Projektets titel Housing First revitalisering af voksenudsatte-området



Relaterede dokumenter
TEMAMØDE FSU d

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

SBH ledermøde den 1. november 2014

Indenrigs- og Socialministeriet Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Housing First og bostøttemetoderne

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Hjemløshed i Danmark 2017

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

Budgettale - 1. behandling af budget Pernille Høxbro, formand for Socialudvalget

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

SOCIAL OG UDSATTE OMRÅDET

Slagelse Kommunes Personalepolitik

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed. Mail:

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Socialøkonomisk virksomhed

strategi for Hvidovre Kommune

Forandringsteori - erfaringer fra Socialcentret. v. Lisbeth Spenner

Vidensession. At arbejde med investeringer, data og faglig omlægning til en forebyggende og helhedsorienteret indsats på hjemløseområdet.

Familie- og velfærdsafdelingen. Organisering, samspil og opgaver

Individual. I alt Community. Case Ma- kontaktska- Løsla- Treatment. nagement. delse (ACT) (ICM)

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

35. Ældre kan og vil selv - samlet plan for implementering og status på ældrepolitik

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Puljeansøgning: Housing First

Formål med aftalen. Politiske visioner, mål og krav. Lovgrundlag og målgruppe

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

Hjemløseområdet udviklingen og fremtiden, med fokus på psykisk syge. Psykiatrifaggruppen - DS 6. December Fredericia

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

HJEMLØSESTRATEGI. Vejle Kommune Tværgående samarbejde Voksenudvalget Teknisk Udvalg Arbejdsmarkedsudvalget

Frivilligrådets mærkesager

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Odense Kommune Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Studiebesøg fra Norge 17. November 2011

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Principper for indsatsen

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

Generelle oplysninger

Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019

Udgangspunktet for en forandring 2016

Beskrivelse af CTI-metoden

Aftale for Social- og Handicapcentret

Generelle oplysninger

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Notat. Indholdsfortegnelse. Hjemløseplanen lige nu... 2 Erfaringer fra Hjemløsestrategien specifikt fra Aarhus og på landsplan...

Driftsaftale Socialområdet

Ældre- og Handicapudvalget

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Ankestyrelsens undersøgelse af støtte og rådgivning til udsættelsestruede lejere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Handicapudvalget Bilag 1. Pulje ansøgningen. Kommune: Gladsaxe

Break out session 4: Fælles målemetoder er et centralt element men hvad betyder det i praksis?

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

STOR SATSNING PÅ CTI OG HOUSING FIRST. Koncernchef Susanne Kvolsgaard

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Kompetenceudvikling og samarbejde

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

En praksis pixie-bog: OMBOLD GADEFODBOLD Erfaringer, råd og guidelines til trænere

Forebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)

Strategi for Hjemmesygeplejen

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Nye tendenser i psykiatrien

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript:

D ELTAGELSESFORMULAR - I N N O VATIONSPRISE N Projektets titel Housing First revitalisering af voksenudsatte-området Kommune(r) og evt. eksterne samarbejdspartnere Odense Kommune samt lokale NGO er der har driftsaftale med Odense Kommune (Kirkens Korshær, KFUK og KFUM) og boligorganisationer/boligorganisatorisk fællessekretariat Den 22. august 2013 Ref ACJ acj@kl.dk Dir 3370 3522 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk 1/11 1

