Alsidig personlig udvikling.



Relaterede dokumenter
Pædagogiske læreplaner

Alsidige personlige kompetencer

Læreplaner. Vores mål :

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnehavens lærerplaner 2016

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogiske læreplaner.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Pædagogiske læreplaner

Læringsmål og indikatorer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Pædagogisk læreplan. Dagtilbud Sydvest

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Læreplan for vuggestuegruppen

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Bregnen Naturbørnehaves læreplan.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Barnets alsidige personlige udvikling

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Transkript:

1 1. Mål: Alsidig personlig udvikling. Målene i dagtilbuddet er, at børnene: Udvikler et godt selvværd. Udvikler respekt for egne og andres grænser Udfolder sig som selvstændige og alsidige, initiativrige personer. Oplever sig som værdifulde deltager i og medskaber af et kulturelt og socialt fælleskab. Metoder: Anerkendende og ressourceorienteret relationel pædagogik I.C.D. P (International Child Development Program) Alle børn er unikke og skal mødes, ses, høres og anerkendes, for dem de er, og ikke gøres forkerte. Der tages altid udgangspunkt i barnets ressourcer, for derigennem at skabe udvikling, læring og trivsel. De voksne skal være autentiske, guidende, vejledende, samt være tydelige grænsesættende. De voksne skal skabe gode relationer til det enkelte barn ved nærvær og respekt. Nærværende voksne Børnene føler sig velkomne. Vi stiller udviklingssvarende krav til børnene. Vi respekterer børnenes meninger og holdninger. Vi griber børnenes initiativer. Vi er anerkendende. Vi er ressourceorienteret. Vi danner diff. Fællesskaber. Vi lærer børnene at håndterer konflikter. Vi giver os tid til at lade børnene lære. At vi opmuntre børnene anerkendende. Vi støtter børnene i at mærke sig selv og vise respekt. Vi sætter ord på følelser og handlinger. Styrke børnenes selvværd og tro på sig selv. Vuggestue: Der bakkes op om at alle følelser er legale, men børnene hjælpes med at udtrykke dem hensigtsmæssigt det er i orden at blive vred, men det er ikke i orden at slå i stedet kan du sige at du ikke vil have det. Børnene mødes på hensigten og ikke på handlingen. (se også under sociale kompetencer). Respekterer barnets følelser og hjælpe med at sætte ord på Du er rigtig ked af at mor skal gå, det kan jeg godt forstå/det er helt i orden, men jeg skal nok passe på dig og så kan du glæde dig til du skal se mor igen. Lytte til barnet og tage det alvorligt. Møde barnet ligeværdigt, men ikke jævnbyrdigt. jeg kan godt se at du ikke har lyst til at skulle sove, men jeg ved at du har brug for det og derfor bestemmer jeg.

2 De voksne understøtter børnenes initiativer lader dem bestemme i forskellige aktiviteter f.eks. hvilken sang skal vi synge nu? De voksne understøtter selvhjulpen hed lader børnene klare det de kan selv, også selvom det tager længere tid. Vi deler børnene op i mindre grupper. Siger personlig godmorgen. Følger børnenes interesser og skaber aktiviteter herefter. Giver tid og mulighed for at barnet kan mærke og udleve egne følelser. Bruge tid i garderobe, badeværelset m.m. Viser glæde ved succes hjælp ved problemer. Stiller krav til at barnet skal prøve selv. At vi taler med børnene og vejleder direkte kontakt. Barnet viser glæde ved at være den han/hun er. Barnet kan begynde at give sprogligt udtryk for egne følelser og oplevelser. Barnet udviser interesse for andre og hvem de er. Barnet tager initiativ og er vedholdende. Barnet byder ind med bidrag til fællesskabet f.eks. ved at række noget til andre, dele ting osv. Barnet kan genkende og vise følelser. Barnet viser glæde ved at blive afleveret. At barnet kan sige til og fra (bruger STOP tegnet). Barnet accepterer de krav der stilles og forstår betydningen. At barnet tør og vil tage initiativ. At børnene bliver selvhjulpne hjælper hinanden. At vi som voksne giver plads. At gerne ville selv af egen fri vilje. At kende rutinerne. Selv tage initiativ. At børnene spejler sig i rollemodeller. Børnehave: Der udvikles videre på de aktiviteter, der allerede er beskrevet under vuggestue, samt tilføjes nye såsom: Der arbejdes med at børnene udvikler rollelege og fantasi - f.eks. med udklædningstøj og andre rekvisitter. De voksne følger børnenes initiativer og understøtter udvikling af disse. De voksne indgår i dialog med børnene. De voksne udfordre og understøtter børnene på det, der er svært. Børnene får medbestemmelse på forskellige ting, f.eks. i forhold til forskellige projekter, indretning af rum osv. Udfordrer barnet med respekt for hvor det er udviklingsmæssigt. Respekterer barnets følelser og hjælpe med at sætte ord på. Sætte et ressourcekrævende barn i centrum på en positiv måde.

