Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under gældende regler kan et uudnyttet fradrag for mellemskat overføres til ægtefællen. Det betyder, at rigtigt mange højtlønnede betaler topskat men ikke mellemskat. Denne regel bliver typisk udnyttet af personer med en høj indkomst, og med en hjemmegående ægtefælle eller en ægtefælle på nedsat tid. En ophævelse af denne mulighed vil sikre et merprovenu på 1,9 mia. kr., ELODJ præsenteres fordelingen på indkomster af den ekstra skattebyrde. Det er alene personer i de fire øverste indkomstdeciler, der bliver berørt. Særligt for øverste decil bliver tabet forholdsvist stor. De taber i gennemsnit 2.900 kr. pr. person. /RIWSnNUSnSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU I dag er der ikke noget loft over de fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det betyder, at personer med en meget høj indkomst helt kan undgå at betale topskat ved at lade hele den overskydende indkomst gå ind på en pensionsopsparing. LO anbefaler at fjerne denne spekulationsmulighed og indføre et loft på 125.000 kr. for fradrag for indbetalinger til pensionsordninger. I de oprindelige beregninger fra AErådet var der tale om en ny grænse for betalinger på 100.000 kr. Dette beløb er ikke blevet hævet med lønstigningstakten i en del år. Derfor hæves grænsen til 125.000 kr. Denne lovændring vil primært berøre de bedst lønnede, MI WDEHO. Personer med en indkomst på over 1 mio. kr. vil tabe mere end 30.000 kr. i gennemsnit. 7DEHO)RUGHOLQJDIILQDQVLHULQJPD[NUWLOSHQVLRQ,QGNRPVW 3HQVLRQVEHJU QVQLQJ NU Under 100.000 kr. 0,0 100-200.000 kr. 0,0 200-300.000 kr. 0,1 300-400.000 kr. 0,1 400-500.000 kr. 0,2 500-600.000 kr. 0,5 600-700.000 kr. 1,6 700-800.000 kr. 3,1 800-900.000 kr. 5,2 900-1 mio. kr. 6,7 Over 1 mio. kr. 31,7 Kilde: AErådet Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.
I de oprindelige beregninger blev det antaget at opsparingen blev placeret i opsparing i frie midler og dermed beskattet til en rimelig høj beskatning. For at sikre reel finansiering af den offentlige sektor er det besluttet at udvise forsigtighed i beregninger af provenu. Provenuet fra denne skatteændring er derfor sat til 1,5 mia. kr. 0HGDUEHMGHUREOLJDWLRQHU Medarbejderobligationer indebærer en lempeligere beskatning af indkomst, der ellers burde blive beskattet med op til 63 pct. Beskatningen på medarbejderobligationer udgør omkring 28 pct. LO foreslår ordningen nedlagt, og al indkomst fremover beskattet som almindelig lønindkomst. Der findes ikke nogen opgørelser af fordelingen af skattesubsidiet på forskellige indkomstgrupper. Der kan dog tages udgangspunkt i opgørelser af frynsegoder, hvoraf enkelte fremgår af oplysningssedlen. De viser en meget stor ulighed i frynsegoder. Blandt personer med en indkomst over 750.000 kr. har således op imod 50 pct. frynsegoder, mens det kun gælder for omkring 5 pct. af lønmodtagerne med en indkomst op til 400.000 kr. Værdien af frynsegoder er også meget forskellig. De allerrigeste modtagere således frynsegoder for omkring 50.000 kr., mens personer med en indkomst op til 400.000 har frynsegoder for en værdi af under 10.000 kr. Det må formodes at medarbejderobligationer er mere ulige fordelt end de frynsegoder, der er oplysninger om. Skatteministeriet vurderer provenuet til 0,4 mia. kr. LO mener, at dette skøn er for lavt, og fastsætter det fremadrettet til 0,5 mia. kr., hvilket stadig er et forsigtigt skøn. 6XQGKHGVIRUVLNULQJHU I dag sker der ikke nogen beskatning af bidrag til sundhedsforsikringer. Det kan være problematisk at skattesubsidiere ordninger, der i sidste ende kan indebære nedskæringer i det offentlige sundhedssystem. Derudover skævvrider ordningen i dag løndannelsen på grund af den ulige beskatning. LO foreslår derfor, at bidrag til sundhedsforsikringer beskattes på samme måde som anden lønindkomst. Sundhedsforsikringer er noget mere ligeligt fordelt end andre frynsegoder. Der er dog stadig en betydelig skævvridning. Kun meget få i den offentlige sektor har sundhedsforsikringer, ca. 6 pct. 1 Samtidig er der for de privatansatte en overrepræsentation blandt de højst lønnede. For privatansatte har 65 pct. af personer med en bruttoindkomst over ½ mio. kr. en sundhedsforsikring. Blandt personer med en indkomst under 300.000 har kun 50 pct. en sundhedsforsikring. 1 Tallene i dette afsnit stammer fra en spørgeskemaundersøgelse som ugebrevet A4 har gennemført. 2
