By og Byg Dokumentation 049 Bygherrer i Danmark De professionelle bygherrers antal og fordeling
Bygherrer i Danmark De professionelle bygherrers antal og fordeling Dan Ove Pedersen Henrik L. Bang By og Byg Dokumentation 049 Statens Byggeforskningsinstitut 2003
Titel Bygherrer i Danmark Undertitel De professionelle bygherrers antal og fordeling Serietitel By og Byg Dokumentation 049 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfattere Dan Ove Pedersen, Henrik L. Bang Sprog Dansk Sidetal 19 Litteraturhenvisninger Side 17 Emneord Byggebranchen, bygherrer, bygherrerollen, Bygherreforeningen i Danmark (BiD) ISBN 87-563-1185-0 ISSN 1600-8022 Pris Kr. 62,50 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Birgit Bruhn Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 049: Bygherrer i Danmark. De professionelle bygherrers antal og fordeling. (2003)
Indhold Forord... 4 Sammenfatning... 5 Introduktion... 6 Metode og data... 7 Ressourceområdet bygge/bolig... 7 Andre ressourceområder... 8 Investeringer i bygninger og anlæg... 9 De offentlige bygge- og anlægsudgifter...10 De statslige bygherrer...10 Amter og kommuner som bygherrer...10 Erhvervsvirksomheder som bygherrer...12 Samlet skøn over antallet af bygherrer og deres aktiviteter...14 Strategier for udvikling af BiDs aktiviteter...15 Primærkommunerne...15 Amtskommunerne...15 Større erhvervsvirksomheder...16 Ressourceområdet bygge/bolig...16 Litteratur...17 Appendix...18 3
Forord Bygherreforeningen i Danmark stiftedes i 1999 for at repræsentere de professionelle bygherrer i byggeriet. Foreningen har siden juli 2002 haft sit sekretariat på By og Byg. Denne publikation skal ses som et blandt flere konkrete resultater af foreningens samarbejde med By og Byg. Den hidtidige forskning har vist et stort behov for på et forskningsmæssigt grundlag at afdække nøglespørgsmål vedrørende bygherrerollen og de muligheder for udvikling i form af både produktivitet og kvalitet, som rollen indebærer for den samlede byggesektor og samfundet bredere set. Den eksisterende viden om bygherrerollen vurderes at være relativt mangelfuld og udpræget fragmenteret. Formålet med publikationen har været at skabe et kvantitativt overblik over markedet for professionelle bygherrer og deres erhvervsmæssige tilhørsforhold. Dette for at skaffe klarhed over forhold, der er væsentlige for en bedre forståelse af bygherrernes rolle. Endvidere skitseres forskellige strategier for udbygningen af Bygherreforeningen i Danmarks medlemskreds. Lone Møller Sørensen Direktør, By og Byg Knud Erik Busk Formand, Bygherreforeningen i Danmark 4
Sammenfatning Denne publikation vurderer antallet af permanente bygherrefunktioner i Danmark og redegør for fordelingen af disse professionelle bygherrer. Dette gøres ved at vurdere antal ansatte og opgaver i relevante virksomheder. For den offentlige sektor anvendes som vurderingsgrundlag udgifterne til byggeri og anlæg fordelt på intervaller, og i private erhverv og brancher anvendes virksomhedernes omsætning og antal ansatte som kriterier for, om der er basis for eksistensen af egen permanent bygherrefunktion. Konklusionen er, at der findes omkring 400 bygherrefunktioner fordelt med 200 indenfor ressourceområdet bygge/bolig, ca. 100 i den offentlige sektor og ca. 100 i andre erhverv. Notatet afsluttes med at skitsere forskellige strategier, som Bygherreforeningen i Danmark (BiD) kan anvende i forbindelse med udvikling af medlemsgrundlaget. 5
Introduktion Bygherrerollen er blevet et centralt led i byggeriets udvikling mod at skabe mere værdi og øget produktivitet. Bygherrerne optræder som købere i forhold til byggeriets leverancesystem og har derfor en klar interesse i at give byggeriets øvrige parter modspil og påvirke udviklingen mod bedre og billigere byggeri. Som et led i denne udvikling blev Bygherreforeningen i Danmark (BiD) dannet i 1999. Foreningen repræsenterer i dag knap 50 medlemmer med et samlet byggeri på anslået 25-30 mia. kr. om året. Medlemmerne i BiD er nogenlunde ligeligt fordelt på fire hovedområder, som er kommuner og amter, boligselskaber, ejendomsadministratorer samt administration af energi- og trafikanlæg. Endvidere deltager to byfornyelsesselskaber. 6
