Forslag til virkemidler. Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune 2013 2017

Relaterede dokumenter
Projekterne støtter et eller flere af de fem udpegede temaer, og bidrager således til at opfylde trafikplanens overordnede målsætninger.

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Trafiksikkerhedsplan

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Ballerup Hastighedsplan

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Indhold Side 1 Indledning 3

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Cykelstiplan Indledning

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Trafikplan - Toftlund

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Vurdering af cyklisters forhold på Gl. Hareskovvej og trafik på Rolighedsvej ifm ny dagligvarebutik i Hareskovby

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Hastighedsplan for udvalgte trafikveje

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

Trafiksikkerhedsplan

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

UDKAST. Rudersdal Kommune

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Mere sikker på cykel i Randers

Statusrapport. - cykelruteplan

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af Principper og skitseforslag

Greve Kommune Teknisk Forvaltning. Hastighedsplan. - På veje i Greve Kommune

Principskitse. 1 Storegade

Trafikplan - Løgumkloster

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Strategi for trafiksikkerhed

TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning Hastighed og ulykkesrisiko Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse


Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Vurdering af forslag og overslag

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Hvad er en trafiksikkerhedsplan...4 Baggrund...4 Nationale mål...4 Trafiksikkerhedsplanens data...

Gladsaxe COWI Kommune

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 3: SKOLEVEJSPROJEKTER I KARISE

Trafiksikkerhedsplan 2011

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Trafikpolitik Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Kommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Generelt for hele distriktet

Krydset Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé er et forsat 4-benet signalreguleret kryds. Frederik Barfods Skole

Transkript:

Forslag til virkemidler Bilag til Trafikplan for Furesø Kommune 2013 2017

Forslag til virkemidler Bilag til Trafikplan 2013-2017 1. udgave Udarbejdet af: Rambøll By og Trafik 14. august 2013

Forord Som bilag til Trafikplan 2013-2017 er der her foreslået en række virkemidler beskrevet som konkrete projektideer til videre projektering og udførelse. Projekterne støtter et eller flere af de fem udpegede temaer, og bidrager således til at opfylde trafikplanens overordnede målsætninger. De foreslåede projekter oplistet under det tema, de primært hører til under. For hvert projekt er indholdet af projektet kort beskrevet, der er givet et groft prisoverslag. Priserne er baseret på erfaringstal og anlægspriserne er ekskl. moms, eventuelle nødvendige ekspropriationer, uforudsete udgifter etc. Hvor det er muligt, er der givet et bud på effekten af projektet. Samlet udgør bilaget en bruttoliste, der indeholder flere projekter end Furesø Kommune har mulighed for at gennemføre i perioden 2013-2017. Projekterne er ikke prioriteret og er således oplistet i tilfældig rækkefølge. Forrest er vist en samlet oversigt over projekterne, hvorefter de enkelte projekter er oplistet i følgende kapitler: 1. Fremkommelighed side 10 2. Sikkerhed og tryghed side 13 3. Støj side 32 4. Grøn mobilitet side 33 5. Byrum side 52 Projekterne er foreslået af Rambøll i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen, og vurderinger og anbefalinger i bilaget er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Furesø Kommunens synspunkter og målsætninger. Bruttolisten indeholder ikke forslag til fysiske ombygninger i Farum Bymidte samt i Værløse Bymidte. I begge centrene er der igangværende projekter Farum i udvikling og Værløse Bymidte som forløber sideløbende med arbejdet med denne trafikplan. Mål og indsatsområder fra arbejdet med denne plan er også grundlag for arbejdet med disse to projekter. Listen indeholder heller ikke konkrete projekter omkring Flyvestationen. Dette afventer en nærmere plan for udbygning af denne. Listen kan bruges som grundlag for politiske drøftelser og prioriteringer i forbindelse med udmøntningen af Trafikplan 2013-2017 og i øvrigt i forbindelse med fremtidige investeringer på vej- og trafikområdet.

0. Samlet oversigt Her vises en samlet oversigt over alle de foreslåede virkemidler. Oversigten viser også hvilket af de fem temaer virkemidlerne primært påvirker samt hvilke andre temaer, der i øvrigt påvirkes. Det primære tema er vist med og de øvrige temaer er vist med. Tabellen indeholder også en tidsmæssig prioritering af de enkelte virkemidler opdelt på: 2013-2017 > 2017 Den tidsmæssige prioritering er foretaget på baggrund af de opstillede visioner og mål for trafikken i kommunen. Følgende bør have høj prioritet: o o o o o o o o o Forbedring af sikkerhed og fremkommelighed på Frederiksborgvej bl.a. i sammenhæng med Farum i udvikling. Forbedring af fremkommelighed på Kollekollevej-Kirke Værløsevej Bedre adgang til erhvervsområder Etablering af manglende strækninger i trafikstinettet Fortsat indsats med etablering af cykelsuperstier Øvrige forbedringer af stinettet (drift, skiltning og krydsninger) Forbedring af cykelparkeringen Projekter med fokus på kampagner og adfærd for at ændre transportvaner Fysiske forbedringer for den kollektive trafik (fremkommelighed og stoppesteder) Det er meget vanskeligt at vurdere de konkrete effekter af en lang række af virkemidlerne. Forbedring af sikkerheden på lokaliteter med uheldskoncentrationer eller forbedring af støjforholdene på støjbelastede lokaliteter er nogle af de virkemidler, hvor det er lettest at vurdere/beregne en effekt. Men eksempelvis er etablering af konkrete stiforbindelser, sikring af konkrete stikryds og forbedring af trygheden på konkrete lokaliteter er alle virkemidler, som er med til at forbedre forholdene for lette trafikanter i den konkrete lokalitet, men hvad effekten er i forhold til en konkret stigning i antallet af lette trafikanter er meget svært at vurdere/beregne. Det vil være en del af en samlet indsats for at forbedre forholdene for de lette trafikanter og dermed gøre det mere attraktivt at gå og cykle i kommunen, så bilen oftere fravælges. 4/55

Listen indeholder projekter for 190-200 mio. kr. fordelt på emnerne som følger: Fremkommelighed Sikkerhed og tryghed Støj Grøn mobilitet Byrum 3 mio. kr. 14-19 mio. kr. 53 mio. kr. 110 mio. kr, hvor 50 mio. kr. er cykelsuperstier og 35 mio. kr er parkeringshus ved Farum station 10-15 mio. kr, hvor stort set hele beløbet er Farum Hovedgade 56-62 mio. kr. er foreslået brugt i perioden efter 2017, mens de resterende 134-138 mio. kr. foreslås anvende i 2013-2017. Dog bør kommunen fastlægge hvor stor en del af anlægsoverslaget på 50 mio. for cykelsuperstierne, der forventes anvendt i perioden 2013-2017 samt hvor stor en del af anlægsoverslaget på 52 mio. kr. for støjtiltag, der skal anvendes i planperioden. Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed Støj Fremkommelighed 3.450.000 1.1 Samordning af 2 signaler på Frederiksbergvej 2013-2015 1.500.000* 1.2 Samordning af signaler på 2013-2017 400.000* Kirke Værløsevej og Kollekollevej 1.3 Forbedret signalstyring 2013-2017 150.000 KUN ANALYSE 1.4 Placering og udformning af 2013-2017 1.200.000 stoppesteder 1.5 Forbedret vejvisning 2013-2017 200.000 Sikkerhed og tryghed 2.1 Forbedring af sikkerhed i krydset Frederiksborgvej/Høveltevej 2.2 Forbedring af sikkerheden på Frederiksborgvej ml. Slangerupvej og Fiskebækbroen Krydset Frederiksborgvej/Slangerupvej Krydset Frederiksborgvej/Paltholmterrasserne Nærmere analyse af krydsede Frederiksborg/Paltholmvej og Frederiksborgvej/Stavnsholtvej 14.170.000-19.120.000 2013-2017 50.000-4.000.000 2013-2017 Holdes under observation 2013-2017 330.000 2013-2017 40.000 KUN ANALYSE 5/55

Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Forbedring af sikkerheden på Frederiksborgvej 2013-2017 70.000 syd for Stavnsholt- vej Forbedring af sikkerheden på 2013-2017 50.000 Frederiksborgvej ved Fiskebækbroen 2.3. Forbedring af sikkerheden i krydset Frederiksborgvej/Kollekollevej 2013-2017 5.000.000 (eller 60.000 til analyse) 2.4 Forbedring af sikkerheden i 2013-2017 180.000 krydset Fiskebækvej/Kollekollevej 2.5 Forbedring af trygheden på Holdes under Tibbberup Allé observation 2.6 Forbedringen af trygheden på >2017 500.000 Søndergaardsvej 2.7 Forbedring af trygheden i > 2017 4-5.000.000 krydset Bundsvej/Bygaden 2.8 Højeloft Vænge og Skovgårds Holdes under Alle i Værløse observation 2.9 Industriområdet i Farum Holdes under observation Holdes 2.10 Utryghed på stierne i Farum under Øst observation 2.11 Sikring af gode adgangsforhold 2013-2017 350.000 ved stationerne 2.12 Forbedret sikkerhed for cyklister 2013-2017 1.200.000 i kryds på trafikvejene 2.13 Forbedret sikkerhed i kryds 2013-2017 1.200.000 mellem stier og veje 2.14 Deltagelse i statslige kampagner 2013-2017 1.000.000 2.15 Trafiksikkerhedsrevision på 2013-2017 Indgår i alle anlægsprojekter anlægsprojekter 2.16 Udarbejdelse af hastighedsplan 2013-2017 200.000 2.17 Samarbejde med politiet 2013-2017 Personaleress. Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Holdes under observation Fremko mmelighed Støj 6/55

Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed Støj Støj 53.000.000 3.1 Støjsvage belægninger Igansættes i 1.000.000 2013-2017 3.2 Samle trafikken på overordnede 2013-2017 Sker gennem veje trafikplanen 3.3 Udførelse af konkrete støjdæmpende Igangsættes 52.000.000 projekter i 2013-2017 2013-2017 Sker i den 3.4 Opstilling af støjkrav ved byfornyelse etc. løbende planlægning 3.5 Etablering af støjpulje 2013-2017 Grøn mobilitet 109.437.000 4.1 Skabe et sammenhængende 8.200.000 trafikstinet Ganløsevej 2013-2017 260.000 Farum Hovedgade Se projekt 2.1 Lillevangsvej 2013-2017 3.000.000 Farum Gydevej >2017 100.000 Skovlinien 2013-2017 675.000 Ryetvej 2013-2017 525.000 Tibberup Allé 2013-2017 3.500.000 Skovmose Allé >2017 Ingen ændring Christianshøjvej >2017 150.000 Etableres m. Finansieres som Stiforbindelse Kirke Værløse - udbygning af en del af Jonstrup flyvestation projektet for Flyvestationen 4.2 Skabe sammenhæng i de lokale 10.395.000 stiruter Sti mellem Farum og Værløse >2017 75.000 langs banen Sti fra Sækkedamsvej til Ryget >2017 2.000.000 Skovby Cykling gennem Værløse Bymidte 2013-2017 20.000 Cykling langs Skovlystvej 2013-2017 3.800.000 Cykling langs Høveltevej >2017 4.500.000 4.3 Udbygning af cykelsuperstinettet 17.550.000 Mod Ballerup 2013-2017 6.200.000 7/55

Virkemiddel Tidsperspe ktiv Groft skønnet prisoverslag (kr.) Mod Allerød 2013-2017 11.300.000 Ring 4 2013-2017 50.000 4.4 Gennemgå det samlede stinet for komfort- og sikkerhedsproblemer 2013-2017 Personale ressourcer + 100.000 4.5 Revision af skiltningen langs 2013-2017 200.000 stinettet 4.6 Nedslagspunkter som gør stinettet 2013-2017 500.000 mere attraktivt 4.7 Etablere cykelparkering ved 2.300.000 stationer, butikker og kultur- og idrætsfaciliteter Farum Station 200 pladser 2013-2017 700.000 Værløse Station 100 pladser 2013-2017 500.000 Hareskov Station 100 pladser 2013-2017 500.000 4.8 Etablering af superstoppesteder 2013-2017 1.600.000 (4 steder) 4.9 Forøget bilparkering ved Farum > 2017 35.000.000 station Analyser - 4.10 Forlængelse af S-banen igangsættes mod nord 2013-2017 Analyser - 4.11 Forbedringer af S-banen igangsættes mod København 2013-2017 Analyser - 4.12 Højklassede busforbindelser igangsættes 2013-2017 Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed Fremko mmelighed 4.13 Etablering af pendlercykler 2013-2017 Personaleress. 4.14 Fremme anvendelse af dele- >2017 Personaleress. biler 4.15 Fremme anvendelse elcykler 4.16 Udarbejdelse af trafikpolitik på skoler 4.17 Gennemførelse af kampagner og events 4.18 Fokus på bæredygtige mobilitet i lokalplanlægning 2013-2017 Personaleress. 2013-2017 Personaleress. 2013-2017 Personaleress. +1.250.000 2013-2017 Personaleress. Støj 8/55

Virkemiddel Byrum Tidsperspe ktiv Fremko mmelighed Groft skønnet prisoverslag (kr.) 10.190.000-15.240.000 >2017 10-15.000.000 Grøn mobilitet Byrum Sikkerhed og tryghed 5.2 Forskønnelse i Jonstrup 2013-2017 190-240.000 5.3 Etablering af oplevelsesruter 2013-2017 Er ikke prissat Støj I alt 5.1. Fornyelse af Farum Hovedgade 190.000.000-200.000.000 Personaleress. = Der skal afsættes ekstra personaleressourcer * Det forudsættes, at der er trukket kabler 9/55

