Pædagoguddannelsen Sydhavn Studieplan Pædagoguddannelsen Sydhavn August 2013 1
Indholdsfortegnelse OVERBLIK OVER UDDANNELSEN... 4 ECTS-OVERSIGT OVER UDDANNELSEN... 5 Indledning... 6 Uddannelsestænkning... 7 Uddannelsens organisering... 9 Studiets struktur... 10 Studiekonsultation og grupper... 10 Central studierådgivning... 12 1. semester... 13 Modul: Introduktion... 13 Modul: Perspektiver på pædagogisk praksis... 13 Modul: Leg, æstetik og læring... 17 2. semester... 20 Første Praktikperiode Den pædagogiske relation... 20 Modul: Pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber... 20 På tværs af professioner... 23 3. semester... 24 Anden praktikperiode Den pædagogiske institution... 24 4. semester... 25 Modul - Praktikbearbejdning... 25 Modul Pædagogik 1: Pædagogisk praksis i det flerkulturelle samfund... 25 Modul: Det tværprofessionelle element UCC Tværmodul... 27 Modul: IIS - forløb og afsluttende prøve... 29 Modul - Pædagogen som kulturbærer og kulturskaber... 30 5. semester... 34 Modul: DKK forløb og afsluttende DKK-prøve... 34 Modul: Linjefaglig fordybelse... 35 Modul: Pædagogik 2: Pædagogens faglighed - vidensformer i pædagogisk praksis... 36 6. semester... 42 Modul: Tredje praktikperiode Den pædagogiske profession... 42 7. semester... 43 Modul: Praktikbearbejdning og afsluttende specialiseringsrapport... 43 Modul: Pædagogikprøveforløb og afsluttende prøve i pædagogik... 43 Modul: Linjefagsprøveforløb og afsluttende prøve i valgte linjefag... 44 2
Modul: Bachelorprojekt med afsluttende bachelorprøve... 45 3
OVERBLIK OVER UDDANNELSEN 1. semester Introduktion 2. semester Første praktikperiode Den pædagogiske relation 3. semester Perspektiver på pædagogisk praksis Leg, æstetik og læring Pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber Anden praktikperiode Den pædagogiske institution PF -Praktikforberedelse Praktikbearbejdning 1.årsprøve Tværproff PF 4. semester Praktikbearbejdning 5. semester Dansk, kultur og kommunikation forløb og DKK-prøve 6. semester Pædagogik 1: Pædagogisk praksis i det flerkulturelle samfund Specialisering Fælles UCC-tværmodul Linjefaglig fordybelse Pædagogik 2: Vidensformer Individ, Institution, Samfund forløb IIS-prøve Tredje praktikperiode Den pædagogiske profession Pædagogen som kulturbærer og kulturskaber Specialisering Profession og bruger PF 7. semester Praktikbearbejdning og specialisering Afsluttende prøver Linjefag og Pædagogik Bachelorprojekt 4
ECTS-OVERSIGT OVER UDDANNELSEN Semester Uger ca. varighed Fag Tværfaglig/enkeltfaglig Tema ECTS 1.semester 2 Introduktion til uddannelsen og linjefagene 0 15 Pædagogik Tværfaglig og faglig temaperiode med 5 8 Perspektiver på pædagogisk praksis IIS DKK obligatoriske fag 7 15 Linjefag Enkeltfaglig Leg, æstetik og læring 6 4 Praktikforberedelse og første praktikperiode 4 2. semester 6,4 Første praktikperiode incl. 5 studiedage Den pædagogiske 10 1 Praktikbearbejdning relation 0 8 Pædagogik 5 Pædagogisk praksis i IIS Tværfaglig projektperiode m. 4 mangfoldighed og DKK obligatoriske fag og linjefag 5 fællesskaber Linjefag 5 1 Førsteårsprøven 0 1 Tværprofessionelt arbejde 1 2 Praktikforberedelse incl. IIS-fokus 0 3. semester 26 Anden praktikperiode incl. 10 studiedage Den pædagogiske institution 30 4. semester 1 Praktikbearbejdning incl. IIS-fokus 0 4 Pædagogik 1 Enkeltfaglig Pædagogisk praksis i 8 det flerkulturelle samfund 3 Tværmodul Tværprofessionelt Afh. af valg 8 4 IIS og IIS-prøve Enkeltfaglig 5 7 DKK 8 Pædagogen som kulturbærer og kulturskaber Tværfaglig temaperiode Linjefag 5 1 Kulturarrangement Tværfagligt linjefag 1 5. semester 5 DKK forløb og DKK-prøve 8 1 Specialieringsintro 0 2 Linjefag Enkeltfaglig 3 5 Pædagogik 2 Enkeltfaglig Vidensformer 6 8 Specialisering 3 Pædagogik Specialisering 5 Tværfaglig projektperiode Linjefag Profession og bruger 5 Praktikforberedelse 0 6. semester 26 Tredje praktikperiode incl. 10 studiedage Den pædagogiske profession 30 7. semester 3 Praktikbearbejdning Specialisering Intern prøve 2 Pædagogik 5 4 Linjefag Ekstern prøve 5 4 Pædagogik Ekstern prøve 6 9 Bachelorprojekt Ekstern prøve 12
Indledning Denne studieplan tager afsæt i Bekendtgørelse nr.1122 af 27. september 2010 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog og bekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2012 samt den gældende UCC-studieordning. Studieplanen er et resultat af det seneste års konkrete uddannelsesplanlægning og -afvikling med afsæt i uddannelsesbekendtgørelsen samt af tilbagemeldinger fra studerende og undervisere på baggrund af evalueringer af gældende uddannelse. Studieplanen er en samlet beskrivelse af uddannelsestænkningen på et alment plan, af uddannelsens organisering og struktur samt en konkretisering af de enkelte uddannelsesforløb under hele uddannelsen. 6
Uddannelsestænkning Uddannelsestænkningen på Pædagoguddannelsen Sydhavn er rettet imod at tematisere de valg, den viden og den virkelighed, som præger vilkårene for pædagoguddannelsen og det pædagogiske arbejde. Pædagoguddannelsen og det pædagogiske arbejde er indlejret i en samfundsmæssig kontekst, der forudsætter at den studerende og den færdiguddannede pædagog kan foretage velbegrundede valg blandt mange muligheder. Den vidensbasering som pædagoguddannelsen hviler på er øget i omfang og kompleksitet, hvilket befordrer en uddannelse, som dels giver studerende mulighed for at vælge mellem forskellige fag og specialiseringer, og som dels giver den færdiguddannede pædagog kompetence til at vælge og fagligt argumentere for sine valg. Evaluerings- og dokumentationskravet til den pædagogiske profession er steget markant; dette både skaber og udfordrer pædagoguddannelsens vidensgrundlag. Uddannelsen må derfor formidle en viden som på den ene side støtter sig til traditionen, og på den anden side tager højde for en stadig foranderlighed. Et grundlæggende vilkår ved det pædagogiske arbejde er, at det udøves i en omskiftelig virkelighed. Denne virkelighed kan overordnet beskrives ved, at den offentlige sektor er genstand for en stadig modernisering, der er karakteriseret ved tiltagende tendens til central styring af det pædagogiske arbejdes form og mål. De pædagogiske arbejdspladser udvikles til delvist selvforvaltende organisationer, hvor det pædagogiske personale udfører offentlige velfærds- og udviklingsopgaver ud fra fastlagte mål og økonomiske rammer. Den virkelighed skal studerende, såvel som færdiguddannede, kunne forholde sig reflekterende til. Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog er en generalistuddannelse med en indbygget specialisering i forhold til målgrupper og linjefag. Det er således ikke intentionen, at uddannelsen skal give den studerende mulighed for at sætte sig ind i hele bredden af det pædagogiske arbejdsfelt; derfor er en stor del af uddannelsen tilrettelagt som eksemplariske tematiserede forløb, med det overordnede formål, at den studerende gennem arbejdet med at almengøre denne viden kan udvikle kompetencer, der gør det muligt overføre sin viden til mødet med andre grupper og det pædagogiske arbejde med dem. Valgenes nødvendighed fremmer kompetencer relevante i forhold til den komplekse pædagogiske virkelighed. Kompetencekravene til den kommende pædagog indeholder således både et videns- og handleaspekt; nemlig viden om det pædagogiske arbejdes kompleksitet, samfundets krav til det pædagogiske arbejde og handlekraft i det pædagogiske arbejde. Det er gennem det generelle perspektiv på det pædagogiske arbejde, at kvaliteten i arbejdet kan fastholdes og udvikles kombineret med en arbejdsmæssig fleksibilitet i forhold til de kommende forandringer, udviklinger og udfordringer på det pædagogiske arbejdsområde. 7
Uddannelsen stiller yderligere krav om faglig dannelse, idet den studerende skal udvikle sin faglige identitet som en helhed bestående af faglig viden, personlig identitet og holdninger. Som studerende under uddannelse er det nødvendigt at forholde sig til disse holdningsmæssige og identitetsmæssige aspekter, netop fordi pædagogisk arbejde er et lønarbejde, der har menneskelige relationer som omdrejningspunkt. Denne sammensmeltning mellem lønarbejde og relationsarbejde betyder, at den pædagogiske profession må kunne håndtere paradokset mellem på den ene side at forholde sig distanceret til det pædagogiske arbejde som lønarbejde, og på den anden side også forholde sig nærværende og engageret grundet arbejdets relationelle karakter. Derfor består en særdeles stor del af pædagogers arbejde og professionalitet i at være et fagligt og personligt reflekterende menneske. Dette forhold er en af grundene til, at vi i uddannelsen ikke kun underviser snævert i de konkrete fag, som udgør uddannelsen, men ud fra temaer. Vi lægger stor vægt på projektarbejdet, fordi denne arbejdsform indebærer læreprocesser, der går udover den mere snævre tilegnelse af viden og også er med til at fremme den personlige læreproces. Her prioriterer vi afgrænsning, valg og samarbejde. Læreprocesserne og refleksionen over dem er centrale både i praktikken og i undervisningen, hvor refleksionen over forholdet mellem disse to uddannelseselementer konstant er i spil. Det faktum at elementerne er i spil betyder ikke, at forholdet mellem undervisningen og praktikken, skal forstås som et udtryk for, at indlæring af teori(er) foregår på uddannelsesstedet og mens den efterfølgende brug heraf foregår i praksis. Det betyder heller ikke, at man er a-teoretisk i sin praksis, men snarere, at man i arbejdet med teorier lærer at forholde sig kritisk og bruge dem som analyseredskaber i praksis. Endelig er selve uddannelsens tilrettelæggelse både på studiet og i de praktikinstitutioner vi samarbejder med - væsentlige vilkår for udvikling af kvalifikationer som medindflydelse, selvstændighed, ansvarlighed, fleksibilitet, kreativitet og kritisk sans. Vi forventer, at studerende deltager i og bidrager til konstruktiv gennemførelse af studieaktiviteter, der er planlagt af underviserne - også når underviserne ikke er til stede. Vi forventer også, at studerende deltager i og bidrager til studieaktiviteter, som de selv står for. Det vil sige, at studerende aktivt går ind i at udvikle og gennemføre aktiviteter for studerende og i nogle tilfælde for både studerende og undervisere. Disse forventningerne til studerende er beskrevet i Studieaktivitetsmodellen, der findes på vores hjemmeside. Studieaktivitetsmodellen viser, at uddannelsen er planlagt som et fuldtidsstudium og en helhed af aktiviteter, som dels initieres af undervisere dels af studerende. Tilsammen udgør disse mange aspekter den profil, som kendetegner uddannelsestænkningen på Pædagoguddannelsen Sydhavn. Endvidere beskriver aspekterne de grundlæggende kriterier og betingelser for den måde, vi tænker og organiserer uddannelsen på. Vi forsøger at være åbne og 8
selvkritiske samtidig med, at vi ønsker at skabe et det fundament, hvorfra de studerende kan indgå i dynamiske læreprocesser på vej hen mod at blive pædagoger. Uddannelsens organisering Undervisningen på Pædagoguddannelsen Sydhavn er tilrettelagt i moduler, hvoraf nogle indeholder fagundervisning, men er ellers i vid udstrækning tema- og projektorganiseret. Intentionen med at tilrettelægge undervisningen på denne måde er, at de studerende har en vis frihed til at arbejde med emner og pædagogiske problemstillinger der belyses gennem deres valgte linjefag hhv. specialisering og som er eksemplariske i forhold til deres samlede studieforløb. Ved at kombinere den tema- projektorganiserede undervisning med den specifikke fagorienterede undervisning, dvs. undervisning der baserer sig på de obligatoriske fag og linjefag, opnår den studerende kompetence i at vurdere de enkelte fags perspektiv på det pædagogiske arbejde og har desuden til hensigt at give de studerende et fagligt input og faglig baggrund som kan kvalificere uddannelsens projektarbejder. Ved projektarbejde vælger de studerende selv, hvilket professions- og pædagogfagligt problem de ønsker at belyse og analysere ud fra det pågældende moduls faglige tematisering. På samme måde gælder det for bachelorprojektet at der vælges