Indhold Ideer til arbejdet med Vurdering for læring... 2 Præsentation... 2 Læringsmål og kriterier... 2 Links til området: læringsmål og kriterier for målopfyldelse + tomme dokumenter... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Beviser for læring... 4 Læringsdybder og progression eksempler... 5 Gode spørgsmål at stille i forbindelse med dybdeforståelser... 5 Links til området: læringsdybde og progression + tomme dokumenter... 6 Elevens forforståelse... 6 Link til området: elevens forforståelse + tomme dokumenter... 7 Elevinddragelse / elevens egenvurdering... 7 Link til området: elevinddragelse / egenvurdering + tomme dokumenter... 7 Elevens egenvurdering i relation til sociale mål... 8 Link til området: elevens egen vurdering i relation til sociale mål + tomme dokumenter... 8 Læringsmakker eleven som læringsressource... 9 Links til området: læringsmakkere + tomme dokumenter... 9 Organisering af undervisningen... 9 Ugeplan et eksempel... 9 Periode planlægning... 11 Links til området: organisering af undervisningen + tomme dokumenter... 11 Eksempel på organisering... 11 Forældreinddragelse... 13 Links til området: forældreinddragelse + tomme dokumenter... 13 Inspiration til præsentation af VFL for forældregruppe... 14 Underviserens egenvurdering... 14 Links til området: underviserens egenvurdering + tomme dokumenter... 14 1
Ideer til arbejdet med Vurdering for læring - VFL i praksis Præsentation Vi vil i det følgende præsentere forskellige modeller, som kan anvendes i forbindelse med det praktiske arbejde med VFL i klasserummet. Modellerne er illustreret i miniature og kan downloades til brug ved at følge de links, der refereres til efter hvert afsnit. Vi bestræber os på, at der dels vil være links til eksempler fra praksis dels vil være links til de tomme dokumentskabeloner. De enkelte links opdateres løbende med nye eksempler m.m. VFL i praksis skal ses / læses sammen med VFL pixi, hvor de enkelte begreber forklares yderligere. Læringsmål og kriterier Eleverne lærer bedre, når de forstår, hvad de skal lære, og hvad der forventes af dem. Det er derfor vigtigt, at lærere udvikler og kommunikerer tydelige mål for undervisningen og synliggør, hvilke kriterier / tegn, der skal opfyldes for at opnå det opstillede mål. Læringsmål Kriterier Jeg skal skrive en boganmeldelse 1. Hvem er forfatteren? 2. Hvad er bogens titel? 3. Hvor mange sider er bogen på? 4. Kig på illustrationer i bogen. Hvad er din mening om dem? Hvilken betydning har de for din læseoplevelse? 1. Sværhedsgrad: Skriv bogens lettal/lixtal. 2. Hvordan er forfatterens skrivestil? Spændende, kedelig, sjov, andet? 3. Hvornår foregår handlingen? 4. Hvem er hovedperson? 5. Nævn mindst 2 bipersoner? 6. Giv et kort referat af bogen 7. Hvor mange stjerner giver du bogen? Mål: at kunne fordybe sig i den individuelle bog og fastholde koncentrationen Kriterier: læse koncentreret finde beviser for miljøbeskrivelse finde beviser for personbeskrivelse finde beviser for fortællervinkelen Elevvurdering: Kan du finde ovenstående i din læste tekst: 2
Læringsmål: Tydelige mål - hvor skal vi hen? - Et eksempel Mål og kriterier - et eksempel fra faget idræt : 4-5 klasse Eleverne kan bevæge sig i løb i mindst 10 min. uden pause Kriterier: Jeg bevæger mig hele tiden Min puls er høj (svært ved at tale med kammerater) Jeg giver ikke op Jeg kan forklare hvorfor det er vigtigt, at jeg varmer mine muskler op inden jeg løber Fag: Matematik 6.kl. Navn: Dato: Trinmål: anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent Undervisningsmål Jeg kan regne med brøker Jeg kender sammenhæng mellem brøker, decimaltal og procent Kriterier Selvvurdering Lærervurdering Beviser/ forslag til forbedring 1. Jeg ved hvad en brøk er J J 2. Jeg kan finde fællesnævner J J 3. Jeg kan forkorte en brøk J J 4. Jeg kan forlænge en brøk J J 5. Jeg kan omskrive en brøk til procenttal J J 6. Jeg kan omskrive en brøk til et decimaltal J J 7. Jeg ved hvad forskellen er på ægte J J 8. Jeg kan finde en brøkdel af noget J J 9. Jeg kan lægge