Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk Landsforening

Indledning Du sidder med en manual i hånden for dannelse af og arbejdet i NETVÆRKSGRUPPER. Netværksgrupper tager udgangspunkt i, at landmænd arbejder sammen om at løse et fælles problem. Mange af principperne og erfaringerne vi bruger som baggrund for disse netværksgrupper, er taget fra Staldskolerne, som er et nyt koncept indenfor landbrugsrådgivningen i Danmark. Netværksgrupperne har to specielle træk: Landmænd samarbejder om selv at udvikle den viden de skal bruge for at nå et fælles mål. Der er en tovholder i gruppen, og han eller hun har opgaven som procesvejleder. Tovholderen kan fx være en landbrugskonsulent eller en dyrlæge og vedkommende fralægger sig rollen som ekspert og rådgiver i Netværksgruppearbejdet. Arbejdet i netværksgrupperne foregår på de gårde som deltagerne kommer fra. Deltagere og tovholderen mødes på et par af eller alle gårdene og forholder sig til, hvordan det fælles problem kan løses på den gård, hvor de er. De ser sammen på ting, som fungerer rigtig godt på denne gård. Det er en ligeværdig og fælles læreproces, og alle lærer noget fra hverdagspraksis om at nå det fælles mål. Besøgene på gårdene vil kunne fungere som inspiration for alle der deltager. Forskellen fra erfa-grupper er i virkeligheden meget stor, fordi erfa-grupper kendetegner sig ved at være koncentreret om et emne eller et tema, og der er ofte tilknyttet en konsulent, der fungerer som rådgiver/ekspert. I Staldskoler og Netværksgrupper er det derimod helt afgørende, at man arbejder sig hen mod et fælles mål gennem et demokratisk ligeværdigt samarbejde, hvor tovholderen ikke på noget tidspunkt tager rollen som ekspert. Tovholderen FACILITERER processen. Facil betyder nem eller let. Tovholderen er derfor dén person som gør livet nemt for en gruppe ved at hjælpe gruppens proces fremad. Deltagerne gør arbejdet det er jo deres gårde! og tovholderen støtter processen og hjælper med at holde kursen. Staldskole-idéen i Denmark udsprang fra praktiske erfaringer i Uganda, hvor en af denne manuals forfattere (Mette) har deltaget i flere projekter om dannelse og arbejde i såkaldte Farmer Field Schools, som er vidt udbredt i mange lande især på syd-kloden. Meget af arbejdet både i Farmer Field Schools og Staldskoler handler om at få HELE gården til at fungere, og se på hele gårdsystemet. Selvom Netværksgrupperne fokuserer på et bestemt emne, kan man ikke undgå at inddrage hele gården man kan ikke løse et problem uden at det hele spiller godt sammen, inklusiv landmandens prioriteringer, arbejdsrutiner og muligheder. Derfor er der en enorm samling af ressourcer og erfaringer i en gruppe af landmænd som kan fungere som vejledere, medproblemløsere og idé-magere for hinanden, når man snakker om at forbedre forholdene på en gård. I denne manual giver vi først en oversigt over, hvad der foregår i hele forløbet i en netværksgruppe, inklusiv på de enkelte møder. Det forklares lidt mere i detaljer i den efterfølgende tekst. Bagefter fortæller vi om nogle af principperne for sådan en ligeværdig fælles læreproces, og tager udgangspunkt i nogle af erfaringerne og baggrundsmaterialet for Staldskoler.