1. Fremkommelighed Der er tre virkemidler til forbedring af fremkommelighed. 1.1 Signalsamordning og ITS på Frederiksborgvej Der gennemføres en optimeret samordning af signalerne i krydsene med Stavnsholtvej og Paltholmvej på Frederiksborgvej for at forbedre fremkommeligheden for alle trafikanter, men med specielt fokus på busser og cyklister. Samordningen suppleres med ITS tiltag, som fx trafikstyring af signalerne. Det betyder, at der fx kan etableres busprioritering, så busserne kan fastholde det grønne lys i op til 10 sek. og dermed undgå et stop. Ligeledes kan grøntiden for sideretningerne blive afkortet hvis ikke der er trafik på disse veje. På den måde øges grøntiden på Frederiksborgvej og kødannelserne minimeres. Da Frederiksborgvej er en del af en cykelsupersti bør det overvejes at etablere ITS tiltag, der kan øge fremkommeligheden og servicen for cykler. Det kan fx være prioritering af cykler i signalanlæggene eller lanelights, der med løbelys viser med hvilken hastighed man skal køre for at nå med over for grønt lys i det næste signalanlæg. Dette bør ske som en del af et samlet projekt for Frederiksborgvej, hvor også trafiksikkerhed og tryghed skal forbedres, se projekt 2.2 hvor forslag til forbedring af trafiksikkerheden er beskrevet. 1.1.1 Prisoverslag: Det anslås, at projekterne kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Projektering: Etablering: 200.000 kr. 1.300.000 kr. Prisen for etablering af samordningen er under forudsætning af, at der findes en eksisterende kabelforbindelse mellem de to styreapparater. Skal der etableres en kabelforbindelse stiger den samlede anlægspris til ca. 400.000 kr. Prisen er ekskl. egentlige sikkerhedsmæssige forbedringer. 1.1.2 Effekt Der etableres samordning af de to kryds ved Stavnsholtvej og Paltholmvej, der er de to kryds i Furesø Kommune med størst trængsel. Dermed reduceres trængslen. Ligeledes skabes der en mere smidig trafikafvikling på Frederiksborgvej og vejens barriereeffekt reduceres. En bedre samordning vil også kunne have en positiv effekt på antallet af uheld, og projektet bør gennemføres i forbindelse med sikkerhedsforbedrende tiltag. 10/55

1.2 Signalsamordning på Kirke Værløsevej og Kollekollevej For at forbedre fremkommeligheden og sikre en bedre afvikling af både biler, busser og cyklister, gennemføres en optimeret samordning af signalerne på Kirke Værløsevej og Kollekollevej. Det omfatter følgende otte signalanlæg: Jomfrubakken Læssevej Ballerupvej Stiager Skovløbervangen Skovlinien Skolekrogen Nyt anlæg ved motorvejsrampen Der gennemføres en anlayse i marken for at få et overblik over dagens trafikafvikling. Data som trafiktal og signalgruppeplaner analyseres. Derefter udarbejdes vej-tid diagrammer hvor der skal tages stilling til hvilke trafikantgrupper der skal prioriteres i samordningen. Der udarbejdes en beskrivelse af løsningen. Afhængig af valg af prioritering, vil løsningen bidrage til bedre fremkommelighed grundet færre stop for rødt lys. 1.2.1 Prisoverslag Det vurderes, at projekterne samlet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Projektering: Etablering: 200.000 kr. 200.000 kr. Det forudsættes at der er kabelforbindelse mellem styreapparaterne i alle anlæggene. Hvis der skal anlægges kabel vil anlægsprisen i stedet blive 400.000 500.000 kr. 1.3 Forbedret signalstyring Ud over de signalregulerede kryds på Frederiksborgvej og på Kollekollevej-Kirke Værløsevej har kommunen yderligere 15 signalregulerede kryds. Disse kryds gennemgås for at optimere fremkommeligheden. Analysen er af strategisk karakter og har bl.a. til hensigt at udpege de kryds, hvor der bør ske forbedring af fremkommelighed for cykler og/eller busser. I analysen inddrages kommunens visioner for det fremtidige vejnet, stinet og busnet for at skabe overblik over, hvor de forskellige trafikantgrupper bør prioriteres. En analyse vil bestå af en kortlægning af niveauet af fremkommelighed i krydsene samt en efterfølgende udpegning af konkrete flaskehalse eller problemer samt umiddelbare løsningsforslag. Dertil skal signalgruppeplaner, geometri og trafikal belastning tages i betragtning og der skal foretages en besigtigelse af de relevante kryds. 1.3.1 Prisoverslag Analysen vil kunne gennemføres af en ekstern rådgiver for ca. 150.000 kr. 11/55

1.4 Placering og udformning af stoppesteder For yderligere at forbedre fremkommeligheden for busser ses der på muligheden for at skabe mere effektive stoppesteder, f.eks. ved at erstatte buslommer med fremrykkede stoppesteder og sikre at stoppestedernes placering i forhold til signalanlæg minimerer antallet af stop. Fremrykkede stoppesteder medfører at en holdende bus blokerer for den øvrige trafik. Løsningen er derfor ikke tiltænkt til brug på det overordnede vejnet. 1.4.1 Prisoverslag Der afsættes 200.000 kr. til en rådgiver til at gennemgå kommunens busstoppesteder og at vurdere mulighederne for at øge rejsehastigheden for busserne via ændringer af stoppestederne. Det foreslås, at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. til at ændre busstoppestederne fysisk. 1.4.2 Effekt Dette vil forbedre bussernes rejsehastighed, men de konkrete effekter afhænger dels af udformningen af stoppestederne, dels af hvilke øvrige tiltag, der gennemføres på de berørte strækninger. 1.5 Revision af vejvisningen For at sikre at kommunens udpegede trafikveje og lokalveje anvendes af bilisterne på den mest hensigtsmæssige måde både i forhold til fremkommelighed, sikkerhed og tryghed er det vigtigt, at vejvisningen er korrekt og let forståelig. Trafik uden ærinde i lokalområderne skal eksempelvis ledes af de primære. Det foreslås at vejvisningen gennemgås og revideres, hvis nødvendigt. Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. til dette. 12/55

2. Sikkerhed og tryghed Inden for dette tema er der 17 virkemidler til forbedring af sikkerhed og tryghed. Nogle af virkemidlerne indeholder flere projekter. 2.1 Krydset Frederiksborgvej Høveltevej Krydset er et vigepligtsreguleret firevejskryds beliggende i åbent land Der er registreret syv uheld i krydset i perioden fra 2007-2011, hvoraf et var med personskade. Den efterfølgende figur viser placeringen og typen af uheld i krydset. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Høveltevej i perioden 2007-2011 Hovedparten af uheldene er mellem venstresvingende fra Høveltevej og ligeudkørende på Frederiksborgvej. Det kan skyldes, at det er svært for de venstresvingende at erkende de ligeudkørende og bedømme deres hastighed. Forholdene kan forbedres ved at genopfriske afmærkningen og evt. opsætte forvarsling inden krydset. Derudover vurderes krydset at være indrettet så godt som det er muligt. 13/55