Projektet Hvad er formålet med projektet? Hvilket problem eller potentiale var grunden til at projektet blev sat i gang? Hvad handler projektet om? Odenses mest sårbare borgere får egen bolig og støtte til at klare hverdagens udfordringer. Der er tale om en ny velfærdsmodel udviklet og iværksat af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense. Housing First er en faglig tilgang, metode og strategi, der er rammesættende for indsatser på det specialiserede voksensocialområde i Odense Kommune. Formålet med det faglige paradigmeskift har været at mindske antallet af socialt udsatte borgere i Odense, herunder antallet af hjemløse og de sociale problemstillinger, der opstår i kølvandet på hjemløshed. Med housing first -tilgangen finder vi som noget af det første boliger til de udsatte. Derved opnår de en vis ro og stabilitet i deres livssituation. Samtidig træner vi dem i deres nærmiljø i at lære at holde økonomi, skabe sociale netværk, blive klar til at få et arbejde og med evt. misbrugsproblemer Susanne Kvolsgaard, Chef for Socialcentret Alt for dyrt og ringe effekt førte til ny velfærdsmodel på socialområdet Odense Kommune stod i 2010 inden igangsættelse af Housing First med indsatser, der ikke havde den tilsigtede effekt for borgerne, og som der ikke længere var råd til. De tidligere anvendte trappetrinsmodeller var ofte utilsigtet med til at fastholde borgeren i en ustabil livssituation. Der var ikke erfaringer med Housing First i dansk kontekst, og deltagelse i Hjemløsestrategien gjorde det muligt at pilotafprøvning en helt ny faglig tilgang. Det har løbende vist sig, at metoden har været med til at udvikle og fremtidssikre velfærden på voksenudsatte-området. Der er tale om udviklingen af en velfærdsmodel, hvor der er effektive velfærdsydelser med større effekt for borgerne for færre penge. Metodisk tidlig indsats Housing first drejer sig om tidligt i et indsatsforløb at etablere en stabilisering af borgerens bolig via målrettede boligløsninger. Sideløbende med en boligindsats gives den fornødne sociale støtte til den enkelte, hvor CTI og CM-metoder samt sociale viceværter har været bragt i anvendelse. Støtten trappes gradvist ned igennem indsatsen, hvor der er fokus på integration i de lokale tilbud samt trivsel i lokalområdet, hvor borgerens bolig ligger. Ny tilgang giver bedre og billigere resultater Socialcentret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev i maj 2010 2

stillet over for politiske krav til betydelig budgetreduktion, hvilket nødvendiggjorde en lang række forandringer. Løbende har Socialcentret kunne dokumentere, at det ikke alene er lykkes at indfri kravet til udgiftsreduktionen. Det er også lykkes at få styr på økonomien, at få udbygget fagligheden, udnyttet de samlede ressourcer gennem billigere og mere effektfulde tilbud samt få skabt værdi for borgerne. Vi har gode erfaringer med at give både hjemløse og andre udsatte en bolig og træne dem ind i eget liv. De fleste bliver glade for det og klarer det godt. De vokser ved få større ansvar for eget liv, samtidig med at vi understøtter dem. Og når det f.eks. gælder de hjemløse, er resultaterne til at se, for vi har i dag kun otte hjemløse mod 34 for to år siden ifølge en tælling fra Socialforskningsinstituttet Susanne Kvolsgaard, Chef for Socialcentret Forandringen spreder ringe i vandet Transformationen er lykkedes i kraft af en anden tilgang i mødet med borgeren, kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere og en omorganisering af Socialcentret. Kravet til forandringer har medført en revitalisering af området, som har haft en gennemgribende forandring på hele indsatsen på det voksenudsatte-området, som startede med Housing First, men som også betød ændrede strategier og praksistilrettelæggelse inden for: Fokus på værdien af ydelserne for borgeren impowerment af borgerne Bosætningsstrategien med Housing First og etablering af sociale viceværter Hjemtagelse af borgere i eksterne tilbud og etablering af egne tilbud Skift i tilbuddene fra specialiseret afnormalisering til en kvalificeret normaliseringsstrategi Organisationsændringer i Socialcenteret Kompetenceudviklingsforløb af ledere og medarbejdere Ændret kontakt og kommunikation med borgerne Fuld udnyttelse af samarbejdsrelationer og arbejde med netværk Fokus på den systemiske og rehabiliterende tilgang Vores gode erfaringer med housing first har banet vej for, at vi nu bruger samme værdimæssige tilgang på beskæftigelsesområdet. Det handler grundlæggende om at levere indsatser, der virker for borgerne, og puffe og understøtte dem tilbage til arbejde og uddannelse, når de af forskellige årsager i en periode har brug for det offentliges hjælp, lyder det fra direktør for Peter Pietras, direktør i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 3

