Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen mere afvekslende og dynamisk. I værktøjskassen finder du forskellige arbejdsformer. Pgiam, 2008. istockphoto. Del og stjæl Denne metode er god i opstartsfasen af et forløb, hvor eleverne skal indsamle viden, få ideer eller undre sig over problemstillinger ud fra en brainstorm. Eleverne skal alle have udleveret et ark, hvor venstre kolonne er til elevernes egne ideer, og højre kolonne er til de "stjålne" ideer fra andre i klassen. 1. Eleverne brainstormer individuelt eller i grupper ideer/ problemstillinger til et emne. 2. Eleverne skal nu dele og stjæle hinandens ideer. De går rundt i klassen. Når de møder en klassekammerat, fremlægger de deres ideer/problemstillinger for hinanden og vælger hver især en, som de gerne vil "stjæle" fra. Derefter går de videre rundt. 3. Eleverne cirkulerer rundt imellem hinanden, indtil arket er fyldt ud. 4. Eleverne har nu fået en masse nye ideer eller problemstillinger, som de individuelt eller i grupper kan arbejde videre med. Diskussionscirkel Denne model er oplagt, når eleverne skal diskutere forskellige emner eller problemstillinger. Øvelsen kan enten laves i hele klassen eller i mindre grupper. 1. Eleverne deles i to lige store grupper. 2. Den ene halvdel stiller sig i en cirkel med ryggen mod hinanden (der skal være en god diameter i cirklen). 3. Resten af eleverne stiller sig med front mod de elever, der allerede står i cirklen. 4. Nu diskuteres fx et lærerstillet spørgsmål eller et emne i en bestemt tid - fx fire minutter. 5. Når tiden er gået, rykker eleverne en plads med uret, og tiden starter igen. Side 1 af 6
Fordelen ved denne øvelse er, at alle eleverne får sagt deres mening, og de oplever, at andre lytter og svarer dem. Ekspertgrupper Denne arbejdsform er rigtig god, når et emne indeholder mange aspekter, men tiden er knap. 1. Eleverne inddeles i grupper med fire i hver. 2. Medlemmerne af hovedgrupperne tildeles et tal fra 1-4. 3. 1'erne fra alle grupperne går sammen og danner en ny gruppe. 2'erne danner gruppe med de andre 2'ere osv., osv.. 4. I de nye talgrupper arbejder eleverne med et givent område/ emne og bliver eksperter i forhold til netop det. 5. Når arbejdet i talgrupperne er færdigt, går eleverne tilbage til deres oprindelige hovedgrupper. 6. Tilbage i hovedgrupperne fortæller de på skift om det område/ emne, som de er eksperter indenfor. Når der arbejdes på denne måde, får alle eleverne viden om emnerne på en hurtig måde. Samtidig stiller arbejdsformen krav til alle elevernes deltagelse i gruppearbejdet. I processen får eleverne arbejdet med at indsamle viden, strukturere den nye viden, og de får øvet sig i at fremlægge for andre. Skal klassen kun arbejde med to emner, kan man med fordel lave to ekspertgrupper og efterfølgende danne par med én fra hver ekspertgruppe. I den forbindelse kan eleverne med fordel benytte et sammenligningsark til at notere forskelle og ligheder mellem de to emner. Elev-karrusel Denne arbejdsform er rigtig god som afslutning og præsentation af gruppearbejde. Metoden er både hensigtsmæssig ved større projekter og mindre opgaver, hvor elever har arbejdet med formidlingen af fx en læst tekst. Metoden giver hver enkelt elev mulighed for at præsentere og formulere gruppens arbejde. Desuden giver det en tættere kontakt mellem formidleren og de lyttende elever. En sådan fremlæggelsesform lægger derfor også op til en tættere og grundigere form for respons. Metoden er hensigtsmæssig at lave med grupper, hvor der er fire i hver gruppe, men den kan også sagtens laves med flere eller færre. Nedenstående forklares den med fire grupper med fire i hver. 1. Gruppernes forskellige projekter fordeles i hver sit hjørne af klasselokalet. Hvis hver gruppe fx har lavet en planche, hænges plancherne op i hjørnerne. 