Den kommende cykelsupersti fra Farum mod Allerød planlægges at forløbe fra Frederiksborgvej til Høveltevej mod Allerød. I forbindelse med etableringen af denne er det vigtigt at sikkerheden for cyklisterne er bedst mulig. Det kan anbefales at ombygge krydset til en rundkørsel. Dermed nedsættes hastigheden gennem krydset og bilister fra sidevejene risikerer ikke at fejlbedømme afstand og hastighed for trafikanterne på Frederiksborgvej. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Forbedring af afmærkning, nedskiltning og forvarsling Etablering af rundkørsel: 50.000 kr. 4.000.000 kr. Etablering af en rundkørsel kan forventes at medføre en reduktion i antallet af uheld med omkring 40 % - effekten er størst for personskadeuheld. En rundkørsel skønnes desuden at medføre en reduktion af hastigheden på strækningerne før og efter krydset. 2.2 Frederiksborgvej mellem Slangerupvej og Fiskebækbroen Problem Frederiksborgvej gennem Farum har en trafik på omkring 10.000 biler/døgn. Hastighedsgrænsen er 60 km/t fra Slangerupvej til Stavnsholtvej og 50 km/t herfra og til bygrænsen mod syd. Følgende kryds er udpeget som uheldsbelastede på basis af politiregistrerede uheld i perioden fra 2007 til 2011: Det signalregulerede kryds ved Slangerupvej/Bistrupvej (11 uheld) Det prioriterede T-kryds med Paltholmterrasserne (5 uheld) Det signalregulerede kryds med Paltholmvej (14 uheld med 8 personskadeuheld) Det signalregulerede kryds med Farum Hovedgade/Stavnsholtvej (9 uheld med én personskade) Desuden er Frederiksborgvej på strækningen syd for Stavnsholtvej og ved Fiskebækbroen udpeget som uheldsbelastede. Der er registreret 14 uheld på en 350 m lang strækning syd for Stavnsholtvej, hvoraf fire uheld er med personskade. På en 250 m lang strækning ved Fiskebækbroen er der registreret syv uheld, hvoraf fem er personskadeuheld i perioden fra 2007 til 2011. Der er kapacitetsproblemer i krydsene ved Paltholmvej og Stavnsholtvej i myldretiderne. Der bør udarbejdes en samlet løsning for Frederiksborgvej for denne strækning, hvor trafiksikkerhed og tryghed forbedres samtidig med at fremkommeligheden øges for alle trafikantgrupper, men især med fokus på cyklister og den kollektive trafik. 14/55

Løsningen bør bl.a. afhænge af hvordan Frederiksborgvej tænkes ind i projektet Farum i udvikling. På længere sigte kan planerne for ændringer af Hillerødmotorvejen få indflydelse på Frederiksborgvejs rolle i det overordnede trafikvejsnet. Trængselskommissionen nævner en forlængelse og en udvidelse af Hillerødmotorvejen. De anbefaler, at motorvejen forlænges til Hillerød eller Helsinge og at der etableres et beslutningsgrundlag for udbedring af trængselspletten ved udfletningsanlægget ved motorring 3. Desuden nævnes muligheden for en udvidelse af motorvejen omkring Værløse. Det anbefales, at det planlagte forsøg med kørsel i nødsporet danner grundlag for en stillingtagen til motorvejens fremtidige udformning. En evt. udvidelse af motorvejen vil øge kapaciteten og dermed må det forventes, at der tiltrækkes en øget trafik, der også vil belaste vejene i Furesø Kommune, herunder også Frederiksborgvej. 15/55

2.2.1 Krydset ved Slangerupvej Bistrupvej Der er registreret 11 uheld i kryds, som alle var materielskadeuheld. Hovedparten af uheldene er venstresvingsuheld. Furesø Kommune har siden ombygget krydset med bundne venstresving fra Slangerupvej og Bistrupvej, hvilket vurderes at have afhjulpet en stor del af problemet. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej/Slangerupvej i perioden 2007-2011 Krydset bør dog holdes under observation for at se om tiltaget i praksis har løst problemerne, eller om der skal gennemføres andre tiltag. Det kan også overvejes at etablere bundne venstresving på Frederiksborgvej, hvis der er tilstrækkelig kapacitet til dette. 2.2.2 Frederiksborgvej/udkørsel fra Paltholmterrasserne Der er registreret fem uheld ved udkørslen fra Paltholmterrasserne i perioden 2007 til 2011. Her er der sket flere uheld mellem udkørende biler og cyklister på Frederiksborgvej. Problemet vurderes at være, at bilisterne har relativt høj fart frem mod krydset og at de overser cyklisterne. 16/55

Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej/Paltholmterrasserne i perioden 2007-2011 Det er formentligt tilfældigt, at uheldene sker netop her og ikke ved de andre tre lignende udkørsler. Derfor anbefales det, at evt. forbedringer gennemføres alle fire steder. Det foreslås et starte med at etablere blå cykelfelter, men hvis ikke det løser problemer, bør der etableres overkørsler ved vejudmundingerne, så vigepligten tydeliggøres og tvinger bilernes hastighed ned. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af blå cykelfelter: Etablering af overkørsler: 30.000 kr. 300.000 kr. 17/55

Effekten vil være, at antallet af uheld reduceres. Den største effekt opnås ved etablering af overkørsler. 2.2.3 Krydsene Frederiksborgvej/Paltholmvej og Frederiksborgvej/Stavnsholtvej Der er registreret 16 uheld hvor af otte er med personskade og et er et ekstrauheld (uheld der registreres, men ikke er genstand for at politiet optager en rapport) i det signalregulerede kryds med Paltholmvej, og ni uheld hvoraf ét er med personskade i det signalregulerede kryds med Farum Hovedgade/Stavnsholtvej. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Paltholmvej i perioden 2007-2011 18/55

Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Stavnsholtvej i perioden 2007-2011 Her sker der mange uheld relateret til flere forskellige situationer. Der bør derfor laves en mere detaljeret uheldsanalyse og en samlet vurdering af hvad der kan gøres i de to kryds. Det anslås, at en uheldsanalyse for de to kryds inkl. forslag til ændringer kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms: Analyse med ændringsforslag til begge kryds: 40.000 kr. Analysen bør ses i sammenhæng med/som en del af fremkommelighedsprojektet for samme to kryds, se projekt 1.1 samt i høj også projektet Farum i udvikling. Ovenstående pris er for uheldsanalysen samt udarbejdelse af skitser til løsningsforslag på baggrund af uheldsanalysen alene. 19/55

2.2.4 Frederiksborgvej syd for Stavnsholtvej Der er registreret 11 uheld på en 350 m lang strækning på Frederiksborgvej syd for Stavnsholtvej, hvoraf fire uheld er med personskade. Der er desuden registeret tre uheld på private områder i umiddelbar nærhed af vejen. Registrerede uheld syd for Stavnsholtvej i perioden 2007 til 2011 20/55

Uheldene på strækningen er særligt koncentrerede omkring de prioriterede ind- og udkørsler. Uheldene er sket ved, at trafikanter fra en udkørsel overser en trafikant på Frederiksborgvej eller at trafikanter, der svinger fra overser cyklister/knallerter. Syv af uheldene er sket mellem en bil og en cykel/knallert. Der er desuden fremkommelighedsproblemer på strækningen. Problemerne opstår pga. meget trafik på Frederiksborgvej kombineret med mange svingbevægelser i krydsene både til og fra Frederiksborgvej. Frederiksborgvej fungerer både som gennemfartsvej i det centrale Farum og som lokal trafikvej. Mange svingende biler er en sikkerhedsrisiko dels for andre bilister, dels for de lette trafikanter, der nemt overses når der er meget trafik. Furesø Kommune har nedsat hastighedsgrænsen på hele strækningen fra 60 km/t til 50 km/t, hvilket vurderes at forbedre det trafikale miljø. Derudover anbefales det, at det afstribede midterareal gøres bredere, så en personbil kan holde der uden at blokere trafikken, samt at cykelstien markeres tydeligere med cykelsymboler ud for alle indkørsler. Projektet skal tilpasses den kapacitetsudvidelse, der er ved at blive projekteret i krydset ved Stavnsholtvej. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Afmærkning af bredere midterareal og cykelsymboler: 70.000 kr. Effekten vil være, at bilisterne får mere ro til at foretage sving, og at cykelstien bliver tydeligere. Det vil kunne reducere antallet af uheld. 21/55