Hvad er en netværksgruppe? Salmonellabekæmpelse i Danmark En netværksgruppe er en gruppe af mennesker med ansvar for 5-6 forskellige besætninger, som mødes nogle gange på et par af disse gårde for at løse et fælles problem sammen. Alle, som kan have indflydelse på problemløsningen på den enkelte gård, bør deltage i møderne det vil styrke samarbejdet hjemme på gården for at få gjort noget ved problemet. Det er en fordel at gårdene ligger med højst 45 minutters kørsel mellem yderpunkterne. Gruppen tager udgangspunkt i fælles viden og de enkeltes erfaringer, og bygger sammen videre på en fælles erfaring, som knytter sig til deltagernes oplevelser med at tage den fælles udfordring op. Oversigt over forløbet i en netværksgruppe Dannelse af en netværksgruppe Netværksgruppen kan dannes enten fordi en gruppe landmænd går sammen og bliver enige om at gøre noget fælles ved det problem, som de alle har, eller fordi en uddannet tovholder opfordrer og/eller samler en gruppe landmænd, som er motiverede til at gøre noget ved dette problem. Risikovurdering/analyse af problemstillingen i besøgsbesætning 1 Dette skal ske senest 9 dage før mødet i besøgsbesætning 1. Samtalen til det første møde tager udgangspunkt i, at landmanden har fået foretaget en risikovurdering/analyse af problemstillingen, og alle gruppemedlemmerne får en kopi, sådan at alle kan forholde sig til det før mødet. Denne risikovurdering, som består i en systematisk gennemgang af besætningen ved hjælp af rådgivermanualen for paratuberkulose og Salmonella Dublin, kan laves af landmanden selv - gerne i samarbejde med de(n) daglige rådgiver(e) i besætningen - af rådgiveren, eller af en tredje person, som landmanden selv beder om at gøre det. Bare det bliver gjort senest 9 dage før mødet. Det er besøgsværten som har ansvaret for at få det aftalt og gjort. Det er en fordel, hvis besøgsværten har lavet risikovurderingen sammen med sin daglige rådgiver, da han erfaringsmæssigt får mest ud af at diskutere de enkelte risikoscorer og analysere prioriteringen af indsatsen med sin rådgiver. Udsendelse af dagsorden + risikovurderingen til alle i netværksgruppen Tovholderen diskuterer dagsordenen med besætningsejer 1 (telefonisk). I den forbindelse peger besøgsvært 1 på en succeshistorie fra besætningen, som handler om kalve eller kælvningsmanagement. Dagsorden og resultatet af risikovurderingen udsendes en uge før mødet til alle gruppemedlemmer samt personer, som besøgsværten udpeger. Dette kunne fx være besøgsværtens egne rådgivere, gæster til mødet mv. Besøgsvært 1 skal forberedes og forberede sig mentalt på besøget. Han/hun bedes om at tænke sine egne forslag igennem til handlingsplan, fordi diskussionen på mødet skal tage udgangspunkt i disse forslag på baggrund af risikovurderingen. Første netværksgruppemøde i besøgsbesætning 1 Dagsorden følges og principperne for dagens arbejde indgår i en velkomst, som foregår på gårdspladsen eller indenfor døren i stalden. 1. Velkomst 10 min, hvor besætningsejeren siger velkommen og tovholderen lige minder alle om hvad principperne er for dagens møde, og hvordan dagsorden er, samt der er en kort

præsentationsrunde, hvor alle siger hvad de hedder, hvor de kommer fra og hvilken besætning de har (race, antal dyr, staldsystem, hvor lang tid de har været mælkeproducenter, samt eventuelt specielle ting ved deres besætning (fx kælvningssæsoner)). 2. Staldvandring højst en time med risikovurderingen som guide, og fremvisning af succeshistorien. Hvis besøgsværtens daglige rådgiver er med til mødet og staldvandringen bør denne holde sig til at uddybe faglige punkter, ikke komme med løsningsforslag. Rådgiveren kan dog godt kommentere på det faglige i succeshistorien. 3. Man går ind til bordet; 10 minutters kaffe i kopperne og fri snak 4. Opsummering af risikovurdering og indtryk fra staldvandring (besætningsejer) 5. Besætningsejerens fortæller om sit valg af indsatsområder. Punkt 4-5 kan vare cirka 15 minutter tilsammen. Kort spørgsmåls-runde hvis nogle har opklarende spørgsmål, og kun opklarende spørgsmål. 