Hverdagsrehabilitering



Relaterede dokumenter
Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen 2015

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Social og sundhedsudvalget

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Hjemmehjælp til pleje og praktisk bistand i Odder Kommune

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Rehabilitering Backstage

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmeplejen Midt/Vest 2013

Hvorfor dette forankringsprojekt?

Tyngde Start-Slut, Alle

FART projektet frivillige, aktiviteter, rehabilitering, og træning - i Frederikssund Kommune oplæg på netværksmøde i Odense

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014

Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014

Ledelse af hverdagsrehabilitering

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Beskrivelse af opgaver

Råderum Social- og Seniorudvalget Budgetdrøftelse juni 2013, Budget

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Social og sundhedsudvalget

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Social og sundhedsudvalget

Plejecenter Fuglsanggården

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Tilsynsrapport 2014 Tilsyn og opfølgning af tilbud efter 83 SL til borgere i eget hjem

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Bilag 1. Projektbeskrivelse. Omorganisering af aftaleholderniveauet. under Sundhed og Omsorg. Daniella Andersen Wellejus & Dorthe Brænder Lilliendal

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Til bevillingsramme Tilbud til ældre pensionister er der i budget 2018 afsat 462,6 mio. kr.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Social og sundhedsudvalget

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

NOTAT. Kommissorium for effektiviseringstiltag i døgnplejen

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Helhedsvisitation i Frederiksberg kommune

Ældre & Rehabilitering

Måling af relationel koordinering

Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017

REHABILITERING TIL ÆLDRE HVORDAN SKABES DEN RØDE TRÅD GENNEM ORGANISERING OG KOORDINERING? 31. Okt. 2018

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Sundhed og omsorg 2012

Evaluering af Døgnrehabiliteringsafdelingen i Varde Kommune

Politisk udvalg: Socialudvalg

Projektplan for udarbejdelse og implementering af interne faglige retningslinjer. Titel Projekt Interne faglige retningslinjer 2017

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Udbudsbetingelser. Undervisning i Hverdagsrehabilitering

Udviklingsplan Værdighedspolitik Ny bevilling. Forventet forbrug 2016 Kr. Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr.

KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I

7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet

Notat: Hjemmehjælpskommissionens rapport

Velkommen til Workshop 2

Serviceniveau 2017 for pleje, praktisk hjælp mm. i Sundhed og Omsorg. Høring

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Beretning 2014 / Plan 2015

Projekt. Sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper. Projektperiode: Den

Bilag 2 Leverandørens løsningsbeskrivelse

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Relationel koordinering i 5 kommuner hvordan står det til?

MÅLAFTALE [institutionens eller afdelingens navn]

1. Beskrivelse af opgaver

Generelle oplysninger

Læringsinformation Social Omsorg. Maj 2016

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

ØKONOMISTYRING FORLØBSTAKSTER I ODENSE ÆLDRE OG HANDICAPFORVALTNING

Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Transkript:

Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908

Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel Organisering Status på resultater Erfaringer med at involvere private leverandører Anbefalinger til andre kommuner

Den demografisk udfordring Antal borgere 01.10.2011 Forventet antal borgere i 2022 Procentvis ændring Under 67 år 18.387 17.630-4 % 67-75 år 1.939 2.631 36 % 76-85 år 1.112 1.657 49 % Over 85 år 372 469 26 % Forventet antal borgere i Odder kommune i 2022. Kilde: Danmarks Statistik, 2012

Den oprindelige praksis Visitation Hjemmepleje kommunal og privat

Rehabilitering i praksis Visitation Rehabteam Hjemmepleje kommunal og privat

Rehabilitering for nye og kendte borgere Nye borgere: Rehab-teamets faste personale incl. sosu er varetager opgaven Kendte borgere: Hjælpere, assistenter og sygeplejersker, der normalt kommer hos borgeren, er med til at sætte mål for rehab-forløbet og deltager i træningen af borgeren Rehab-teamet sikrer sidemandsoplæring

Projektets to ben Mål At borgeren har et aktivt og selvstændigt hverdagsliv At forsinke og reducere borgernes behov for praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje At reducere udgifterne til praktisk bistand, personlig pleje og sygepleje Middel Hverdagsrehabilitering Kompetenceudvikling af alle medarbejdere Offentlige leverandører Private leverandører

Uddannelse af medarbejdere Kompetenceudviklingsprogram for alle medarbejdere, offentlige og som private Målet med uddannelsen: Hvad er rehabilitering? Hvordan arbejder man rehabiliterende? Hvordan motiverer man borgeren? Hvordan løser man konflikter? Hvordan fremmer man tværfagligt samarbejde?