Metode og data Ressourceområdet bygge/bolig I de oprindelige ressourceområdeanalyser udarbejdet i 1992-94 (Erhvervsfremmestyrelsen, 1993) var bygherrefunktionen defineret som en del af byggeriets serviceerhverv. For 1990 blev optalt 254 sådanne virksomheder (arbejdssteder), hvoraf 125 havde over 19 ansatte. Alle arbejdsstederne var beskæftiget med offentlig bygge- og anlægsvirksomhed, og de blev kategoriseret som bygherrer, uanset at de også omfattede de kommunale udførende bygge- og anlægsvirksomheder. Branchebetegnelsen bygherrer og de omfattede arbejdssteder er senere udgået af ressourceområdestatistikken, ligesom alle andre ikke-momspligtige offentlige arbejdssteder også er udgået. Det er således ikke muligt i dag at finde direkte statistiske data for antallet af offentlige arbejdssteder med bygherrevirksomhed som vigtigste opgave. Derfor vises nedenfor et skøn over antallet af offentlige bygherrefunktioner baseret på omfanget af bygge- og anlægsaktiviteter i stat, amter og kommuner. De private virksomheder indenfor ressourceområdet bygge/bolig, der arbejder med bygherrefunktionen som vigtigste opgave, er heller ikke udskilt i erhvervsstatistikken. Denne type af virksomheder kan findes indenfor følgende seks brancher (Danmarks Statistik, 2001): Udstykning af fast ejendom Køb og salg af fast ejendom for egen regning Udlejning af egen fast ejendom Formidling og udlejning af fast ejendom Administration af fast ejendom Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning Virksomhederne placeres i den gruppe, hvor de har størstedelen af deres værditilvækst (= produktionen minus forbruget i produktionen). Ved en virksomhed forstås et arbejdssted med egen adresse og specifik funktion i modsætning til et firma, som kan have flere arbejdssteder og flere funktioner. I ressourceområdestatistikken er for 1990 (specialkørsler) oplyst, at 53 rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomheder havde 50 eller flere ansatte, og 116 havde 20-49 ansatte. For de øvrige nævnte brancher, der betegnes som driftsherrer, var der 37 virksomheder med 50 eller flere ansatte og 153 med 20-49 ansatte. På grund af den stadige koncentration i disse brancher er antallet af firmaer nok mindre i dag, men antallet af arbejdssteder (= virksomheder) er nok ikke meget mindre end tidligere (detaljerede data for den seneste statistik vedrørende ressourceområder kan købes hos Danmarks Statistik). For denne type af driftsherrer, der udgør serviceerhverv til ressourceområdet bygge/bolig, må det antages, at de større virksomheder har interesse for BiDs arbejde. Hertil må regnes med, at et antal mindre specialiserede virksomheder, som hovedsagligt beskæftiger sig med bygherre- og developeraktiviteter, også kan være interesserede. For byggeriets ressource omde skønnes det derfor, at ca. 200 private virksomheder kan have interesse i at bruge ressourcer på BiDs aktiviteter, enten som medlemmer eller som deltagere i konkrete sammenhænge. 7
Andre ressourceområder Det må antages, at mange store offentlige og private virksomheder har bygge- og anlægsaktiviteter i et omfang, som kan begrunde, at de har etableret en eller anden form for permanent bygherrefunktion i administrativ sammenhæng. I det følgende vurderes det mulige antal permanente bygherrer, der eventuelt fungerer i kommuner og i de private erhverv baseret på udgifterne til byggeri og anlæg. Som kriterium for at betegne en bygherrefunktion som permanent er, at det er en varig funktion, der som hovedopgave varetager bygherreopgaver med kompetence til at deltage i vedvarende processer vedrørende innovation og kvalitetssikring. I det følgende konkretiseres dette ved, at bygherrefunktionen maksimalt må koste 1 pct. af virksomhedens årlige udgifter til byggeri og anlæg. Med en professionel person med lønomkostninger mv. på omkring 600.000 kr. pr. år, vil det sige, at det årlige budget for bygge- og anlægsopgaver i bygherrens regi permanent bør være over ca. 60 mio. kr. pr. år, for at en bygherrefunktion kan være lønsom. En permanent bygherrefunktion varetager foruden opførelsen af bygninger og bygningsrenovering også udførelse af anlægsarbejder samt ledelse og planlægning af mange reparations- og vedligeholdelsesarbejder. I det følgende er vist vurderinger baseret alene på bygge- og anlægsaktiviteter, men ikke aktiviteter vedrørende drift og vedligeholdelse. Rundt regnet udgør drift og vedligeholdelse ca. halvdelen af det øvrige byggeri og anlæg, således at omsætningen i en permanent bygherrefunktion vil være typisk omkring 100 mio. kr. pr. år. 8
Investeringer i bygninger og anlæg De samlede investeringer i bygninger og anlæg var i 1999 på ca. 114 mia. kr., hvoraf BiDs medlemmer administrerer de nævnte 25-30 mia. Værdien af bygninger og anlæg i Danmark er primo 1999 opgjort til godt 5.000 mia. kr., således at investeringerne i byggeri og anlæg udgjorde godt 2 pct. af beholdningsværdien i 1999. Opgaven i det følgende er at vurdere, hvor mange permanente bygherrer som muligvis kan findes, og i hvilke brancher eller virksomheder de virker. I tabel 1 er vist fordelingen på erhverv af investeringer i byggeri og anlæg fra det seneste nationalregnskab for 1999 samt værdien af beholdningen af bygninger og anlæg primo 1999. Som det ses af tabellen, er mere end halvdelen af såvel investeringerne som værdien af