2.2.5 Frederiksborgvej ved Fiskebækbroen På en 250 m lang strækning ved Fiskebækbroen er der registreret otte uheld, hvoraf fem er personskadeuheld og ét er et ekstrauheld i perioden fra 2007 til 2011. Registrerede uheld på Frederiksborgvej omkring Fiskebækbroen i perioden 2007 til 2011 22/55

Næsten alle uheldene på strækningen kan relateres til for høj fart gennem det lidt kurvede forløb. Fem af uheldene er eneuheld, hvor høj fart kan have medført, at trafikanten ikke har fulgt sin vognbane og skredet ud i siden af vejen eller over i modsatte kørebane. Det anbefales at tydeliggøre forløbet ved enten at etablere et rumlefelt i midten af vejen eller måske reflekser, der kan vejlede trafikanterne i mørke. Tiltaget skal etableres på en strækning af 250 m både før og efter broen, dvs. 500 m i alt. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af rumlefelt, 500 m: Etablering af reflekser, 500 m: 25.000 kr. 25.000 kr. Effekten af tiltaget vil være, at vejens forløb tidligere kommunikeres til bilisterne, der kan nå at undgå en ulykke. 2.3 Krydset Frederiksborgvej Kollekollevej Krydset Frederiksborgvej Kollekollevej er i dag udpeget som uheldsbelastet, da der er registreret 15 uheld i perioden 2007 til 2011, hvoraf fire var med personskade og ét var ekstrauheld. Registrerede uheld i krydset Frederiksborgvej Kollekollevej i perioden 2007-2011 23/55

I 2007-08 blev krydset indsnævret, hvilket havde en mærkbar effekt på antallet af uheld, men der er desværre sket en mindre stigning i de seneste år. De optegnede uheld er næsten alle sket efter ombygningen. Der vil komme et andet trafikmønster i krydset, når Vejdirektoratet i 2013 lukker for adgangen til motorvejen ved Skovbrynet. Samtidig etableres der et signalanlæg ved det vestlige rampeanlæg på Kollekollevej. Det betyder, at den gennemkørende trafik på Frederiksborgvej bliver mindre, men den vil ikke forsvinde. Bilister mod Bagsværd og Ring 4 vil i højere grad udnytte den frie kapacitet på Frederiksborgvej, ligesom flere bilister måske vil køre fra ved Skovbrynet på vej med Farum og benytte Frederiksborgvej på det sidste stykke. En stor del af trafikken fra Farum mod København vil benytte Frederiksborgvej frem til Kollekollevej og svinge til højre mod motorvejen. Mange af disse bilister kører allerede på Frederiksborgvej i dag. Det ændrede trafikmønster kan føre til et ændret uheldsbillede. Det kan b.la. betyde flere højresvingsuheld med biler fra Frederiksborgvej, der svinger ind på Kollekollevej og overser cyklister på vej mod Bagsværd og København på Cykelsuperstien. Derudover kan der opstå forskellige uheldstyper relateret til manglende overholdelse af vigepligt i det uregulerede kryds. For at undgå sikkerhedsmæssige problemer bør Furesø Kommune som minimum gennemføre en trafikal analyse evt. i et samarbejde med Vejdirektoratet, der viser konsekvenserne af ændringerne og som peger på eventuelle tiltag, der kan gennemføres fra kommunens eller Vejdirektoratet side. Den bedste løsning vil dog være at etablere en rundkørsel, der er en god løsning i kryds hvor der er mange svingende trafikanter. 2.3.1 Prisoverslag Det anslås, at projekterne kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Trafikale analyser: En hurtig kapacitetsbetragtning: En simulering til at belyse problemer: En simulering med løsningsforslag: Etablering af en rundkørsel: 15.000 kr. 20.000 kr. 25.000 kr. 5.000.000 kr. 2.3.2 Effekt En trafikal analyse vil medføre, at Furesø Kommune kan konstatere og udbedre eventuelle problemer inden de viser sig i uheldsstatistikken. Dermed undgås ikke kun de faktiske uheld, men også kritik og lappeløsninger. En dyr ombygning skal ses i relation til det sparende antal uheld. Det anslås, at et uheld med en let tilskadekommen koster samfundet ca. 0,5 mio. kr. mens en alvorligt tilskadekommen koster ca. 3,0 mio. kr. 24/55

Etableres der en rundkørsel vil trafikafviklingen blive smidigere og trafiksikkerheden vil forbedres. Erfaringstal viser, at man kan forvente et fald i uheldstallet på omkring 40 % med størst effekt på personskadeuheldene. 2.4 Krydset Fiskebækvej Kollekollevej Krydset Fiskebækvej Kollekollevej er en barriere i Værløse pga. store trafikflader. Der er desuden registreret fem uheld i perioden 2007-2011, hvoraf et var med personskade. De fleste uheld er venstresvingsuheld, dog er to af disse uheld spiritusuheld. Registrerede uheld i krydset Ballerupvejs Kollekollevej i perioden 2007-2011 Trafikken i krydset virker uoverskuelig. Det skyldes formentligt krydsets størrelse med mange vognbaner og rabatter. Krydset vil med fordel kunne gøres mindre. 25/55

Krydset findes hvor de to store trafikveje i Værløse mødes, hvilket betyder at trafikmængden er stor og trafikanterne kan føle sig pressede. Der kører omkring 10-13.000 biler/døgn på Kirke Værløsevej-Kollekollevej, knap 5.000 biler/døgn på Fiskebækvej og 11.000 biler/døgn på Ballerupvej. Krydsets størrelse gør også, at det virker som en barriere for lette trafikanter. Cyklister på Fiskebækvej kørende mod syd er i fare for at blive påkørt af højresvingende bilister, der ikke kan se cyklisterne pga. en bred græsrabat mellem kørebane og cykelsti. Ligeledes er forholdene for cyklister på tværs af Fiskebækvej utrygge. Særligt i retning mod vest er afstanden gennem krydset meget lang og cyklerne kører langt fra heller o.l. der vil kunne give dem tryghed. Den fremtidige cykelsupersti Ballerupruten vil forløbe gennem krydset. Ønsker Furesø Kommune ikke at gennemføre en total ombygning af krydset bør der i stedet arbejdes med mindre ændringer, der kan imødekomme nogle af de trafikale problemer. De væsentligste punkter er, at fjerne rabatten mellem kørebane og cykelsti og skabe bedre forhold for cyklister mod vest, fx ved at give dem før-grønt i signalet og samtidig give dem rødt før bilerne, så krydset kan rømmes uden at der er cyklister, der kan blive klemt. Der bør desuden arbejdes med kanterne omkring krydset, så de giver en mere rumlig oplevelse. Dette sker som en del af arbejdet med kommuneplanen for Furesø Kommune. 2.4.1 Prisoverslag Krydset kan ombygges for at fremstå mere overskueligt, hvilket øger trygheden og sikkerheden for trafikanterne. De foreslåede ændringer vil kunne gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Nedlæggelse af rabat mellem sti og kørebane: Justering af signalprogram: 150.000 kr. 30.000 kr. 2.4.2 Effekt Det er vanskeligt at give en præcis indikation af, hvor stor uheldsreduktionen vil blive, men risikoen for uheld mellem biler og cyklister reduceres. 2.5 To kryds på Tibberup Allé Krydsene på Tibberup Allé ved Åvej og Skovmose Allé opleves som utrygge blandt borgerne, specielt skolebørn, pga. usædvanlige vigepligtsforhold. Det er vurderet, at krydset ved Skovmose Allé er indrettet logisk og det vurderes ikke at der umiddelbart kan gennemføres forbedringer. I krydset ved Åvej er vigepligtsforhold ikke tilstrækkeligt klare, hvilket skaber stor utryghed. Der sker dog ingen uheld, og Furesø Kommune vurderer, at der ikke vil kunne gennemføres 26/55