3 Relationer styrkes ud fra sociogrammer. Barnet hviler i sig selv og trives i såvel eget som andres selskab. Barnet har et realistisk billede af egne kompetencer. Kan fordybe og koncentrer sig i længere tid af gangen. Kan forstå årsag og virkning f.eks. når jeg gør sådan, bliver andre glade. Kunne træffe en beslutning og forstå konsekvensen af denne kan både sig til og fra og vide hvorfor. Barnet oplever sig selv og andre som vigtige i fælleskabet f.eks. at der er brug for alle til at løse en opgave. At barnet har lært at sige fra og til. At barnet hviler i sig selv. At barnet kender sine kompetencer. At barnet kan træffe en beslutning og forstå konsekvensen. Barnet danner nye venskaber og har mindst en god ven.

4 2. Mål: Sociale kompetencer Målene i dagtilbuddet er, at børnene: Oplever sig anerkendt og respekteret som de individer de er og selv er i stand til at anerkende og respektere andre. Har trygge og tillidsfulde relationer/venskaber til såvel de voksne som andre børn i institutionen. Føler sig inkluderet og er i stand til at inkludere andre i fællesskabet. Kan samarbejde med andre og deltage i demokratiske beslutningsprocesser. Metoder: Alle pædagoger har ICDP (International Child Development Program) og der arbejdes relationelt ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i hele dagtilbuddet. Personalet arbejder med egen relations kompetence via de 8 samspilstemaer i ICDP, for der i gennem at udvikle børnenes. Der arbejdes med læringsmiljø hvor alle børn har mulighed for at deltage f.eks. i mindre grupper. Barn barn relationen/børnenes venskaber undersøges (4 gange årligt) ved sociogrammer hvis der er børn der ikke har gode venskaber, laves der handleplan på at udvikle dette ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang f.eks. guidning af det enkelte barn i forhold til at deltage i lege. Alle børn har krav på mindst en rigtig god, nær voksen/barn relation og hvis, der ikke er dette, laves der en handleplan for de voksne på at skabe en god relation. Relationen er altid den voksnes ansvar. Fast personale på stuen. Tryghed, ro og stabilitet. God indkøring komme godt fra start. At aflæse mimik og kropssprog. Vuggestue: Børnenes følelser og oplevelser spejles af de voksne. Understøtning af begyndende venskaber ved at inviterer til aktiviteter hvor disse legerelationer kan udvikles, f.eks. to drenge, der begge interesserer sig for biler. Hjælpe børnene med at aflæse hinanden se, han ser ud til at blive ked af det, han kan ikke lide det. Snakke om følelser og oplevelser via dialogisk læsning, hvor den voksne også kobler mimik på hvis der læses om et barn, der er ked af det, så laver den voksne samme mimik o. lign Arbejde med forskelligheder f.eks. i tema eller i daglig tale. Nogle har rødt hår andre har sort og det er helt i orden. Nogle er gode til at sidde stille og andre er ikke det er helt i orden, så øver vi os bare på det osv. Børnene mødes på hensigten og ikke handlingen, de voksne ser bagved og anerkender barnet for hensigten ( du vil gerne have bilen, det kan jeg godt forstå ), men frasiger sig handlingen ( men det er ikke i orden at du tager den fra den anden, se han bliver ked af det#) og guider til anden handling ( men se, her er der en anden bil du kan lege med ).