6. Runde, cirka 45 minutter. Alle får ordet efter tur og giver deres kommentarer til risikovurderingen og fortæller om, hvad de ville gøre, hvis de stod i denne landmands støvler, dvs. konstruktive og gerne erfarings-baserede forslag til hvordan det konkret kan føres ud i livet. Tovholderen holder talerækkefølgen og besætningsejeren skal IKKE sige noget under denne runde. Det er vigtigt at holde sig for øje at denne runde har to formål: 1) at give forslag til handling ud fra risikovurderingen, hvor alle giver deres besyv med til landmandens handlingsplan, og 2) at sikre at alle handlinger, som landmanden ønsker at foretage, er praktisk gennemførlige i denne besætning. 7. Besætningsejeren opsummerer og giver sin skitse til handlingsplan ud fra denne runde, 5-10 minutter. Tovholderen hjælper denne proces ved at bede værten om at forholde sig til alle forslag også dem som han har fravalgt, og begrunde hvorfor. Det er vigtigt at respektere landmandens valg, men også vigtigt at han/hun tænker igennem hvorfor og hvorfor ikke de valgte tiltag er blevet udvalgt. 8. Alle hjælper til med at præcisere handlingsplanen ved at spørge ind til den på områder, som de mener, er uklare, eller ved at give supplerende kommentarer og erfaringer som f.eks. knytter sig denne praktiske gennemførelse af handlingsplanen. Her kan andre også bidrage med yderligere erfaringer. 10-15 minutter. 9. Evt. og næste møde (tovholder). Alle deltagere siger én sætning om hvad de tager med hjem som hovedbudskabet fra dagens møde. Udsendelse af referater Tovholderen skriver i løbet af ugen efter netværksgruppemødet et 1-2 siders referat, med fokus på forslag og landmandens beslutninger om konkrete handlinger. Referatet sendes cirka en uge efter mødet til alle medlemmerne af netværksgruppen samt andre, som landmanden og tovholderen har aftalt. Det skal aftales med besøgsvært 1, hvem der skal have tilsendt referatet ud over selve deltagerne ved mødet, fx egne rådgivere. Referatet skal i dette projekt også sendes til Hanne Klejs Hansen - hkh@mejeri.dk - som sidder med den løbende administration af hele projektet. Forberedelse til andet netværksgruppemøde: Risikovurdering og udsendelse af dagsorden Dette foregår stort set som optakten til besøget i den første besøgsbesætning. Besøgsvært 2 sørger for at få det gjort senest 9 dage før det forventede besøg. Tovholderen diskuterer dagsorden med besøgsværten og sørger for at sende resultatet af risikovurderingen ud sammen med dagsordenen en uge før mødet.

Andet netværksgruppemøde Forløbet af det andet møde ligner meget det første møde. 1. Velkomst 5 min, hvor der også lige introduceres kort til gården (besætningsejeren). Tovholderen kan supplere med en kort introduktion til dagsorden og principper for dagens møde, og man tager en kort præsentationsrunde hvor alle tilstedeværende (dvs ikke blot eventuelt nytilkomne) præsenterer sig, hvis der er nye ansigter i gruppen. 2. Staldvandring højst en time med risikovurderingen som guide, og fremvisning af succeshistorien. 3. Man går ind til bordet; 10 minutters kaffe i kopperne og fri snak 4. Kort runde hvor besøgsvært 1 lige fortæller hvad der er sket siden sidst, og der bliver en runde hvor deltagerne på højst 2 minutter fortæller lidt om deres tanker og eventuelt handlinger siden sidste møde. 5. Opsummering af risikovurdering og indtryk fra staldvandring (besætningsejer) 6. Besætningsejeren fortæller om sit valg af indsatsområder. Punkt 5-6 skal vare højst 15 minutter tilsammen. Kort spørgsmåls-runde hvis nogle har opklarende spørgsmål, og kun opklarende spørgsmål. 7. Første runde. Alle får ordet og giver deres kommentarer til risikovurderingen og landmandens valg af fokusområder og giver konstruktive (og gerne erfarings-baserede) forslag til hvordan fokusområderne kan omsættes til handling i handlingsplanen. Tovholderen holder talerækkefølgen og besætningsejeren skal IKKE sige noget under denne runde. 8. Besætningsejeren opsummerer og giver sin skitse til handlingsplan ud fra denne runde. 9. Alle hjælper til med at præcisere handlingsplanen ved at spørge ind til den på områder, som de mener, er uklare, eller ved at give supplerende kommentarer. 