Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Relaterede dokumenter
TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, Eva Maria Mogensen,

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Indhold. Dagtilbudspolitik

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Fra kompetenceudvikling til Hverdagsimplementering. Hvordan skabes forandringer hos frontmedarbejdere i den daglige praksis?

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Strategisk aktionslæring

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

1. Onboarding og uddannelse

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Hanne Dorthe Sørensen,

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Bogprojektet Den Robuste Bog

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

K U R S U S K A T A L O G

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Hvad siger kroppen når du taler? - MBK A/S

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Hvad er kompetenceudvikling?

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Inklusion i Hadsten Børnehave

Transfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

STRATEGIGRUNDLAG

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

IMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Spor 1-Inklusionsindsatsen

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Løn og udvikling med omtanke

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

CERTIFICERET SALGSLEDELSE I PRAKSIS (CSP)

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

LÆRING I VIRKELIGHEDEN TRANSFER

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

It på ungdomsuddannelserne

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

SKOLEPOLITIK

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Kompetenceudvikling af ledere, arbejdsmiljørådgivere og tillidsvalgte omkring udvikling af social kapital

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Har folkeskolen brug for evidens?

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

Det der giver os energi

FREMTIDENS KOMMUNALE KOMPETENCE- OG MOTIVATIONS- PROFIL. Program: MED-konference 22. september 2014

WORKSPACE - AKTUELLE TILBUD - ALECTO A/S

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Social kapital i praksis - 3BARs kortlægning Arbejdsmiljøkonferencen 2013 Viden, inspiration og netværk

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Karriereprogram for HR-konsulenter

Politik for udviklende fællesskaber

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

15. og 16. september i København 2. og 3. december i Aarhus Konfliktløsning i praksis Sådan forbedrer du samarbejde og kommunikation

Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer

Teamsamarbejde om målstyret læring

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

TRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDE I PRAKSIS SKABER BEDRE RESULTATER OG KAN SES PÅ BUNDLINJEN - OVEN I KØBET MED ØKONOMISK TILSKUD

Transkript:

Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse af aktionslæringsforløb eller læring på jobbet, aktiviteter som job-swob mv. Idéerne og forslagene knytter sig til, hvad man kan gøre før, under og efter et forløb, eksempelvis hvad lærerne og ledelsen kan gøre før et aktionsforløb iværksættes, hvad læreren kan gøre under en aktion eller et eksperiment, og hvad læreren og lederen kan gøre efter et eksperiment eller en aktion er gennemført. Læring på jobbet aktiviteter fremmer transfer Aktionslæringsforløb og de fleste læring på jobbet aktiviteter er i sig selv transferfremmende dvs. de indeholder en mængde af de elementer som forskningen peger på fremmer transfer. Disse elementer er så at sige indbygget i aktionslæringen og sikrer anvendelse og dermed høj transfer. De vigtigste af disse elementer og virkemidler er: - At de problemstillinger og udfordringer der arbejdes med afspejler reelle problemer fra den daglige praksis - At der opstilles systematiske mål for arbejdet, der implicerer anvendelse af det lærte - At der skabes rum og muligheder i det daglige så det lærte kan afprøves - At det lærte skal anvendes - At fordelene ved at anvende det nye har positive konsekvenser - At anvendelsen opfattes som en del af læreprocessen, og at der derfor er åbenhed og tolerance overfor vanskeligheder og mulige fejl - At der hersker en forandringskultur på jobbet, som fremmer nytænkning, og at man er positiv overfor ny viden - At der skabes sociale fællesskaber, for eksempel ved at flere har lært det samme, så man i fællesskab fastholder anvendelsen af det lærte - At der er gode muligheder for at drøfte anvendelsen af det lærte med kollegaer og ledere - At der gives mulighed for systematisk refleksion over anvendelsen af det lærte (Kilde: Professor Bjarne Wahlgren: Transfer mellem uddannelse og arbejde. København 2009, NCK-DPU). 1

Eksempelvis er der stor overførselsværdi, hvis en lærer undervises i en konkret pædagogik metode, for eksempel Cooperative Learning, som han skal anvende umiddelbart efter i sin undervisning. Der er modsat tale om ringe overførselsværdi, hvis en lærer undervises i Jarvis teori om voksnes læring med henblik på at anvende den efterfølgende i sin karriere som voksenunderviser. I det følgende en kort definition på transferbegrebet. Begrebet transfer Michael Eraut (2004) definerer transfer som den lærende proces der er involveret når en person lærer at anvende tidligere tilegnet viden/færdigheder/kompetence/ekspertise i en ny situation. Eraut ser transferprocessen som en del af læreprocessen eller en læreproces i sig selv og den involverer såvel person som situation. Den viden og de færdigheder som overføres, ændres i processen fordi de skal indgå i en ny sammenhæng præget af andre sociale relationer osv. Ordene transfer og overførsel bruges synonymt. Transformation indikerer at der netop er tale om en proces at der må ske en omformning for at en person kan bringe kompetencer i bred forstand i spil i forskellige situationer. Inspiration, viden, færdigheder som man har stiftet bekendtskab med i en skolesammenhæng, skal gennemgå en transformation i et samspil mellem personen og den ny kontekst for at komme i spil i den nye situation som dagligdagen på arbejdspladsen udgør. ( Kilde: Eurat, 2004. Se henvisning side 6) Før, under og efter tænkningen Inspirationen til modellen før, under og efter eller 40-20-40 modellen er hentet hos den amerikanske professor Robert Brinkerhoff, Western Michigan University, som i mange år har forsket i effektiv transfer af læringsaktiviteter. Hans forskning viser, at det kun er ca. 15 procent af al uddannelse og træning, der har positiv effekt for arbejdspladsen. Hans påstand er, at vi kan få væsentligt mere ud af de ressourcer vi bruger, hvis vi tænker læringen ind i et forløb med fokus på før, under og efter. Hvis en skole derfor for alvor skal have noget ud af fx at sende medarbejdere på kurser eller en konference, så skal der være langt større fokus på, hvad der skal ske før selve kurset og ikke mindst, hvordan vi omsætter læringen til praksis efter kurset. Fordelingen på indsatsen bør i følge Robert Brinkerhoff ligge på 40 % før 20 % under og 40 % efter fx et kursus. Tallene fortæller følgende, idet: > 40 % af effekten opnås ved at være godt forberedt og motiveret til uddannelsesaktiviteten/kurset < 20 % af effekten opnås via selve deltagelsen > 40 % opnås ved at fokusere på den efterfølgende implementering af det lærte 2