5 Dage, hvor der arbejdes på tværs af stuerne f.eks. aldersopdelt. Babytegn. Barnet udviser en begyndende empati for andre. Barnet har mindst en god, varm, nær kontakt til en voksen. Barnet kan relatere til de andre børn og har mindst et godt venskab. Barnet kan sætte ord på egne følelser og andres. Barnet er glad og i trivsel. At tilsidesætte egne behov, vente, dele m.m. At fungerer i små og store grupper. At hjælpe hinanden opmærksomhed. At føle sig tryg i hverdagens rammer. At sætte grænser og sige fra rigtigt/ forkert. Bruge stop tegnet. At børnene deltager aktivt Børnehave: Der udvikles videre på de aktiviteter der allerede er beskrevet under vuggestue, samt tilføjes nye såsom: At der er fokus på det, den enkelte kan og at dette fremhæves og i talesættes. Der bakkes op om venskaber, f.eks. i inddeling af grupper også i fritiden i form af legeaftaler. Der laves demokratiske processer f.eks. på samling i forhold til valg af aktiviteter. Samling, hvor der øves at være i dialog tid til at tale og tid til at lytte. Aktiviteter, der fordrer samarbejde f.eks. et teater/skuespils projekt hvor der er brug for alle. Temaarbejde f.eks. omkring forskelligheder (kultur, boligformer osv.). De voksne deltager i børnenes lege, efter behov, i forhold til at inkludere alle børn i fællesskaber. Der bakkes op om venskaber / adresse Liste til leg hjemme. Aldersopdelte grupper på tværs af børnehaven. Tema arbejde eksempelvis venskaber / fri for Mobberi. Hjælp til at sige fra og til (stoptegn) Tydeliggøre empati hjælpe hinanden. Respekt/ vise hensyn for andre og andres meninger. Mentor ordning. Barnet har en veludviklet empati for andre. Barnet har gode venskaber. Barnet kan samarbejde. Barnet føler sig som en del af fællesskabet. Barnet kan invitere andre ind i fællesskabet.

6 Barnet kan sige både fra og til. Barnet kan både tale og lytte også i lidt stører forsamlinger. Barnet kan konfliktløse uden voksenhjælp. Barnet har god forståelse for sociale spilleregler. Barnet har venner og italesætter det både verbalt og nonverbalt. Kan sige til og fra (stoptegn) + på en hensigtsmæssig måde. At børnene hjælper hinanden (hvis de er kede af det, ikke kan lyne jakken mv.). At barnet føler sig som en del af fællesskabet og bliver inviteret med i andres leg.