10. Evt: der samles op og man kan eventuelt fortsætte med et tredje møde, hvis deltagerne synes det. Husk at komme til evalueringsmødet i december. og her en kort opsamling af erfaringer og synspunkter om arbejdsformen/projektet til referatet. Udsendelse af referat af andet netværksgruppemøde i besøgsbesætning 2 Tovholderen sender sit 1-2 sides referat ud til alle mødedeltagere samt andre, som man har aftalt skal have referat. Opsamling Efter det andet netværksmøde er der fælles møde i december, og hér vil gruppen have lejlighed til at diskutere hvordan det er gået med de to handlingsplaner, som er blevet udformet i gruppen. Alle skal have lejlighed hér for at fortælle hvordan det er gået i de besætninger, som ikke har haft besøg. Det vil være vigtigt at forpligte hinanden på at give møde til denne evaluering, så ingen efterlades uden at gruppens bidrag selv uden besøg.

Principper for Netværksgrupper Salmonellabekæmpelse i Danmark I det følgende gennemgår vi nogle af de fælles principper for arbejdet i en netværksgruppe. Det er skrevet på baggrund af erfaringer fra Staldskolerne. Derefter vender vi tilbage til en beskrivelse af det konkrete arbejde i en Netværksgruppe. Nogle af de væsentlige principper er: - Ejerskab over proces, fokus og dagsorden - Fælles mål i gruppen - Udgangspunkt i den konkrete besætning og gård - Gensidighed, ligeværdighed, respekt og tillid - De praktiske løsninger blev fulgt helt til dørs Ejerskab over proces, fokus og dagsorden En landmand, som har ansvaret for sin egen besætning eller et område af gården, skal selv sætte sin dagsorden, for så griber han eller hun fat i de ting, som han eller hun føler er nødvendigt at gribe fat i, eller som virker relevante, spændende eller vil give forbedringer på et område. I modsætning til staldskoler tager vi i disse Netværksgrupper udgangspunkt i et fælles problem, og derfor er en del af dagsorden selvfølgelig givet: det handler om at komme problemet til livs. Men tovholderen udsender en dagsorden som er bygget på en risikovurdering i besætningen, og det er vigtigt at landmanden selv tænker sine forslag til handlingsplan igennem, og gruppen hjælper ham / hende med at gøre alle punkterne i landmandens egen handlingsplan PRAKTISK MULIGE. Når tovholderen ringer til den første besøgsvært og diskuterer dagsorden, så er det også hans/hendes opgave at stille spørgsmål som hjælper landmanden til at fokusere og formulere sin vurdering af risikovurderingen og sine forslag til handlingsplanen mere præcist og klart. Når denne snak er taget godt en uge før mødet, giver det landmanden tid til yderligere at skærpe sine tanker omkring sine egne fokusområder. Til selve møderne er det landmanden, som fremlægger sine vurderinger og valg af fokusområder, og efter at have lyttet til samtlige kollegers vurderinger og forslag, er det landmanden som selv vurderer hvad der er muligt og ønskeligt, og hvad han/hun tror på vil virke. Landmanden skal aldrig tvinges til at aftale nogle forbedringer eller ændringer, for det vil alligevel ikke ske, hvis ikke det kommer indefra. Det er vigtigt, at man som tovholder afholder sig fra at være ekspert, der ved bedre end resten af gruppen. Opstår der en situation, hvor man mener, man har det helt rigtige forslag bør man vente og se, om det dukker op ved runderne mellem gruppens medlemmer og landmanden selv, før man kan komme med et bud og i øvrigt gøre det klart, at man et øjeblik forlader sin tovholderrolle for at give et fagligt råd. Det er nødvendigt med ydmyghed overfor læringsprocessen. Det fælles mål: at komme ud af et fælles problem med en individuel løsning Det vigtigste grundlag for en netværksgruppe er et fælles mål for hele gruppen, som deltagerne kan nå hver på sin måde. Målet vil være at komme ud af et fælles problem. Målet er fælles og løsningerne skal være individuelle og tilpasset hver enkelt gård. Det skaber en spændende blanding, hvor alle deltagerne lærer en masse om noget som de alle har tilfælles ( problemet i midten ), men fordi det foregår på deltagernes egne gårde, som kan være meget forskellige, lærer de samtidig en masse om hvordan det fælles mål kan opfyldes på forskellige måder, og hver enkelt landmand bliver inspireret og tager nye ideer med hjem.