2. Læreren danner fire nye gruppe med et medlem fra hver af de forrige grupper. De fire nye grupper fordeler sig i hvert sit hjørne af klasselokalet, således at hver gruppe står ved et projekt. 3. Læreren fastsætter en tid til fremlægningen. Tiden afhænger af produktet, det kan være alt fra 2-20 minutter. 4. Eleverne informeres om den fastlagte tid til fremlæggelse. 5. De gruppemedlemmer, der står ved deres eget produkt, begynder at fremlægge for de andre. Det betyder, at der er fire fremlæggelser i gang samtidig. 6. Læreren siger, når tiden er gået. 7. Grupperne roterer i urets retning videre rundt i klasselokalet. Den elev, der nu står ved sit produkt, fremlægger. Sådan fortsættes der, indtil alle har været rundt og har fremlagt. Side 2 af 6
Find et svar Denne metode er god til repetition af stoffet og træning af viden og færdigheder. Eleverne skal indsamle hinandens svar på spørgsmål, som læreren har lavet forinden til klassen. Læreren udleverer således et opgaveark til hver elev med spørgsmål. På arket er der desuden en kolonne til svaret, men også en til at underskrive hvem der har svaret på det stillede spørgsmål. 1. Hver elev får et opgaveark og går nu rundt iblandt hinanden. 2. Eleverne mødes to og to og stiller hinanden et spørgsmål. De skiftes til at stille spørgsmål og svare. 3. Eleverne noterer kammeratens svar ned, og kammeraten skriver under på, at det er rigtigt. 4. Eleverne cirkulerer på ny rundt imellem hinanden og finder igen en ny makker. 5. Øvelsen er slut, når alle elever har fået udfyldt deres opgaveark. 6. Opgavearket rettes enten fælles i klassen eller i mindre grupper. For eller imod/enig eller uenig 1. Klassen deles op, fx med en streg midt på gulvet. Den ene halvdel mærkes "enig"/"for" mens den anden halvdel mærkes "uenig"/"imod". 2. Eleverne bliver spurgt om deres holdning til et givent emne eller dilemma. 3. De elever, der er for/enige, stiller sig ved deres mærke, og de uenige/imod stiller sig ved modsatte. 4. Eleverne diskuterer nu deres synspunkter og kommer med begrundelser og argumenter for, hvorfor de er for/enige eller imod/uenige. Gruppemindmap 1. Eleverne inddeles i mindre grupper og får udleveret et A3-papir og en pen til hver af gruppens medlemmer. De udleverede penne skal være i forskellige farver, så hver i gruppen har deres egen farve. 2. Emnet for mindmappet skrives i midten. 3. Eleverne vælger et underemne pr. gruppemedlem og skriver underemnet på mindmappet med deres farve. 4. Gruppen begynder nu at tilføje begreber, tanker osv. til de forskellige underemner. Eleverne må skrive overalt på mindmappet med deres egen pen. Nøgleordsstafet Denne øvelse kan bruges enten som opstart på et forløb eller efter eleverne har arbejdet med en tekst eller lign.. I alt sin enkelthed går det ud på, at to hold konkurrerer på viden, mens de leger med begreber og deler deres viden med resten af klassen. Selve stafetten udføres på denne måde: 1. Klassen inddeles i to hold. 2. Tavlen deles i to lige store dele. 3. Opstil det ene hold på en række i venstre side af lokalet, og det andet hold på en række i højre side af klasselokalet. 4. Den første elev i hver række får et stykke kridt. 5. Når øvelsen starter, skal de forreste elever løbe op til hver deres del af tavlen og skrive et ord, som eleven forbinder med emnet eller temaet. Derefter giver eleven kridtet videre til den næste på holdet, som gentager øvelsen. Side 3 af 6