Ideen Hvad er nyt og innovativt ved projektet? Hvor kommer inspirationen til projektet fra? Det nye kan både være selve ideen eller processen frem mod ideen eller løsningen. Hosuing First har været startskuddet til et paradigmeskifte, der har gjort det muligt at sikre effekt for flere borgere samtidig med der er sket en reduktion af udgifterne. Herre i eget liv gennem rehabilitering Paradigmeskiftet har betydet, at mødet med borgeren er ændret, så ansvaret for eget liv ligger hos borgeren og medarbejderne arbejder med motivation og rehabilitering. Der har derfor været et fokusskifte, hvor effekt for borgeren og træning ud af tilbud har haft hovedrollen. Derfor har etableringen af Sociale viceværter, der arbejder ud fra borgeren egne ønsker og drømme været en del af innovationen og væsentligt i forhold de effekter, som er blevet skabt. Sociale viceværter fastholder effekt De sociale viceværter er en særlig Odense-model i arbejdet med Housing First, som har vist sig at have afgørende positive effekter i forhold til fastholdelse af boligen. Se film om de sociale viceværter: http://www.youtube.com/watch?v=xaayfct15bw Tilgangen har endevendt social-området Endelig har Housing First som ringe i vandet medført nye strategier og tilgange på hele voksenudsatte-området, herunder en revision af udsattepolitikken, en omorganisering, et efteruddannelsesforløb, en ny værestedsstrategi og en strategi for mere sundhed og mindre misbrug mv.. Der har været tale om et udviklingsforløb mod en ny praksis, som fremadrettet vil have dominerende rolle i forhold til driften af voksenudsatte-området. Canadisk og amerikansk inspiration Odense Kommune begyndte at arbejde med Housing first som en del af Hjemløsestrategien (Satspuljefinansieret program 2009-2013). Ideen om Housing first bygger på et amerikansk og canadisk forlæg. 4

Metoder Hvilke metoder har I anvendt? Hvad har været den største gevinst ved at bruge disse metoder? Hvad har været den største læring? Gennemgribende forandring af socialområdet Paradigmeskiftet har medført en række nye metoder og tilgange, men også en ny måde at arbejde med politik, strategi, organisation. Det er vigtigt at præcisere at Housing First ikke kan stå alene, men skal understøttes af andre indsatser, som kan støtte op om borgerens situation. Særligt essentiel er etableringen af Sociale viceværter. Målgruppen er borgere med komplekse problemstillinger i forhold til misbrug, psykiatri, psykisk skrøbelighed og/eller hjemløshed Metoden kan derfor inddeles i følgende områder Individuel bostøtte giver størst effekt Igennem effektstudier har vist at særligt to metoder er effektive til at komme ud af hjemløshed. Begge indeholder praktisk bostøtte, social støtte i hverdagen og en tovholderfunktion i forhold til kontakt med offentlige myndigheder. Der tages udgangspunkt i borgerens behov for støtte og borgerens egne tilvalg. CTI (critical time intervention)- gives kortvarigt (9 mdr. faseopdelt forløb) i forbindelse med udslusning fra fx et herberg ICM (individual case manager) længerevarende indsats for de svageste hjemløse For at støtte op omkring disse bostøttemetoder har Socialcentret udviklet og etableret Sociale viceværter. Viceværterne er mere fleksible end 85- støtte og arbejder opsøgende, i netværk og med lokal forankring. Viceværternes opgave er at skabe tryghed i boligen. Derfor er tilgængelighed, enten telefonisk/sms eller ved fysisk tilstedeværelse central. Viceværter arbejder på borgerens egne præmisser med det målrettede fokus at bevare boligen. Viceværterne medvirker også til, at borgeren kan gøre brug af kommunens ordinære tilbud. Mestring af eget liv står centralt i alle indsatser Hermed har der været taget en lang række af vigtige strategiske skridt imod en ny velfærdsmodel på det sociale område. Gevinsterne har været at finde på nedenstående områder, hvor der er blevet skabt en øget tydelighed, klarhed og gennemsigtighed. Der har været en reduktion af udgifterne sammen med en større effekt for borgerne. Borgerne har fået givet ansvaret for eget liv tilbage, hvilket har været med at understøtte borgerens mo- 5