brøkker sammen J J Trafiklys liste for: Tjek om du har nået de læringsmål, som står til venstre og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Fagområde: dansk skriftlig fremstilling Rød cirkel: Det kan jeg ikke Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Læringsmål Kriterierfor målopfyldelse Jeg kan skrive en Jeg kan bygge teksten op med indledning, spændende fiktiv tekst i eventyrgenren midte og slutning Jeg kan anvende mindst 3 genretræk fra eventyrgenren Jeg kan skildre personerne og miljøet, de befinder sig i med brug af tillægsord Jeg kan bruge forskellige typer af ord som beskriver stemningen i min tekst Kriterier Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end jeg plejer Læringsmål:,, Læringslarve, Læringslarve MÅL: Jeg kan bruge programmet Geogebra til at tegne og arbejde med geometriske figurer Kriterier: Jeg kan (grundlæggende/grøn) Finde og åbne Geogebra Slå gitter til/fra Slå koordinatsystem til/fra Lave trekant, firkant og cirkel og ændre farven på figuren Gemme mit arbejde et bestemt sted (fornavn1) Jeg kan (udvidet 1/rød) Lave en tegning med forudbestemte figurer (trekant, firkant, cirkel x2) Finde og markerer figurer i et billede eller fotografi (Ekstra) lave et billede med flere forskellige figurer et terningeslag bestemmer mængden af hver figur der skal indgå i billedet. Jeg kan (udvidet 2/gul) Spejle figurer i Geogebra Spejle en figur flere gang lave et stort mønster Link til området: læringsmål https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsmaal- og- kriterier 3
Beviser for læring I arbejdet med læringsmål søges beviser for egen læring. For at evaluere undervis-ningen er det essentielt, at man løbende søger beviser for, at der har fundet læring sted. Det vigtige er, at man vurderer og evaluerer ud fra læringsmål og kriterier. To ting, jeg er tilfreds med og en ting, jeg kan arbejde mere med 3, 2, 1 Tommel- metoden 3 ting jeg har lært 2 ting som var vanskeligt at forstå 1 ting jeg vil lære mere om Få elevene med på at udvælge og præsentere bevis for læring Jeg forstår, Jeg forstår ikke helt, Jeg forstår ikke, jeg trænger ikke til hjælp forklar mere jeg trænger til hjælp Skriv tre ting du lærte forrige time: 1. 2. 3. Målskiven Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Kriterier Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end jeg plejer Link til området: beviser for læring 4
https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl-i-praksis/beviser-for-laering Læringsdybder og progression eksempler Ifølge John Hatties forskning er det af væsentlig betydning for elevens læringsudbytte, at der kan spores progression hos alle elever. Som lærer må man være bevidst om - og synliggøre overfor eleverne graden af dybdeforståelse, der efterspørges i det gennemgåede stof. Samtidig er det vigtigt at læreren sikrer, at alle elever udvikler sig og ved, hvad det deres næste skridt er. SOLO taksonomien Eks. på formuleringer 2 Overflade forståelse Eleven behersker usammenhængende Information f.eks. Formler Gloser Danmarks byer Nævne Definere Markere 4 Overflade forståelse Eleven kan: Identificere omskrive og anvende simple procedurer Behersker enkeltdele 7 Overflade forståelse + lidt dybdeforståelse Svar fokuserer på flere relevante træk, der er delvist samordnede. Meningen er delvist forstået. Beregne, Beskrive Skitsere 10 Dybde forståelse Enkeltdele kædes sammen med konklusioner - meningen er forstået. Forklare Analysere Anvende 12 Dybde forståelse Oplysninger, viden og færdigheder er analyseret, vurderet, og anvendt kreativt og korrekt. Perspektivere Diskutere Vurdere, Forske Overflade forståelse Overflade + lidt dybde Dybdeforståelse Nævne Definere Markere Beherske Understege Identificere Gengive Genkalde Beskrive Beregne Forklare Skitsere Formulere Med egne ord Fortolke Vælge Skelne Løse Udvælge Det innovative perspektiv - Undersøge - Udvikle - Eksperimentere - Finde frem til - Opdage Analysere Perspektivere Diskutere Vurdere Relatere Forklare Anvende Forskelle / ligheder Sammenligne Forudsige Kombinere Designe Producere Kritisere Overveje Gode spørgsmål at stille i forbindelse med dybdeforståelser (med afsæt i Blooms taksonomi / SOLO taksonomien) Refleksion på forskellige niveauer - eksempel på spørgsmål 1. At genkende og gengive fakta: Spørg eleverne, om de kan huske det, de har lært Hvem var? Hvad er? Hvornår er? Kan du nævne tre ting? Hvordan vil du beskrive? 