå brandfare og lugtgener i trappegangen. Apropos s lugtgener vil det også hjælpe gevaldigt, hvis alle pakkede deres affald ind i en plasticpose inden det smides ned i skakten. Dette burde også være en selvfølge, men er det desværre ikke. Bygningsgennemgang. Dialog mellem Dan-Ejendomme & Beboerrepr. Vi har den 16. marts 2010 haft et møde projektleder Jack Hansen og varmemester Johnny Løgstrup, hvor vi bl.a. drøftede - et nyt nøglesystem: Jack Hansen lovede, at dette ville komme på budgettet for 2011. - Pga. indbrud i nr. 23 i 4 loftsrum ville beboerne i denne opgang dog midlertidigt få udleveret nye nøgler til loftet ifm at låsen lægges om. - tagrenovering: Oprindelig skulle denne være påbegyndt i 2010, men blev sløjfet fra budgettet af PKA af økonomiske årsager. Renovering vil nok først ske om 8-10 år. - isoleringsforhold mellem lejligheder på 7. sal og loftsrum: Isolering vil i givet fald først ske når taget renoveres og vil da medføre huslejeforhøjelser for de involverede lejligheder. Til gengæld vil varmeregningen iflg. vores opfattelse falde! - vaskekælder: Udskiftning af defekte/slidte vaskekort vil desværre medføre, at det gamle kort skal afleveres og det nye først kan modtages efter ca. 2 uger. Hvis man i den mellemliggende periode skal vaske, kan et midlertidigt kort lånes af varmemesteren. Baggrunden herfor er, at chippen fra det gamle kort skal anvendes ved programmeringen af det nye kort. - elevatorkontrakt for nr. 23: Jack Hansen vil undersøge om det er muligt at få en speciel kontrakt for nr. 23 med kort udrykningstid fra KONE-elevator, da det især er denne elevator, der har driftsproblemer måske pga den store belastning fra de 3 erhvervslejemål.

- selskabslokaler i kælder: Dan-Ejendomme var positiv for at undersøge etablering af sådanne lokaler, såfremt der var en klar tilkendegivelse herfor fra beboerne. Vi skulle i den forbindelse vide, at det ville medføre en klækkelig huslejeforhøjelse for alle. Etablering af toiletter, køkken og festlokale samt isolering af lofter mod stuelejligheder for støj ville alt i alt være en meget stor udgift. Med disse argumenter ønskede vi ikke, at Dan-Ejendomme pt. skulle arbejde videre med sagen. - åbne gadedøre: Vi henstillede til Dan-Ejendomme om at pålægge håndværkere, der arbejdede i Dronningegården, om at lukke gadedørene, så de ikke stod åbne hele dagen - referat fra kommende årsmøder: Varmemesteren var positiv for at uddele disse referater til nye beboere sammen med husordenen og velkomstbrochure. Beboerinformation Ligesom vi i 2009 har forsøgt at informere alle beboere om spørgsmål af fælles interesse ønsker vi også såfremt vi bliver genvalgt at fortsætte med dette i 2010. I denne forbindelse er I alle velkomne til at kontakte os med spørgsmål og problemer, som vi kan få belyst. I er altid velkommen den første torsdag i hver måned mellem 18.30 og 19.00 på kontoret i kælderen. Dog ikke i juli og august måned, hvor kontoret holder ferielukket. For god ordens skyld må jeg også tilføje, at kontortiden i april vil være den 8. april og ikke den 1., da denne dag er helligdag (Skærtorsdag). Spørgsmål/Kommentarer Der er utvivlsomt beboere, der vil have kommentarer eller spørgsmål til vores beretning. I denne forbindelse vil jeg bede jer sondre, om det er nu I skal komme frem med disse anliggender eller om det er spørgsmål, der skal vente til senere punkter på dagsordenen. Til sidst vil jeg som sidste år takke Dan-Ejendomme v/ Betina Timm og Jack Hansen for et godt samarbejde i det forløbne år og i særdeleshed vores varmemester, Johnny Løgstrup, der også i år har ydet et fortræffeligt stykke arbejde. Johnny er altid meget serviceminded og hjælpsom. Endelig vil jeg også takke mine to kolleger i beboerrepræsentationen for et godt samarbejde i det forløbne år. Endelig, til allersidst, vil jeg for egen regning sige, at iflg. min opfattelse har tonen i enkelte tilfælde mellem beboere samt fra enkelte beboere til beboerrepræsentationen og fra beboere til varmemesteren i det forløbne år undertiden haft en form, der set med mine øjne, har været helt utilstedelig. Vi skal alle være her og som udgangspunkt opføre os pænt og anstændigt overfor hinanden. Det skulle være unødvendigt at nævne dette, men jeg har alligevel fundet det nødvendigt at sige. Lad os håbe på en bedring i det kommende år. I tilslutning til årsberetningen havde flere beboere supplerende bemærkninger: Valborg Lægteskov, nr. 33, fandt det korrekt, at beplantningen i gården blomstrede hele sommeren, men savnede forårsblomster. Hertil svarede Jytte Daugaard, at der sidste efterår var lagt en række løg, som ville blomstre i løbet af foråret. Men frosten skal lige væk fra jorden førend de kan spire! Ang. henkastning af skrald i skakterne appellerede flere beboere til p.g.a. lugtgenerne, at skraldet blev pakket ind i plasticposer førend man skilte sig af med det.