Ingen eksperter men ligeværdig fælles læring Udover landmændene fra 5-6 besætninger indgår der en tovholder, som skriver dagsorden i samarbejde med besøgsværten. Her er det godt hvis tovholderen har en faglig viden om malkekvægbrug for at indkredse og hjælpe landmanden til at tænke sin risikovurdering igennem. Under selve møderne sørger tovholderen for at holde tiden og talerækkefølgen, så de ikke varer mere end cirka 2½-3 timer i alt. Under møderne er det tovholderens opgave at koncentrere sig om at være ordstyrer og referent. Det er vigtigt at holde fast i at tovholderen selvom vedkommende måske nok har en uddannelse som rådgiver - IKKE sidder i gruppen som konsulent eller ekspert, som skal fortælle nogle, hvad nogen af deltagerne skal gøre, mene eller tænke. Under møderne skal kollega-landmændene spørge værtslandmanden ud og bidrager med erfaringer, råd og forslag. Tovholderen indgår ikke i runderne. Alt arbejdet i gruppen er helt baseret på landmændenes egen viden og den er stor og omfatter både praktiske og teoretiske aspekter af mulige løsninger på problemer. Hvis værtslandmandens egen dyrlæge eller konsulent er med, kan de indgå i runden på lige fod med landmændene, men de skal have meget tydeligt at vide at man ikke forventer at de skal være eksperter heller; faktisk skal de vide at man forventer at de indgår på lige fod med andre deltagere, og de skal vente til sidst i runden med at give deres bud. Er tovholderen den daglige rådgiver i besætningen skal han/hun gøre det meget klart, han/hun et øjeblik forlader tovholderrollen for at afgive nogle forslag i runden, men tovholderen bør nøje overveje, om ikke de ting han/hun kan bidrage med allerede er blevet sagt og om det bidrager til læringsprocessen at komme med ekspertråd nu eller de evt. kan vente til næste gang, man kommer i besøgsbesætningen. Krav om gensidig tillid Alle deltagere i en netværksgruppe bidrager aktivt til alle møder, og ikke mindst besøgsværterne åbner dørene til deres egen besætning og gård og giver de andre adgang til at få indsigt i hvad der sker bag kulisserne i og med at de får adgang til en masse viden om hinanden. Det kræver meget tillid og åbenhed, og det er en af hjørnestenene i dette arbejde: hvis man ikke ved hvad der sker og ikke har mulighed for at identificere problemerne og deres mulige årsager og måske nøgler til løsningen, så kan man heller ikke hjælpe hinanden videre og så bliver det ved løs snak. Så åbenhed og dermed tillid er nødvendig. Tilliden skal have lov at trives i gruppen fra starten, og derfor skal man på det allerførste møde enes om hvilke principper og betingelser man vil samarbejde under. Først og fremmest sikrer man sig, at man er enige om hvad man arbejder sig hen imod, og hvad det er for et problem man søger at løse. Alle deltagerne i både Staldskoler og Netværksgrupper har et fælles demokratisk ansvar. Alle deltager aktivt og bruger deres viden på lige fod. Derfor er det et grundprincip at alle de landmænd, som deltager, forpligter sig til aktivt at byde ind med både spørgsmål og forslag og respektfuldt at lytte til hinanden. Alle skal også sige fra, hvis der er noget, som de mener, skal være anderledes. Det er vigtigt, at gruppens