7 3. Mål: Sprog. Målene i dagtilbuddet er, at børnene: Udvikler deres sprog gennem dagligdagens aktiviteter. Udvikler et alderssvarende talesprog (ordforråd, udtale og sætningsopbygning og korrekt brug) Lærer at bruge sproget konfliktløsende og til at udtrykke følelser, meninger, oplevelser og behov. Udvikler en nysgerrighed på tegn, symboler, tal, bogstaver, former og mængder. Udover talesprog, også har en oplevelse af kropssprog og mimik, såvel egen, som at være opmærksom på andres. Metoder: Benyttelse af understøttende sprogstrategier (sprogpakken) sætte ord på al ting i hverdagen, benævne ting korrekt, gentag det barnet sagde korrekt, osv. Give tid til samtale. Udarbejdelse af TRAS for at følge det enkelte barns udvikling. Dialogisk læsning (sprogpakken) i mindre og større grupper. Sætte ord på oplevelser og følelser åh, der blev du vist bange? Spejle følelser og oplevelser mimisk og med kropssprog. Hjælpe barnet med at aflæse andres oplevelser og følelser ved at i tale sætte det. prøv og se, - jeg tror hun blev ked af det Vi synger sange og læser bøger gentagelser. Sproglige aktiviteter. Kropssprog, mimik, udtale og toneleje. Vi giver tid til at børnene svare. Vi er opmærksomme på barnets mundmotorik. Babytegn. Lære børnene, at bruge sproget konstruktivt. Vi gentager hvad barnet siger. Sætte ord på følelser og handlinger. Vi har fokus på forskellige begreber. Tilbyde børnene forskellige læringsmiljøer med fokus på sprog. Fokus på udtale. Vuggestue: Læse og kigge i bøger, bøger skal være tilgængelig på stuen. rim og remser Sange især fagter sange og med konkreter Samtaler i hverdagens rutiner (emner), bl.a. ved puslebordet, i garderobe, under frokosten og i aktiviteter. Tematisk sprogarbejde. Mindre temaer hvor der er fokus på sprog f.eks. farver. Ture ud af huset, hvor der samtales om det, der ses og opleves.

8 Legetøj med forskellige former og farver, som i tale sættes. Vi bruger babytegn i hverdagen. Egne sangbøger ejerskab for tingene. Vi bruger sproget til at understøtte handlinger. Forskellige spil med ord gentagelser. Lære forskellig mundmotorik. Vi fortæller fra bøger og tavler om billeder. Vi har temaer farver, dyr og forholdsord. Interesse i og aktiv deltagelse i sange og læsning. Spontant kunne synge selv. Har alderssvarende sprogudvikling.(tras) Kan give udtryk for egne følelser, sprogligt eller kropsprogligt f.eks. glad eller ked af det. Begyndende bevidsthed omkring andres følelser og oplevelser og kunne udtrykke det han er ked af det eller ked af det og pege. Kender eget navn og andres navne. Er spørgende og nysgerrig på sproget. Ord og handlinger hænger sammen. Kan kort genfortælle oplevelser. Alderssvarende ordforråd. Børnene synger på eget initiativ. Bruger babytegn på eget initiativ. Appetit på sproget. Henvender sig sprogligt trods manglende ord. At kunne føre en samtale med børn og voksne. Sætte ord på handling. Børnehave: Der udvikles videre på de aktiviteter der allerede er beskrevet under vuggestue, samt tilføjes nye såsom: Større og længerevarende tematisk sprogarbejde f.eks. om mængder og former. Samling med f.eks. måned, dato osv. Læring i mindre grupper som giver plads til dialog (tale og lytte), opmærksomhed og koncentration læringen overføres inden skolestart til større grupper. Tilgængelige matematiske materialer, så som ting der kan tælles, sorteres og kategoriseres spil med matematiske former og mængder brætspil med terning. Spil, plakater o lign. med bogstaver som bruges i dagligdagen til forskellige lege hvem begynder med M. Fortællerkuffert. Rim og remser. Orddåse.

9 Skifte kalender Teater. Spil. Samtale barn/voksne. Gentage ordene korrekt. Har alderssvarende sprogudvikling (TRAS) Udtrykker sig konkret og forståeligt. Kan konfliktløse via sproget med eller uden voksenhjælp. Sætter ord på følelser og behov, såvel egne som andres. Har kendskab til: måned, dato, årstid osv. Fortæller sammenhængende om en oplevelse Koncentrerer sig om højtlæsning. Modtager en kollektiv besked og handler derefter. Rimer, remser og vrøvler. Synger forskellige sange korrekt. Genkender eget navn og kan skrive det. Skelner mellem og genkender forskellige lyde. Tæller og eksperimenter med bogstaver. Har kendskab til former, farver og mængder Føler sig tiltrukket af ord og sproglige udtryk, leger med ord og remser. Udtrykke sig konkret og forståeligt. Spørgende og nysgerrig på sprog. Modtage kollektive beskeder og udføre dem.

