4. Tværfaglighed og idræt 0. 2. klasse

4. Tværfaglighed og idræt 0. 2. klasse Af Sidsel Raskmark Cand. Scient. Idræt ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Pædagogisk udviklingskonsulent ved SamSoc. Har flere års erfaring med at udvikle koncepter for børn og unge i såvel børnehave-/skoleskoleregi samt i ungdomsskoler, klubber og i foreningsregi. Tidligere arbejde: Freelance, idrætskonsulent samt underviser i basketball på Århus universitet. Idrætslig baggrund: Udøver i basketball, softball & fodbold. Indledning Nærværende kapitel omhandler bevægelse, leg og læring fra 0. til og med 2. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til, at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, samt idræt og matematik. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis matematik, dansk og idræt. Såvel i de boglige fag som i faget idræt forventes det, at eleverne har en sund motorik og energi til at kunne koncentrerer sig, eksperimentere eller tage nye udfordringer op. I de boglige fag kræver det eksempelvis en sund motorik at sidde stille på en stol og lytte uden at falde ned af stolen. Det samme gør sig gældende, når eleverne skal lære at skrive bogstaver og tal. Tilsvarene er der for faget idræt forventninger til, at eleverne lærer om kroppen og dens bevægelsesmuligheder fx grundlæggende motoriske bevægelser, der sammenlignet med det at kunne skrive bogstaver eller tal danner grobund for elevernes videre udvikling i de boglige fag, også danner grobund for idrættens mange facetter. Derfor er det naturligt at tænke og opfordre til tværfaglige aktiviteter, hvorfor det er muligt at slå to fluer med et smæk ved at øge niveauet af motorisk sunde elever samt medvirke til, at eleverne motiveres til at tilegne sig viden og færdigheder i mere end et fag. Aktiviteter Aktiviteterne er, som tidligere nævnt, udarbejdet med henblik på de respektive fags trinmål for 0.-2. klasse. Dette er nødvendigt at holde for øje for at bevare fagligheden såvel i aktiviteten som i undervisningen. Dette er også argumentet for, hvorfor det kunne være interessant at afprøve og bruge aktiviteterne som supplement til den daglige undervisning i klasselokalet. I nærværende kapitel finder man fem eksempler på tværfaglige aktiviteter: Talhop Bogstavslopper Talfrøen Rimstafetten Talvaflen Der vil løbende være forslag til, hvordan det er muligt at variere og differentiere aktiviteterne i relation til klassetrin, klassens faglige niveau og/eller den enkelte elevs færdigheder. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. 28

Talhop Aktiviteten talhop arbejder med tal og bevægelse. Aktiviteten har til hensigt at arbejde med kendskab til tal, optælling, samt bestemmelse af antal (Trinmål: Sprog og udtryksformer efter 0. klasse) og kan være med til at udvikle elevernes forståelse for addition og subtraktion (Trinmål,: Matematik 1. og 2. klasse). Aktiviteten har ligeledes til hensigt at lære børnene at udvise respekt over for hinanden ved skiftevis at lytte og fortælle. (Trinmål: Sprog og udtryksformer efter 0. klasse). Egenskaber der er grundlæggende for elevernes fremtidige evner til at samarbejde. Afslutningsvis hjælper aktiviteten eleverne med til at træne og kontrollere grundlæggende bevægelser som at hoppe, snurre rundt, hinke, med videre (Trinmål: Idræt, efter 2. klasse). Til aktiviteten skal der bruges to store terninger i størrelsen ca. 45 x 45 cm. Terningerne kan eventuelt skæres ud i skum, og øjnene på de 5 sider kan males på. Eller man kan købe terningerne. Det er fascinerende at slå med en kæmpe terning. Ligeledes kræver det mere bevægelse at slå med en stor terning, fordi eleven skal bruge sin krop mere, end hvis eleven sad på en stol og slog med en almindelig