6. Det hold, der har flest ord på tavlen efter fem minutter, har vundet! 7. Sæt jer derpå sammen to og to. 8. Udvælg på forhånd nogle kategorier, som eleverne kan placere deres viden i, og lad eleverne inddele ordene i de forskellige kategorier. 9. Diskuter til sidst, hvorfor der er ord på tavlen, der ikke kan puttes ind under overskrifterne. Har klassen adgang til en gang, kan stafetten med fordel flyttes ud af klassen. I stedet for tavlen delt i to dele, kan to A3 ark på gulvet med 20 meters mellemrum danne ramme om øvelsen. Rollelæsning Denne metode er god at bruge i gruppearbejde, hvor eleverne skal læse, forstå og bruge en given tekst. Eleverne inddeles i grupper på fire, der hver påtager sig en af følgende roller: 1. Oplæser (der læser et afsnit op). 2. Referent (der laver mundtligt eller skriftligt referat med det væsentlige indhold). 3. Overskriftsmester (der giver det læste afsnit en overskrift). 4. Sammenhængsmester (der sætter det læste i sammenhæng med det foregående). Det er en fordel, hvis den udleverede tekst er delt i lige store dele. Er dette ikke tilfældet, må eleverne selv inddele teksten, så alle læser nogenlunde lige meget. Når første afsnit er læst, refereret, har fået overskrift og er sat i sammenhæng, skifter eleverne roller, så alle får prøvet de fire forskellige roller. På den måde får alle eleverne læst, lavet referat, lavet overskrifter og sat teksten i sammenhæng. Det er vigtigt, at alle i gruppen laver noter med referatet og med overskriftsmesterens overskrifter. En væsentlig del af rollelæsningen er, at eleverne hjælper hinanden undervejs og fx diskuterer referentens ord og overskrifterne til de læste afsnit. Rollespil Lad eleverne, når de fx arbejder med forskellige politiske partiers udvikling, være fx socialdemokrater eller venstrefolk. 1. Eleverne tildeles en rolle, som de skal sætte sig ind. 2. Elevernes skal nu løse forskellige opgaver (fx skrive en tale, lave valgplakater o. lign.), som var de deres forskellige roller. 3. Alt efter rollespillets karakter fremlægger eleverne deres forskellige arbejde eller diskuterer synspunkter med deres rollers holdninger. Rollespil kan også med fordel benyttes, hvis klassen arbejder med forskellige tiders samfundsstruktur. Her repræsenterer eleverne så forskellige lag i samfundet og skal enten forsvare deres position eller argumentere sig til mere magt/flere rettigheder etc.. Denne arbejdsform kan udvides til et storylineforløb, hvor fx de politiske partier møder forskellige udfordringer op gennem mellemkrigstiden. Samtidig skrivetur Denne metode er god i opstartsfasen af et forløb, hvor eleverne skal indsamle viden, få ideer eller stille spørgsmål og brainstorme til et Side 4 af 6
bestemt emne. Metoden kan også bruges til slut i en arbejdsproces, hvor eleverne skal repetere viden og færdigheder. Eleverne sidder i mindre grupper med 4-6 i hver gruppe. Individuelt eller parvis får eleverne udleveret et stykke papir med et spørgsmål/opgave. Eleven kan også selv blive bedt om at finde på et emne eller en problemstilling. 1. Eleverne sidder parvis med et emne/problemstilling på deres papir. 2. Eleverne skal parvis på tid brainstorme over eller besvare emnet/problemstillingen. 3. Når tiden er gået, skal eleverne give deres papir videre til venstre for dem. 4. Eleverne starter så igen forfra med at brainstorme eller besvare det givne emne/problemstilling. Opgaven kan varieres med, at eleverne brainstormer alene i grupper. Eleverne kan også brainstorme over fire forskellige emner i hele klassen i mindre grupper. Snak på skift Denne metode er god i mindre grupper, hvor eleverne har indhentet forskellig viden, ideer eller lign. Metoden kan også bruges til mindre fremlæggelser. Metoden sikrer, at alle i en gruppe kommer til orde og skal byde ind med noget. 