10 4. Mål: Krop og bevægelse Målene i dagtilbuddet er, at børnene: Oplever glæde ved, accept af og forståelse for egen krop, herunder sund ernæring. Oplever glæde ved at bevæge sig og bruge hele kroppen. Er i stand til at varetage alderssvarende personlig hygiejne og har udviklet alderssvarende selvhjulpen hed. Møder varierende bevægelsesmiljøer, både ude og inde, så de har alderssvarende motoriske kompetencer. Metoder: Læringsmiljøet indrettes så det giver motoriske udfordringer, såvel inde som ude. F.eks. grov motorik: ujævnt terræn udendørs, gynger, balancemuligheder - også mulighed for at tumle indendørs. Finmotorisk: diverse konstruktionslegetøj feks Lego, tilgængelige tegne- og skrivematerialer, perler osv. Børn får lov at prøve selv og udfordres i nærmeste udviklingszone. Børnene præsenteres for varieret mad. Personalet er gode rollemodeller og går forrest i forhold til bevægelse og sund ernæring, når de er sammen med børnene. Vi giver kropslige udfordringer selvhjupenhed. Vi skaber læringsrum for at styrke børnenes grundmotorik, finmotorik og sansemotorik. Vi gør børnene bevidste om kroppen. Vi bruger både ude og inderummet. Voksne som rollemodeller. Inddrager børnene i almindelig husholdning og havearbejde. Introducerer børnene for varieret kost. Vuggestue: Ture hvor grov motorikken udfordres f.eks. i skoven uden for stierne, op og ned af skrænter osv. Børnene præsenteres for og understøttes i finmotoriske aktiviteter, så som at male, klippe, klistre, puslespil, DUPLO klodser osv. Børnene får et varieret og sundt frokostmåltid hver dag, hvor sundheden italesættes. Børnene hjælpes med at vaske hænder og få tørret næse. Tema omkring bevægelse og kroppen. Sang, musik sanglege, aktivitetsbane. Benytte nærmiljø, kælder m.m. Vi leger med LEGO og mosaikker. Gruppeinddeling med alderssvarende aktiviteter. Vi bruger musikken til at bevæge os til rytme. Forskellige sanseindtryk kold/varm m.m. Aktiviteter på legepladsen med udfordrende terræn.

11 Vi lære om kroppen læringsrum til at lære kroppen at kende. Barnet er alderssvarende til at gå, løbe, kravle og hoppe. Barnet kan bevæge sig i varieret terræn. Barnet udviser glæde ved bevægelse. Barnet er selv opmærksomt på at hænderne trænge til at blive vasket eller at næsen skal pudses. Kan benytte forskellige redskaber f.eks. saks og blyant. Kan benævne enkelte legemsdele og køn. At børnene selv vil. Tør springe ud i nye udfordringer, tager initiativ. Barnet er motorisk alderssvarende. Barnet øver sig i at have kontrol over egne bevægelser. At børnene gerne vil have musik på så de kan danse. Børnehave: Tema omkring sundhed. Cykeldage Male og tegneaktiviteter hvor færdigheder udfordres ved, at der f.eks. skal tegnes noget bestemt. Der skrives navn på egen tegning. Spille fodbold, klatre i træer osv. Færdes i forskelligt terræn. Fin motoriske aktiviteter bl.a. tegne/klippe/lime/perler/sytøj m.m. Tilbyde varieret kost og tale om det. Barnet kan holde korrekt på - og bruge en saks og en blyant korrekt. Barnet kan cykle. Barnet kan balancere. Barnet udfordrer sig selv rent bevægelsesmæssigt. Barnet kan skille ting ad og samle dem igen. Barnet er selvhjulpent på toilettet og ved påklædning. Barnet har kendskab til sund/usundt i dagligdagen og kan fortælle om det. Færdes uhindret i alt terræn/ udfordrer sig selv. Selvhjulpen m.h.t. påklædning.