2. At få forståelse frem Bed eleven om at udtrykke ideer med sine egne ord eller fortolke vigtige elementer i teksten for at gøre den mere forståelig Hvad mener vi med? Kan du forklare, hvad der sker? Kan du komme i tanke om? 3. At bruge kundskaber Bed eleverne om at bruge noget, de har lært i én situation, i en anden situation Hvad vil du bruge? Hvilke andre eksempler kan du finde? På hvilken anden måde kan du planlægge at? Hvilke fakta il du vælge for at vise? Kilde: Trude Slemmen (2009) Refleksion på forskellige niveauer 4. At analysere Bed eleverne om at dele fakta op i mindre dele, studere forståelsen af delene og hvordan de kan relateres til hinanden. Hvilke beviser kan du finde? Hvilke kendetegn? Hvilken information har du brug for, for at? Hvad betyder det her egentlig..? Hvilke konklusioner kan du drage af det? 5. Syntese Bed eleverne om at udvikle nye ideer, teorier, planer og at eksperimentere ud fra deres egen forståelse eller tankegang Hvordan vil du kunne udvikle..? Hvad tror du, er det rigtig at gøre i denne situation? Hvordan vil du teste? Hvis du kunne hvad ville du så gøre? 6. Vurdering Bed eleverne om at vurdere Hvad tænker du om? Hvor effektiv var det at? Kan du fortælle, hvad der er bedre og begrunde det? Hvordan ville du bevise eller modbevise? Hvad er din mening om? Kilde: Trude Slemmen (2009) 5
Links til området: læringsdybde og progression + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsdybder- og- progression Elevens forforståelse Det er vigtigt at bringe elevens forforståelse i spil. Som lærer er det vigtigt at kende / interessere sig for elevernes forståelse, læringsveje og akturelle læringsstrategier og hvor villige de er til at investere i læring. Før en lektion planlægges, må læreren vide, hvad en elev allerede ved og kan gøre. Dette sætter læreren i stand til at tilrettelægge lektionen, så eleven kan så bro over kløften mellem sin vuværende viden og forståelse og den viden og forståelse, osm er målet. ( John Hattie 2013 s. 74) Før Under Efter Elevens forforståelse - et eksempel Hvad skal jeg lære? Hvad ved jeg allerede om emnet? Hvad vil jeg gerne vide mere om? På hvilken måde kan jeg se, at jeg er på rette vej? Hvilke værktøjer og strategier bruger jeg hvorfor? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mere af? Hvad kunne jeg tænke mig, at der blev gjort mindre af? Er jeg på rette vej? På hvilken måde kan jeg arbejde videre? Hvad kan jeg nu i forhold til målene? Hvilke spor/beviser kan jeg finde? Hvad er gået godt/mindre godt? Hvad gjorde mit arbejde lettere? Kunne jeg have gjort noget på en anden måde? Er jeg blevet klogere? Hvad vil jeg gøre mere/mindre af i fremtiden VØL et eks. Det VED jeg om emnet Gysergenren er en genre, som handler om det uhyggelige Det ØNSKER jeg at vide mere om Findes der flere forskellige gysergenrer? Hvornår opstod genren? Det har jeg LÆRT Der findes forskellige gysergenrer; horror og thriller Gysergenren opstod i romantikken Der findes mange forskellige gysertræk, f.eks. Kan man anvende ydre og indre spænding, når man skal skrive en gyser 6