terning. (Se billede) Skab en tilnærmelsesvis rund cirkel i klasselokalet. Eleverne får til opgave, en af gangen, at slå med en terning. Det antal som terningens øjne viser bestemmer, hvor mange gange hele klassen skal udføre en bestemt bevægelse. Eleven som slår med terningen bestemmer, hvilken bevægelse klassen skal udføre. I dette eksempel slår eleven 3 og vælger en sprællemand. Alle elever skal lave en sprællemand 3 gange. Alle elever tæller højt for hver sprællemand, der udføres. Er der en anden elev som slår tre, kan man lave regel om at han/hun skal huske, hvad det er for en bevægelse, der knytter sig til tallet 3. For at øge tællesekvensen kan nummer to terning tages i brug. Herved skal eleverne begynde at addere terningers øjne for at finde ud af, hvor mange gange en udvalgt øvelse skal fremføres. Når alle elever har været inde i cirklen for at slå med terningen, og alle bevægelser fra fx 1 til 10 er valgt ud, kan klassen afslutningsvis forsøge at lave en bevægelsessekvens fra 1 til 10, hvor alle bevægelser indgår i den rigtige tællesekvens. For eksempel tallet 1 = en gang, snurre rundt. Tallet 2 = to gange, hoppe højt. Tallet 3, tre gange, lave sprællemand med videre. For at øge sværhedsgraden i aktiviteten kan man inddrage flere terninger, så der bliver flere øjne, der skal adderes. Her åbner aktiviteten op for det at arbejde med subtraktion eller multiplikation. Flere terninger er samtidig med til at øge bevægelsessekvensen, hvilket udfordrer eleverne motorisk. Aktiviteten kan udføres i mindre grupper, hvilket mindsker ventetiden for at slå med terningen. Det kræver samtidig mere selvstændighed, samt talforståelse fra elevernes side, idet læreren ikke kan overhøre alle grupper på en gang. Bogstavslopper Bogstavslopper er en aktivitet, der tager udgangspunkt i en sangleg (Trinmål: Sprog og udtryksformer efter 0. klasse. Idræt, efter 2. klasse) og som indbyder til bevægelse og leg med alfabetet. Aktiviteten har til hensigt at inddrage forskellige sanser blandt andet i arbejdet med bogstavernes navn, form og lyd (Trinmål: Dansk, 1. og 2. klassetrin). Yderligere ligger aktiviteten vægt på samarbejde, hvor eleverne skal løse opgaver i grupper. Samarbejdet indebærer det at hjælpe og lytte til hinanden. Elementære egenskaber for det videre forløb i de respektive fag (Trinmål: Idræt, dansk, matematik, efter 2. klassetrin). Til aktiviteten skal der bruges 48 bordtennisbolde. Gerne i forskellige størrelser. På de 48 bordtennisbolde påskrives alfabetet 2 x 24 bogstaver. Et bogstav pr. bold. Skriv alle vokaler med rød tusch og brug eventuelt sort til de øvrige bogstaver (konsonanter). Læg bordtennisboldene i et mørkt stykke stof og bind stoffet sammen med strik eller lignende, så det ligner en sæk. 29

For at gøre aktiviteten lidt mystisk, sjov og overraskende kan man spontant begynde at synge følgende sekvens, der går på sangen Svup, Karoline, mavepine...: Halløj alle sammen, den er gal med den gamle Bogstaverne de hopper Vi må hellere fange dem, for de har alle lopper Når alle i klassen kan synge omkvædet, deles klassen op i grupper af tre til fire eller, som det nu passer med antallet. Fortæl eleverne at denne gang hvor I synger sekvensen, bliver bogstaverne sluppet løs. Det er gruppernes opgave at fange så mange bogstaver som muligt, inden de mange lopper hopper væk med alle bogstaverne. Idet sangsekvensen er færdig, og ordet lopper synges, kastes alle bordtennisboldene op i luften. Den nemmeste måde at kaste alle bordtennisbolde op i luften på samtidig, er ved at binde strikken op, slippe de to yderste hjørner af stoffet, samtidig med at stoffet rystes, som var det en dug med krummer. Eleverne vil opleve, at bordtennisboldene hopper rundt over det hele, som