beholdningerne for bygninger og anlæg henført til branchen for udlejning og ejendomsformidling. Virksomhederne i denne branche må formodes at være orienteret om BiDs arbejde og har vurderet deres interesse i at deltage eller kan forventes at gøre det, hvis foreningen kan tilbyde relevante aktiviteter. Det samme er tilfældet for den næststørste branche, som er offentlige og personlige tjenester, med 13 pct. af investeringerne og 19 pct. af bygningsværdierne. De omfatter især undervisning, sundheds- og sociale ydelser samt renovationsvæsen. De andre brancher har mindre andele bygge- og anlægsinvesteringer og beholdninger, som det ses i tabel 1. Tabel 1. Investeringer i og værdien af bygninger og anlæg 1999 i forskellige erhverv. Mio. kr. Investeringer Procent af i alt Værdien primo Procent af i alt 1a. Landbrug og fiskeri 4032 3,5 221279 4,4 1b. Råstofudvinding 2563 2,3 37670 0,7 2 Industri 6284 5,5 211904 4,2 3 Energi- og vandforsyning 6415 5,6 239189 4,7 4 Bygge- og anlægsvirksomhed 932 0,8 29710 0,6 5 Handel, hotel- og restauration mv. 2628 2,3 166698 3,3 6 Transportvirks., post og tele 9591 8,4 225567 4,5 7a. Finansieringvirks. mv. 2212 1,9 109286 2,2 7b. Udlejning og ejendomsformidling 64913 57,0 2847495 56,5 8 Offentlige og personlige tjenester 14336 12,6 953299 18,9 I alt 113906 100,0 5042097 100,0 Kilder: Nationalregnskab 1999. Investeringer og værdien af fast realkapital efter branche (www.statistikbanken.dk). 9
Med henblik på at udarbejde en bruttoliste for potentielle permanente bygherrer i Danmark vurderes nedenfor de enkelte branchers struktur. Dog ikke for brancherne Udlejnings- og ejendomsformidlíng samt Bygge- og anlægsvirksomhed, idet de indgår i statistikken for ressourceområdet bygge/bolig, hvor antallet af virksomheder, som hovedsageligt arbejder med bygherreopgaver, er skønnet til 200. De offentlige bygge- og anlægsudgifter De samlede bygge- og anlægsudgifter i staten, amterne og kommunerne udgjorde i 1999 ca. 22 mia. kr. Statens udgifter var knap 6 mia. kr. Amterne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner havde udgifter på godt 5 mia. kr. og kommunerne brugte godt 11 mia. kr. De offentlige bygge- og anlægsudgifter omfatter foruden offentlige tjenester også mange brugerfinansierede aktiviteter vedrørende transportvirksomhed og energi- og vandforsyning. En nøjere afgrænsning af de begreber, som anvendes i nationalregnskabet og i offentlige finanser samt i kommunernes budgetter findes bl.a. i Redegørelse om offentlige investeringer (Finansministeriet, 2001). I det følgende er taget hensyn hertil, om end det har været nødvendigt at skønne omfanget af nogle aktiviteter, som evt. kan knyttes til en permanent bygherrefunktion. De statslige bygherrer I statsligt regi har bygherrefunktionerne i mange år samarbejdet, bl.a. gennem Koordinationsudvalget vedrørende Statsbyggeri. Den samme kreds af bygherrer er formentlig alle med i BiDs aktiviteter. De omfatter såvel centraladministrationens aktiviteter som aktiviteterne i de selvstændige offentlige virksomheder, bl.a. DSB og DONG, samt andre offentligt etablerede virksomheder, bl.a. ATP og Sund og Bælt Holding A/S. I BiDs aktiviteter deltager ca. 10 statslige bygherrer. Med bedre fokus kan antallet muligvis øges til omkring 15. Amter og kommuner som bygherrer 10 I de kommunale regnskaber og budgetter findes forskellige oplysninger om udgifter til byggeri og anlæg, som kan anvendes til at skønne over opgaver, der kunne være udført af en permanent bygherrefunktion. I de kommunale budgetter er udgifterne opdelt i drift og anlæg, hvor begge dele kan omfatte både bygge- og anlægsaktiviteter. Eksempelvis er udgifter til løbende vedligeholdelsesplaner, som nogle større amter og kommuner har indarbejdet i det årlige budget, betragtet som en driftsudgift, selvom disse planer kan omfatte fx renovering af tage og ombygning af funktionsrum. Anlægsbudgettet indeholder både opførelse af nye bygninger, fx en skole eller institution, og nye anlæg, fx en ny vej, en rundkørsel, anlæg af miljøforanstaltninger osv. Endvidere omfatter anlægsbudgettet renovering af bygninger og anlæg, som ikke indgår i driftsbudgetterne, fx modernisering af en sygehusafdeling eller ny asfalt på landeveje. Den kommunale opdeling af drift og anlæg er bevillingsbetinget, hvor den sædvanlige funktionsbestemte opdeling i drift, reparation, renovering, nybyggeri og anlæg ikke overholdes så nøje. Kommunerne organiserer arbejdet med drift og vedligeholdelse, renovering og nybyggeri samt anlæg på forskellige måder. Det vil forudsætte en særskilt analyse at beskrive de forskellige kommunale fremgangsmåder, men området er i høj grad præget af forskellige former for Offentlig Privat Samarbejde (OPS), der er udviklet med nye fremgangsmåder i de senere år.