12 Kan lave puslespil Glad for bevægelse. Viden om sund/ usund mad.

13 5. Mål: Kulturelle udtryksformer og værdier. Målene i dagtilbuddet er, at børnene: får kendskab til og forståelse for forskellige kulture, traditioner og kunstneriske aktiviteter. får mulighed for skabende, kreative processer gennem forskellige tilgængelige materialer og redskaber, f.eks. musisk udtryk, teater og medier. Metoder: Fokus på læringsmiljøet. Det skal være kreativt og fantasifuldt inspirerende og materialer/redskaber skal være tilgængelige. Den voksne skal være understøttende i børnenes skabende processer og give plads til børnenes nysgerrighed, fantasi og eksperimenter. Evt. benytte sig at fagfolk til et tema. Skuespiller, musiker eller kunstner. Eller personer fra en anden kultur en afrikaner, inder osv. Vi afholder traditionelle arrangementer. Vi planlægger kulturelle udflugter. Vi bruger moderne medier. Små grupper med kreative aktiviteter læringsrum. At lære børnene at respekterer forskellige værdier. Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig musikalsk. Vuggestue: Gåture i nærmiljøet. Besøg hos hinanden, så det kan erfares at der er forskellige måder at bo på. At der er tilgængelige materialer, såsom bøger, puslespil, IPADS, klodser, farver osv. Der arbejdes og eksperimenteres med forskellige kreative materialer og redskaber, såvel spontant som i planlagte aktiviteter, hvor de voksne er igangsættende og understøttende. Synge sange med og uden fagter. Læsning af bøger, besøg på bibliotek/bogbus. Besøg på museum. Udklædningslege. Festligholdelse og snak om såvel danske, som institutionens egne traditioner. Se teater. Vi taler om udseende, besøger børnenes hjem m.m. Stamtræ min familie familieforhold. Vi fejrer forskellige højtider. Historier, rim og remser m.m. Vi introducerer børnene til forskellige former for musik både skabende og lyttende.

14 Italesætte oplevelser hvor børnene reagerer på forskellighed. Ture ud af huset teatertur biblioteket. Tegn på læring: Forventningens glæde til og genkendelse af traditioner. Et begyndende kendskab til at der er forskellige kulture/måder at leve på. En nysgerrighed og glæde ved at deltage i skabende processer. At materialerne og redskaberne efterspørges af børnene eller at de selv går i gang med f.eks. puslespil. Genkendelse af steder og omgivelser. Interesse for bøger, teater, sange osv. At barnet glæder sig og snakker om det. Udviser nysgerrighed efterfølgende snak. Er kreativ og bruger sin fantasi. Har kendskab til højtider årets gang. Selv synger genfortæller. Kan og vil bruge digitale medier. Glæden i at vise og gøre. Børnehave: Der udvikles videre på de aktiviteter der allerede er beskrevet under vuggestue, samt tilføjes nye såsom: Ture i såvel nærmiljøet, som længere væk med fokus på forskellige kulturelle udtryksformer, f.eks., Gaia museum. Tema om forskellige måder at bo på eller forskellige kulture. Festligholdes af danske traditioner og læring omkring betydningen af disse. Medbestemmelse i udvikling af institutionens egne traditioner f.eks. afslutning for kommende skolebørn. Spille læringsspil på computer. Teater og sang, hvor der optrædes for andre. Læsning af længere bøger. Brætspil. Klæd ud tøj. Teater besøg/spille teater/museer/koncerter. Etablering af egne traditioner (disko fest afslutning kommende skolebørn m.m.) Emneuger med fokus på mad/religion/levevilkår. Vi læser forskellig litteratur og lytter til forskellige musikgenre. Tegn på læring: Kendskab til og en begyndende forståelse for, at der er forskellige kulture f.eks. måder at leve på.

15 Kendskab til forskellige traditioner. Selv igangsættende omkring skabende processer. Kendskab til bøger, computer, sange og teater. Accepterer hinandens forskelligheder. Viden om forskellige udtryksformer teater/musik/traditioner/maler m.v. Højt læsning for hinanden. Nysgerrige/ spørgende.

