Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik
Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009 2008 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Designkolonien/ Louise Perlmutter Forlagsredaktør: Anne Marie Mencke Illustrationer: Kaj Storgård, side 17 Forfatterne: øvrige Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax. 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk - dafolo@dafolo.dk www.fleksibellaering.dk - www.dafolo.dk Varenr. 6206 ISBN: 978-87-7281-343-1 www.krap.nu
Indhold Forord......................................................... 7 1. Den kognitive indfaldsvinkel................................... 13 2. Anerkendelse og validering.................................... 21 3. Ressourcefokusering i pædagogisk arbejde....................... 35 4. Udvikling................................................... 51 5. Menneskelige grundvilkår..................................... 63 6. Mestring og mestringsstrategier................................ 73 7. Kognitive grundmodeller...................................... 89 8. Kognitive metoder - Praksisdelen.............................. 103 9. Social kompetence........................................... 119 10. Social færdighedstræning - Praksisdelen....................... 127 11. Italesættelse................................................ 141 12. Forklaringer og bortforklaringer.............................. 151 13. Følelser................................................... 157 14. Trivsel.................................................... 167 15. Samarbejde med familier og pårørende......................... 175 16. Om praksis................................................ 183 Bilag/arbejdsark............................................... 191 Litteraturhenvisninger.......................................... 200 Stikordsregister................................................ 202
Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden for fuld, men rigtigt er det i hvert fald, at vi ved udviklingen af KRAP har lagt vægt på at skabe en sammenhængende helhed af ideer, principper, teorier og metoder, som vi selv har konstateret virker godt i praksis. KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker, ved en systematisk inddragelse af de kognitive teorier og behandlingsformer, samt ved en udpræget vægt på det positive, det, der virker. Det ligger endvidere i KRAP, at vi bygger på en såkaldt konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø. Vi har ved udviklingen af KRAP lagt stor vægt på praksis. Det er altid i praksis, det vil vise sig, om en idé, en forståelse eller en metode har værdi. Vi har begge en mangeårig erfaring inden for socialpædagogik, terapi og socialt arbejde, og det er erfaringerne herfra, vi har brugt som afsæt for KRAP. Vi har gennem årene, som mange andre fagfolk, selv og sammen med kolleger forsøgt os med at hjælpe vores brugere, elever og klienter ud fra konkrete ideer og metoder. Vi har reflekteret over de erfaringer, det gav, hvorefter vi igen har forsøgt os med en lidt justeret indsats osv. På et tidspunkt kom vi til at stå med noget, som kunne kaldes velafprøvet, sammenhængende og generelt virksomt. Det, som vi er kommet frem til, har vi kaldt KRAP. Til dagligt driver vi PsykologCentret i Viborg, som er en privat psykologpraksis. På PsykologCentret er vi nu seks psykologer, og kursusvirksomhed og supervision fylder godt blandt vore opgaver, som også omfatter terapi, konsulentvirksomhed og psykologiske undersøgelser (se evt. vores hjemmeside www.psykologcentret. dk). KRAP-kurserne har vi efterhånden afholdt i en længere årrække, og en del institutioner, opholdssteder, bofællesskaber, specialskoler m.v. i Danmark har ment at kunne bruge KRAP i så stor udstrækning, at de betegner konceptet som værende 7
