Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk
PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden er en privat humanitær organisation Formål Aftabuisere psykisk sygdom Forebygge og rådgive Bedre vilkårene for mennesker med psykisk sygdom Metode Skabe åbenhed via viden og information Ca. 50 fastansatte og 70 frivillige PsykiatriFonden har eksisteret siden 1996
Dagens program Rusmidler og Ungdomskultur Unge og risikoadfærd Hvornår er man egentlig misbruger? Videnoplæg: Hash Pause Misbrug og psykisk sygdom I dialog med den unge Brobyggerfunktionen Afrunding og spørgerunde
Rusmidler og ungdomskulturer
Risikoadfærd har mange ansigter
Risikoadfærd og ungdomsliv Risikoadfærd Udforskende adfærd Sikker adfærd Kilde: Teenage guide 2009 (SST)
Forskellig sårbarhed
Risikofaktorer
Unge og Rusmidler 2010 Hash Amfetamin Kokain Indenfor den sidste måned 7.1 % 1.2 % 0.8 % Indenfor det sidste år 18.9 % 2.8% 2.9% Indenfor det sidste år - 2008 21.3 % 5.4 % 5.6 %
Unge og Hash 2005 2008 2010 Indenfor den sidste måned 8.2 % 8.1% 7.1 % Indenfor det sidste år 20.5 % 21.3 % 18.9% Nogensinde 44.2 % 41.1% 38.0%
Misbrug og afhængighed af rusmidler Forbrug: Ingen sociale, psykiske eller fysiske problemer. Ingen afhængighed tilknyttet til forbruget. Eksperimenterende forbrug Risikobrug: Et forbrug der kan knyttes til sociale og psykiske problemer og som opfylder et eller to kriterier for afhængighed Misbrug: Afføder synlige sociale, psykiske og eventuelt fysiske problematikker. Opfylder ikke nødvendigvis kriterier for afhængighed. Afhængighed: Opfylder mindst tre kriterier for afhængigt brug, men der er ikke nødvendigvis socialpsykologiske problematikker tilknyttet.
Hvornår er man afhængig? Afhængighedssyndrom Diagnosen afhængighedssyndrom benyttes, når en person opfylder tre eller flere af de kriterier, som fremgår af diagnosesystemet ICD-10 (International Classification of Deseases), som er udviklet af WHO. Kontroltab Stofhunger/craving Fysiske abstinenser Fortsat misbrug Toleranceudvikling Manglende handleevne (
Forbrug Risikobrug Misbrug Afhængig
Belønningssystemet
Hash Cannabis Sativa
Viden om Hash Cannabis Sativa THC Tetra-Hydro-Cannibinol er det aktive stof i hash. Der er ca. 420 forskellige kemiske stoffer i hash. Spif, Rygeren,Tjald, Den Fede, Bong, Tjuffer, Hat Indholdet af THC varierer mellem 4-25 % Standard hash: 8 % Skunk: er en særlig forædlet og stærk hampplante, hvor THC indholdet er mellem 10-25% Pot eller Marihuana: Tørrede topskud og sideblade fra hampplanten. THC indholdet er normalt på ca. 1-5 % Centralhæmmende
Hash Akut rus - 2 faser Fysisk virkning: Øget puls, hoste, røde øjne, tørst og sukkertrang Psykologisk virkning: 1. Lettere indre uro, følelse af skærpet sanser, udadvendthed og oplevelse af mentalt aktivitet 2. Indadvendthed, associationer Tankeflugt Rusens effekt er sammensat af flere faktorer: Hashen styrke Personlighed Psykologisk styrke, beredskab og erfaringer med hash Miljøet hvor der bliver røget
Hash binder sig i kroppens fedtdepoter Rygning af en joint = 1 x hash = 100% THC niveau i din krop. Efter en 3-7 dage er 50% af THC indholdet ude af din krop. Først efter 6-10 uger er resten udskilt. Ved rygning mere en gang hver 6. uge vil THC aldrig blive helt udskilt, men aflejre sig i fedtdepoterne, eksempelvis: Hjerte, lunger, milt, brystkirtler. Dermed er man kronisk påvirket af hash og dermed har man også kronisk nedsatte evner.