Iversen, nr. 23, fandt det utilfredsstillende, at flyttefolk ved til og fraflytninger kunne blokere en elevator en hel dag og spurgte om beboerrepræsentationen ikke kunne medvirke til, at man i stedet anvendte udendørs lifte. Formanden lovede at gå videre med spørgsmålet til Dan-Ejendomme. Enkelte beboere ønskede yderligere oplysninger omkring de hashproblemer, der havde været i hobbylokalerne. Dette afviste formanden med den begrundelse, at årsmødet var ikke et sted, hvor man drøftede personsager. Med disse bemærkninger blev årsberetningen godkendt. 3. Fremtidig anvendelse af hobbylokaler Forslag 1: Morten Westy, nr. 35 havde fremsat et forslag gående ud på, at man fremover kunne få en nøgle udleveret til hobbylokalerne mod at betale et depositum på kr. 100.- eller hvis det kun var i enkeltstående tilfælde, at man skulle låne lokalerne, da at låne nøglen hos varmemesteren. Forslag 2 (Beboerrepræsentationens): Man havde gennemført en undersøgelse, der viste, at 20 familier anvendte lokalerne regelmæssigt og 8 anvender dem lejlighedsvis. Brugerne var spredt ud over alle opgange i Dronningegården. I første omgang tænkte vi derfor på, om man skulle oprette en række interessegrupper som hver skulle have en nøgle udleveret og hver for sig være ansvarlig for anvendelsen af lokalerne, men så fik vi en idé som vi vil fremlægge her på årsmødet: Med udgangspunkt i, at der for øjeblikket sker mærkelige ting i kælderetagen hashrygning, hærværk, indbrud og cykeltyverier - har flere beboere fortalt os, at de føler sig utrygge, når de færdes i kælderen. Vi fik derfor den idé at etablere videoovervågning i kældergang og hobbylokaler og kontaktede derfor et firma, der kom og beså forholdene sammen med varmemesteren og os. Vi fandt frem til følgende: - at etablere 1 kamera i hobbylokalerne - 10 kameraer i kældergangen - bl.a. ét ved hver indgang - og 1 kamera i gården pegende direkte mod porten Alle kameraer ville have kontakt til en basisstation, der skulle stå på varmemesterens kontor og som kun ville blive aflæst såfremt der skete noget mærkeligt, f.eks. tyveri, hærværk mv. Billederne ville kun blive anvendt til identifikation og kunne i kriminelle sager overdrages til politiet. Billederne ville være af en god kvalitet og i farver og ville populært sagt optages på et endeløst bånd, der løbende ville blive slettet i takt med at alt fungerer korrekt i kælderen. Et sådan anlæg ville kunne - skabe stor tryghed i kælderetagen samt - igen give alle adgang til hobbylokaler uden oprettelse af interessegrupper. Etablering af sådan et anlæg ville kunne dækkes med en kontingentforhøjelse pr. lejlighed pr. md. på kr. 7,50, dvs. en stigning fra kr. 12,50 til kr. 20,00 og skulle i givet være betalt efter 36 mdr.