frit mellem emner og faglige tilgange, som dog skal godkendes. På den måde får de studerende maksimal indflydelse på studieindholdet, og deres egen læring sættes i fokus. Hermed flyttes opmærksomheden ud over valget og fordybelsen og hen på, hvordan de som studerende individuelt og i samarbejde med andre lærer at lære. Dette bygger på en grundlæggende antagelse om, at den studerende med dette bliver bedre rustet til at lære videre. Det moderne samfund fordrer livslang læring og derfor didaktisk kompetente pædagoger. Der er i løbet af studiet en række projektforløb med specifikke krav og forventninger om stigende kvalitet med inddragelse af forskellige faglige synsvinkler. Der er arbejdes under vejledning med det selvorganiserede projekt i form af selvstændigt valg af indhold og gruppe og med fokus på de processer, der opstår i løbet af en sådan projektperiode, både hvad angår erkendelse, læring og samarbejde, kommunikation og konflikter. På denne måde har de studerende gennem projektarbejdet mulighed for at forme deres studium. Dog lægges der som ovenfor nævnt nogle indholdsmæssige rammer, optikker og kriterier ned over formen, processerne og produktet. Projektarbejdet opøver evnen til problemafgrænsning og - prioritering samt tilegnelse af relevant viden. Samarbejdskravene giver mulighed for nærvær, refleksion over egen andel i samarbejdet, eventuel mulighed for konflikthåndtering og -løsning og endelig refleksion over egen lærings- og arbejdsstil. På den måde ønsker vi at fremme faglig og personlig udvikling støttet af den indholdsmæssige og processuelle vejledning af de tilknyttede undervisere og underviserteams. 9
Baseret på tematiseringen valg, viden og virkelighed indebærer det at samtlige semestre indholdsmæssigt vil være relateret til den pædagogiske profession, dens praksis og betingelserne for denne. Den viden, den studerende oparbejder og den dermed forbundne refleksionsevne afhænger af den studerendes valg, og den måde den studerende indgår i det studiemæssige miljø. Muligheden for at vælge eksisterer. Dermed rykker ansvaret for egen læring i fokus, med medstuderende og ikke mindst de tilknyttede undervisere som med- og modspillere! Studiets struktur Pædagoguddannelsen har studiestart både i september og februar. Studerende, der påbegynder studiet februar 2013, benævnes F 13 og studerende, der begynder studiet i august 2013, benævnes E 13 osv. I efteråret 2013 optages der fem hold med 32 studerende på hvert hold samtlige studerende kaldes et spor. Undervisningen i obligatoriske fag på foregår på hold. Dette undervisningshold er det samme, når der er undervisning i forbindelse med praktik (praktikforberedelse, praktikstudiedage og praktikbearbejdning) i løbet af studiets tre praktikperioder. Fra studiestart august 2013 har studerende valgt linjefag før studiestart. På baggrund af de studerendes prioriteringer sammensættes linjefagshold på tværs af undervisningsholdene. Disse linjefagshold vil på de kommende semestre fortsætte som hold med deres særlige faglige perspektiv på uddannelsesmodulerne. Projektarbejde senere i studiet foregår i selvvalgte projektgrupper på fire seks studerende. I nogle af modulerne tilknyttes vejledere fra såvel linjefag som obligatoriske fag til projektgrupperne med henblik på at yde både faglig og procesvejledning. I løbet af din studietid er det muligt for dig at gennemføre studieophold i udlandet, både i den tredje praktikperiode 6. semester. I særlige tilfælde gives der tilladelse til et praktikophold i udlandet i anden praktikperiode. Desuden er det muligt at gennemføre et kortere eller længere studieforløb på en udenlandsk uddannelsesinstitution - primært på 4. eller 5.semester. Studiekonsultation og grupper Som det fremgår af afsnittet om uddannelsestænkningen på Pædagoguddannelsen Sydhavn, vægtes den studerendes ansvarlighed højt. Den studerende er naturligvis ikke eneansvarlig i forhold til egen læring, idet underviserne er ansvarlige for i samarbejde med de studerende at tilrettelægge og udvikle mulighederne for at skabe et dynamisk læringsmiljø for den enkelte studerende. 10
Desuden er underviserne ansvarlige for at sikre, at undervisningen afspejler uddannelsens studieordning og studieplan samt den fordeling af studieaktiviteter, der er beskrevet i studieaktivitetsmodellen for pædagoguddannelsen, Sydhavn. Studieaktivitetsmodellen findes på vores hjemmeside. Alle studerende er inddelt i undervisningshold. Holdet udgør som beskrevet i forrige afsnit om uddannelsens struktur basis for den demokratiske opbygning på studiet. Holdet er desuden et fast tilhørssted for de studerende. Holdet vil gennem studiet udgøre en base" for de studerende og kan dermed fungere som en enhed, der har en vigtig social og faglig funktion. Det er det enkelte holds ansvar at skabe udviklingsmuligheder for dette netværk, evt. med assistance fra holdets studiekonsulent. Studiegrupper Alle undervisnings- og linjefagshold inddeles i studiegrupper for bl.a. at kunne fungere som læsegrupper i forbindelse med undervisningen. Studiegrupperne kører selvstændigt med hjælp af studiekonsulent og fagunderviser, og grupperne organiserer selv deres samarbejde om studiet. Studiekonsulent Til hvert undervisningshold er der på 1. studieår knyttet en studiekonsulent. Studiekonsulenten har en vigtig funktion i at guide og støtte de studerende i forhold til de to første semestre, hvor det kan være svært at overskue at være ny studerende på uddannelsen. Grundlæggende er, at studiekonsulentens opgave er at støtte den enkelte studerende, studiegrupper og hold i løbet af uddannelsens 1. år til at blive fortrolig med de krav det stiller til den enkelte i forhold til at være studerende på uddannelsen. Studiekonsulentens opgaver er: Orientere studerende om, hvad der foregår på uddannelsen generelt Orientere og inddrage studerende ift. kommende undervisningsperioder Støtte til samarbejdsrelationer på holdet Hjælp ved etablering af studiegrupper og deres videre arbejde At tilbyde individuelle samtaler efter behov Studiekonsulenten og holdet planlægger og samarbejder omkring disse forskellige opgaver på både 1. og 2. semester. Efter behov kan holdet eller den enkelte studerende henvende sig til studiekonsulenten eller studierådgivningen. (se afsnit om Central studierådgivning ). Fælles for alle hold gælder Det er vigtigt, at der afholdes holdmøder som en fast del af studiemiljøet. For det første kan holdet fortsætte med at være det faste grundlag i projektperioderne. Her kan erfaringer, informatio- 11