Link til området: elevens forforståelse + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevens- forforstaaelse Elevinddragelse / elevens egenvurdering Det er vigtigt, at eleverne kender kriterierne og ved, hvad de bliver vurderet ud fra, så vurderingen kan blive ensartet og retfærdig. Det er samtidig af væsentlig betydning for elevens læring, at de involveres og reflekterer over egen læring. På den måde øves eleverne i at tage ansvar for eget læringsudbytte. Elevens egenvurdering Elevens selvvurdering Bedømmelse af : Egen bedømmelse Lærerens bedømmelse Opførsel: Har du bidraget til den nødvendige arbejdsro? Har du været en god klassekammerat? Arbejdsindsats: Har du gjort det, du er blevet bedt om dvs. lyttet efter, når du skulle? Har du været aktiv og arbejdet med det, du blev bedt om? Udbytte: Har du nået målet? Jeg har nået mine mål fordi: Jeg ønskede at lærestoffet i dag Jeg ønskede at nå dagens mål Jeg var opmærksom Jeg tjekkede mine svar Jeg fandt ud af, hvorfor jeg ikke havde lavet det rigtigt Jeg har ikke nået mine mål fordi Jeg blev distraheret Læreren havde alt for travlt med de andre Det var for svært og jeg gav op Det var for nemt Jeg forstod ikke, hvad det var jeg skulle gøre Sæt Fag: Dansk Elevens navn: Mål: Elevinvolvering /egen forventning Fag: Dansk Elevens navn: Mål efter lektionen: Hvad var dagens mål: målfastsættelse / elevinddragelse Hvad ved jeg allerede om dagens mål? Jeg tror dagens mål er: Hvor meget energi vil jeg lægge i dagens mål Rigtig meget Meget let En hel masse En hel del En del Kender lidt til det Meget lidt Ret let Let Svært Ret svært Ret meget noget Ikke så meget Næsten ingen Intet Meget svært Ingen SÆT KRYDS Nåede jeg målet: Hvor meget energi lagde jeg i dagens mål Jeg nåede længere end det fastsatte mål En hel masse Målet er nået Ret meget Næsten nået noget Nogen- lunde nået Ikke så meget Slet ikke Næsten ingen Jeg kom ikke i gang Ingen SÆT KRYDS Link til området: elevinddragelse / egenvurdering + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevinddragelse- elevens- egenvurdering 7
Elevens egenvurdering i relation til sociale mål Elevens selvvurdering - socialt Jeg Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Kan tale, når jeg får ordet Bidrager til god arbejdsro Viser god indsats i timerne Behandler de andre elever pænt Holder de regler, der er aftalt Har god orden Møder præcist til timerne Selvvurdering af orden og opførsel Selvvurdering af orden og opførsel Her skriver du dit navn Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Jeg siger godmorgen til mine klassekammerater. Her skriver du dit navn Altid Som regel Det må jeg arbejde mere med Jeg kan hænge mit tøj på knagerækken. Jeg er en god ven. Jeg kan holde orden i mine ting. Jeg kan holde orden på min plads. Jeg kan række hånden op, når jeg vil sige noget. Jeg bidrager til god arbejdsro. Jeg behandler de andre elever pænt. Jeg møder præcist til timerne. Jeg stopper med at snakke, når læreren kommer ind i klassen. Jeg giver de andre arbejdsro. Jeg kan koncentrere mig på klassen. Jeg kan vente på, at jeg får ordet. Jeg går i gang med opgaverne af mig selv. Jeg gør mig umage med mit skolearbejde. Jeg deltager aktivt i timerne, fx. rækker hånden op. Jeg laver mine lektier, læser og husker mine bøger m.m. Jeg taler pænt til både børn og voksne. Jeg siger fra, hvis der er noget, jeg er træt af. Jeg stopper, hvis der er nogen, der siger stop til mig. Jeg kan finde på noget at lave i frikvartererne. Jeg kommer ikke med negative bemærkninger til mine klassekammerater. Link til området: elevens egen vurdering i relation til sociale mål + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/elevens- egenvurdering- i- relation- til- sociale- maal 8
Læringsmakker eleven som læringsressource I arbejdet med læringsmakkere øves eleverne i at vurdere hinanden (makkervurdering) men trænes samtidig i at reflekterer og forholde sig til sin egen læring Eleverne giver hinanden konstruktive tilbagemeldinger på det de har lavet ud fra de mål og kriterier, der er opstillet for dagens/timens arbejde. Det er vigtigt at tilbagemeldingen er konstruktiv og den skal pege fremad, så eleven kan udvikle sig. Trafiklys liste for: Tjek om du har nået dit læringsmål og kryds af, om du er på grøn, gul eller rød Kriterier Fortællingen er opdelt i begyndelse, midte og slutning Fortællingen har en spændingskurve og et højdepunkt Fortællingen har en hovedperson og en eller flere bipersoner Kammeratvurdering / læringsven Ja Godt x Næsten Nej Marker begyndelse, midt og slutning med 3 forskellige farver Ja godt Næsten Nej Ja godt Bevis Skriv 1-2 sætninger