En anden mulighed var, at anlægget kunne betales Af Dan-Ejendomme, men da dette ville være en forbedring, ville dette medføre en huslejestigning af tilsvarende størrelsesorden og mon så huslejen ville falde igen efter at anlægget var betalt? Beboerrepræsentanterne ville derfor foreslå, at beboerforeningen selv står for etablering af anlægget. Flere beboere havde kommentarer/synspunkter til dette forslag: Erik Daugaard, nr. 33, var meget positiv for etablering af sådan et anlæg og begrundede det med, at det udover at skabe stor tryghed for beboerne også ville medvirke til at forebygge eventuel uro. Annette Wåben, nr. 23, spurgte om anlægget også kunne anvendes ved indgangsdøre til de enkelte opgange. Hertil svarede formanden, at det kunne det principielt godt, men at det havde vi ingen tanker om at gøre. Jens Sørensen, nr. 27, spurgte om også vaskekælderen ville være overvåget. Svaret hertil var, at det kun var indgangen til vaskekælderen, der i givet fald ville blive overvåget, ikke selve vaskekælderen. Sigrid Jensen, nr. 25, var generelt imod overvågning og spurgte hvorfor der skulle være et kamera i hobbylokalerne. Endvidere om man ikke i stedet kunne udskifte nøglesystemet på foreningens regning. Svaret hertil var, at et kamera udenfor ikke kunne sondre mellem hvem, der bare skulle ind i elevatoren til nr. 23, og hvem der ville benytte hobbylokalerne. Udskiftning af nøglesystemer i Dronningegården ville langt overstige foreningens økonomiske formåen. Erik Daugaard, nr. 33, forstod ikke enkelte beboeres frygt for overvågning. Vi bliver jo daglig overvåget, når vi går i banken og på Strøget! Da beboerrepræsentationens forslag var det mest vidtgående af de 2 forelæggende lod dirigenten dette komme til afstemning først. Afstemningen viste, at 23 lejligheder stemte for forslaget, der samtidig ville medføre en kontingentstigning på kr. 7,50 pr. md. såfremt man senere under punkt 6B fastholdt det nuværende kontingentniveau. Ingen stemte imod og 3 undlod at stemme. Forslaget var hermed vedtaget og Morten Westy frafaldt sit forslag. 4. Dronningegårdens drift og vedligeholdelse v/projektleder Jack Hansen, Dan- Ejendomme Jack Hansen uddybede flere af de spørgsmål, der var rejst i beboerrepræsentationen med ham i mødet den 16. marts samt tidligere i dagens møde: - Tagrenoveringen var ikke udskudt af Dan-Ejendomme, men af PKA, utvivlsomt på grund af den finansielle krise, som alle var blevet ramt af. Den tidshorisont på 8-10 år som formanden tidligere havde nævnt for en sådan renovering, kunne han dog ikke udtale sig om. - Nyt nøglesystem ville Jack Hansen gøre sit til, at et sådan ville komme på budgettet for 2011 - Driftsregnskab for Dronningegården: Efter en længere debat omkring de årlige driftsudgifter foreslog Jack Hansen, at beboerrepræsentanterne kunne henvende sig til Betina Timm for at få tilsendt et eksemplar af driftsregnskabet for Dronningegården. Interesserede kunne herefter sammen med beboerrepræsentationen gennemgå regnskabet.

- Elevatorer: Nogle beboere var tilfredse med Kone-elevatorers udrykningstid andre ville kontakte Falck, såfremt man sad fast i elevatoren og Kone ikke kom hurtigt ved tilkald. Jack Hansen var dog klar over, at elevatoren i nr. 23 var den, som var mindst driftssikker af alle og beboerrepræsentanternes forslag om en speciel kontrakt for denne, bad vi fortsat om måtte blive undersøgt. På spørgsmål oplyste Jack Hansen endvidere, at Dan-Ejendomme har abonnement hos Kone vedr. service, dvs at der ikke afregnes for det enkelte tilkald. Endvidere, at man ikke kan sige noget eksakt omkring elevatorens alder, da slidte dele løbende udskiftes. - Vinduer ville blive malet i løbet af sommeren i år. Dette arbejde kan medføre gener i forbindelse med de stilladser, der skal sættes op. - Huslejestørrelse ved genudlejning. Jack Hansen svarede som tidligere formanden at Dronningegården var et investeringsgrundlag for PKA og ikke købt primært som beboelse for sygeplejersker. Og tilføjelse, at såfremt en ejendom ikke gav det nødvendige afkast ville der være chancer for, at den blev afhændet! - Åbne gadedøre: Erik Daugaard, nr. 33, bad Jack Hansen tage en direkte kontakt til de håndværkere, der renoverer lejligheder og pålægge dem, at holde gadedørene lukkede. Dette punkt på dagsordenen afsluttedes med at formanden takkede Jack Hansen for sine indlæg og hidtidige samarbejde med beboerrepræsentationen, idet Jack Hansen fremover ikke vil deltage direkte i de årlige beboermøder, men alene i møder med beboerrepræsentanterne. Det har længe været et særsyn, at projektlederen deltager i de beboerforeninger som Dan-Ejendomme administrerer. Dronningegården har været undtagelsen, der har bekræftet reglen. 