ner og hvordan går det? udveksles. Holdet fungerer som en social base også i perioder med projektskrivning. Studieaktivitetsmodellen, som er beskrevet ovenfor i afsnittet om uddannelsestænkningen, understreger, at de studerendes egne aktiviteter er en vigtig del af uddannelsen. Dette gælder også sociale og kulturelle aktiviteter arrangeret af og for studerende. Central studierådgivning Den centrale studierådgivning med to studievejledere tager sig af vejledningsmæssige forhold på et mere generelt plan og tilbyder individuelle samtaler. På 1. studieår supplerer den studiekonsulenternes arbejde. Efter 1. studieår tager studiekonsulenten og den centrale studierådgivning sig af de studievejledende og -rådgivende funktioner. Studierådgivningen har følgende funktioner: Støttende samtaler i forhold til sociale/personlige problemer studiemæssige forhold på individuelt som på holdniveau Rådgivning i forhold til orlov studieophør overflytning De støttende samtaler kan vedrøre studiemæssige problemer så som samarbejde, usikkerhed, angst eller usikkerhed for prøver. Samtalerne kan også dreje sig om mere personlige eller sociale forhold, der kan have betydning for den studerendes studiemæssige aktiviteter, og som kan være vanskelige for den studerende at åbne op for eller diskutere i forhold til studiekammerater eller undervisere. Ved større problemer formidles kontakt videre til relevante instanser. Rådgivningen og vejledningen kan f.eks. dreje sig om orlov, studieophør og modtagelse. Hvis en studerende overvejer orlov, studieophør eller overflytning, henvender hun/han sig til den centrale studierådgivning for at få en samtale. I denne samtale vil den studerende kunne få råd og vejledning, ligesom studievejlederen vil kunne følge op på, om nogle af problemerne eller årsagerne til henvendelsen skyldes organisatoriske forhold på studiet. Ligeledes vil den centrale studievejledning tage sig af at modtage studerende, der har været på orlov eller er overflyttet, med henblik på informationer, placering på hold etc. De administrative opgaver, der er forbundet hermed, udføres i tæt samarbejde med studieadministrationen. Der er faste åbnings/-kontakttider for de to studievejledere og endvidere kan der aftales mødetid for individuelle samtaler. 12
1. semester Perspektiver på pædagogisk praksis Linjefag: Leg, æstetik og læring Introduktion Praktikforberedelse Modul: Introduktion I introduktionen præsenteres de studerende for studiet og for holdets deltagere og undervisere. Introduktionen til studiet indeholder præsentation af uddannelsestænkning, fag og undervisningsformer. Introduktionen indeholder desuden sociale aktiviteter, som danner ramme for, at holdet opnår forudsætninger for et godt studie- og læringsmiljø. Modul: Perspektiver på pædagogisk praksis Modulets indhold Ved modulets start arbejdes tematisk i 3 uger med udgangspunkt i de tre praktikkers temaer med det formål at de studerende får et første indtryk af det pædagogiske arbejdes mangfoldighed og forskellighed. Senere introduceres uddannelsens tre obligatoriske fag: Pædagogik, DKK samt IIS; der arbejdes med viden, teorier og begreber fra hvert af disse fag som retter sig mod det pædagogiske professionsfelt. Modulet afsluttes med en kort indføring i projektarbejde gennem et kort projektforløb, hvor de studerende med udgangspunkt i en konkret problemstilling arbejder med at samtænke undervisningens faglige perspektiver med pædagogisk praksis og formulere sig skriftligt herom. Modulets mål For modulet gælder følgende generelle mål: Viden om: Pædagogers fagidentitet og kompetenceområde. Det pædagogiske arbejdsfelt og pædagogiske arbejdsopgaver. Faglige begreber relateret til pædagogens faglighed. Betydning af kultur og kommunikation ift. brugeres livs- og udtryksformer. Individers samfundsmæssige og institutionelle kontekst Færdigheder i: At arbejde systematisk med videnstilegnelse. At identificere og diskutere centrale pædagogiske problemstillinger. At vurdere og analysere pædagogiske anskuelser og værdier. 13
Kompetencer i: At demonstrere et begyndende analytisk perspektiv på pædagogisk praksis. At skelne mellem pædagogik som teori og praksis. For hvert af de tre obligatoriske fag er målet at udvikle og kvalificere følgende: Pædagogik Faget har fokus på relation og profession. Der arbejdes ud fra en beskrivelse og analyse af problemstillinger og dilemmaer der er knyttet til disse forhold, som de udspiller sig i forskellige former for pædagogisk praksis. Viden om: Metoder til undersøgelse og analyse af pædagogisk praksis. Problemstillinger relateret til læreprocesser, udvikling og socialisering i pædagogiske institutioner. Etik og magt i den pædagogiske relation. Grundlæggende værdier og menneskesyn indlejret i pædagogisk teori og praksis. Færdigheder i: At italesætte og begrunde pædagogiske dilemmaer og pædagogiske handlinger. At beskrive og analysere konkrete pædagogiske problemstillinger. At formidle overvejelser vedrørende planlægning og udførelse af pædagogisk arbejde. Kompetencer i: At reflektere kritisk over pædagogisk praksis og pædagogers handlemuligheder. At identificere betingelser og vilkår for pædagogisk virksomhed. At anvende viden med henblik på at dokumentere og analysere konkrete pædagogiske problemstillinger. Individ, Institution og Samfund Faget har fokus på beskrivelse og analyse af forholdet mellem individ, institution og samfund. Med afsæt i disse tre niveauforståelser er faget orienteret mod at beskrive og italesætte faglige, relevante problemstillinger i pædagogisk institutionel praksis. Viden om: Centrale teorier og begreber, som vedrører forholdet mellem individ, institution og samfund Individets opvækst - og levevilkår i relation til gruppe og samfund Professionsrelevant lovgivning og lovgrundlag, samt dennes historiske og samfundsmæssige kontekst Pædagogisk institutionalisering og institutionel praksis 14