tovholder som hovedregel holder sine forslag for sig selv og kun fungerer som tovholder og støtte i processen frem mod målet. Der er den forskel mellem Staldskoler og Netværksgrupper, at i Staldskolerne skiftes alle til at sidde i projektørlyset, medens kollegerne går i dybden med éns tal, og alle sidder i rollen som rådgiver hos kollegaen og forsøger at gennemskue og ærligt hjælpe en kollega med at arbejde sig frem imod et mål. I Netværksgrupperne er det ikke sikkert, at alle komme igennem rollen som dén, der sidder i rampelyset og får råd af kollegerne. Der er måske kun et par af gårdene som de andre får indblik i. Det kan give en skævhed i en gruppe, og det er vigtigt at alle i gruppen tager ansvar for at man kan have tillid til alle, og der er en stor grad af gensidig respekt.

Praktiske løsninger følges helt til ende Noget af dét, som var en helt klar styrke i Staldskolerne var at alle løsninger blev fulgt til ende, og det skal også ske i en Netværksgruppe. De nødvendige ændringer i besætningerne vil som regel være helt grundlæggende tiltag om bedre staldforhold, fodring og pasning. Landmænd er gode til at gennemskue hvordan noget kan gennemføres i praksis. I Staldskolerne har alle i gruppen noget, som de kan bidrage med, også selvom deres besætning måske ser helt anderledes ud end værtsbesætningen. Landmænd kan i fællesskab altid finde ud af hvordan noget kan stilles an, så det løser et problem. Ydermere kan de ofte forudsige, hvilke faktorer som måske kunne gøre at noget IKKE ville fungere i praksis og de kan derfor bidrage med at fjerne forhindringerne. Ligeværdig fælles læring Vi vil ikke komme med en lang udredning om begrebet Ligeværdig fælles læring - i Staldskolehåndbogen er der et fint afsnit om det, og det er relevant at holde sig for øje på samme måde i Netværksgrupperne. Nedenfor har vi oversat fem hovedpunkter fra en lærebog om Farmer Field Schools (Pretty, J. 2002. Regenerating agriculture. In: FAO 2002. Ten years of IPM 1 training in Asia. Pp. 6.): - Hvad der er relevant og meningsfuldt beskrives af den, som skal lære og må opdages af den, som skal lære. - Læring er en konsekvens af erfaring. - Samarbejde giver muligheder. Når mennesket investerer sine kræfter i en gruppe, udvikler de også en bedre fornemmelse af deres eget værd. - Læring er en udviklingsproces som karakteriseres ved fri og åben kommunikation, konfrontation, accept, respekt og retten til at begå fejl. - Hvert menneskes oplevelse af virkeligheden er unik. Efterhånden som de bliver mere og mere opmærksomme på hvordan de lærer og løser problemer, bliver de også bedre og bedre til at videreudvikle og modificere deres egen måde at lære og handle på. De er gode at holde fast i og huske på i arbejdet med Netværksgrupperne både som tovholder, som landmandsdeltager og som gæst. Arbejdet, ansvaret og udbyttet er op til alle jer, som er aktiv deltager i en Netværksgruppe. 1 IPM betyder Integrated Pest Management og er et begreb som blev brugt i forbindelse med dannelsen af de første Farmer Field Schools, som var knyttet til ris-dyrkning i Asien. Man samlede landmænd for at de sammen kunne få erfaringer om hvordan man begrænsede sygdomme i planteproduktionen (især ris).