Uanset hvordan en kommune organiserer bygherrefunktionen, er det imidlertid nødvendigt, at den kommunale forvaltning har kompetence til at varetage indkøbs- eller aftalefunktionen, altså den centrale bygherrefunktion. Fordelt efter formål anvendes kommunernes anlægsudgifter til entreprenører og håndværkere som i tabel 2. Tabel 2. Fordelingen af kommunernes budgetterede anlægsudgifter til entreprenører og håndværkere i 2003. Poster Procent Forsyningsvirksomheder mv. 27 Undervisning og kultur 23 Social- og sundhedsvæsen 16 Byudvikling, bolig og miljø 15 Trafik og infrastruktur 10 Sygehusvæsen 7 Administration og planlægning 4 Kilde: Redegørelse for offentlige investeringer (Finansministeriet, 2001). Som grundlag for at vurdere hvor mange kommuner og amter, der eventuelt kan have egen bygherrefunktion, er i tabel 3 vist alle kommuner fordelt efter de budgetterede udgifter i 2003 til entreprenør- og håndværkeraftaler, som indgår i de kommunale anlægsbudgetter. Det samlede beløb hertil er godt 15 mia. kr., mens det samlede anlægsbudget er ca. 19 mia. kr. Forskellen på ca. 4 mia. kr. er bl.a. ydelser til konsulenter, rådgivere, miljøanalyser mv. Udover de 15 mia. kr. i anlægsbudgettet til entreprenør- og håndværkerudgifter er der i de kommunale driftsbudgetter tillige afsat ca. 7 mia. kr. hertil. Disse udgifter er til arbejder, som indgår i drift af bygninger og anlæg samt i rullende fire-årige vedligeholdelsesplaner, som mange kommuner har indarbejdet i driftsbudgettet, og som også kan høre under en kommunes bygherrefunktion. Tabel 3. Kommuner og amter fordelt efter budgetterede anlægsudgifter til entreprenører og håndværkere i 2003. Mio. kr. 0-19 20-39 40-59 60-79 80-100 100-199 200 + Antal 157 36 24 17 13 29 13 Kilde: Kommunale regnskaber. BUD1 2003 (www.statistikbanken.dk, 16.01.2003). Anm: Oplysninger for Bornholm mangler. Tallene i tabel 3 viser, at 13 kommuner og amter har anlægsudgifter til entreprenører og håndværkere på 200 mio. kr. og derover. Disse har formentlig alle én eller flere permanente bygherrefunktioner. 29 kommuner har fra 100 til 200 mio. i udgifter til entreprenører og håndværkere. Disse kommuner har eller kan med fordel etablere en permanent bygherrefunktion. I 30 kommuner, som har udgifter mellem 60 og 100 mio. kr., har man muligvis permanent bygherrefunktion eller noget der minder om det, fx varetaget af direktøren eller en anden ansat i kommunens tekniske forvaltning. Nogle af disse kommuner kan formentlig med fordel etablere en permanent bygherrefunktion. For de 217 kommuner som har mindre end 60 mio. kr. i udgifter til entreprenører og håndværkere, er der formentlig nogle, som har permanent bygherrefunktion. Hvis denne funktion er kombineret med fx rullende fire-årige drifts- og vedligeholdelsesplaner kan det formentlig gøres hensigtsmæssigt, men mange af disse kommuner kan med fordel anvende bygherrerådgivere og konsulenter i stedet. På grundlag af tabel 3 vurderes det, at der i kommunerne findes mellem 40 og 70 permanente bygherrefunktioner. Hvis også drift af bygninger og anlæg medregnes, vil der formentlig være omkring 100 kommuner og amter, der kan siges at have permanent bygherrefunktion, og derfor kan have kom- 11
petence til at bidrage til vedvarende strategier for innovation og kvalitetsudvikling i byggeriet og aktivt deltage som forandringsagent. Erhvervsvirksomheder som bygherrer I Statistikbanken (www.statistikbanken.dk) findes oplysninger om de enkelte erhvervs omsætning, investeringer mv. fordelt på brancher og størrelsesgrupper, men ikke for de enkelte virksomheder. Det er således ikke muligt at identificere enkelte virksomheder med hensyn til opførelse og renovering af bygninger. På forskellig vis er det imidlertid muligt at skønne over antallet af virksomheder indenfor forskellige brancher, som kan have et byggeomfang, der kan begrunde en permanent bygherrefunktion i virksomheden. I det følgende redegøres for disse skøn. Bygge- og anlægsvirksomheder samt virksomheder, der omhandler fast ejendom, forretningsservice mv. er ikke medtaget, idet de er en del af ressourceområdet bygge/bolig. Erhvervenes samlede omsætning i den seneste regnskabsstatistik (www.statistikbanken.dk) for år 2000 beløb sig til 2041 mia. kr. Investeringer til opførelse og forbedring af bygninger udgjorde i samme år 13,287 mia. kr. svarende til 0,65 pct. af virksomhedernes omsætning. Denne andel varierer noget efter branche og virksomhedernes størrelse. I det følgende er der regnet med, at virksomheder med et byggeomfang inklusive vedligeholdelse af bygninger (men ikke for produktionsanlæg) på ca. 100 mio. kr. og derover kan have eller har en permanent bygherrefunktion. Dette svarer skønsmæssigt til virksomheder med en omsætning på omkring 6 mia. kr. eller derover. Omsætningen pr. ansat kan være meget forskellig i virksomhederne. Derfor er tillige virksomheder med over 2000 medarbejdere medregnet som virksomheder med potentiel bygherrefunktion. Godt 100 virksomheder i Danmark, som ikke indgår i ressourceområdet bygge/bolig, har haft en omsætning på over 5 mia. kr. i år 2001 (se Appendix). Det nævnte appendix medtager således flere virksomheder, end hvis grænsen var sat til 6 mia. kr, og der ikke var taget hensyn til antal ansatte. I tabel 4 er erhvervsvirksomheder uden for ressourceområdet bygge/bolig, som kan være potentielle medlemmer af BiD, fordelt på brancher. De vurderes at have en omsætning eller antal ansatte i en størrelsesorden, som kan begrunde en permanent bygherrefunktion udover de driftsfunktioner, som virksomhederne traditionelt har. Som baggrund for at vurdere, om virksomhederne kan have reel interesse i BiD, beskrives brancherne kortfattet i det følgende. I appendix er vist en oversigt over virksomheder, som kan være inkluderet i tabel 4, men det skal bemærkes at ikke alle virksomheder i appendix indgår i tabellen (appendix rummer en bruttoliste). For landbrug og fiskeri er der angivet to virksomheder. Den ene er fiskerivirksomheden Royal Greenland, og som den anden kan peges på landbrugets konsulenttjeneste, som har konsulenter vedrørende landbrugets byggeopgaver. For råstofudvinding, olie og gas er nævnt 6 virksomheder. Det er Statoil, DONG og Mærsk Olie og Gas mfl. Industrien med i alt 48 virksomheder er opdelt i 4 brancher. Fødevarer mv. med 11 virksomheder inkluderer bl.a. Danish Crown, Arla Food og Carlsberg. Elektronik og let industri omfatter bl.a. GN Store Nord, B&O, Rosti, Ecco Sko og Lego. Metalindustri mv. inkluderer Danfoss, Grundfoss, ABB og også Odense Stålskibsværft, Vestas Wind System mfl. Medico og kemisk industri rummer bl.a. Novo Nordisk, H. Lundbeck, Coloplast, William Demant, Borealis og Novozymes. 12
Energi og vandforsyning inkluderer fem virksomheder, som kan være interessante for BiD. Det er elforsyningsselskaberne som fx Elsam og Energi E2. Handelsvirksomhed mv. rummer 20 virksomheder som kan være potentielle interessenter i BiD. Det er bl.a. dagligvarekæderne Dansk Supermarked og FDB, grovvarekæderne DLG og KFK, samt specialvarekæden Nordisk Solar. Også Daimler-Chrysler og Viborg-gruppen har potentiale til at være interessenter. Transportvirksomhed, post og tele rummer bl.a. virksomhederne TDC, Maersk, DFDS, SAS, Post Danmark, DSV, Arriva og DSB. Service- og finansieringsvirksomhed inkluderer bl.a. ISS, Group 4 Falck, Egmont Gruppen, Danske Bank, Nordea Bank. Jyske Bank og Nykredit og Top Danmark. Tabel 4. Skøn over potentielle medlemmer af BiD samt bygge- og anlægsaktiviteter i 1999 efter erhverv. Mio. kr. Medlemmer Potentielle medlemmer Investeringer mio. kr. Per agent mio. kr. 1a. Landbrug og fiskeri 0 2 4032 4032 1b. Råstofudvinding, olie og gas 0 6 2563 1282 2 Industri 0 48 6284 314 2a Fødevarer mv 11 2b.Elektronik og let industri 11 2c. Metalindustri mv. 14 2d. Medico og kemisk industri 12 3 Energi- og vandforsyning 1 5 6415 3208 4 Bygge- og anlægsvirksomhed *) 0 0 932 5 Handelsvirksomhed mv. 1 20 2628 657 6 Transportvirks., post og tele 0 14 9591 1918 7a. Service og finansieringvirks. mv. 2 24 2212 737 7b. Udlejning og ejendomsformidling 20 200 64913 361 8 Offentlige og personlige tjenester 19 113 14336 153 8a. Statens administration 4 8 8b. Statslige virksomheder 6 10 8c. Amter, Kbh. og Frb. mv. 5 15 8d. Kommuner mv. 4 80 I alt 43 432 113906 *) Indgår i ressourceområdet bygge/bolig i 7a. Kilder: Medlemslisten for BiD pr. 18. november 2002. Nationalregnskab 1999. Investeringer i bygninger og anlæg efter branche (www.statistikbanken.dk). De største virksomheder i Danmark (2002). Mange af de virksomheder, som indgår i tabel 4 formodes at have en størrelse, der gør det attraktivt at have en permanent bygherrefunktion. Derudover kan der være mindre virksomheder, hvis opgaver eller image betinger, at de har en permanent bygherrefunktion. Det kan eksempelvis være virksomheder i vedvarende vækst eller forandring, fx TIVOLI og Københavns Lufthavne. Eller det kan være virksomheder, der til stadighed skal indbygge ny design eller ny teknologi, fx Magasin, Louis Poulsen Holding eller andre typer af virksomheder med mange afdelinger, fx Synoptik. Imidlertid er der ikke skønnet noget antal af sådanne specielle virksomheder, som måske med fordel kan have permanent bygherrefunktion. 13
Samlet skøn over antallet af bygherrer og deres aktiviteter Sammenfattende vurderes det, at der i Danmark er et potentiale på godt 400 permanente bygherrer, som vil kunne have kompetence til at deltage i innovation og udvikling af deres egne bygge- og anlægsaktiviteter og dermed også for hele sektorens udvikling. I tabel 4 er vist i hvilke erhverv disse bygherrefunktioner evt. findes, sammenlignet med den tilsvarende fordeling af BiDs medlemmer baseret på en medlemsliste dateret 18. november 2002. Der er naturligt nok megen usikkerhed om antallet af potentielle medlemmer og fordelingen på erhverv, men tallene bør være tilstrækkelige til at vurdere forskellige strategier for udvikling af bygherrekompetencer i Danmark. 14
Strategier for udvikling af BiDs aktiviteter Tallene i tabel 4 viser, at der er tre væsentlige områder, hvor BiD vil kunne få flere bygherrer med i et samarbejde. Først og fremmes er der de omkring 200 etablerede virksomheder, som har bygherre- eller driftherreopgaver som primært forretningsområde. Heraf er blot 20 med i BiD. Der er således et godt grundlag for at fokusere mere på denne målgruppe. Dernæst er der de offentlige bygherrer. Herom vurderes det, at der kan dannes en interessegruppe omkring kommunerne med vægt på de bygge- og anlægsopgaver, som de har ansvaret for. Ligeledes kan der være mulighed for at få opbakning fra amter og amtslige fællesskaber, fx indenfor sygehusbyggeri og trafik. Som en fjerde interessegruppe vurderes det, at de større erhvervsvirksomheder måske vil kunne opnå interesse for udvikling af bygherrefunktionen, hvis BiD formår at tilgodese sådanne virksomheders behov. I det følgende skitseres nogle ideer til, hvordan BiD vil kunne skabe større interesse for samarbejdet mellem bygherrefunktioner indenfor de nævnte fire målgrupper med forskellige udviklingsnetværker, som foreningen kan sætte i gang. Primærkommunerne Primærkommunernes bygge- og anlægsopgaver vedrører især folkeskoler og daginstitutioner samt vand- kloak- og vejvæsen. Endvidere er der af og til opgaver vedrørende ældreboliger, samt bygninger til administration og fritidsfaciliteter. De fleste større kommuner har egen tekniske og juridisk planlægningsekspertise, og typisk har de en teknisk forvaltning med ansatte byggekyndige ingeniører og arkitekter. Større byggesager organiseres almindeligvis ved at nedsætte et byggeudvalg med deltagelse af politikere, brugere og teknikere med tilknytning af bygherrerådgivere, der ofte er de projekterende teknikere. De ansvarlige for bygherrefunktionen i kommunerne forventes at have stor interesse i at deltage i udviklingen indenfor udbuds- og samarbejdsformer og OPS eller OPP samt bygningsdrift og totaløkonomi. Imidlertid er kommunernes interesse ofte betinget at aktuelle opgaver, fx et skolebyggeri eller omlægning af vedligeholdelsessystemer for veje eller bygninger. Derfor kan det overvejes at etablere netværk fx vedrørende a) bygninger til undervisning, b) vedligeholdelse af bygninger og anlæg og c) kommunikation med bygningsbrugere. I sådanne netværk vil andre interesserede bygherrer og udbydere kunne formidle viden og bidrage til at gøre alle deltagere til forandringsagenter. Amtskommunerne I amtskommunerne og de amtskommunale fællesskaber findes der ofte bygherreekspertise i flere forskellige forvaltninger på grund af amternes investeringsomfang indenfor sygehusvæsen, undervisning, sociale institutioner og veje og naturanlæg i øvrigt. Ligesom i primærkommunerne er der stor indflydelse på bygge- og anlægssager fra både politikere, ansatte og brugere. De amtskommunale tekniske forvaltninger indgår i et kollegialt samarbejde via Amtsrådsforeningen, hvor også problemerne vedrørende bygge- og anlægsopgaver drøftes. I tilknytning til BiD kan man forvente, at amterne ønsker at deltage i alle etablerede netværk, forudsat at der fokuseres på 15