som er højdepunkt i fortællingen Næsten Nej Hvem er hovedpersonen? Hvem er bipersoner? Grøn cirkel: det kan jeg Gul cirkel: Jeg er på vej Rød cirkel: Det kan jeg ikke Egen Kriterier vurdering Jeg er aktiv i klasse- diskussioner Jeg kan holde en tydelig og inspirerende præsentation for en gruppe Jeg kan give tilbagemelding på en medelevs fremgang på en positiv og konstruktiv måde Jeg kan give et referat ud fra et nøgleord Kammerat vurdering Mål: Jeg udtrykker mig mundtligt Egen vurdering Kammerat vurdering Egen vurdering Kammerat vurdering Bevis eller vejen videre Jeg kan være mere aktiv end jeg er Jeg bliver ofte lidt nervøs og kan nok øve mig lidt mere Det har jeg gjort mange gange jeg kunne klare mig med færre nøgleord end Links til området: læringsmakkere + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/laeringsmakker- eleven- som- laeringsressource Organisering af undervisningen I forberedelsen af undervisningen arbejdes med afsæt i overordnede årsplaner, der tager sit afsæt i fagets fagmål. Med afsæt i fagmålene vælges relevante emner hen over året. Herefter udarbejdes periodeplaner med synlige læringsmål og kriterier for målopfyldelse. Samtidig gives et bud på, hvordan der kan arbejdes med løbende vurdering samt hvilke materialer, der kan tages i anvendelse. Med afsæt i periodeplaner udarbejdes ugeplaner som en yderligere bearbejdelse af periodeplanerne. Ugeplan et eksempel Elevens styringsdokument gennem ugen Mandag gennemgås alle mål og kriterier for ugen Ved opstart af timen mindes om ugemålene, og hvordan timen er knyttet til disse Vurdering af målopnåelse ved slutning af hver uge Alle lektier er direkte relateret til målene 9
Forældrene involveres i vurderingen (eleverne får hæftet hvor planerne er limet ind i med hjem, og de bruges til samtalen) Ugeplanen er lavet ud fra en periodeplan. En periodeplan kan f.eks. strække sig over ca. 7 uger, hvor den sidste uge er en opsamlingsuge, hvor eleverne evt. inddeles på små hold efter hvad de skal repetere. Organisering af timen: Mål og kriterier er altid synlige: Udpakkede mål på ugeplanen for alle fag til alle timer. De gennemgås ved timens begyndelse. Eleverne får om mandagen ugens plan for undervisningen med mål og kriterier. Det er elevens styringsdokument for ugens arbejde. 10
Mandag gennemgås alle mål og kriterier. Ugen igennem mindes eleverne om ugemålene og hvordan timens arbejde er knyttet hertil. Fredag vurderer eleven om målene er opnået. Vurderingsformen er synlig på ugeplanen. Eleverne ved på denne måde, hvad de skal lære og de bruger kriterierne aktivt. Om fredagen kan læreren give eleverne opgaver fra ugens arbejde, og på den måde vurdere om eleven kan stoffet. Periode planlægning Arbejdet med læringsmål Kompetancemål Mål for en periode Mål for en time i perioden Kriterier for må lo pnåe lse / vurderingskriterier Hvad sk al vi læ gge vægt på, når elevene vurderes? Elevarbeid / læringsaktivitet Hvad sk al el eve ne gøre for at vise sin læring Elevenes vurdering undervejs - Hvord an in vo lveres elevene i egen læring? Lærervurdering Hvord an gives tilbagemeldingen? Links til området: organisering af undervisningen + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/organisering- af- undervisningen Eksempel på organisering BEVÆGELSE og arbejde i stationer: Eleverne arbejder med et givent område i 4-6 stationer. 3-5 af stationerne skal være med kendte opgaver/stof. En station indeholder bevægelse øvelser med bevægelse. En station er LÆRERSTATION her læres noget nyt/svært og her er læreren. De andre stationer er selvkørende. MÅL: Jeg kan finde adjektiver i forskellige tekster og bruge dem i mit skriftlige arbejde. KRITERIER: Jeg ved hvad et adjektiv er. Jeg ved at adjektiver kan bøjes. Jeg ved hvordan adjektiver påvirker en tekst. 11
Eksempel: Fx dansk - Undervisning i adjektiver Lærerstation Grammatik træning i fx Skrivevejen Arbejdsstation Lav en reklametekst og beskriv produktet. Brug mange adjektiver. Læsestation Find adjektiver i læsestykket Skrivestation Opgaveark IT- station BEVÆGE Kast med bold og bøj adjektiverne Styringsdokument i f.eks. dansk, - et eksempel på praktisk arbejde i stationer. 12