Hashens indvirkning på de Kognitive evner Sprog begrænses, svært ved at finde de rigtige ord, at sætte ord på oplevelser, erfaringer og følelser Refleksion vanskeligheder med at konkludere og tage beslutninger Tanker vanskeligheder med opmærksomhed, fokus og kommunikation Huske korttidshukommelsen bliver påvirket og dermed begrænses indlæring Socialt en følelse af at være anderledes Identitet svært ved at se helheden i livet
Afgiftning THC- niveau Tid Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6
Hash, risici og bivirkninger Hash i forgiftningsdoser kan udløse psykotiske symptomer, som forfølgelsesvanvid, tankemyldrer, paranoia over andre mennesker og hallucinationer Hash kan forstærke tristhed Hash kan forstærke angsttilstande Hash kan udløse psykotiske tilstande Hash er meget belastende for lungerne
Magien forsvinder
Tolerance
Øget sensibilitet
Se signalerne Ændret adfærd og holdninger Mange stemningsskift Virker opgivende Nedsat handleevne Indesluttet og trist Irritabel og opfarende Sløvhed og tempotab Isolere sig Nye sociale tilhørsforhold Fravær
Misbrug socialpsykologiske konsekvenser Svækker evnen til at gennemføre mål og ambitioner Skaber konflikter i relationer til andre Begrænser og besværliggør muligheder for job og uddannelse Afføder ofte økonomisk kaos Er en svær og vedvarende stressfaktorer i hverdagen Forværrer symptomer ved psykisk sygdom
Rusmidler og psykisk sygdom Depression Angst Skizofreni ADHD
Selvmedicineringshypotesen Khantzian: Individer opdager, at den specifikke virkning eller effekt af hver klasse af stoffer lindrer eller ændrer en række forskellige smertefulde tilstande. Selvmedicineringsfaktorer optræder i en kontekst, hvor selvregulering er sårbar primært vanskeligheder med at regulere affekter, selvtillid, relationer og egen-omsorg. Kilde: Mads Uffe Pedersen Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler
Rusmidler som coping-strategi
I dialogen med den unge.
Krav til vejlederen/læreren Modig, rummelig, nysgerrig, handlende og anerkendende i sin tilgang Viden om rusmidler Viden om handlemuligheder Fungere som voksenkontakt og brobygger
Spørgsmålstyper Uventede kontekstændrende spørgsmål Hvad er det gode ved at ryge hash? Hvornår havde du det sidste gang sjovt med at ryge? Anerkendende spørgsmål Hvordan klarer du at komme i skole på trods af? Undtagelsesspørgsmål Er der situationer, hvor du ikke har lyst til at ryge? Hvad gør du i disse situationer? Adfærd og effekten i social sammenhæng Hvad siger din ven fra fodbold til, at du ryger hash? Mirakelspørgsmål Hvis nu du havde en tryllestav og du selv kunne bestemme. Hvad ville du ændre/hvordan ville man kunne se det?
Brobygger-funktionen
Brobygger-funktionen Viden Lave research Synliggøre handlemuligheder Skabe kontakt til relevante aktører Etablere konkrete aftaler Koordinere proces Følge op Så vidt muligt, sikre forsat tilknytning til uddannelse
Professionelt netværk Vejleder - Elev
Fokus på rusmidler i organisationen Åbenhed Opkvalificering Samarbejde Værdier og holdninger Rusmiddelpolitik Beredskab
Afrunding
Tak for jeres opmærksomhed Litteratur: Ud af hashmisbrug, af Thomas Lundqvist & Dan Ericsson Psykose hos unge, PsykiatriFondens Forlag Rusmidlernes Biologi, Sundhedsstyrelsen Stofmisbrug + Afhængighed, af Peter Ege Hash-samtalen, Komiteen for Sundhedsoplysning Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler, af Mads Uffe Pedersen Hjemmesider: www.stofinfo.sst.dk www.netstof.dk www.smash.dk www.uturn.dk www.tabu.dk www.stofbladet.dk