5. Regnskab for 2009 Formanden gennemgik regnskabet, der var omdelt samtidig med indkaldelsen til årsmødet. Der var ingen kommentarer, hvorfor regnskabet blev godkendt. 6. Indkomne forslag Udover forslaget om fremtidig anvendelse af hobbylokalerne havde Morten Westy, nr. 35, fremsendt forslag vedrørende - Cykeloprydning i kælderen: Dette forslag havde krydset varmemesterens omdeling af skrivelse til alle lejligheder om samme emne, hvorfor Morten frafaldt sit forslag. - Opfølgningsmøde om sommeren for at man kunne følge op på de punkter, der var blevet fremlagt på årsmødet samt for at undgå eventuelle komplikationer, der kunne være opstået i løbet af det første halvår. Asger J. Rasmussen var på den ene side positiv overfor forslaget, men mente på den anden side med den erfaring han havde som formand at der ikke ville være stof nok til sådan et møde. Han henviste i stedet for interesserede beboere til at besøge beboerrepræsentanterne i den månedlige kontortid for at få belyst de emner, man havde behov for at vide mere om. Med disse bemærkninger frafaldt Morten forslaget. - Udskiftning af systemlåse: Med Jack Hansens bemærkninger tidligere på mødet om, at et nyt nøglesystem ville medtages på budgettet for 2011 frafaldt Morten dette forslag. 6B. Fastlæggelse af kontingent Dirigenten fastslog, at da de indkomne forslag ikke ville medføre kontingentændringer ville det fremtidige kontingent pr. md. som tidligere besluttet under pkt. 3 i alt være kr. 20.- pr. md. pr. lejlighed.

7. Valg af beboerrepræsentanter/suppleanter/revisor Den hidtidige beboerrepræsentation: Asger Juul Rasmussen, nr. 23 Hanne Faber, nr. 23 Jytte Daugaard, nr. 33 blev alle genvalgt med akklamation Ligeledes blev suppleanterne Ritta Clausen, nr. 23 Helen Kreutzfeldt, nr. 23 begge genvalgt Morten Westy, nr. 35 nyvalgt Alle med akklamation Endelig blev Helen Kreutzfeldt, nr. 23 genvalgt med akklamation som revisor 8. Eventuelt Grete Henius havde fremsendt et indlæg om vores adfærd i dagligdagen i Dronningegården samt henstillinger til, hvor man kunne forbedre sig. Indlægget er vedlagt i kopi til referatet til årsmødet. Formanden læste indlægget op og det gav anledning til flere positive tilkendegivelser. I fortsættelse af indlægget fremkom den idé, at Dan-Ejendomme ligesom tidligere lagde smudsmåtter foran alle elevatordøre i stueetagen til at samle noget af al det skidt, der slæbes med ind fra gaden. Formanden oplæste et indlæg fra en anonym beboer op vedrørende rygning på trappeopgangene. Beboeren henstillede, at man ikke røg i opgangene med den deraf følgende luftforurening i lejlighederne, når dørene til disse åbnes. Jytte Daugaard og Hanne Faber takkede formanden for hans indsats i det forløbne år og overrakte ham en vingave. Mødet sluttede kl. 20.45 med, at dirigenten takkede de fremmødte beboere for god ro og orden. Ligeledes takkede formanden dirigenten for en god styring undervejs. Asger Juul Rasmussen Hanne Faber Niels Bruun-Jensen Formand Referent Dirigent Vedlagt: Kopi af Grete Henius brev til årsmødet samt Navn/adresseliste for de valgte beboerrepræsentanter

Efter årsmødet den 22. marts 2010 vil de valgte beboerrepræsentanter for Dronningegården være Formand: Asger Juul Rasmussen, Dr. Tværgade 23, 7. sal Mail: ingeasger@c.dk Tlf. 43 96 36 44 / mobil 40 10 50 77 Kasserer: Jytte Daugaard, Dr. Tværgade 33, st. th. Mail: jyttedaugaard@webspeed.dk Sekretær: Hanne Faber, Dr. Tværgade 23, 7. sal Mail: hanne.faber@mail.tele.dk Suppleanter: Helen Kreutzfeldt, Dr. Tværgade 23 Ritta Clausen, Dr. Tværgade 23 Morten Westy, Dr. Tværgade 35 Revisor: Helen Kreutzfeldt, Dr. Tværgade 23 Normal træffetid for beboerrepræsentationen er den første torsdag i hver måned mellem kl. 18.30 19.00 på kontoret i kælderen dog med undtagelse af juli og august, hvor kontoret holdes lukket. I april 2010 vil kontortiden dog være den 8. april, da den 1. april er helligdag (Skærtorsdag)