tivation. Læringen har været, at metoden både er gennemgribende for alle andre aktiviteter, men også er med til at skabe tydelige innovative løsninger. Mødet med borgeren har fået et nyt fokus, hvor mestring af eget liv står centralt i alle indsatser. Understøttende Boligstrategi: Strategi for at skaffe velegnede boliger (boliganvisning) Rummelighed i boligområder (Løftes som en del af Odense Kommunens Byaftale i samspil med boligorganisationerne- særligt fokus på boligsociale indsatser) Forebyggende indsats for at hindre udsættelser (Samarbejde mellem Odense Kommune og Boligorganisatorisk Fællessekretariat) Sammenhæng og helhedsorienterede sociale indsatser: Udredning, Visitation og Plan (målrettet arbejde med 141- handleplaner) Sikre borgerens økonomiske fundament (samarbejde med Borgerservicecentret) Hjemtagelse fra eksterne midlertidige boformer for i stedet at etablere lokale kvalificerede helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme Faglig tilgang: Rehabilitering (systemisk uddannelse til personalet) Motivation (MI motivational Interviewing) Udgangspunkt i borgerens ressourcer og formåen - Impowerment Resultatbaseret styring Indhold i livet og netværk Skabe et hjem (CTI-medarbejder, Sociale viceværter og bostøtte - træning i almindelig daglig livsførelse) Netværk (Værestedsstrategi) Samskabelse med frivillige foreninger (Frivillighedsstrategi) Misbrug Sammenhæng mellem den sociale og sundhedsmæssige indsats (Strategi for mere sundhed og mindre misbrug) Politiske beslutninger og styring Politisk mod og styring Understøttelse af mindshift/paradigmeskift 6

Proces Hvor langt i processen er I? Er projektet kun i planlægningsfasen, er det i gang med at blive implementeret, eller er det fuldt implementeret? Der har været tale om et udviklingsforløb der i 2010-2011 bestod af et paradigmeskifte, omorganisering og begyndende strategiarbejde. Fra 2012 og frem til i dag har ringene af arbejdet spredt sig ud i alle de aktiviteter Socialcenteret har både internt og relation til samarbejdsparter, netværk mv. Paradigmeskifte er nu på de overordnede linjer blevet implementeret, men det kræver stadig fokus og et videre arbejde med blandt resultatbaseret styring og til stadighed gennemgang og revision af indsatser og tilbud 7

Værdi Har projektet skabt værdi? Er værdien dokumenteret? Skriv både hvilken værdi der er skabt, og hvordan den er dokumenteret. Er der tale om værdi i form af øget effekt for brugerne og borgerne, øget produktivitet eller effektivisering, forbedring af serviceoplevelsen for brugere og borgere, øget borgerinddragelse og demokrati? Paradigmeskiftet i Socialcenteret har medført værdi på fire områder 1. Værdi for borgerne, som har fået tag over hovedet og haft positiv progression 2. Værdi i borgerens nærmiljø, hvor samarbejde og netværk har skabt større kendskab på tværs, herunder muligheden for hurtigt at iværksætte konkrete og virksomme handlinger 3. Værdi for kommunens velfærdsydelser hvor flere borgere har modtaget bedre ydelser for færre midler ligesom det har været muligt at forebygge at flere ender i hjemløshed. 4. Værdi for medarbejderne - en øget faglig kvalitet i arbejdet, en værdifuld medarbejderinddragelse, nye faglige samarbejdsparter, bedre kommunikation mv. Det siger borgerne Mange borgere har undervejs udtrykt, at de har løftet sig ved eget initiativ og motivation, men at det har været muligt, fordi støtten er blevet givet ud fra deres eget aktuelle behov. Borgeren har oplevet ansvar og mulighed for at skabe deres eget liv. Borgerne udtrykker, at de ikke vil miste deres bolig, hvilket har medfør en væsentlig højere grad af ansvarlighed i forhold til både lokalområde og selve boligen, og dermed en forøget mulighed for at have lyst/kunne blive en aktiv del af lokalområdet. Dokumentation af indsatserne For at imødekomme borgernes økonomiske udfordringer er der udviklet fælles procedure på tværs af den kommunale boliganvisning og den kommunale enkeltydelse. Der er sikret en forebyggende indsats, for at kommunalt anviste borgere ikke kommer i huslejerestancer. Det har medført, at der er borgerne i langt højere grad fastholder egen bolig. Langt de fleste borgere i målgruppen, som er blevet kommunalt boliganvist, er stadig i boligen. Målgruppen Housing First 2011-2012, antal af personer der e r flyttet I egen bolig, med egen lejekontrakt 2011-2012 Fastholdt bolig 93 Mistet bolig 7 Total 100 Kilde: registrering i forbindelse med deltagelse i hjemløsestrategien Det tætte samaarbejde mellem beboerdemokrater, ansatte i boligorganisationerne og kommunalt ansatte har været med til at sikre større tryghed og inklusion i boligområderne. Det har været nødvendigt i forbindelse med det store antal, som er blevet 8