Forældreinddragelse Forældrene er en væsentlig ressource for elevens læring. Ved at inddrage forældrene i læringsarbejdet bygges stillads om elevernes læring såvel i skolen som hjemme. Kriterier Selvvurdering Forældrevurdering Jeg læser i en bog hjemme hver dag eller næsten hver dag Jeg kan genfortælle det, jeg læser med mine egne ord Jeg læser med godt flow, når jeg læser højt Jeg kan skimme for at finde information i teksten Jeg kan læse og forstå en madopskrift eller en brugsanvisning Jeg læser som regel fordi, jeg har lyst til at læse Jeg kan genkender følge med person. i en film Og eller tv- program miljøbeskrivelser vha. underteksterne i teksten Jeg holder af at snakke om og diskutere bøger, jeg har læst Forældreinddragelse ja næsten Ikke endnu ja næ st en Ikke endnu Indbydelse til skolehjemsamtale/læringskonference Kære forældre Du/I indbydelse til at deltage i en læringskonference for xx den På konferencen bliver det muligt for dig/jer, xxog kontaktlæreren at mødes for at snakke om xx s læring i sidste halve år. ved selv meget om sin egen læring og har udvalgt nogle arbejder, som hun vil vise jer. Jeg glæder mig til at se dig/jer ved konferencen. Venlig hilsen Formålet med denne konference er at støtte dit barns læring ved At tale om styrker og områder, hvor der er sket forbedringer At se på og tale om eksempler på arbejde og opgaver At tale om områder, hvor dit barn har brug for at forbedre sig At fastsætte mål for det næste halve år At tale om, hvordan disse mål kan nås. Kilde: Vurderin g for lærin g i klasseru mmet; Trude Slemmen Eksempler på inddragelse Opsummeringsrapport for : Dette blev vi enige om på konferencen d.: Dette er gået virkelig godt : Det er nødvendigt at arbejde mere med: Mål for næste periode: Plan: skal hjælpe ved at : Forældre skal hjælpe ved at : Elevens underskrift Lærerens underskrift Forældrenes underskrift Links til området: forældreinddragelse + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/foraeldreinddragelse 13
Inspiration til præsentation af VFL for forældregruppe - se et eksempel på præsentation af VFL på nedenstående link (tekst fra Føvling / Hanne Marie) Underviserens egenvurdering Lærernes evne til at forholde sig refleksivt til egen undervisning mhp. forbedring af egen praksis er ifølge John Hatties forskning af afgørende betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læringsudbytte. Nedenfor præsenteres et eksempel på egen refleksion i form af et afkrydsningsskema. Egen refleksion og/eller løbende sparring med kollegaer om didaktiske spørgsmål, sikrer kvalitet og fokus i det pædagogiske arbejde. Selvvurdering vurdering FOR læring Vurder din egen praksis beviser på, at du allerede gør dette, eller forslag til, hvad du kan gøre for at forbedre Grøn : dette gør jeg godt, Gul : dette må jeg arbejde mere på, Rød : Dette er jeg ikke begyndt på endnu 1. Jeg ser vurdering som en naturlig del af undervisningen Bevis på/ forslag til forbedring 2. Jeg deler læringsmålene med eleverne før, de skal i gang med en opgaver 3. Jeg viser eleverne, hvad der kendetegner målopnåelse vha. eksempler og kriterier 4. Jeg giver eleverne tid til at reflektere, når jeg stiller spørgsmål i klassen 5. Jeg giver eleverne beskrivende tilbagemeldinger, som fokuserer på, hvad de kan gøre for at forbedre sig 6. Jeg giver eleverne mulighed for at vurdere sig selv i forhold til kriterier, som de selv har været med til at definere 7. Jeg giver eleverne mulighed for at tale sammen om læring og give hinanden tilbagemeldinger 8. Jeg bruger varierede vurderingsmetoder til at få information om elevernes kompetencer 9. Jeg bruger information om elevernes kompetence og færdigheder til at tilpasse undervisningen 10. Jeg involverer forældrene ud over forældresamtalen Links til området: underviserens egenvurdering + tomme dokumenter https://sites.google.com/a/vejenskoler.dk/vfl- i- praksis/underviserens- egenvurdering 14