en ombygning på nuværende tidspunkt, der forbedrer trygheden samtidig med at det høje sikkerhedsniveau bevares. Derfor foretages der ikke ændringer i krydset. 2.6 Søndergårdsvej Der er problemer med høj hastighed og meget gennemfartstrafik på Søndergårdsvej og Elmevej. Der er i dag etableret bump på Søndergårdsvej men vejen er meget bred og indbyder ikke til lav hastighed. Tilsvarende problemer vurderes ikke at være til stede på Elmevej, der er smallere. Der bør derfor ses på, om Søndergårdsvej kan indsnævres. Dette kan gøre ved afmærkning alene eller ved etablering af et fåtal fysiske foranstaltninger. Det anbefales, at der vælges en løsning med fysiske foranstaltninger, da det giver den pæneste og mest effektive løsning. 2.6.1 Prisoverslag Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af foranstaltninger 500.000 kr. 2.6.2 Effekt Effekten afhænger af valget af løsning, men projektet vil nedsætte bilernes hastighed og skabe et tryggere trafikmiljø. 2.7 Krydset Bundsvej Bygaden i Kirke Værløse Krydset Bundsvej og Bygaden opleves som utrygt pga. for høj hastighed på Bundsvej. Bundsvej er en primær trafikvej med en trafikmængde på 12.000 biler/døgn. Krydset vurderes dog at være indrettet så godt som det er muligt på dette sted. Oversigten er rimelig god og lette trafikanter krydser Bundsvej på en stibro, der er tilsluttet et stisystem på begge sider. Hvis kommunen vil foretage ændringer i krydset, vil etablering en rundkørsel være en mulighed, eller alternativt etablering af en form for byport vest for krydset, der gør opmærksom på byområdet. 2.7.1 Prisoverslag Det anslås, at en rundkørsel kan etableres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af en rundkørsel Etablering af byport 4.000.000 kr. 50.000 kr. En rundkørsel vil være medvirkende til at reducere hastigheden på alle vejene op til krydset, og risikoen for alvorlige uheld vil mindskes. 27/55

2.8 Højeloft Vænge og Skovgårds Alle i Værløse Højeloft Vænge og Skovgårds Alle opleves som utrygge pga. høje hastigheder. Højeloft Vænge samt Skovgårds Allé øst for Højeloft Vænge er udpeget som primære lokalveje, mens Skovgårds Allé vest for Højeloft Vænge er udpeget som sekundær trafikvej. Desuden indgår Højeloft Vænge og Skovgårds Allé øst for Højeloft Vænge i lokalstinettet, mens Skovgårds Allé vest for Højeloft Vænge indgår i trafikstinettet. Der er cykelstier/cykelbaner på Skovgårds Allé mens der er kantbaner på Højeloft Vænge. Det foreslås, at kommunen gennemfører tællinger og hastighedsmålinger for at afdække problemets omfang. 2.9 Industriområdet i Farum Vejene i industriområdet i Farum opleves som utrygge af cyklisterne pga. manglende stier. Der er etableret fortove langs vejene, men kørebanerne er forholdsvis smalle og der er ikke mulighed for at etablere cykelstier eller cykelbaner uden at ekspropriere areal. Det vurderes derfor, at det ikke er realistisk at etablere cykelstier i dette område. 2.10 Farum Øst Furesø Kommune har modtaget henvendelser omkring utrygge forhold for lette trafikanter pga. hastighedsproblemer med knallertkørsel på stierne i Farum Øst. Det kan dog ikke umiddelbart konstateres hvor problemet specifikt findes ligesom dets omfang ikke kan vurderes. Der foreslås derfor ikke nogen umiddelbare tiltag, men området bør holdes under observation af forvaltningen. 2.11 Gode adgangsforhold ved stationerne Der skal være gode adgangsforhold for alle også mennesker med funktionsnedsættelse - ved stationerne i kommunen. Hareskov og Værløse stationer er beliggende over niveau og derfor er adgangsforholdene væsentlig vanskeligere end ved Farum station. Parkerede cykler på Farum Station medvirker dog til at vanskeliggøre adgangen her. Ved Værløse Station skal alle trafikanter op ad enten en trappe eller med elevator. Der er kun elevator i den ene ende ved stationsbygningen, hvilket giver dårlig tilgængelighed for trafikanter fra vest. Der arbejdes i øjeblikket på at undersøgen muligheden for at etablere en elevator her, ligesom den eksisterende elevator ved stationsbygningen bør moderniseres. I forbindelse med udviklingen af Værløse Bymidte bør det overvejes at tænke stationen ind som et integreret element, f.eks. i forbindelse med fortætning omkring banen. 28/55

Kommunen er i dialog med Banedanmark/DSB S-tog om at forbedre tilgængeligheden fra busstoppestedet til stationsbygningen ved Hareskov station. Der arbejdes også her på at etablere elevatorer. Det foreslås, at der foretages en gennemgang af tilgængeligheden til alle stationer i forhold til ledelinjer, opmærksomhedsfelter, kantstenshøjder etc. 2.11.1 Prisoverslag: Det anslås, at en sådan gennemgang vil koste 50.000 kr. og det foreslås, at der afsættes 300.000 kr. til forbedringer. 2.11.2 Effekt Tilgængeligheden for fodgængere, særligt ældre og handicappede forbedres. Det øger den generelle tilfredshed med stationerne, men vurderes ikke at tiltrække flere trafikanter. 2.12 Gennemgang af kryds på trafikveje Uheldsanalysen viser, at der sker mange uheld med cyklister i kryds på kommunens vejnet. For at forbedre sikkerheden for cyklister foretages en gennemgang af alle kryds på trafikveje med henblik på at vurdere og evt. forbedre cyklisters forhold. Forbedringerne kan f.eks. ske ved følgende foranstaltninger: forbedret afmærkning etablering af overkørsler cyklistsignaler midterheller andre forhold 2.12.1 Prisoverslag Der afsættes personaleressourcer eller rådgiverressourcer til at gennemgå krydsene og komme med løsningsforslag. Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. Desuden foreslås det, at der afsættes en pulje på 1 mio. kr. til forbedringerne. 2.12.2 Effekt Forbedringerne i krydsene på trafikvejene har positiv effekt på sikkerheden for alle trafikantgrupper. Eksempelvis kan etablering af overkørsler reducere antallet af uheld med 11 % (mere for cykel- og fodgængeruheld), mens forvarsling vil kunne reducere antallet af uheld med 15 % og en modernisering af signalanlæggene vil kunne reducere antallet af uheld og antal personskader med omkring 30 %. Tallene er fra Håndbog Trafiksikkerhed effekter af vejtekniske virkemidler VD 2010. 29/55