Færdigheder i: At identificere og analysere pædagogiske problemstillinger, som relaterer sig til spændingsfeltet mellem individ, institution og samfund At identificere magtforholds betydning og indlejring i pædagogisk institutionaliseret praksis At demonstrere indsigt i lovgrundlags betydning for pædagogisk virksomhed Kompetencer i: At identificere og forholde sig refleksivt til pædagogiske handlemuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv At anvende viden om lovgivning, institutionalisering og livsvilkår med henblik på at analysere og dokumentere aktuelle pædagogiske udfordringer Dansk, kultur og kommunikation Faget har fokus på kulturelle udtryksformer, sprog samt beskrivelse og analyse af forskellige kommunikationsformers betydning for identitet og kulturel diversitet i pædagogisk praksis. Viden om: Individets sproglige udvikling og sprogets kulturelle betydning i pædagogisk praksis Kommunikations- og formidlingsformers anvendelse i pædagogisk praksis Kulturelle udtryksformer, kulturmøder og mangfoldighed i såvel individuelt som samfundsmæssigt perspektiv Færdigheder i: At beskrive og analysere kommunikation, sprog og kulturelle udtryksformer i en given pædagogisk kontekst At forstå og begrunde forskellige kommunikationsformers betydning i pædagogisk praksis At identificere kulturs betydning for relationen mellem pædagog og bruger Kompetencer i: At forholde sig refleksivt til kultur og mangfoldighed i pædagogisk praksis At identificere sproglige og kommunikative problemstillinger i pædagogisk arbejde At anvende viden om sprog, kommunikation, kulturmøder og kulturelle udtryksformer med henblik på at dokumentere og analysere aktuelle pædagogiske udfordringer Modulets form og organisering Modulets første del varer ca. 3 uger og undervisningen er som udgangspunkt organiseret på hold. I modulet arbejder de studerende med tre tværfaglige temaer, der tager udgangspunkt i praktikkens tre overordnede temaer. De studerende arbejder i faste studiegrupper og undersøger gennem litteratur og eventuelt institutionsbesøg hvordan der arbejdes pædagogisk med fokus i temaet. Studiegruppernes arbejde formidles til holdet ved en mundtlig præsentation på baggrund af et skriftligt oplæg, der lægges på studiezonen (det digitale læringssystem på UCC s portal). 15
Modulets anden del varer ca. 9 uger, hvor der undervises i de tre obligatoriske fag (pædagogik, IIS og DKK) Undervisningen er koblet med studenteroplæg, faglige øvelser og selvstændigt arbejde i (studie)grupper. IT anvendes som studieredskab i forhold til aktivt at søge viden/information på internettet, downloade relevant materiale og identificere relevante links. De studerende anvender UCC-portalen som informations- videns- og læringsplatform. Der undervises som udgangspunkt på hold, dobbelthold eller på spor. I den sidste del af modulet, som varer ca. 4 uger, arbejder de studerende i selvvalgte grupper med at udarbejde et skriftligt projekt, som har til hensigt at introducere projektarbejdsformen. Projektet skal tage udgangspunkt i en selvstændig problemstilling, som skal perspektiveres i forhold til praksis, via institutionsbesøg eller lignende. Projektet skal afleveres i holdets afleveringsmappe på Portalen og det bedømmes godkendt/ikke godkendt. Der ydes vejledning i forbindelse med projektarbejdet og de studerendes arbejde med opgaven præsenteres afslutningsvist for resten af holdet. Efter præsentationen gives der feedback på det skriftlige produkt samt på den mundtlige præsentation. Modulets omfang Undervisningen på modulet baserer sig på cirka 40 siders obligatorisk og 40 siders selvvalgt litteratur pr. ECTS (se ECTS-fordelingen nedenfor) Modulets produktkrav er et skriftligt projekt udarbejdet i grupper af 4-6 studerende. Projektet skal: maksimalt fylde 12 normalsider ifl. Pædagoguddannelsen Sydhavns standard for skriftlige produkter, repræsentere 100 siders selvvalgt litteratur ud over den obligatoriske litteratur og dokumentere bred anvendelse af obligatorisk litteratur, således at mindst to af de tre obligatoriske fag er perspektiveret ind i projektet. Modulets godkendelse Modulet godkendes på baggrund af den studerendes fremmøde, aktive deltagelse, godkendt projekt og studieaktivitet i forhold til de beskrevne mål for modulet. Godkendelse udløser følgende ECTS-point: Pædagogik DKK IIS I alt 8ECTS 7ECTS 5ECTS 20 ECTS 16
Modul: Leg, æstetik og læring Modulets indhold Modulet introducerer til grundlæggende viden om æstetiske læreprocesser indenfor det enkelte linjefag i en tilgang, der veksler mellem teoretisk arbejde og de studerendes egen handlen. Denne viden perspektiveres til målgrupper, rammer, muligheder og vilkår indenfor pædagogisk praksis. Modulet introducerer endvidere til viden om linjefagets grundbegreber og arbejdsmetoder, og der fokuseres på såvel glæden ved at udfolde sig som udvikling af fysiske og praktisk-musiske færdigheder. Endelig introducerer modulet til betydningen af skabende processer for det enkelte menneskes livssituation. Modulets mål I linjefaget er målet for den studerende at udvikle og kvalificere følgende viden, som er udspecificeret for hvert enkelt linjefag herunder: Værksted, natur og teknik: Viden om: Natur- og friluftsliv samt form- og billedskabende arbejde i pædagogisk perspektiv. Æstetiske læreprocesser, herunder leg, sanser og oplevelse. Æstetisk kompetence og rammers betydning for pædagogisk virksomhed. Alsidighed indenfor fagets oplevelses- og udtryksmæssige muligheder. Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. Dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Oplevelse og skabende processer i forhold til forskellige målgrupper. Udtryk, musik og drama: Viden om: Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv. Æstetiske læreprocesser, herunder leg, sanser og udtryk. Æstetisk kompetence og rammers betydning i pædagogisk virksomhed. Udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. Materialer, instrumenter og teknikker. Skabende processer i forhold til forskellige målgrupper. Sundhed, krop og bevægelse: Viden om: Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv. Æstetiske læreprocesser, herunder leg, bevægelse, sanser og udtryk. Æstetisk kompetence og rammers betydning for pædagogisk virksomhed. Udtryksformers sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter 17
Biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger Kost og hygiejne Fysiske og skabende processer i forhold til forskellige målgrupper Medie, kreativitet og digital kultur: Viden om: Mediehåndværk, æstetik, billeddannelse og digitale teknikker Medieleg og digitale teknikker i pædagogisk perspektiv Brug og betydning af forskellige udtryksformer i en digital kultur Udtryksformernes visuelle, fortællende, auditive og æstetiske aspekter Relevant ny digital teknologi Spil og spilkultur Skabende processer i forhold til forskellige målgrupper Fælles for alle fire linjefag: Endvidere er det målet, at den studerende udvikler og kvalificerer følgende færdigheder og kompetencer: Færdigheder i: At sammenholde linjefagets teoretiske perspektiver med konkrete aktiviteter. At identificere centrale problemstillinger og muligheder ved linjefaglige aktiviteter/processer i forhold til brugergrupper i pædagogisk arbejde. At forholde sig til forskellige pædagogiske tilgange i forbindelse med aktiviteter/processer i pædagogisk praksis. Kompetencer i: At indgå i og forholde sig til æstetisk skabende processer At reflektere over grundlæggende elementer og problemstillinger i etablering og udførelse af processer og aktiviteter indenfor linjefaget Modulets form og organisering Modulets varighed er ca. 15 uger og er organiseret på linjefagshold, der består af studerende fra både ordinæruddannelse og merituddannelse. Undervisningen tilrettelægges med et bredt udvalg af fagets elementer, og foregår i en vekslen mellem den studerendes egen aktive handlen i fagets aktiviteter og teoretiske oplæg. Ved slutningen af modulet skal den studerende individuelt udarbejde et skriftligt linjefagsdokument, med det formål at øve den studerende i at koble linjefagets teori med praktiske aktiviteter/processer, så den studerende derved kvalificerer sit arbejde med linjefaget i den kommende praktikperiode. Opgaven stilles centralt af linjefagene. 18
Linjefagsdokumentet afleveres i holdets afleveringsmappe på Portalen og vurderes godkendt/ikke godkendt. Der ydes gruppeorganiseret vejledning til opgaven. Den studerende modtager individuel mundtlig feedback på opgaven fra underviser. Modulets omfang Undervisningen på modulet baserer sig på cirka 40 siders obligatorisk og 40 siders selvvalgt litteratur pr. ECTS (se ECTS-fordelingen nedenfor) Modulets produktkrav er det individuelt udarbejdede linjefagsdokument med et omfang på 6 sider iflg. Pædagoguddannelsen Sydhavns standard (se Portalen) samt den skriftlige feedback til medstuderende. Godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af den studerendes fremmøde, aktive deltagelse, godkendt linjefagsopgave samt opnåelse af de beskrevne mål for modulet. Godkendelse udløser følgende ECTS-point: Linjefag 6 ECTS-points 19
2. semester Første praktikperiode den pædagogiske relation Praktikbearbejdning Pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber 1.årsprøve Tværproff. PF Første Praktikperiode Den pædagogiske relation Første praktikperiode indledes og afsluttes med praktikforberedelse og praktikbearbejdning. I løbet af første praktikperiode arbejder den studerende med at fastlægge og opnå sine læringsmål samt vedligeholde sit praktikdokument i samarbejde med praktikstedet. Den studerende indkaldes til fem studiedage på uddannelsen. Se endvidere praktikhåndbogen for Pædagoguddannelsen Sydhavn. Godkendelse af første praktikperiode udløser følgende ECTS-point: 14 ECTS-point Modul: Pædagogisk praksis i mangfoldighed og fællesskaber Modulets indhold Modulet sigter på at give de studerende en begyndende indsigt i en socialpædagogisk tænkning og tilgang til pædagogisk praksis i et samfund præget af modernitet. Fokus er således rettet mod at bibringe den studerende en forståelse af de faglige udfordringer pædagogen står overfor i sit møde med målgrupper socialpædagogikken klassisk retter sig mod målgrupper, der har levet anderledes og særlige liv. Målgrupper, der er præget af forskellige former for hverdagsliv, der samfundsmæssigt har oplevet ekskluderende og udstødende praksisser og som der traditionelt er ydet socialpædagogiske indsatser i forhold til. Dette møde fordrer af pædagogen kulturel selvforståelse og kulturel viden samtidig med at de (social)pædagogiske aktiviteter skal tage balanceret hensyn til såvel den enkelte og fællesskabet. Modulet indledes med en faglig perspektivering, hvor opmærksomheden er rettet mod de forhold og rammer som det moderne samfund sætter. Det betyder, at der fokuseres på individets socialisering, relationsdannelse, samt de bestemmende rammer og muligheder livs- og levevilkår giver for at indgå i fællesskaber i en modernitet, der betoner individualitet, social rettighedstænkning og fuldgyldigt medborgerskab på egne præmisser som et centralt perspektiv. 20