Virkemidler i de enkelte faser Ifølge professor Brinkerhoff kan effekten konkret øges ved at lade sig inspirere af følgende virkemidler i det enkelte faser: Forhold, der vedrører noget før kurset Forhold, der vedrører selve kurset Forhold, der vedrører noget efter kurset Formål Mål Forberedelse Behov Motivation Instruktion Planlægning Materialer Øvelser Cases Undervisere Anvendelse Feedback Støtte Opmuntring Evt. forhindringer >40% <20% >40% Indsatsen før og efter kursusdagene har især afgørende betydning for effekten af uddannelsesudviklings- og kursus og konferenceaktiviteter. Og for at styrke effekten anbefales det, at nærmeste leder altid er involveret i aktiviteterne før og efter kursus- eller konferencedagene. Det drejer sig om at tydeliggøre formål og virkning, idet læring, engagement og motivation øges i meget høj grad, når vi fokuserer på, hvordan stoffet skal bruges: Før, under og efter i et aktionslæringsforløb Følgende forslag til hvad der kan gøres før, under og efter et aktionslæringsforløb bygger på professor Brinkerhoffs forskning og interviews gennemført på Selandia i foråret 2012. Før planlægning og deltagelse i et forløb: - Der skal gøres meget mere ud af den indledende dialog. Mere involvering af medarbejdere og meget mere ledelsesansvar og ledelsesdeltagelse. Især lederne skal have et ansvar her - Der udvælges altid en autentisk problemstilling, som ledelse og lærer kan se der er et behov for at fokusere på og som mange er optaget af. Indholdet skal altid være noget aktuelt og gerne tilførsel af noget nyt fra den pædagogiske forskning. 3

- Drøft nuværende kompetencer og behov for udvikling - Afstem forventninger til deltagelsen - herunder drøft - Hvorfor eksperimentet er vigtigt lige nu - Hvad deltagerne skal have ud af at deltage - Hvordan den nye viden skal anvendes i afdelingen efter forløbet - Fastsæt tidspunkt for møde lige efter forløbet for at planlægge, hvordan den nye viden implementeres og omsættes til praksis i hverdagen - Udvælt on-the-job træningsaktiviteter, som er hensigtsmæssigt og muligt Under gennemførelsen af et forløb: - Tilrettelæggelsesformen skal medvirke til at styrke lærersamarbejdet - Studier i jobbet i form af systematiske iagttagelse og observationer - Studiedage med fagligt input - Refleksion i samarbejde med kollegaer og eksterne konsulenter Efter selve gennemførelsen: - Ledelsen skal involveres ja forpligtiges på opfølgningen - Der skal udvikles ideer til hvordan det indlærte kan implementeres i afdelingen eksempelvis i form af integration i et andet projektet der kører i forvejen eller andet - Hold møde straks efter forløbet (aftalt inden) og lav en handlingsplan for, hvordan den nye viden implementeres i hverdagens opgaver - Lad deltagerne danne makkerpar med en kollega til støtte for implementeringen. Makkeren kan være en kollega, der - allerede er kendt med/specialist på området og kan understøtte processen med sin viden - ligesom deltageren er ny på området og har behov for en makker, så de kan holde hinanden op på og samarbejde om at implementere den nye viden - Støt undervejs i den praktiske del af læreprocessen - Følg løbende op på, hvordan det går med at implementere den nye viden og BLIV VED med at følge op indtil resultaterne kommer - Anerkend lærerne, når det lykkes, og resultaterne begynder at vise sig (Kilde: Inspiration fra konference afholdt af SCK med professor Robert Brinkerhoff i 2011). Metoder som kan sætte fokus på transfer Før Afdækning af behov Fordybelse 4

Feltstudie Transferplan Interviews Under Log bog E portfolio Observation og feedback Efter Reflekterende team Akvariemetoden Transferplan Litteraturhenvisning: Eurat, Michael(2004): Transfer of Knowledge between Education and Workplace settings I Rainbird, H.,A. Fuller & A. Munroe (eds): Workplace Learning in context. London, Routledge. Professor Bjarne Wahlgren: Transfer mellem uddannelse og arbejde. København 2009, NCK- DPU. Pernille Bottrup.: Transformation og praskinær kompetnceduvikling. Arbejdspapir. Kubix. 2006. 5