Organisering: Fokus på tværfaglighed Styregruppe O+P Følgegruppe O+P Projektgruppe O O: Offentlig P: Privat leverandør Ambassadører O+P Type2Dialog

Samarbejde med private leverandører Godkendelse af projektplan herunder mål og organisering Økonomi - både vedr. kompetenceudviklingsforløbet og driften Planlægning af kompetenceudviklingsforløbet Identificere opmærksomhedspunkter i det eksisterende og det nye samarbejde Fjerne sten på vejen Medvirke til at realisere de fastlagte mål

70% Succeskriterier for Aktiv Hverdag 60% 60% 50% 50% 40% 30% 30% Succeskriterie 20% 20% 10% 0% Andel af nyvis. der indgår i Aktiv Hverdag Afsluttet uden hjælp Afsluttet med mindre hjælp Afsluttet med samme eller mere hjælp Afsluttet uden hjælp, sygepleje

70% Status Aktiv Hverdag oktober 2012 60% 60% 60% 50% 53% 50% 53% 40% 30% 30% Succeskriterie Status okt. 2012 20% 20% 20% 16% 10% 0% Andel af nyvis. der indgår i Aktiv Hverdag Afsluttet uden hjælp Afsluttet med mindre hjælp Afsluttet med samme eller mere hjælp Afsluttet uden hjælp, sygepleje

Rehabilitering - Økonomi Mål 6: Bruttobesparelse Skyggevisiteret hjælp (min/år) - Rehabilitering (min/år) - Behov for hjælp efter rehabilitering (min/år) - Merudgift til fritvalg under rehabilitering aften/nat (min/år) = Bruttobesparelse_tid (min/år) Mål 7: Hvor mange ville blive selvhjulpne, hvis vi ikke havde gjort noget? Mål 8: Nettobesparelse

Økonomisk gevinst ved Aktiv Hverdag Budget 2012: Forventet besparelse på 900.000 kr. i 2012 Status pr. 31. oktober 2012: Besparelse på 930.000 kr. Budget 2013: Forventet besparelse på 1.000.000 kr.

Besparelse primært på pleje Nuværende besparelse fordelt på pleje, praktisk bistand og sygepleje 15% 2% Pleje Praktisk bistand Sygepleje 83%

Hovedparten af vores udgifter ligger på pleje 100% Visiterede timer 90% 80% 70% 60% 50% 40% Praktisk bistand Pleje 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 2012

Udfordring for private og offentlige leverandører Hvornår må vi få lov? Vanskeligt for basispersonalet at vente på at blive inddraget Vanskeligt for basispersonalet at starte med at arbejde aktiverende Hvad er målet? Fokus på Fælles mål Fælles viden Gensidig respekt Løsning: Aktiverende opgaver til både private og offentlige leverandører

Status på de aktiverende opgaver

Samarbejde med private leverandører Hvorfor inddrage de private leverandører? Kommunale aktører: Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skulle have gennemført hverdagsrehabilitering, hvis ikke man havde gjort det i fællesskab med private leverandører. Ellers lykkes implementeringen ikke i yderste led. Samarbejdet er særligt vigtigt, når vi begynder at arbejde med eksisterende kunder. Vigtigt at alle både private og offentlige leverandører kan arbejde kompenserende, aktiverende og rehabiliterende. Det tværfaglige samarbejde får en anden kvalitet, når man samarbejder på tværs af offentlige og private leverandører

Samarbejde med private leverandører Hvorfor inddrage de private leverandører? Private leverandør: Vigtigt og dejligt, at vi er blevet betragtet som ligeværdige parter. Det er vigtigt at være med i udviklingen for at få et reelt ejerskab for projektet. Det er en fordel, at vi er sammen om hele projektet, da det er de samme borgere, vi arbejder med. Samarbejdet binder det daglige samarbejde sammen og højner kvaliteten generelt. Konstruktivt at vi har fælles mål i forhold til borgerne Hvis ikke Skovbakkehjemmet havde været med i hele forløbet, ville resultaterne falde til jorden, når borgeren blev overleveret til frit valg.

Samarbejde med private leverandører Dilemmaer og udfordringer Private leverandør: Skovbakkehjemmet har mistet kunder som følge af succesen i Aktiv Hverdag. Vi er alligevel positivt stemt, fordi det er til borgernes fordel, og fordi der fremadrettet er kunder nok. Tænker at diakonerne nu er på forkant, fordi man nu er rustet, når hverdagsrehabilitering på sigt skal rulles ud i plejeboliger. Hvad betyder det, at I reelt er konkurrenter? Privat leverandør: Vi er mere samarbejdspartnere end konkurrenter Offentlige leverandør: Vi lærer af hinanden, og distancen mellem lederne er blevet kortere

Samarbejde med private leverandører Andre erfaringer Kommunale aktør: Leverandørerne har udvist stor entusiasme for projektet. En af de små leverandører er blevet så begejstret, at hun har lukket sit firma for at videreuddanne sig.

Anbefalinger til andre kommuner Vigtigt at inddrage de private leverandører i projektplanlægningen Reelt samarbejde er forudsætningen for ejerskab Vigtigt at samarbejde, hvis implementeringen skal lykkes ud i yderste led Vigtigt at skabe plads til de private aktører: Styregruppe, følgegruppe/projektgruppe Vigtigt at samarbejde hvis relationel koordinering skal lykkes: Fælles viden Fælles mål Gensidig respekt

Hvad sker der nu? Projektfasen fortsætter til 1. marts 2013, hvorefter vi går i drift Ny følgegruppe udpeges og starter fra 1. januar 2013 Følgende grupper knyttet til projektfasen nedlægges Ambassadørkorpset Projektgruppen Følgegruppen Rehab-teamet fortsætter, også når vi går i drift Styregruppen fortsætter med deltagelse af den private leverandør