Derfor arbejder de studerende både teoretisk og konkret med analyse af og med udvikling af begyndende kritisk refleksion i forhold til hvordan pædagogisk arbejde bidrager til at skabe inkluderende og gensidigt anerkendende rum for handling, udvikling og læring både for den enkelte og for fællesskabet med udgangspunkt i den enkeltes behov og baseret på deres betingelser. Modulet introducerer til projektarbejdsformens krav om at arbejde systematisk og problemorienteret med en afgrænset problemformulering. I modulet indgår følgende fag og faglige elementer: Pædagogik, DKK, IIS samt linjefag. Den studerende arbejder med at kombinere viden, teorier og begreber fra hvert af disse fag. Modulets mål Målet for den studerende er at udvikle og kvalificere følgende: Viden om: Færdigheder i: Kompetencer i: Menneskers livsformer og identitet, livs- og levevilkår samt udviklingsmuligheder i det moderne Kommunikation herunder kulturel forståelse og mangfoldighed set ud fra såvel et individuelt som samfundsmæssigt perspektiv Institutionskultur som fænomen og som udtrykt gennem fællesskab, leg, aktiviteter og traditioner Pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne ud fra en bevidsthed om betydningen af at indgå i et forpligtende fællesskab Planlægning, udførelse og evaluering af linjefagligt forløb At beskrive og begrunde hvordan det moderne samfund rammesætter individets udvikling At analysere og diskutere hvorledes pædagogen kan tage hensyn til den både enkelte og fællesskabet i institutioner og i den pædagogiske relation At forholde sig analytisk til pædagogiske problemstillinger der udfolder sig i et samfund præget af mangfoldighed At formidle refleksioner vedrørende planlægning, udførelse og evaluering af konkrete forløb At udforme en problemformulering og arbejde systematisk med denne i projektarbejde At reflektere over kontekstens betydning for pædagogisk arbejde At identificere problemstillinger relateret til pædagogers arbejdsopgaver, herunder forholde sig refleksivt til mangfoldighed og fællesskaber i pædagogisk praksis 21
At anvende linjefaglig metode, viden og færdigheder med henblik på at planlægge, udføre og evaluere linjefagligt forløb Modulets form og organisering Modulet varer ca. 8 uger og indledes med en faglig perspektivering af modulets indhold efterfulgt af en 5-6 ugers projektperiode med projektarbejde. De studerende skal i grupper udarbejde en projektrapport, som tager udgangspunkt i en selvstændigt udformet problemformulering, som begrundes i de tre obligatoriske fag og det valgte linjefag. Grupperne dannes med udgangspunkt i den studerendes linjefag med 4-5 studerende pr. gruppe. I projektperioden ydes der vejledning fra både obligatoriske fags undervisere og linjefagsundervisere. Projektrapporten afleveres til vejlederne og uploades på Portalen til vidensdeling med medstuderende. Projektrapporten bedømmes godkendt/ikke godkendt. I øvrigt henvises der til modulbeskrivelsen for yderligere præciseringer vedrørende afleveringskrav. Projektarbejdet afsluttes med præsentationer af projektrapporten og gruppens arbejde. Studiearbejdet med projektrapporten, præsentationen af denne danner sammen med første semesters studiearbejde udgangspunkt for 1. årsprøven, som projektgruppen går op til fælles. I forbindelse med 1. årsprøven gives feedback fra underviserne på projektarbejdet. De studerende evaluerer modulet. Dette foregår skriftligt på Studiezonen og følges op af en mundtlig tematiseret evalueringsdialog. Modulets omfang Modulet baserer sig på cirka 40 siders obligatorisk og 40 siders selvvalgt litteratur pr. ECTS (se ECTS-fordelingen nedenfor). Modulets projektrapport er på max. 25 sider og dispositionen er på max. 1 side jf. Pædagoguddannelsen Sydhavns standard for skriftlige produkter. Godkendelse af modulet Modulet godkendes på baggrund af den studerendes studieaktivitet, godkendte projektrapport og dens studerendes opnåelse af de beskrevne mål for modulet. Godkendelse udløser følgende ECTS-point: Pædagogik DKK IIS Linjefag I alt 5 ECTS 5 ECTS 4 ECTS 5 ECTS_ 19 ECTS 22
På tværs af professioner De studerende introduceres denne uge til grundlæggende begreber og perspektiver på det tværprofessionelle samarbejde. Der arbejdes med bruger-, institutions- og samfundsmæssige perspektiver til belysning af den pædagogiske professions selvafgrænsning og mulige forskellige bidragsformer og indhold ift. pædagogers samarbejde med andre professioner/faggrupper Godkendelse udløser følgende ECTS-point: IIS 1 ECTS 23
3. semester Anden praktikperiode Den pædagogiske institution Anden praktikperiode Den pædagogiske institution Anden praktikperiode indledes og afsluttes med praktikforberedelse og praktikbearbejdning. I løbet af anden praktikperiode arbejder den studerende med at fastlægge og opnå sine læringsmål samt vedligeholde sit praktikdokument i samarbejde med praktikstedet. Den studerende indkaldes i 10 studiedage på uddannelsesstedet, hvor der bl.a. arbejdes med CKF'er i forhold til faget IIS. Se endvidere praktikhåndbogen for Pædagoguddannelsen Sydhavn. Godkendt anden praktikperiode udløser: 30 ECTS-point 24
4. semester Pædagogik 1 Pædagogisk praksis i det flerkulturelle samfund Praktikbearbejdning UCC- Tværmodul IIS-forløb og -eksamen Pædagogen som kulturbærer og kulturskaber Kultur- Arrangement Modul - Praktikbearbejdning I praktikbearbejdningen præsenteres praktikdokumentet bl.a. med henblik på at klargøre perspektiver op der retter sig mod IIS-faglige indholdselementer og denne praktikperiodes CKF er. Modul Pædagogik 1: Pædagogisk praksis i det flerkulturelle samfund Modulets indhold: Modulets indhold centrerer sig om det pædagogiske arbejde i det flerkulturelle samfund med fokus på de pædagogiske arbejdsområder, hvor etnisk og kulturel forskellighed har betydning for den pædagogiske hverdag. Modulets mål: Målet for den studerende er at udvikle og kvalificere følgende: Viden om: Teoretiske begreber om kultur og integration, der kan bruges til at beskrive og forstå det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne ud fra en bevidsthed om kulturel forskellighed og betydning af etnicitet Det pædagogiske arbejde med problemstillinger i praksis Kulturelle udtryksformer, kulturmøder og mangfoldighed set ud fra såvel et individuelt som samfundsmæssigt perspektiv Færdigheder i: At analysere og diskutere kultur, inklusion og integration som fænomener i samfundet, i institutionerne og i den pædagogiske relation At forholde sig analytisk til pædagogiske problemstillinger, som de udfolder sig i et kulturkomplekst samfund At gøre rede for og formidle disse problemstillinger mundtligt og skriftligt 25