var de lopper. Idet eleverne forsøger at fange bordtennisboldene, udfordrers eleverne bl.a. i krydsfunktionen hånd-øje koordination (Trinmål: Idræt, efter 2. klasse). Når alle bordtennisbolde er indsamlet, er det tid til at grupperne får udleveret nogle arbejdsspørgsmål, der kan være af følgende karakter: A) Hvor mange bogstaver har I fanget i gruppen? B) Hvor mange vokaler har I fanget i gruppen? C) Hvor mange konsonanter har I fanget i gruppen? D) Hvilke bogstaver har I fanget i gruppen, og hvilke lyde har bogstaverne? E) Kan I finde ord, der starter med de bogstaver, som I har fanget i gruppen samt redegøre for, hvad ordet betyder. For eksempel hvis gruppen har fanget bogstavet L og vælger ordet Lam. Forklaringen kunne være: Det er et dyr med uld, der lever på en mark. F) I skal vælge et ord fra gruppen. Ud fra det ord I vælger, skal I finde et eller flere ord, der rimer. For eksempel lam rimer på kam Til spørgsmål D) og E) er det vigtigt, at hver elev i gruppen får et bogstav at præsentere. Lad eleverne, i de respektive grupper, hjælpe hinanden med at dele bogstaverne ud samt øve sig i bogstavernes lyde. Dette gør sig også gældende, når gruppen skal finde et eller flere ord, der rimer. Tag et spørgsmål af gangen og giv grupperne tid til at finde svarene - eventuelt med supervision, hvis det er nødvendigt. Svarene bliver gennemgået højt for klassen. På tavlen eller på et stort stykke karton er der udformet et skema, hvor elevernes svar indskrives. Skemaet printes også ud på en A4 side i det antal, som der er elever i klassen. Med hjælp fra tavlen (kartonet) kan hver enkel elev nedskrive gruppens svar som et led i, at eleverne selv forsøger at skrive/stave korrekt (Trinmål: Dansk, 1., 2. og 3. klasse). For 0. klasse kan spørgsmål A E være en kæmpe udfordring for størstedelen af eleverne. Her kan man evt. tilpasse aktiviteten til, at der kun er 28 bolde, og at hver elev skal havde minimum en bold hver. Med hjælp fra en visuel ABC- remse, som de fleste indskolingsklasser har hængende i klasselokalet, skal eleverne enkeltvis placere deres bold med det respektive bogstav i en korrekt rækkefølge. Dette kan fx foregå ved at eleverne, uden at tale sammen, skal danne en lang række fra A til Å. Efterfølgende vil det være oplagt, at klassen gennemgår bogstavernes forskellige lyde, og hvorvidt bogstaverne er en vokal eller konsonant. Sværhedsgraden i aktiviteten kan øges ved, at gruppen for eksempel skal sammensætte så mange ord som muligt ud fra de bogstaver, som de har fanget. En videre udvikling vil være at gennemføre aktiviteten i stil med spillet Scrabble. Hver eneste bordtennisbold får et bogstav og som noget nyt et tal. Gruppen får til opgave, at danne så mange ord som muligt, så gruppen kan score højst point. Efterhånden som ordene dannes, skal gruppen addere de respektive tal. Er det ikke 30

lykkes gruppen at fange en vokal, kan den købes. Det er muligt for alle grupper at købe en eller flere vokaler. Eleverne skal dog være opmærksomme på, at de udleverede vokaler (bordtennisbolde) også har et tal, og at tallet skal subtraheres fra gruppens endelige resultat. På den måde udfordrer man også eleverne til at tænke strategisk. Aktiviteten kan omformes til at være af mere matematisk karakter. For eksempel ved at male bordtennisboldene i forskellige farver som rød, sort, grøn eller blå. Arbejdsspørgsmålene kunne derfor være af følgende karakter: Hvor mange røde bordtennisbolde er der? Hvor mange blå, sorte eller grønne? Hvad bliver summen, hvis de røde bordtennisbolde adderes med de grønne? Hvor mange bordtennisbolde er der i alt? Hvor mange store og hvor mange små? For eleverne er det en håndgribelig og sjov måde at udvikle forståelse for de forskellige regnearter (Trinmål: Matematik 1., 2. og 3. klassetrin). Talfrøen Talfrøen er en aktivitet, der har til hensigt at udfordre eleven sansemotorisk, fordi eleven får til opgave at hoppe med henblik på at udføre simple balance- og krydsfunktioner i et bestemt mønster (Trinmål: Idræt, efter 2. klasse). Samtidig arbejder aktiviteten med talrækken, optælling samt det at udvikle elevens evne til at gennemføre enkelte problemstillinger og finde løsninger (Trinmål: Matematik, efter 2. klasse). Talfrøen er en aktivitet, hvor eleven skal forestille sig at være en talfrø. Talfrøen skal via åkander finde vej over søen. Udfordringen ligger i, at talfrøen/eleven skal hoppe fra åkande til åkande i et bestemt mønster, der udgør en labyrint. I dette eksempel skal eleven hoppe den rigtige rækkefølge af talrækken 1 til 15. Til aktiviteten skal der bruges skridsikkert gummi. Gerne i grønt, fordi åkandeblade er grønne. Tegn og klip ud åkander i størrelsen ca. Ø 18 cm. Her skal bruges 30 åkander. Vil man undgå at bruge tid på at klippe, er det også muligt at købe skridsikre motorikskiver i ca. samme størrelse. På 15 stk. af åkanderne skrives tallene fra 1 til 15. Et tal pr. åkande. De resterende åkander skal bruges som fordækte. De skal aflede eleven, så eleven bliver forledt til at hoppe den forkerte vej i labyrinten. På de fordækte åkander skrives de samme tal fra 1 til 15. Udtænk og nedskriv vejen gennem labyrinten på et stk. A4. Begynd med at lægge den rigtige labyrintvej ud efterfulgt af de fordækte åkander. Åkanderne bør placeres, så de ligger inden for et ovalt område. Ovalt fordi det skal forstille en sø. På hver side af søen placeres en hulahopring, som markering for start og mål. (se illustration) Afhængig af elevernes faglige niveauer vil det for nogle elever være en hjælp at gennemgå labyrinten, aftegnet på A4 siden, inden de tager udfordringen op. For andre vil det hjælpe at medbringe A4 siden hele vejen gennem labyrinten. På det idrætsfaglige niveau kan der være tale om, at eleven bør gå i stedet for at hoppe. Det kan godt være en stor udfordring både at skulle hoppe, huske talrækken og udtænke strategien samtidig. Talrækken kan også hoppes i det skrevne sprog. Her ligger udfordringen i, at eleven skal genkende tallene i bogstavform. Tallene, i bogstavsform, kan skrives på den blanke side af åkanderne. For at øge sværhedsgraden kan vejen gennem labyrinten veksle mellem tal i talform eller bogstavsform. En anden mulighed er, at eleven skal hoppe ud på en åkande, hvor tallet er to højere end den åkande, som eleven befinder sig på. Eksempelvis hop fra 2 til 4, fra 4 til 6, fra 6 til 8. Herved kan man udfordre elevens forståelse for division og multiplikation (Trinmål: Matematik, efter 2. klasse). Rimstaffetten Rimstafetten er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med sprogstimulering ved at lege med ordenes lyde og klang i form af rim. Aktiviteten arbejder med bogstavskombinationer og lydkonstruktioner (Trinmål: Dansk, efter 2. klasse). På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udvikle elevernes evne til at udføre enkelte handlinger som det at aflevere og modtage en bold (Trinmål: Idræt, efter 2. klasse). 31

Til aktiviteten skal der bruges en blød bold, der er behagelig og nem at gribe. Bolden bør tilnærmelsesvis have samme størrelse som en håndbold. Klassen deles op i grupper af tre til fire elever. En elev placeres med bolden ansigt til ansigt over for de øvrige tre i gruppen. De tre andre elever står skulder mod skulder (Se billede). Eleven med bolden har til opgave at vælge et ord. For eksempel ordet kat. Eleven siger højt kat, så de andre i gruppen kan høre det. Straks efter afleverer eleven bolden til den første af de tre. Hermed har eleven påbegyndt