16 6. Mål: Natur og naturfænomener. Målene i dagtilbuddet er, at børnene: Metoder: Udvikler respekt og forståelse for naturen. Udvikler glæde ved at være i naturen. Lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som rum for fordybelse, leg, oplevelse, motoriske udfordringer og udforskning. Får en forståelse for sammenhænge i naturen, samt erfaringer med naturfænomener og miljø. at natur og naturfænomener udforskes i praksis, ved at færdes i den i al slags vejr at natur og naturfænomener udforskes i teori via bøger, film, osv. Indrette legepladsen, så der også er træer, græs, krat osv. Gode rollemodeller viser glæde ved naturen og dens rum. Ude i al slags vejr årstiderne. At vise respekt for naturen. At skabe gode naturoplevelser for børnene. At bruge nærmiljøet omkring vuggestuen. Bruge bøger og IPADS til at søge viden. Grønt flag institution. Vuggestue: Læse bøger om f.eks. dyr og årstider Lave aktiviteter i naturen, såsom ture hvor vi færdes udenfor stierne på ujævnt terræn. Snakke om vejrfænomener (når vi er inde, men også når vi er ude) såsom sol, regn, sne osv. Finde bænkebidere ved at løfte på sten og grene og studere dem. I tale sætte overfor børnene hvordan dyr og natur skal behandles korrekt at afffald skal med hjem osv. Tema om f.eks. bondegårdsdyr. Affaldsindsamling Skovture. Gentagelser og opfølgning på det vi oplever i naturen. Bål mad. Grønt flag aktiviteter. Laver forskellige naturaktiviteter og projekter. Fange børnenes interesser i NUET og lave en aktivitet ud fra det. Natursangbog. Taler om vejret mærker vinden, sneen, solen m.m.

17 Bruger forskellige sanser i naturen. Børnene har kendskab til de mest almindelige dyr hund, kat, ko, mariehøne osv. Børnene udviser glæde ved at være udendørs i al slags vejr. Børnene kan fordybe sig i kortere tid i undersøgelse af f.eks. en skovbund. Kan benævne forskellige vejrfænomener, som vind, sol, sne osv. Børnene viser glæde ved at være ude i naturen. Nysgerrige i naturen og deler oplevelserne. Udviser respekt for dyr og natur vores adfærd. Genkender og benævner ting og dyr i naturen. Opnå fordybelse omkring en naturaktivitet og formår at formidle det. Kendskab til dyrenes leveforhold. Børnene og de voksne gerne vil ud uanset vind og vejr. Kendskab til at årstiderne skifter. Børnehave: Der udvikles videre på de aktiviteter der allerede er beskrevet under vuggestue, samt tilføjes nye såsom: Større temaarbejde f.eks. omkring jord, vand, luft og ild. Bygge huler Deltage i landsdækkende affaldsindsamlinger Snakke miljø og affaldssortering f.eks. at papir og glas skal samles i en bestemt kasse og sendes til genbrug. Lave forløb med haletudser frøer, eller myretue i glaskasse. Kreative forløb med naturmateriale. Arbejde med at børnene lære at sparre på vand og lys, samt give dem viden om hvorfor. Lave urtehave/plante blomster. Blomstens dag. Årstidsbestemte ture. Snakke om/læse om de ting vi finder i naturen dyr + planter. Bruge IPADS som dokumentationsværktøj. Børnene har en bevidsthed om at naturen er noget, der skal passes på og hvordan de kan gøre det. Børnene har forståelse for sammenhænge i naturen f.eks. at en plante har brug for vand for at vokse. At børnene både ser, lytter, dufter og mærker, når de udendørs. Laver eksperimenter: Undersøger blade, jord, småkravl, blomster m.m. og lader det indgå som en naturlig del af legen.

18 Børnene interesserer sig for dyr og planter, samt især har kendskab til dyr såvel i Danmark, som fra andre lande. Forstå sammenhængen. Forståelse/ respekt for hvorfor vi skal passe på naturen. Forståelse for årstiderne og at der forskel på hvad vi skal have på.