amtsopgaver. Eksempelvis kan man forvente deltagelse i netværk om bygninger til undervisning og til sociale institutioner. Også netværk vedrørende vedligeholdelsesplanlægning generelt og totaløkonomi vedrørende sygehuse vil formentlig have amternes interesse. Større erhvervsvirksomheder Antallet af større erhvervsvirksomheder, som formodes at have egen bygherrefunktion, indikerer, at der måske er grundlag for at etablere netværk, som fokuserer på private virksomheders interesser, der nok ikke er så funktionsrettede som kommunernes og amternes interesser. I sammenhæng med BiD har netværk om henholdsvis vedligeholdelsesplanlægning og arbejdsmiljø, arkitektur og industrielt design samt om det digitale byggeri og systemer herfor formentlig virksomhedernes interesse. En mulig fremgangsmåde for at få virksomheder til at deltage i BiDs netværk kan måske være at tilbyde dem at formidle erfaringer eller afprøvning af modeller og prototyper via de øvrige netværk i BiD og samtidig sikre deres rettigheder vedrørende innovationer, fx programmel og produkter. Med det antal større virksomheder i forskellige brancher, som kan have permanent bygherrefunktion, jf. tabel 4, vil der endvidere være grundlag for at skabe nogle få branchespecifikke netværk. Selv om virksomheder indenfor samme branche ofte konkurrerer på produkt- eller servicemarkedet viser erfaringer, at de godt kan se en fordel i at samarbejde om at udvikle fælles rammebetingelser. Betingelser for opførelse af bygninger og anlæg kan opfattes som rammebetingelser, som virksomhederne kan have interesse i at udvikle i fællesskab med hensyn til miljøhensyn, kommunikationssystemer, funktionalitet og kvalitet. Som et eksempel kan BiD måske danne et netværk blandt bygherrer for kemi- og medicovirksomheder med henblik på at udvikle bedst mulige bygningsfunktioner for at opfylde miljøkrav til produktionen og til arbejdsmiljøet. Virksomhedernes interesse i at deltage og bidrage til BiDs arbejde vil øges, hvis opgaverne målrettes til virksomhedernes specifikke problemer, og hvis der opnås kollegial respekt og fortrolighed. Ressourceområdet bygge/bolig BiDs program og aktiviteter kunne udvikles til, at mange flere bygherrevirksomheder indenfor ressourceområdet bygge/bolig ønsker at deltage i aktiviteterne. Og hvis BiD danner netværk blandt de permanente bygherrer, vil det givetvis også være med til at øge interessen hos specielt entreprenører og producenter af byggevarer til at deltage i byggeriets udvikling med flere ressourcer og initiativer. Rådgiverne og specielt bygherrerådgiverne antages i forvejen at arbejde tæt sammen med bygherrerne om udvikling. 16
Litteratur Danmarks Statistik. (2001). Ressourceområdestatistik 1999 (Generel Erhvervsstatistik 2001:14). København. Danmarks Statistik. (2003). Statistikbanken. København. Lokaliseret 20030321 på: www.statistikbanken.dk. De største virksomheder i Danmark. (2000). Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin, (12). Erhvervsfremme Styrelsen. (1993). Ressourceområdet bygge/bolig: En erhvervsøkonomisk analyse. København. Finansministeriet. (2001). Redegørelse for offentlige investeringer. København. Lokaliseret 20030321 på: www.statistikbanken.dk [jf. tabelreferencer]. 17
