Notat Sagsnr.: 2012/0009182 Dato: 13. januar 2013 Titel: Orientering om reform af førtidspension og fleksjob Sagsbehandler: Lisbeth Rindom Arbejdsmarkedschef Reform af førtidspension og fleksjob træder i kraft 1. januar 2013. I Halsnæs Kommune er der igangsat et projekt, hvor de tværgående forhold analyseres, før der træffes beslutning om endelig organisering og etablering af rehabiliteringsteams. Da reformen er trådt i kraft, er der iværksat en midlertidig organisering i Job og Arbejdsmarked. Den valgte organisering skal så vidt muligt kunne danne afsæt for den fremtidige organisering. Reformens intention rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob betyder en ændret tilgang i det beskæftigelsesrettede arbejde, både i forhold til metoder og redskaber. Reformens fokus er at øge arbejdsudbuddet ved at integrere de mest udsatte borgere på det ordinære arbejdsmarked. Den nye målgruppe er de borgere, som tidligere ville have fået tilkendt førtidspension. Samtidig styrkes indsatsen for det rummelige arbejdsmarked gennem en mere fleksibel fleksjobordning, som betyder, at en bredere målgruppe fremover kan visiteres til fleksjob. Tilgangen til den beskæftigelsesrettede arbejde har i reformen fokus på recovery og rehabilitering. Recovery-begrebet henfører til hvad der skal til, for at den enkelte borger kommer sig og får en tilfredsstillende livs- og arbejdssituation. Rehabilitering er den indsats, der sættes i værk for at udvikle den enkeltes livssituation. Intentionerne i lovgivningen er at etablere en rehabiliterende indsats med fokus på borgerens recovery, hvor målet er hel eller delvis selvforsørgelse. I den beskæftigelsesrettede indsats er den væsentligste ændring, at hvor der før var fokus på at afprøve og dokumentere arbejdsevnen, er det nu fokus på at udvikle arbejdsevnen. 2. Rehabiliteringsteams Alle kommuner skal have etableret et tværfagligt rehabiliteringsteam fra 1. januar 2013. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, der skal indgive indstilling om, 1. Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, 2. Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og hvordan disse indsatser koordineres,
3. Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet. Teamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Den koordinerede indsats inddrager borgeren som en aktiv medspiller i sin egen sagsbehandling. Rehabiliteringsteamet skal bestå af repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, socialområdet, herunder socialpsykiatrien, sundhedsområdet, uddannelsesområdet repræsenteret ved Ungdommens Uddannelsesvejledning (ved relevante sager) samt en sundhedskoordinator fra regionen (fra 1. juli 2013, indtil da skal der være en lægefaglig repræsentant i teamet). Det nuværende fleks- og pensionssamråd har indtil videre den endelige kompetence til bevilling af førtidspension. Bevilling af revalidering er pt. placeret hos teamkoordinator i samspil med jobcenterledelsen. Tilkendelser kan ikke ske i rehabiliteringsteamet her indstilles. 3. Ressourceforløb Som erstatning for førtidspension skal borgeren med reformen have tilbudt ressourceforløb af 1-5 års varighed ad gangen. Ressourceforløbene er det redskab, der anvendes i den rehabiliterende indsats, og formålet er at udvikle arbejdsevnen hos den enkelte med henblik på en fremtidig tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Målet er at hjælpe især unge videre i livet, så de på længere sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. På kort sigt skal ressourceforløbet udvikle den enkeltes arbejdsevne gennem en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Et ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen, men det vil i nogle tilfælde være nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Derfor bliver det muligt at få flere forløb. Ressourceforløb kan først tilbydes, når alle andre muligheder fra lovgivningen er udtømt. Målgruppen Borgere, som er i risiko for at blive målgruppen for førtidspension er målgruppen for indsatsen. Det vil sige borgere, hvor der er en berettiget forventning om, at de uden en særlig indsats vil ende på førtidspension. Det er altså borgere med væsentlige problemer ud over