deres teoretiske fundament. Det er vi selvfølgelig glade for og stolte over. Dette har bidraget til en voksende efterspørgsel fra kursister, supervisander og institutioner efter artikler og bøger, som beskriver, fastholder og uddyber det, de har lært på KRAP-kurserne. Denne bog skal i høj grad ses som vores forsøg på at imødekomme denne efterspørgsel. Ideen til bogen er således vokset frem gennem praksis, gennem kursusvirksomhed og ikke mindst gennem ønsket om at kunne formidle dette sammenhængende koncept til vores kursister og supervisander. Derfor har vi så valgt at gøre vores intention til handling og skrive den bog, som har været ønsket gennem nogen tid. Bogen om KRAP er skrevet for praktikere. Den indeholder mange eksempler fra det virkelige liv, fra vores egen praksis, så det bliver synligt, hvordan ideerne, principperne og metoderne kan ses i en praktisk sammenhæng. Vi har begrænset litteratur henvisninger direkte i bogens tekst (bortset fra ved citater) for at øge læsevenligheden. At få samling på tingene I 1990 erne mærkede vi for alvor i Danmark effekterne af de store omvæltninger, som i nogle år havde været i gang inden for pædagogikken og psykologien. Gamle teorier blev forkastede, grundsynet på børns udvikling blev stærkt ændret, terapi der virkede blev pludselig mere interessant end bøger om terapeutisk teori. Man har betegnet alt dette som udtryk for et paradigme-skift. Et paradigme er, kort sagt, den enighed, der på et givet tidspunkt blandt fagfolk findes om, hvordan man bedst betragter og forstår det felt, man har viden om. Et paradigme udtrykker altså noget om, hvad fagfolk p.t. opfatter som mest dækkende og mest hensigtsmæssigt inden for netop deres fag. Et vigtigt element i det nye paradigme er, at vi ikke længere mener, at én enkelt teori kan bruges til at forstå næsten enhver problematik eller sammenhæng, man møder. De store, gamle teorier blev ikke aflivet, men vi erkendte, at de ikke forklarede alt. Ikke engang det meste. I dag mener vi i stedet, at det er nødvendigt at bruge en række mere lokale teorier til at forstå de konkrete tildragelser, vi oplever. Når det nu er nyttigt og nødvendigt at få fat i mange, mindre teorier for at kunne forklare de forhold, vi oplever i pædagogikken og psykologien, kommer vi imidlertid til at stå over for nogle vældige udfordringer: Hvor får man de rigtige teorier fra? Hvorfra skal man få overblik til at kunne udvælge de mest hensigts- 8
mæssige teorier? Findes der slet ikke noget grundlag, man kan bruge til ligesom at få samling på tingene igen? Med KRAP har vi søgt at skabe en forening af teorier og erfaringer, som kan bruges som platform for en socialpædagogisk praksis. De teorier, vi inddrager i KRAP, bestræber vi os på at kæde sammen på måder, som forhåbentlig er meningsfulde for læseren. Men KRAP er ikke noget færdigt og lukket system, som vil se lige sådan ud om 5 eller 10 år. Tværtimod indbyder KRAP til udvidelse og sammenkoblinger. At undersøge snarere end at fortolke Et gennemgående træk i KRAP er, at vi ikke tror, at vi bedst ved, hvordan andre mennesker tænker, og bedst ved, hvad de er ude på. Vi kan selvfølgelig prøve at gætte os til, hvad andre mon har intentioner om, og hvad de tænker, men vi kan ikke vide det. Det betyder, at vi afholder os fra at gå i gang med lange, indviklede fortolkninger af, hvordan vore klienter, elever, brugere m.fl. skal forstås. I stedet vil vi typisk opfordre til at gå i dialog med folk, så vi via samtale kan møde det andet menneske og herigennem komme til at forstå det, som han/hun forstår. Det er vigtigt for os at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre. Imødekommenhed og åbenhed over for andre menneskers oplevelsesverden er således noget primært. Lyst til forandring opstår i mennesker, som oplever forståelse og anerkendelse. Men viden om og metoder til at hjælpe mennesker med at udvikle sig og skabe forandring er også nødvendig. Det er således ikke nok at anerkende et menneske og sige, at vi vil hjælpe, hvis vi ikke også arbejder på at finde veje, ad hvilke forandringen vil kunne gå. Den kognitive revolution En af de store nyskabelser på det behandlingsmæssige felt i sidste halvdel af 1900-tallet har været den kognitive terapi og de kognitive behandlingsformer, som er udviklet i tilknytning hertil. Man har ligefrem talt om den kognitive revolution for at beskrive den udvikling, disse teorier og metoder har bevirket. Vi har begge i mange år arbejdet kognitivt baseret, i starten faktisk uden at være helt bevidste om rækkevidden i de kognitive teorier og metoder. Det har været interessant for os at opleve, hvordan disse ideer har bredt sig i Danmark. Mange fagfolk på det pædagogiske og sociale område har dog oplevet, at de kognitive behandlingsformer tilsyneladende mest var forbeholdt psykologer. Selv om behandlingsformerne skabte nysgerrighed og lyst til at afprøve disse metoder i en 9