Appendix 18 Virksomheder i Danmark fortrinsvis med 5 mia. kr. i omsætning og/eller over 2000 ansatte i 2001 Kilde: De største virksomheder i Danmark (2002). Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin. Nr. 12. 4-10. november 2002. Branche og navn Omsætning i mia. kr. Antal ansatte Olie, benzin og gasselskaber Statoil Danmark 17,522 2.388 DONG 12,729 730 Kerr-McGee Overseas 10,043 1.096 Dansk Shell 9,483 1.431 Hydro Texaco Holding 6,559 559 Mærsk Olie og Gas 5,605 905 Kraftværker og elselskaber Eltra 6,021 204 Elsam 5,823 1.426 Energi E2 5,545 1.215 Københavns Energi 5,047 1.555 NESA 3,808 818 Tekstil og beklædning Ecco sko 3,259 9.205 IC Companys 2,935 2.259 Kansas Wenaas 2,877 3.514 Brantex Holding 2,744 2.744 Legetøj Lego Company 10,67 7.247 Kød og fjerkræ Danish Crown 40,213 19.215 Steff-Houlberg Slagterier 5,967 3.183 Mejeriprodukter Arla Foods 38,289 18.200 Fisk Royal Greenland 3,579 2.097 Drikkevarer Carlsberg 34,89 27.368 Bryggerigruppen 2,739 1.804 Ingredienser Danisco 17,837 9.105 Aarhus Oliefabrik 4,911 2.126 Chr. Hansen Gruppen 4,678 3.622 CP Kelco 3,702 1.824 Brød, kager og slik Dandy Holding 2,199 2.092 Schulstad 2,084 2.198 Øvrige levneds- og nydelsesmidler Skandinavisk Tobak 17,954 7.147 Handel med dagligvarer Dansk Supermarked 38,399 18.286 FDB 31,185 13.243 Dagrofa 14,469 1.479 Statoil detailhandel 5,237 1.247 Handel med specialvarer Nordisk Solar Compagni 5,855 2.420 J-F.Lemvigh-Müller Holding 4,15 1.812 Biler og reservedele Daimler-Chrysler Skandinavien 6,734 1.060 Viborg Gruppen Holding 4,392 3.416 Korn, frø og foderstoffer DLG 11,296 2.231 KFK 10,187 1.924 Maskin- og metalindustri Danfoss 14,564 16.962 Grundfoss Koncernen 10,214 11.194 Aalborg Industries 4,336 1.669 MAN B&W Diesel 3,952 2.354 ABB 2,952 2.496 Nilfisk Advance 2,901 2.253 DISA 2,501 2.490 Incentive 2,449 1.784 Sauer-Danfoss Holding 2,133 2.224 Roulunds Fabrikker 1,994 3.476 Værfter og vindmøller Odense Stålskibsværft 8,489 8.493 Vestas Wind System 9,521 4.582 NEG Micon 5,324 1.805
LM Glasfiber Holding 2,172 2.927 Medicin Novo Nordisk 24,643 14.771 H.Lundbeck 7,656 3.560 Leo Pharma 4,342 3.275 Nycomed Holding 3,824 2.418 Kemisk Industri Borealis 27,673 5.244 Novozymes 5,271 3.349 Auriga Industries 4,336 2.948 J.C.Hempels Skibsfarvefabrik 2,788 1.921 Papir, plast og emballage Rosti 2,161 3.518 Hartman 1,425 2.093 Medicoteknik Coloplast 4,1 4.115 William Demant Holding 3,506 3.997 GN Resound 2,906 3.417 Maersk Medical 1,737 4.424 Elektronik og Computere GN Store Nord 7,328 6.213 Lexinvst 5,038 5.249 Bang & Olufsen 4,212 2.908 Siemens Holding 4,184 2.297 Software og IT-service IBM Danmark 7,087 4.219 Maersk Data Gruppen 2,988 2.210 KMD 2,043 2.463 CSC Danmark 1,97 1.705 Telekommunikation TDC 52,421 28.933 Telecom Europe Holding 5,874 2.055 Sonofon Holding 3,562 1.778 Servicevirksomhed ISS 34,852 259.800 Group 4 Falck 21,101 147.655 Sophus Berendsen 3,873 6.791 Juhler Holding 0,562 2.447 Deloitte & Touche 1,007 1.612 Egmont Gruppen 8,627 3.802 Carl Allers Etablissement 3,299 2.107 Det Berlingske Officin 3,267 3.377 Politiken-koncernen 1,817 1.493 Rederier og shipping Maersk 20,224 12.183 J.Lauritzen koncernen 10,837 5.300 DFDS 4,475 4.187 Luftfart og anden transport SAS 41,463 31.035 Maersk Air 3,36 2.895 FLS Aerospace Holding 3,08 3.595 DSV 25,479 10.459 Post Danmark 10,857 23.895 DSB 8,524 7.932 Arriva Danmark 1,596 4.217 Connex Transport Danmark 0,797 2.100 Bank, forsikring og realkredit Danske Bank 1.538,58 18.958 Nordea Bank Danmark 559,362 8.853 Jyske Bank 133,156 3.168 Sydbank 66,048 1.959 Tryg 13,426 i.o. Codan 12,986 6.430 Alm. Brand 7,363 1.864 Top Danmark 7,296 2.121 Danica 10,416 i.o. Realkredit Danmark 30,594 954 Nykredit 30,464 2.564 Konglomerater A.P.Møller Gruppen 180 98.100 Skandinavisk Holding 19,391 8.640 FLS Industries 19,218 13.544 ØK 7,838 6.493 NKT Holding 6,622 5.690 VT Holding 3,282 2.496 Superfos 2,426 2.268 Micro Matic Holding 2,178 2.360 19
I disse år stilles fra forskellig side store forventninger til bygherren som forandringsagent i forhold til byggesektorens udvikling. Men hvor mange professionelle bygherrefunktioner findes der egentlig herhjemme? Og hvordan fordeler de sig på den offentlige og den private sektor? Denne publikation fremlægger en vurdering af de professionelle bygherrers antal og fordeling. Analysen er foretaget på basis af statistiske oplysninger om byggeudgifter, omsætning og medarbejderantal. 1. udgave, 2003 ISBN 87-563-1185-0 ISSN 1600-8022 Bygherrer i Danmark By og Byg Dokumentation 049