ledighed, fx fysiske eller psykiske sygdomme, ofte i kombination med misbrug. Alle øvrige muligheder indenfor LAB loven skal være afprøvet, før borgeren kan være målgruppe for ressourceforløb. I det tværgående projekt skal der arbejdes hen mod en målgruppedefinition, men det må formodes at være en længerevarende udviklingsopgave at finde den rigtige målgruppe, hvor det ud fra en samlet faglig og økonomisk vurdering giver effekt recovery - at tilkende forløbene. Tilkendes forløbene for sent og til en snæver målgruppe, er der risiko for, at borgeren fastlåses med en kronisk nedsat arbejdsevne, hvor rehabilitering vanskeliggøres og kræver flere indsatser. Tilkendes forløbene tidligt til en større gruppe, er der risiko for, at for mange borgere omfattes af en indsats, som forlænger borgerens forløb, og som er relativ udgiftstung set i forhold til den øvrige redskabsvifte på beskæftigelsesområdet. Indholdet i ressourceforløbene
Forløb kan tilrettelægges som individuelle eller standardiserede løsninger. Erfaringer viser, at målgruppen har behov for skræddersyede løsninger, der matcher den situation og de problemstillinger, den enkelte borger har, hvilket lægger op til, at der i første omgang arbejdes med individuelle forløb i Halsnæs Kommune. Erfaringer fra de første forløb kan betyde, at der opnås en viden, som kan danne udgangspunkt for etablering af standardiserede forløb. Ressourceforløbene skal bestå af en tværfaglig indsats, som er målrettet udviklingen af borgerens livssituation, så arbejdsevnen udvikles. Der kan fx være tale om et forløb som består af misbrugsbehandling eller en sundhedsindsats parallelt med et virksomhedsforløb og samtaler med mentor/støtte-kontaktperson. Et eksempel på en borger kunne være en psykisk syg kvinde med diagnose, fx skizofreni, som har været selvmedicinerende med stoffer og alkohol gennem et længere forløb. Hun har flere afbrudte medicinske forløb og afrusninger bag sig, og har et sidemisbrug ud over metadon. Et andet eksempel kan være en mand med KOL samt dårlig ryg. Desuden har vedkommende et væsentligt alkoholforbrug. Job og Arbejdsmarked skal i forhold til den virksomhedsrettede del udvikle tilbud i form af praktikker, virksomhedscentre vers. 2 samt mentorforløb. Virksomhedscentre er virksomhedsrettede tilbud til match 2 borgere. Der er tilknyttet virksomhedsmentorer til tilbuddet. Job og Arbejdsmarked vil undersøge, om nogle virksomhedscentre kan udvikles til en ny version, hvor øget mentor støtte og andre understøttende foranstaltninger kan betyde, at virksomhederne kan rumme mere udsatte borgere. Forventningen er, at der skal arbejdes med at udvikle virksomhedscentre vers. 2, som er rummelige nok til at modtage målgruppen og understøtte udviklingen i et forløb. Mentorer på virksomheden er erfaringsmæssigt nødvendige for at få indsatsen til at lykkes. I beregningerne i forbindelse med lovens tilblivelse, er der forventet 40 mentortimer i et 5 årige forløb. Erfaringsmæssigt er dette langt fra tilstrækkeligt, hvis der skal skabes udvikling for borgerne og virksomhederne skal have en mulighed for at medvirke til at skabe progression i borgerens arbejdsevne. Job og Arbejdsmarked skal i den kommende tid arbejde med at udvikle virksomhedscentrene og afdække muligheden for individuelle forløb i såvel private som kommunale virksomheder. Desuden vil det være en mulighed, at socialøkonomiske virksomheder vil opstå i lokalområdet, og at de vil være aktive medspillere. Dette gælder både for ressourceforløb samt for den udvidede målgruppe til fleksjob. I nogle tilfælde vil den erhvervsrettede del af planen bestå af et uddannelsestilbud, fx FVU, AVU, HF, enkeltfag, dele af et grundforløb ol. Der skal ligeledes arbejdes med en model for, hvordan virksomhederne kan understøttes i arbejdet fx om der skal oprettes en rådgivende enhed i tilknytning til rehabiliteringsteamet. Er det ikke muligt at udvikle et samarbejde med virksomheder omkring opgaven skal der tages stilling til, om der skal etableres en intern enhed i kommunen. Job og Arbejdsmarked vil i første kvartal af 2013 arbejde med ideudvikling og afdække mulighederne for at udvikle modeller for virksomhedssamarbejde og andre typer af forløb.
