Ledelse af samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 30. Maj, 2012
Hvorfor samarbejdsdrevet innovation? Innovationskraften optimeres, når forskellige offentlige og private parter bringes sammen Mødet skaber mulighed for forstyrrelse, læring, ressourcemobilisering og udvikling af fælles ejerskab Samarbejdsdrevet innovation løser to problemer: Offentlige bureaukrati indkapsler innovation i siloer Private marked hindrer udveksling af ideer og ressourcer
Samarbejdsdrevet innovation som proces Få aktører med relevante innovation assets til at interagere og udveksle og pulje ressourcer Sikrer at interaktionen fører til samarbejde frem for konflikt Sikre at samarbejdet skaber innovation frem for bevarelse af status quo Aktører Interaktion Samarbejde Innovation
Barrierer for samarbejdsdrevet innovation Aktører Interaktion Samarbejde Innovation Barrierer: ingen tradition, dårlig erfaring og demotiverende usikkerhed Barrierer: fristet til enegang, mangel på tillid, mentale siloer og interessekonflikt Barrierer: tunnelsyn, risici, og manglende implementering
Behov for innovationsledelse Innovationsledelse Convener Facilitator Katalysator Aktører Interaktion Samarbejde Innovation Barrierer Barrierer Barrierer
Hands-on innovationsledelse Convener: Skabe momentum, sætte holdet, fordele roller, klargøre processen, sikre politisk opbakning og råderum, afstemme forventningerne, Facilitator: Understøtte processen, skabe gensidig tillid, udvikle fælles forståelsesrammer, løse konflikter, selektiv aktivering, fjerne forhindringer for samarbejde, Katalysator: Konstruere trusler, anlægge nye vinkler, bringe ny viden i spil, ændre mødeformen, anspore transformativ læring, håndtere risici,
Hands-off innovationsledelse: Human relations Sørge for at der er diversitet blandt med- arbejderne og mange boundary spanners Skabe mulighed for intern mobilitet Rekruttere og udvikle kreative talenter, og sørge for at fastholde dem Etablere gode muligheder for bottom-up idegenerering Bruge tværgående teams til at kvalificere og teste nye ideer Skabe balance mellem forandring og tryghed
Hands-off innovationsledelse Innovationskultur Bekæmpe nulfejlskulturen,, så fejl bliver udgangspunkt for læring Begrænse regeltyranniet gennem mere tillidsbaseret ledelse Begrænse tælleregimet,, så det måler resultater frem for indsats Skabe flade og fleksible organisationer med plads til innovation Tilskynde tværfaglighed,, bore huller i siloerne og skabe organisationer uden grænser
Innovationsledelse som metastyring Samarbejdsdrevet innovation skabes i netværk, partnerskaber og andre samarbejdsarenaer Samarbejdet anspores af gensidig afhængighed og etablerer et rum for selvregulering Ledelse af dette selvregulerende rum kaldes metastyring og defineres som regulering af selvregulering Udfordringen for metastyring er at hindre såvel overstyring som understyring
Topledernes særlige rolle Fjerne flaskehalse i innovationsprocessen Vurdere hvilke projekter som de selv skal lede hands-on Sparre med mellem- ledere om deres hands-on innovationsledelse Bruge HR funktionen aktivt Skabe innovations- kultur Være det gode eksempel
Hvilke kompetencer skal i spil? Canadisk survey af succesfulde offentlige lederes kompetencer: HOT: god kommunikator (50%), visionær (46%), og konsensusbygger (46%) NOT: opmærksom på detaljer (3%), stærk teknisk viden (2%) og magtfuld (2%)
Fælles diskussion: Institutionsledernes rolle? Brug 10 minutter i grupper af 4-5 personer på at diskutere jeres forventninger til institutionsledernes innovationsledelse Brug de sidste 5 minutter til at stille 1-2 spørgsmål til institutionslederne, som I gerne vil have svar på