2.13 Sikre krydsninger på det primære stinet For at opnå et sikkert primært stinet gennemgås og evt. forbedres stiernes krydsningspunkter på vejnettet. Dette kan ske i sammenhæng med den generelle gennemgang af det primære stinet, jf. pkt. 4.1. Både kryds i niveau og kryds ude af niveau (broer og tunneler) skal gennemgås og tryghedsproblematikken i forhold til især tunneler skal indgå i vurderingerne af bedste løsning. 2.13.1 Effekt Forbedringerne af krydsningspunkterne vil både øge trafiksikkerheden og trygheden på stinettet for de lette trafikanter, og dermed være med til at øge antallet af lette trafikanter. 2.13.2 Prisoverslag Der afsættes personaleressourcer eller rådgiverressourcer til at gennemgå krydsene og komme med løsningsforslag. Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. Projekterne indarbejdes løbende i budgetterne. 2.14 Deltagelse i statslige kampagner Kommunen deltager og vil fortsat deltage i de nationale og eventuelle regionale kampagner med fokus på børn og unge, cyklister, kryds og hastighed, og kommunen vil give kampagnerne en lokal vinkling for at underbygge effekten. Rådet for Sikker Trafik Hovedindsatserne for 2013 er spirituskørsel, skolestart, uopmærksomhed og hastighed. Spirituskampagnen Kampagnen har sin hovedvægt i uge 24-26. Her vil der bl.a. være mulighed for at bestille vejkantplakater, som er næsten identiske med dem i 2012. Skolestartskampagnen Kampagnen gennemføres som altid i august. Vejkanttavlerne kan sættes op, så de er synlige fra uge 32-35, og skolematerialerne kan også bestilles, så de kan nå frem til skolerne til uge 32. Link til bestilling af materialer udsendes primo 2013 fra Rådet til kommunerne. Uopmærksomhed og Hastighed Uopmærksomhedskampagnen og Hastighedskampagnen er under udarbejdelse, men forventes at gennemføres i efteråret. Politikontroller Som altid bakker Politiet indsatserne op med kontroller. Se kalender over politiets kontroller her. 2.14.1 Effekt Der kan ikke umiddelbart sættes tal på sikkerhedseffekten, men på baggrund af effektvurderingerne i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 skønnes effekten at være middel/stor. 30/55

2.14.2 Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. årligt til deltagelse i kampagner og til lokale events i forbindelse med de nationale/regionale kampagner. 2.15 Trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojekter Trafiksikkerhedsrevision på de fleste anlægsprojekter skal sikre at den nyeste viden om trafiksikker udformning anvendes. Kommunen får allerede i dag foretaget både trafiksikkerhedsrevisioner og tilgængelighedsrevisioner på de fleste projekter. 2.15.1 Prisoverslag Revisionerne indgår i de enkelte anlægsprojekter. 2.15.2 Effekt Virkemidlet er anført at have en høj effekt i Færdselssikkerheds kommissionens handlingsplan (3 stjerner). Transportøkonomisk Institutts (TØI s) Trafiksikkerhetshåndbok underbygger, at revisioner har stor effekt. 2.16 Hastighedsplanlægning Det foreslås, at kommunen udarbejder en hastighedsplan, der definerer et ønsket hastighedsniveau på de forskellige vejklasser og efterfølgende på de konkrete veje både trafikveje og lokalveje. I hastighedsplanen kan der bl.a. arbejdes med etablering af hastighedszoner i lokalområder. 2.16.1 Effekt Hastighedsplanen vil medvirke til at øge trygheden for især de lette trafikanter. Desuden kan den være med til at sikre, at den gennemkørende trafik samles på trafikvejene. 2.16.2 Prisoverslag Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. til rådgiverbistand til at udarbejde en hastighedsplan. 2.17 Samarbejde med Politi Kommunen har i dag et godt samarbejde med politiet og vil også i fremtiden lægge vægt på dette både i forhold til hastighedskontrol, udførelse af cyklistprøver, udarbejdelse af trafikpolitikker etc. 31/55

3. Støj Projekterne inden for dette tema tager udgangspunkt i Furesø Kommunes støjhandlingsplan, der revideres i 2013. Der skal dog gennemføres en revision af de udpegede indsatser i planen ud fra erfaringerne med de allerede gennemførte projekter. Der er bl.a. gennemført følgende: Støjskærm langs Kollekollevej ved Birkedalshusene Støjdæmpning af Kollekollevej på strækningen fra Skovlinien til Hillerødmotorvejen Støjvold øst for Hillerødmotorvejen mellem Bistrupvej og Paltholmvej forventes igangsat i starten af 2012 Støjsvage belægninger De udpegede indsatsområder i planen er: 3.1 Støjsvage belægninger Der bør etableres støjsvage belægninger, hvis det har effekt for antallet af støjbelastede boliger. I støjhandlingsplanen er der vurderet, at der skal afsættes en anlægsinvestering på 1 mio. kr. 3.2 Samle trafikken på overordnede veje Trafikken bør så vidt muligt samles på trafikvejnettet. Dette er et mål for trafikplanen som helhed og bør understøttes ved fastsættelse af hastighedsgrænser og indretning af vejene. Der afsættes ikke midler til dette, da det sker gennem de øvrige projekter. 3.3 Konkrete støjdæmpende projekter Der bør arbejdes videre med at gennemføre projekterne i støjhandlingsplanen. Der udpeges eventuelt konkrete projekter fra listen i Støjhandlingsplanen. I alt er det i støjhandlingsplanen beregnet, at der skal afsættes 52 mio. kr. til støjdæmpning. 3.4 Støjkrav Der bør stille krav til støjforhold i forbindelse med byfornyelse, byggeri og lokalplanlægning. Dette bør ske i forbindelse med den løbende planlægning. 3.5 Støjpulje Kommunen har for 2013 etableret en støjpulje, som borgerne kan søge midler fra, når private initiationer kan bidrages til støjreduktion. 32/55

