Mere liv i køkkenet VEGA Seminar 27.4.2010 Birgitte Højlund og Thuy Dung Le Social & SundhedsSkolen, Herning
HVAD VIL VI? Målet er at bidrage til at bevare den decentrale madlavning i leve- og bomiljøerne og hermed skabe mere liv i hverdagen. Det sker ved at sprede viden om, hvordan madlavning i leve- og bomiljøerne kan organiseres, så kravene om høj madkvalitet, et rimeligt ressourceforbrug og beboernes medbestemmelse tilgodeses. Social & SundhedsSkolen i Herning er projektholder. Samarbejdspartnere er Plejeboligerne Mellemtoft i Holstebro og Ældrecentret Kastaniehaven i Give
Baggrund for projektet: Leve-bo-tanken er under pres I Danmark bor der 44.840 i plejeboliger, hvor der serveres mad. 28 % af boligerne er leve-bo-miljøer med et fælles køkken, som er godkendt til at lave varm mad. MEN KUN 4.562 får varm mad, der er produceret hvor de bor Det er 37% af beboerne i leve- og bomiljøerne...resten får varm mad fra storkøkkener (kilde: Velfærdsministeriet 2008)
Madlavning i leve-bo-miljøet TRE STORE UDFORDRINGER: Madens kvalitet Økonomi og tid Beboerinddragelse
Støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsens pulje til medarbejderdreven innovation udvider og understøtter VEGAprojektet MerLiv fase 1 : Eksempelsamling MerLiv fase 2: Afprøvning MerLiv fase 3: formidling 2007 2008 2009 2010 Liv i Køkkenet: Research og udvikling af materiale til formidling Liv i Køkkenet: Formidling og spredning
Materialet Projektdeltagerne har udarbejdet et power-point-show om deres sted og om arbejdet med forandringscirklen Vi har fremstillet et idékatalog med 20 små og store ideer fra Kastaniehaven og Mellemtoft. Der er produceret en dokumentarfilm om madlavning i leve-bo-miljøer DELTAGERE I FILMEN: Kastaniehaven i Give Mellemtoft i Holstebro Møllegården i Hadsten Søhusparken i Ebeltoft Skovly i Bryrup Søparken i Lemvig Materialet er anvendt på temadage på en række plejecentre og uddannelsesinstitutioner Efter projektets afslutning udgives et undervisningsmateriale med cases og opaver til sosu-uddannelserne og ernæringsassistentuddannelsen
200 medarbejdere på plejecentre har deltaget i temadage med Susanne, Birgit, Camilla, Karin, Tove og Lene som formidlere
Forandringscirklen kan bruges 180 160 140 120 100 80 60 40 meget enig lidt enig ikke enig 20 0 vi kan bruge cirklen
Erfaringerne med de små skridts metode Medarbejderne peger på nogle klare gevinster: Medarbejdernes praksis. Relationen til beboerne før og efter. Betydning for beboerne.
Betydning i forhold til medarbejdernes praksis Øget bevidsthed om deres arbejde & evnen til at sætte ord på det de gør. Synliggørelse af deres daglige gøremål: > værdien af de små ting. > tjener som dokumentation overfor kolleger, leder og pårørende. Tjener som samarbejdsredskab.
Relationen mellem medarbejderne og beboerne (før og efter) Fra professionelt-patient forhold til et tættere og mere ligeværdige forhold personalerne og beboerne imellem. Medarbejderne får blik for beboernes ressourcer; at svage beboere faktisk kan gøre noget.
Betydning for beboerne Fælles aktivitet & nærvær frem for konflikthåndtering eller kedsomhedsopringninger. Medbestemmelsen på eget liv. Identitetsskabende. De vil så gerne at det er lige før vi har svær ved at finde noget at lave til dem. De er gladere, smiler mere, har det godt og det kan man se i deres øjne.
Medarbejder-til-medarbejder formidling VIRKER! 200 180 160 140 120 100 80 60 meget enig lidt enig ikke enig 40 20 0 dt at medarbejdere formidler til hinanden
Frontmedarbejder som formidler fungerer godt Peer education, ligemandslæring. Budskabet står langt stærkere, når det er fagfæller, som ved hvor skoen trykker, som formidler. Reaktionerne fra deltagerne har været: Nå ja, er det ikke værre end det, det kan vi da også. Innovation bliver lige pludseligt nærværende og introduktionen af PDSA-cirklen har været en øjenåbner og givet deltagerne lyst til at prøve det selv.
Formidling af egen praksis er med til at forme og udvikle selvsamme praksis Styrker motivation, lyst, engagement og refleksion. Fokus på de gode historier i dagligdagen giver en positiv afsmitning i arbejdssituationen. Effekten er øget forandringsvillighed. Ved italesættelse af deres succeshistorier er de samtidig med til at skabe denne virkelighed. Som en leder siger: Det forpligter.
HVAD ER DETTE? Appetitvækkende, men ineffektiv madproduktion? Socialpædagogisk aktiveringsforanstaltning? Identitetsbevarende egenomsorg og sundhedsfremme? Træning i daglige færdigheder og mobilitet?
Eller simpelthen: Hjælp til at leve et godt hverdagsliv? - og hvordan bliver det anerkendt som et fagligt og politisk indsatsområde?