Kompetencer i: At arbejde med integrationsproblematikker i et pædagogisk udviklingsperspektiv At identificere problemstillinger relateret til pædagogers arbejdsopgaver, herunder forholde sig refleksivt til kultur og mangfoldighed i pædagogisk praksis 26
Modulets form og organisering Modulet varighed er 4 uger, hvor der arbejdes på forskellige niveauer med forskellige undervisningsformer: Fælles gæsteunderviseroplæg for hele sporet og holdundervisning, hvor der arbejdes med centrale begreber, der bruges i aktuelle faglige diskussioner om kulturelle og etniske integrations- og inklusionsproblematikker Workshops med indbudte pædagoger, der præsenterer erfaringer fra egen praksis. Desuden inddrages film, som kunstnerisk beskriver og diskuterer nogle centrale problemstillinger i forhold til modulets tema Studiegruppearbejde parallelt hermed i forhold til aktuelle problemstillinger inden for det pædagogiske arbejdsområde. Disse problemstillinger bearbejdes, analyseres og dokumenteres mundtligt og skriftligt som afslutning på modulet. Modulets omfang Modulet baserer sig på cirka 40 siders obligatorisk og 40 siders selvvalgt litteratur pr. ECTS (se ECTS-fordelingen nedenfor). Modulets produktkrav er studiegruppens udarbejdelse af et skriftligt oplæg, der danner grundlag for en mundtlig præsentation. Godkendelse af modulet Modulet godkendes ved en helhedsvurdering med baggrund i studiegruppens skriftlige oplæg, deres præsentation og den enkelte studerendes aktive deltagelse i undervisningen. Godkendelse udløser følgende ETCS-point: Pædagogik 8 ECTS Modul: Det tværprofessionelle element UCC Tværmodul UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCC s fælles tværprofessionelle element. Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTSpoint. På Pædagoguddannelsen Sydhavn arbejdes endvidere med temaer ift. Tværprofessionelt arbejde i afslutningen af 2.semester og som en del af 3. praktikperiodes CKF er i et samlet omfang af 3,5 ECTS-points UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. 27
Disse moduler kaldes tværmoduler. Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne. Formål Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet og indgår i tværgående samarbejde med henblik på kvalificerede og innovative tiltag i den tværprofessionelle indsats. Læringsmål Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle tema lært at: - identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema - beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner - reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene. Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne. Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle elementer/moduler I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler. Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. Varighed, prøveform og deltagelse UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium). I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport. Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette 28
fremgår af bestemmelserne i uddannelsesstedets studieplan/studieordning.den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at prøven bedømmes Bestået. Rapporten Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet. Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende, godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten. Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag 3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag 4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets undervisere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse af emnet/problemstillingen. Aflevering af rapporten Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen. Bedømmelse Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element. Modul: IIS - forløb og afsluttende prøve Modulets profil Den studerende skal forstå, hvordan fagets indhold bidrager til kvalificering og udvikling af det pædagogiske arbejde. I forløbet arbejdes med faglig opsamling af indholdsmæssige centrale teorier, begreber og faglige problemstillinger samt med prøveforberedende øvelser. Modulets indhold Der arbejdes med alle bekendtgørelsens CKF er og kompetencemål for faget IIS. 29
Mål for den studerende Målene for den studerende er at afslutte arbejdet med alle CKF er og kompetencemål i forhold til IIS med henblik på at bestå den afsluttende prøve i faget. Form og organisering Modulet varer ca. 4 uger. Undervisningen er organiseret som et antal obligatoriske oplæg på stamhold, samt et antal tilvalgsoplæg på tilvalgshold. Der vil ved starten af modulet blive dannet grupper (4-5 studerende) med afsæt i stamhold. Grupperne udarbejder og arbejder gennem modulet med en selvvalgt IIS-faglig problemstilling og det tilstræbes at tilvalgsoplæggende kan kædes sammen med disse problemstillinger. Der arbejdes under hele modulet med en bearbejdning af den selvvalgte og godkendte problemstilling og med udformning af en projektsynopsis, dette vil således foregå sideløbende med de obligatoriske og tilvalgsoplæg. Der ydes vejledning til projektsynopsis. Godkendelse af forløbet Modulet godkendes på baggrund af fremmøde deltagelse og arbejde med projektsynopsis samt bestået afsluttende IIS-prøve. Godkendelse udløser følgende ECTS-point: IIS 5 ECTS-points Afslutning Modulet afsluttes med en afsluttende mundlig gruppeprøve med bedømmelse efter 7-trinsskalaen (se endvidere Pædagoguddannelsens Sydhavns bestemmelser vedr. prøve). Modul - Pædagogen som kulturbærer og kulturskaber Modulets indhold I modulet arbejdes med kulturprodukter i bred betydning og med hvordan det pædagogiske arbejde præger og præges af forskellige æstetiske livsytringer, der må arbejdes bevidst og professionelt med i pædagogisk praksis. Da modulet er en tværfaglig temaperiode, byggende på to faglige vinkler repræsenteret ved hhv. dansk, kultur og kommunikation samt linjefag, vil fokus ligge på kultur og kulturproduktioner, som noget der overleveres, skabes, udtrykkes, videreføres og formidles i æstetiske former. Der arbejdes med æstetiske udtryk og produkter fra forskellige tidspe- 30