Rimstaffetten. Eleven, der griber bolden, skal finde på et ord, der rimer på kat. For eksempel vat. Eleven siger vat højt og afleverer bolden tilbage til eleven, der påbegyndte Rimstaffetten. Denne elev siger igen kat og sender bolden videre til den næste af de tre. Denne elev siger Nat og sender bolden retur. Når bolden har været hos den sidste af de tre, begynder eleven, der startede Rimstaffetten forfra. Eleven siger kat og afleverer igen til den første af de tre (eleven der sagde vat). Sådan fortsætter gruppen, indtil de ikke kan finde på flere ord, der rimer på kat. Eleverne rotere i gruppen og en ny skal påbegynde Rimstaffetten ved at finder på et nyt ord og sende bolden af sted. En anden og lidt sværere variation af Rimstaffetten er, at eleverne, for hver gang de sige et ord, også skal sige, hvilket bogstav ordet begynder med. For eksempel med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse: Kat det begynder med K. Vat begynder med V, med videre. Sværhedsgraden af aktiviteten kan mindskes ved, at eleven, der påbegynder Rimstaffetten, hele tiden finder på nye ord, hver gang han/hun sender bolden videre. En variation af det idrætsligfaglige niveau kan være, at eleverne triller bolden til hinanden, studser bolden til hinanden eller spiller til hinanden med fødderne. Talvaflen Talvaflen er en aktivitet, der har til hensigt at arbejde med forberedende addition samt hovedregning som beregnings-metode (Trinmål: Matematik, efter 2. klasse). På det idrætsfaglige niveau har aktiviteten til hensigt at udfordre eleverne i hånd-øje koordination. Det vil sige at beherske enkle krydsfunktioner som at kaste og gribe samt samarbejde i relation til udvikling af elevernes kendskab til enkle boldspil med få regler (Trinmål: Idræt, efter 2. klasse). Til aktiviteten skal der bruges 5 kegler og 15 tennisbolde. På de 5 kegler er der med tusch f.eks. påskrevet tallene 2, 3, 4, 5, og 6. Et tal pr. kegle. På de 15 bolde er tallene 1-15 påskrevet. Et tal pr. bold. Eleverne danner par og stiller sig mellem 1 til 1 ½ meter fra hinanden afhængig af elevernes tekniske færdigheder. Den ene elev har keglerne. Den anden har boldene. Parret har nu til opgave at samarbejde om at få alle bolde transporteret fra den ene elev til den anden. Eleven med keglen skal gribe boldene med keglen. Dette foregår ved, at keglen er vendt på hovedet, så det ligner en tom isvaffel. I forlængelse heraf kan man eventuelt kalde tennisboldene iskugler og understrege, at iskuglerne passer til isvaflen og bør transporteres hurtigst muligt, inden iskuglerne smelter (Se billede). Eleven står med isvaflen med tallet 3 - klar til at gribe. Den anden elev samler iskuglen med tallet 7 op. Inden eleven kaster iskuglen, skal han/hun fremsige tallet på iskuglen. Idet iskuglen sendes af sted, skal eleven med isvaflen forsøge at regne sig frem til resultatet 3 + 7 = 10 og fremsige resultatet højt, inden iskuglen gribes eller straks derefter. Gribes iskuglen og bliver det rigtige resultat regnet ud, lægges iskuglen til side, og parret er kommet igennem den første ud af 15 iskugler. Sker det, at der er en iskugle som ikke gribes, splatter den ud og udgår i spillet. Eleverne kan eventuelt aftale, at de har 3 forsøg, inden iskuglen splatter ud. Parret bliver ved med at spille til hinanden, indtil alle iskugler er grebet eller splattet ud. Parret har også mulighed for at inddrage et konkurrereelement, hvor de udfordrer hinanden i, hvor mange iskugler de hver i sær griber og/eller, hvor mange rigtige regne resultater de opnår. Som en variation af aktiviteten kan parret bytte roller. Det vil sige, at det er eleven med iskuglerne, der skal reagere hurtigt og forsøge at regne ud i hovedet, hvad 3 + 7 er, inden iskuglen gribes. Sværhedsgraden af aktiviteten kan justeres ved at beslutte, hvorvidt iskuglen må røre jorden, inden den gribes. Jo flere gange iskuglen må røre jorden, inden den gribes, jo flere chancer får griberen til at få iskuglen op i isvaflen. Ligeledes giver flere berøringer på jorden mere tid til hovedregning og det at fremsige et resultat. 32