pædagogisk sammenhæng, syntes de at være forbeholdt psykologer. Meget af den tilgængelige litteratur vedrører kognitiv terapi - og kræver en transformering for at kunne anvendes i en pædagogisk sammenhæng. Med KRAP præsenterer vi en praktisk, kognitiv pædagogik. Vi gør en del ud af at præsentere såvel de kognitive grundideer som en række kognitive metoder, der kan anvendes i en pædagogisk dagligdag. Tilsvarende gør vi meget ud af at behandle social færdighedstræning og andre typer af færdighedstræning, som er det andet store område inden for feltet, de kognitive behandlingsformer. Ressource-synet KRAP er et koncept, som indtænker anerkendelse og ressourcer. Ja, faktisk bygger KRAP på dette. Vi tager typisk udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra. Når vi går via det, der virker, bevarer folk lysten og gejsten til udvikling og forandring. Hvis man starter med det dys funktionelle, alt det, der er galt, kan det være svært at fremtvinge ret megen energi at lægge i arbejdet. Dermed kan en forandringsproces reelt være død, allerede inden den rigtigt er kommet i gang. Hellere en ressourcebaseret omvej end en direkte, problemfokuseret hovedvej Den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang i KRAP betyder ikke, at vi undgår at forholde os til det, der bør forandres, de uheldige mestringsstrategier etc. Det betyder slet ikke, at vi blot giver folk ret. At anerkende er ikke at give ret hvilket skeptikere ind imellem faktisk tror. Vi anser vejledning, guidning og feed-forward for ofte at være de mest hensigtsmæssige måder at hjælpe folk på. Princippet er her, at vi gerne vil være retningsanvisende i god forståelse med den, der har behov for at udvikle sig. Derimod mener vi, at skældud og bebrejdelser helst bør undgås, da mennesker sjældent har udbytte af at høre om alt det, vi ikke vil have dem til at gøre, eller høre om alt det, de har gjort forkert. 10
Det er for dårligt, at... Naturligvis kan vi føle behov for at fortælle andre men mennesker kan ikke forandre sig bagud, kun fremadrettet. Feedback, tilbagemel dinger på det, som er sket, betragter vi et stykke ad vejen som nærmest nyttesløse ytringer. Dog naturligvis også som rettesnore for, hvor forandring kunne være påkrævet. Nogle fagfolk kommer desværre til at hænge fast i onde cirkler med negativ feedback, processer, hvor de oplever, at skældud og kritik ikke virker særligt godt hvorpå de skælder endnu mere ud. Den eller dem, de skælder ud på, får via den stigende mængde skældud mindre og mindre lyst til at samarbejde, og fagpersonen får sværere og sværere ved at lytte til, hvad eleven eller brugeren faktisk kunne have lyst til. Sådanne onde cirkler fører desværre ikke sjældent til, at elever eller brugere bliver sat uden for sammenhængen påhæftet betegnelser, som eksempelvis uden for pædagogisk rækkevidde, eller fører til, at fagpersonen bliver sygemeldt, evt. med svær stress. Vi vil her stille spørgsmålet: Når en strategi ikke virker, hvad er det så, der gør, man antager, at mere af det samme ville have en gunstig effekt? Får man som fagperson ro til at overveje sådan et spørgsmål og hjælp til at kunne anskue tingene anderledes, er det da også de færreste, som blot fortsætter i samme spor. Med KRAP vil vi hjælpe fagpersonen til at udforske sine tanker om den, han/hun arbejder med, undersøge, hvad der tilbage i tiden evt. har virket positivt, og inspirere fagpersonen til - sammen med sin elev/bruger - at overveje, hvor man gerne vil hen. Tak for hjælpen Vi har i arbejdet med denne bog fået hjælp af en række mennesker. Dem vil vi gerne takke. Tak til vores kolleger på PsykologCentret, som har bidraget med værdifulde, faglige kommentarer. Tak til tegner Kaj Storgård for hjælp med illustrationer. En særlig stor tak vil vi rette til lærer og coach Astrid Givard Carstensen for hjælp med bogens sproglige udformning og tegnsætning. Og endelig: Tak til redaktør Anne Marie Mencke på forlaget Dafolo for et frugtbart samarbejde omkring bogens udgivelse. Bogens opbygning Om KRAP-bogens opbygning vil vi her blot nævne, at nogle af dens 16 kapitler er mere teoretiske, mens andre er mere praksisrettede og metodiske. 11
Bogen indeholder flere arbejdsskemaer, som findes samlet som bilag på s. 191-199. Disse skemaer kan også hentes på vo res hjem meside www.krap.nu under fanebladet Download. God læselyst. Lene Metner og Peter Storgård PsykologCentret Viborg August 2008 12