4. Grøn mobilitet Der er i alt 18 virkemidler under grøn mobilitet. Virkemidlerne indeholder både små og store anlægsprojekter samt en række kampagnetiltag. Nogle af virkemidlerne indeholder flere projekter. 4.1 Skabe et sammenhængende trafikstirutenet En af de vigtigste indsatser for at få folk til at udskifte bilen til fordel for cyklen er at sikre et velfungerende sammenhængende trafikstirutenet. I forbindelse med arbejdet med trafikplanen er der udpeget et net af trafikstier i Furesø Kommune. Dette net er grundlæggende udmærket, men der er enkelte missing links og dele, der med fordel kan opgraderes. Det er følgende: Ganløsevej (Kommunegrænsen Lillevangsvej) 1,1 km Farum Hovedgade (mindre delstrækninger) 0,2 km Lillevangsvej (Farum Hovedgade Ganløsevej) 0,7 km Farum Gydevej (Farum Hovedgade Paltholmvej) 1,0 km Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) 1,9 km Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget) 0,2 km (kun den ene side) Gl. Hareskovvej (Birkevang Kommunegrænsen) 1,5 km Tibberup Allé (Åvej Skovmose Allé) 0,8 km Skovmose Allé (Tibberup Allé Gl. Hareskovvej) 0,7 km Christianshøjvej (Bundsvej Kommunegrænsen) 0,9 km Sandet (Lejrvej Flyvestationen) 0,9 km Flyvestationen (Sandet Jonstrupvej) 1,5 km Jonstrupvej (Flyvestationen Jonstrupvangvej) 0,3 km 4.1.1 Prisoverslag Prisoverslaget indeholder udgifter til projektering og anlæg af stier inkl. afmærkning. Priserne indeholder ikke udgifter til ekspropriationer mv. Ganløsevej (kommunegrænsen Lillevangsvej) Ganløsevej indgår i trafikstinettet. Der er ingen cykelstier langs vejen og den opleves som utryg af de lette trafikanter, som primært omfatter brugere af rideskolen samt fritidscyklister. Vejen er udpeget som sekundær trafikvej. Der kører 2.200 biler/døgn vest for Kong Volmers Vej, mens der er talt knap 1.200 cyklister over en uge ved Christianshøjvej. Det er derfor ikke umiddelbart nødvendigt, at etablere stier på strækningen. Det foreslås, at der på strækningen inden for byzonegrænsen (ca. 750 m.) etableres en 2 minus 1 vej inden for det eksisterende vejprofil. Det kan betyde, at nogle af de eksisterende fartdæmpere skal nedlægges. Uden for byzonegrænsen (ca. 350 m.) foreslås det, at hastighedsgrænsen nedsættes fra 80 km/t til 60 km/t pga. det smalle vejprofil og de dårlige oversigtsforhold. Som supplement til hastighedsnedsættelsen kan det overvejes at etablere en 0,5 m bred farvet bane på midten af vejen for at sikre den nødvendige afstand mellem bilerne. Denne afmærkning kan dog betyde, at cyklisterne føler sig mere klemt end i dag. 33/55

Der bør ske en nærmere analyse af forholdene, inden den endelige løsning fastlægges. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: 2 minus 1 vej, 750 m: 235.000 kr. Etablering af skiltning på resterende del: 25.000 kr. Farum Hovedgade Farum Hovedgade indgår i trafikstinettet, men strækningen opleves i dag som utryg af de lette trafikanter. Projektet er beskrevet under Byrum projekt 5.1. Lillevangsvej (Farum Hovedgade - Ganløsevej) Lillevangsvej indgår i trafikstinettet, men der mangler stier på denne strækning. Vejen er udpeget som en sekundær trafikvej. Strækningen forbinder Farum Hovedgade med den nye dobbeltrettede sti langs den resterende del af Lillevangsvej. Det anbefales at etablere cykelstier på strækningen for at binde de øvrige stier sammen. Der er i dag fortov i begge sider på hele strækningen og det anbefales, at disse fortove udvides og ombygges til delte stier, hvor fodgængere og cyklister færdes i samme niveau, men på hver deres areal med forskellige belægninger. Det vurderes, at der ikke vil være plads til egentlige cykelstier. Stierne kan udføres således, at der i hver vejside etableres et ca. 1,5 m bredt areal til cykelsti og et ca. 1,5 m bredt areal til fortov, dvs. ca. 3,0 m i alt. Det medfører, at kørebanen indsnævres fra ca. 8,0 m til ca. 6,0 m, hvilket fortsat vil give plads til to vognbaner, men ikke til parkering. Det antages at alle ejendomme langs vejen har gode parkeringsmuligheder på egen grund. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af delte stier i begge sider, 2 x 700 m: 3.000.000 kr. Farum Gydevej (Farum Hovedgade - Paltholmvej) Farum Gydevej fra Farum Hovedgade til Paltholmvej indgår i trafikstinettet, men der er ikke cykelstier på strækningen. Furesø Kommune har fået henvendelser om utryghed pga. høj hastighed for biltrafikken. Der er ikke plads til at etablere cykelbaner eller cykelstier på strækningen. Det vurderes samtidigt, at dette ikke er nødvendigt pga. en forholdsvist begrænset trafikmængde og et generelt lavt hastighedsniveau også selvom strækningen indgår i trafikstinettet. 34/55

Der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger (bump) på den nordlige del, der kan suppleres med lignende tiltag på den sydlige del. Det kan overvejes at gøre dette i forbindelse med kommende planlagte slidlagsarbejder på vejen. Det vil gøre det vanskeligt for biltrafikken af køre hurtigt på strækningen. Der bør dog først gennemføres hastighedsmålinger på Farum Gydevej for at afdække problemets omfang. Da vejen er en sekundær trafikvej, som fungerer som en del af trafikstinettet, bør hastigheden ikke overstige 40 km/t. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger (3 stk.): 100.000 kr. Skovlinien (Fiskebækvej Kollekollevej) Skovlinien indgår i trafikstinettet og er desuden udpeget som primær lokalvej. Strækningen er udpeget af borgere som værende utryg pga. manglende fortov/cykelsti. Der findes i dag brede kantbaner på hele strækningen. Både bil- og cykeltrafikken på strækningen er begrænset, og det foreslås en løsning med forbedret kørebaneafmærkning selvom vejen indgår i trafikstinettet. Det foreslås, at kantbanerne gives en farvet overfladebelægning, så de visuelt fremstår adskilt fra kørebanen. Som supplement til overfladebelægningen anbefales det, at de brede kantlinjer retableres mellem kørebane og kantbaner. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: Overfladebelægning og symboler, 2 x 1,9 km: Nye kantlinjer, 2 x 1,9 km: 500.000 kr. 175.000 kr. Hvis denne simple løsning ikke medfører de ønskede forbedringer bør der etablere stier med en kantstensbegrænsning mod biltrafikken. Ryetvej (Nr. 48 Nørrevænget i den ene side) Ryetvej indgår i trafikstinettet og er udpeget som primær lokalvej. Der mangler cykelsti på en meget lille del af strækningen, der foreslås etableret som de øvrige stier på vejen, dvs. som delt fællessti på ca. 3,0 m (1,8 m til cykelsti og 1,2 m til fortov). Derudover foreslås det, at der gennemføres en ombygning af krydset Ryetvej - Nørrevænget, hvor lette trafikanter på Ryetvej i retning mod jernbaneunderføringen, har meget dårlige oversigtsforhold. Ombygningen kan f.eks. indeholde en overkørsel, så trafikanter fra Nørrevænget pålægges vigepligt. Der kan også tænkes andre løsninger. Det anslås, at projektet kan gennemføres for følgende beløb ekskl. moms, men inkl. projektering: 35/55