En anden og lidt sværere variation af aktiviteten kan være, at parret øver sig i eksempelvis 3 tabellen. For at konkretisere og visualisere 3 tabellen over for eleverne fremskaffes talbolde, der repræsenterer tabellen. Det vil sige bolde med tallene: 3, 6, 9, 12, 15, 18, 21, 24, 27, 30. Den ene elev får talboldene: 3, 9, 15, 21, 27. Den anden elev får boldene: 6, 12, 18, 24, 30. Hver elev står med hver deres kegle (uden tal) og de 5 stk. udleverede bolde. Parret skal nu skiftevis aflevere en bold til hinanden i den rigtige tretabelrækkefølge. Det vil sige, at først afleverer eleven bolden med tallet 3 til den anden elev. Den anden elev griber bolden med tallet 3, lægger bolden på jorden og samler den næste bold op, som bør have tallet 6. Denne bold gribes af den første elev, der lægger bolden fra sig for at tage bolden med tallet 9 op osv. Eleverne bør sige tallet højt på boldene, såvel når de kaster, som når de griber boldene. Evaluering af de tværfaglige aktiviteter Generelt bør de tværfaglige aktiviteter evalueres under og efter gennemførelsen. Evaluering bør bygge på dialog mellem læreren/lærerne og eleverne. På den måde kan læreren/lærerne bibeholde elevernes fokus og bevidstgørelse om, hvilke faglige færdigheder der arbejdes med. Modsat får læreren/lærerne mulighed for at opretholde et hensigtsmæssigt niveau i aktiviteterne, så den enkelte elev får et optimalt fagligt modspil. De tværfaglige aktiviteter bør ikke stå alene og være alt afgørende i relation til at vurdere den enkle elevs faglige kundskaber i de respektive fag. I stedet kan aktiviteterne, som tidligere formuleret, supplere den daglige skolegang, fordi aktiviteterne bygger på at motivere og begejstre eleverne på anderledes vis. Derfor bør brugen af tværfaglige aktiviteter også varieres alt efter såvel elevernes som lærerens temperament. Et afbalanceret brug af tværfaglige aktiviteter kan manifastere en energisk og motiverende undervisning. For yderligere inspiration se også inspirationshæftet fra Aktiv rundt i Danmark for 3 5. klasse, 6. -7. klasse og 8. 10. klasse. God fornøjelse! Litteratur Ahlburg, Kirsten (2001): Quiz i skolefag, special pædagogisk forlag, Dunn, Rita (2003): Artikelsamling om læringsstile, Dafolo Forlag, Frederikshavn GraffPaaby, Kirsten, mfl.(1990): Krop og kundskab, Dafolo Forlag, Frederikshavn Kofoed, Helle, m.fl.: Sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, Pædagogisk Central, 2003 Koch, Børge: Klar-parat-skolestart, Kroghs Forlag, 1999 Ladefoged, Hanne: Det spirer og gror med tal og ord, Forlaget Selund Aps., 2000 Raskmark, Sidsel (2006): Idræt og matematik går hånd i hånd, Idræt i skolen, tidsskrift for Dansk Skoleidræt Raskmark, Sidsel (2006): Tværfaglighed i skolen som genvej til læring, Idræt i skolen, tidsskrift for Dansk Skoleidræt Snape, Juliet og Charles: Tal-labyrinter, Carlsen. www.faellesmaal.uvm.dk - Undervisningsministeriet, Fællesmål www.forlaget-aesop.dk - Hop om bord i lyd og ord www.skoleidraet.dk - Dansk Skole Idræt www.sst.dk/kropskaldertil - Sundhedsstyrelsen www.sjovide.dk - Freelance www.komigang.com - Sundhedsstyrelsen www.kvaersskole@graasten.dk www.engaardskolen@billundkommune.dk Afsluttende kommentar: Tak for inspiration til Ann Nissen og Anette Thaysen, 2 og 4. klasse på Kværs Skole i Sønderjylland samt Karin Pedersen og den øvrige medarbejderstab på Enggårdskolen i Billund. 33

Udlånt fra Arla.dk 34