1. Eleverne har indsamlet viden, lavet brainstorm eller læreren stiller et spørgsmål med mange svarmuligheder. 2. Eleverne skal nu på skift fremlægge deres svarmuligheder/ oplæg eller lign. Sorteringsspil 1. Eleverne inddeles i mindre grupper. 2. Hver gruppe får udleveret en masse mindre sedler med begreber, informationer, billeder, navne eller andet, der har relevans for undervisningen. 3. I grupperne skal eleverne nu sortere de mange kort og lægge dem i forskellige kategorier, som de selv skaber. 4. Når eleverne har sorteret deres kort, vises og forklares resultatet for læreren eller en anden gruppe. Sørg for at eleverne noterer kategorierne og sedlernes sammenhæng. Denne øvelse kan med fordel benyttes som evaluering efter et eller flere forløb. Svar og byt Denne metode er god til træning af færdigheder og ny viden, såvel som repetition af et emne eller område. Metoden kan også bruges til kort at formulere holdninger og meninger til et givent emne. Læreren eller eleverne producerer spørgsmål til emnet. 1. Hver elev får et spørgsmål og går nu rundt i klassen blandt hinanden. 2. Eleverne skal mødes to og to og stiller hinanden spørgsmål. De skiftes til at stille spørgsmål og svare. 3. Når begge elever har svaret på de stillede spørgsmål, bytter de kort. 4. Eleverne cirkulerer på ny rundt imellem hinanden og finder igen en ny makker. 5. Læreren slutter øvelsen, når det er passende. Side 5 af 6
Træk et spørgsmål Denne metode foregår i firemandsgrupper og er god til repetition af stoffet og træning af viden og færdigheder. Læreren eller eleverne producerer spørgsmålene. Hvis eleverne selv producerer spørgsmålene, er det en god ide at lade grupperne bytte spørgsmål, således at eleverne ikke skal besvare deres egne selvproducerede spørgsmål. 1. Den første elev skal holde spørgsmålene i hånden, den anden skal trække et spørgsmål og læse det op, den tredje skal besvare spørgsmålet, og den fjerde skal rose og supplere besvarelsen. 2. Eleverne skifter hele tiden roller i urets retning, således at det løbende er en ny elev, der holder spørgsmålene, trækker/læser, svarer og roser. 3. Hvis eleverne er i tvivl om svaret, kan de spørge læreren. Ved lærerproducerede spørgsmål kan der evt. stå et svar nede i hjørnet på kortet. Værdidiskussion i grupper Denne metode er god til at debattere og diskutere et emne. Eleverne skal her kunne argumentere for deres værdier og holdninger samt lytte til andres. Læreren har på forhånd produceret udsagn til diskussion. Eleverne arbejder her i mindre grupper med ca. 4-6 i hver gruppe, hvilket giver eleverne mulighed for diskussion og fordybelse i et bestemt udsagn. 1. Elev 1 læser det første spørgsmål/udsagn op. 2. Eleverne i gruppen tænker individuelt over det stillede spørgsmål, som de skal besvare fra 1-5, hvor 1 er helt enig og 5 er meget uenig. 3. Når alle har besluttet et svar, tager de det antal tændstikker i hånden, der svarer til deres svar. Hvis de ikke har tændstikker eller andet, kan de bruge fingrene. 4. Eleverne i gruppen tæller så til tre, og ved tre kommer de alle sammen frem med deres tændstikker eller fingre. 5. Eleverne diskuterer, hvorfor de har svaret, som de gjorde. 6. Elev 2 trækker så et nyt spørgsmål osv. 7. Eleverne kan evt. også vente med diskussionen, indtil de har besvaret alle spørgsmålene. I det tilfælde lægger de udsagnene i bunker efter, hvor enige/uenige de var om et givent udsagn. Til sidst diskuterer de så først dem, de var mest uenige om. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 6 af 6