I ressourceforløbene skal borgerne følges af en koordinerende sagsbehandler fra Job og Arbejdsmarked eller fra Velfærdsservice eller Forebyggelse og sundhed. Der skal ske en tæt koordinering med Virksomhedsteamet i Jobcenteret. Forholdet mellem evt. støttekontaktpersoner og mentor skal afklares. Mentor skal pr. definition varetage den arbejdsmarkedsrettede del, og bevilges fra Job og Arbejdsmarked. Der kan etableres ordninger, hvor der tilkøbes mentorstøtte hos en støttekontaktperson, der i forvejen er tilknyttet borgeren. 4. Reform af fleksjobordningen Målet med reformen af fleksjobordningen er, at for at bremse tilgangen til førtidspension og bringe flere udsatte ledige i selvforsørgelse, skal arbejdsmarkedets rummelighed øges. Ændringerne i fleksjobordningen har flere tendenser: - Det bliver muligt at tilkende fleksjob ned til få timer ugentligt, så længe det vurderes, at der er potentiale for at borgeren udvikler sin arbejdsevne og på sigt kan øge antallet af arbejdstimer. Det vil sige fleksjobordningen udvides til at omfatte borgerer med ringere arbejdsevne end hidtil. - Tilskuddet til fleksjob nedtrappes med stigende lønindtægt. Reglerne tilgodeser således borgere med ringe arbejdsevne og svækker incitamentet for højtlønnede borgere med mindre begrænsninger i arbejdsevnen. - For fleksjobtilkendelser for borgere i job fastholdelsesfleksjob skærpes kravene til virksomhedernes dokumentation for, at den ansatte er forsøgt fastholdt på ordinær vilkår i en periode på minimum et år (virksomhedernes sociale kapitler). Det bliver lettere for selvstændige at få fleksjob. Der er modsatrettede tendenser i disse tilgange, men det må anses for sandsynligt, at der samlet set bliver tale om et større antal fleksjobbere med stor begrænsning i arbejdsevnen. Det betyder en tættere opfølgning samt øget behov for rummelige og fleksible arbejdspladser. Det bliver fremadrettet kun muligt at tilkende fleksjob for fem år ad gangen for personer under 40år. Pt. er tilkendelserne uden varighedsbegrænsning. Samlet set skal der ske en styrket indsats for de ledige fleksjobbere. I finanslovsaftalen for 2013 er der aftalt forsøg med ansættelse af fleksjobambassadører i alle kommuner. Deres opgave er at styrke den virksomhedsopsøgende indsats. I Halsnæs Kommune forventer vi at få midler til at ansætte en fleksjobambassadør. Halsnæs Kommune er udfordret på fleksjobområdet før reformens ikrafttræden. Vi har landets højeste procentvise antal ledige fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere), som skal finde et fleksjob. Med budgetaftalen for 2013 er der aftalt ansættelse af en virksomhedskonsulent til styrkelse af indsatsen. Ansættelsen skete 1. oktober 2012, og der er i de efterfølgende måneder ansat ca. 20 ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob, hvilket indikerer, at indsats skaber muligheder for job. I alt var der 1. oktober 2012 131 ledighedsydelsesmodtager, heraf 61 med en ledighed over 18 måneder (uden refusion). 1 januar 2013 er tallet X Med fleksjobreformen er der behov for at samarbejde med private og offentlige virksomheder om at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Også her er der behov for virksomhedscentre vers. 2 med en kvalificeret mentorstøtte (til virksomhedspraktikker forud for ansættelser), for
socialøkonomiske virksomheder og for meget rummelige arbejdspladser, som kan ansætte fleksjobbere i få timer pr. uge og inkludere dem i arbejdsfællesskabet. 6. Faglige overvejelser vedr. økonomi og ressourcebehov Afhængig af beslutningerne om målgruppens karakteristika, har betydning for antallet af sager som skal behandles i rehabiliteringsteamet. Men ud fra erfaringerne i 2011 og 2012 kan det forventes, at mellem 120 og 150 personer skal igennem rehabiliteringsteamet. 1 Ressourcerne til det rehabiliterende team (uden forberedelse og koordinerende sagsbehandler) må formodes at svare til omkring trekvart årsværk. 2 Dette er en opgave som ikke varetages af nogen instanser i dag, og en udgift svarende til ca. 400.000 kr. fordelt på områderne. Dertil kommer udgift til inddragelse af en sundhedskoordinator, som repræsenterer regionens kliniske funktion. Der er ikke fra Arbejdsmarkedsstyrelsen endnu rammer for det kommunaleregionale samarbejde. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over udgifterne til træk på Sundhedsregionens kliniske funktion. Den fremadrettede indsats har fokus på en mere aktiv og tidsbegrænset indsats end den hidtidige, og målgruppen for en aktiv indsats udvides. Det betyder, at der ikke er allokeret ressourcer i den nuværende indsats, der modsvarer den indsats, der skal finde sted. Fx skal der ske opfølgning 6 gange pr. år for personer i ressourceforløb. Sagsbehandlingen vil i nogle sager svare til den nuværende, mens der i andre sager vil være en mere intensiv sagsbehandling. Antallet af tilkendte ressourceforløb i 2013 er vanskelig at vurdere, men et kvalificeret gæt kunne være 40-60 forløb (der vil fortsat være ansøgere til førtidspension, som får tilkendt pensionen). Der vil være tale om borgere der tidligere ville få tilkendt pension samt borgere fra match 3 pt. Brug for alle -borgere. Desuden må det vurderes, at der vil være en øget tilgang til fleksjob, da målgruppen for fleksjob bliver udvidet med personer, med en arbejdskapacitet på færre timer. Ud over at målgruppen vil ændres, så der er øget behov for opfølgning, er der for alle fleksjobvisiterede er øget krav om opfølgning som følge af ændrede lovkrav. Det må vurderes, at der fremadrettet vil være et øget ressourcetræk på sagsbehandlingen svarende til ca. 1½ årsværk (koordinerende sagsbehandlere samt øget opfølgning på fleksjob), idet den hidtidige indsats har krævet forholdsvis få sagsbehandlingsressourcer, idet borgerne har været passive. Forhåbentlig tilføres virksomhedskonsulentressourcer gennem fleksjobambassadørrollen i først omgang, men der vil blive trukket betydeligt på ressourcerne i Virksomhedsteamet. Dette er ikke indregnet i budgethåndtaget for 2013, da reformen er kommet til efter budgetforliget i Halsnæs Kommune. 1 I 2011 ansøgte 94 personer om førtidspension. 60 fik bevillingen og 34 fik afslag. I 2012 ansøgte 122 om førtidspension. 79 fik bevillingen og 43 fik afslag. I 2011 var der 28 fleksjobansøgninger, hvoraf 16 blev bevilget. I 2012 var der 35 ansøgninger og 25 blev bevilget. 2 Antagelse: 140 sager på teammøde. Der behandles 4 sager på en dag, svarende til ca. 35 møder i teamet. Der indgår ca. 4 fagpersoner på mødet, svarende til 4 arbejdsdage i 35 uger. Hertil kommer efterbehandling af varierende karakter.
Hertil kommer øget administration i form af udbetaling af ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud en langt mere kompliceret ydelse end den nuværende. Desuden vil der være behov for at koordinere det rehabiliterende teams arbejde. Ud over et øget træk på administrative ressourcer, vil der skulle beregnes hvad ressourceforløbene, incl. Mentorer, misbrugsbehandling og sundhedsrelaterede tiltag vil koste. Hertil komme forsørgelsesydelserne, som er en omlægning af tidligere modtaget forsørgelsesydelser. Da KL ikke er kommet med nogen beregning for de økonomiske konsekvenser af reformen, er det pt. ikke muligt at vurdere de samlede konsekvenser for Halsnæs Kommune. Forventningen er dog, at kommunen vil tabe på reformen. Det er hensigten, at kommunen ved at spare på forsørgelsesydelser (førtidspension) kan anvende disse besparede midler til reformen. Da Halsnæs Kommune gennem flere år har haft en nedgang i antallet af tilkendelser til permanente forsørgelsesydelser (34-38 % pr. år), vil nedgangen i bloktilskuddet formodentlig være større end besparelsen til udgifterne til førtidspension. Ikke mindst da nedgangen i antallet af permanente forsørgere alt andet lige har betydet, at antallet af langvarige kontanthjælpssager er steget. Halsnæs Kommune har ansøgt om og fået bevilget 264.349 kr. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til etablering af rehabiliteringsteams. Puljen er søgt til kompetenceudvikling og opstart af de tværfaglige teams. Dette arbejde vil blive understøttet af konsulenthuset Marselisborg, som har arbejdet med at udvikle rehabiliteringsteams i 10-12 kommuner.