kommunalt anvist og som ikke ligner den normale lejer. Netværk har derfor været med til at sikre værdien for borgeren. Netværk i udvalgte boligområder mellem professionelle (Politi, Boligforeninger og Kommunen), der gør at vi kan handle hurtigt og fokuseret for at forebyggende udsættelser Mange borgere inden for voksenudsatte-området er i risiko for at miste boligen via en fogedudsættelse, og dermed være med til at føde antallet af hjemløse. Derfor har en indsats for at forbygge fogedudsættelser været central i at begrænse antallet af hjeml ø- se. Indsatsen har arbejdet med en at udvikle en fælles sproglig ramme, styrket den rådgivende indsats over for borgerne samt etableret sammenhænge i arbejdsgangene på tværs af boligforeninger, domstole, politi og kommune. Det gode samarbejde har haft en afsmittende effekt på andre lejere i de almene boligområder, hvor færre bliver sat ud af fogeden Opstartet fogedforretning Effektiv fogedudsættelse Kilde: Danmarks domstole Huslejesager- udsættelsager for private boliger i perioden 2007-2012. Odense retskreds. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 1.343 1.455 1.515 1.502 1.574 1.393 310 346 356 353 341 298 En større succes med de kommunale anvisninger ved hjælp at de beskrevne støttemetoder og en begrænsning af nye udsættelser har medført en markant reduktion af hjemløse i Odense især set i forhold til de andre store byer i Danmark Fastholdelse af egen bolig Procentvis ændring i antallet af hjemløse borgere mellem 2009, 2011 og 2013. Særskilt for byområder, opgjort for hjemkommune 2009 Antal 2011 Antal 2013 Antal Procentvis ændring 2009-2013 Procentvis ændring 2011-2013 København 1.494 1.507 1.581 6 5 Frederiksberg 233 203 178-24 -12 København omegn 701 1.028 1.341 92 30 Aarhus 466 588 617 32 5 Odense 208 178 110-47 -38 Aalborg 218 231 259 19 12 Resten af Danmark 1.678 1.554 1.734 3 12 Total 4.998 5.290 5.820 16 10 Hjemløse borgere i Odense, fordelt efterløshedssituationen. Særskilt for 2009, 2011 og 2013. Antal og Procent. 2009 2011 2013 Gaden 34 8 9 Natvarmestue 13 20 14 Herberg 85 91 47 Hotel 0 1 1 Familie/Venner 37 32 28 Udslusning 7 7 0 Kriminalforsorgen 6 1 1 Hospital 4 2 0 Andet 10 11 7 Uoplyst 12 5 3 Kilde: SFIs hjemløsetælling baseret på den internationale ETHOS-metode 9

Antallet af borgere, som Socialcenteret er i kontakt med, er forholdsvist stabilt(målt de seneste 3 år), men der har været tale om et betydeligt fald i udgifterne pr. borger. Omkostningerne pr. borger, der modtager en indsats enten visiteret eller ved selvhenvendelse (undtagen ophold på kvindekrisecenter, alkoholbehandling samt væresteder hvor der ikke opgøres på cpr.) er faldet fra 10.000 kr. til under 6.000 kr. i løbet af 2 år. Årsagen til faldet er, at der arbejdes aktivt og målrettet for at borgere på forsorgshjem og i midlertidige boformer bringes ind i egen bolig og understøttelse i at blive herre i eget liv. 10

Forankring og spredning Hvordan er projektet forankret i og uden for organisationen? Hvordan har projektets metoder eller ideer spredt sig? Har projektet genereret nye innovative projekter? Spredt viden til hele Europa Paradigmeskiftet har rod i Socialcentret, men har været taktsættende for alle samarbejdsaftaler, projekter mv., hvilket har betydet at tænkningen har spredt sig til andre dele af organisationen i takt med at andre strømninger også har fordret det. Metoder og ideer har spredt sig i takt med at der skulle findes konkrete løsninger for de borgere, som har været en del af Housing first, som er blevet til nye strategier og nye arbejdsgange og metoder. Socialcentret har som en del af hjemløsestrategien været med til at dele metoder og viden med de andre deltagende kommuner. Socialcentret har også via samarbejde og deltagelse i FEANTSA (the European Federation of National Organisation working with Homeless) været med til at hente og bringe viden, metoder, praksis mv. til andre europæiske lande, hvor politikere, ledere og medarbejder har deltaget i netværk og med oplæg til andre deltagende organisationer. 11