+ MHUHVNDWSnDUY I øjeblikket betales der en arveskat på 15 pct. af dødsboet med et fradrag på 255.400 kr. LO foreslår at der indføres en progressiv arveskat. Der skal således stadig betales 15 pct. af dødsboet på beløb mellem 255.400 kr. og 1,5 mio. kr., mens der skal betales 30 pct. af den resterende arv. Den højere arveafgift vil skulle betales af alle indkomstdeciler, men der er en klar fordelingsmæssig profil til fordel for de fattigste. De rigeste vil således betale 6-10 gange mere end personer i 1-3 indkomstdecil, MIELODJ. 6DOJDI&2NYRWHU CO2-kvoterne bliver for nuværende uddelt gratis til producenterne af El og fjernvarme. Som udgangspunkt vil en gratis tildeling af kvoter give samme prisstigning på El, som en bortauktionering af kvoter vil give. Producenterne kan således videresælge de tildelte gratis kvoter. Denne ekstra indtjeningsmulighed ved at nedlægge produktion vil i sig selv indebære et krav om et højere provenu fra el-produktionen. Ved at nedlægge produktionen helt og sælge kvoterne kan virksomheden sikre sig en ren profit uden omkostninger til produktion. Det betyder, at virksomheder, der får gratis kvoter, på længere sigt vil lade prisen på el stige med den pris, som kvoterne kan indbringe ved et videresalg Denne sammenhæng gælder ikke for fjernvarmeproduktionen. Selskaberne i denne sektor er pålagt et hvile i sig selv princip. Det betyder, at de ikke kan lægge en alternativ pris på kvoterne oven i prisen på fjernvarme. LO foreslår på denne baggrund, at kvoterne bortauktioneres frem for at blive uddelt gratis. Producenterne af fjernvarme skal dog stadig have tildelt gratiskvoter. Der er enkelte store industrivirksomheder, der også får tildelt gratis kvoter. I den udstrækning disse virksomheder er konkurrenceudsatte, skal der være mulighed for fortsat at tildele gratis kvoter. Denne ændring kræve initiativer på EU-niveau, og der kan derfor gå nogle år, før der bliver åbnet mulighed for at bortauktionere kvoterne. Et salg af kvoter vil give et merprovenu på 3,0 mia. kr. En del af dette provenu bliver pålagt offentligt ejede selskaber. En ekstra indtægt fra salg af kvoter vil således give sig udslag til en lavere værdi af de offentlige selskaber ved et frasalg og vil derfor give mindre indtægter til staten. Forsigtighed i provenuskønnene tilsiger, at der ses bort fra dette pseudoprovenu, hvorfor LO skønner det faktiske provenu til 2,1 mia. kr. Eftersom en bortauktionering af kvoterne alene vil påvirke virksomhedernes overskud må det formodes, at afgiften slår igennem på aktiekursen. Aktierne er meget skævt fordelt hen over indkomstdeciler. De rigeste 10 pct. har således aktier for 310.000 kr., hvilket svarer til knap 60 pct. af den privatejede aktiebeholdning. I gennemsnit har den halvdel af befolkningen med de laveste indkomster en aktiebeholdning på blot 15.000 kr. 3
I forhold til LO s medlemmer vil nogen blive berørt gennem opsparing i pensionskasserne, der også holder en vis mængde aktier. Forsikringsselskaber og pensionskasser ejer dog kun knap 10 pct. af de danske aktier, hvorfor gennemslaget fra denne afgift vil være begrænset. (UKYHUYVVNDWWHU I forbindelse med indførelsen af ændrede regler for international sambeskatning i 2005 og med indførelsen af de nye regler for at bekæmpe skattetænkningen i kapitalfonde blev selskabsskatten nedsat først fra 30 til 28 pct. og derefter til 25 pct. Skattesænkningen vurderes at overkompensere erhvervslivet med 2,2 mia. kr. LO foreslår, at denne overkompensation fjernes igen. Selskabsskatterne varierer kraftigt med konjunkturerne, og det er derfor vanskeligt at fastsætte den nødvendige procentvise stigning. Det forventes at være nødvendigt at hæve selskabsskatten fra 25 til 26½ pct. for at sikre et merprovenu på 2,2 mia. kr. Der bør for øvrigt arbejdes på at sikre fælles EU-regler for selskabsbeskatningen. Hvis det ikke sker, vil de enkelte regeringer i EU konkurrere selskabsskatten ned på et niveau, der ikke er hensigtsmæssigt. En højere selskabsskat vil give sig udslag i faldende aktiekurser og dermed påvirke indtægten hos aktionærer. Effekten på indkomstfordelingen vurderes derfor på samme måde som for CO2-kvoterne, jf. ovenfor. Den stigende erhvervsskat kan suppleres med en fjernelse af DIS-undtagelsen. Der er usikkerhed på provenuvirkningen. $IVNULYQLQJSnE\JQLQJHU Erhvervslivets bygninger afskrives med en årlig rate på 4 pct. Bygninger er dermed fuldt afskrevet efter 25 år. Det er en meget kort levetid for langt de fleste bygninger. LO foreslår en årlig afskrivning på 3 pct., hvormed bygningens forventede levetid vil være 33 år. Denne lovændring forventes at give et provenu på 1 mia. kr. Det forventes også her, at den langsommere afskrivning vil ramme aktiekurserne og dermed vil fordelingsvirkningerne svare til salg af CO2-kvoter og højere erhvervsskatter. *UXQGVN\OGSnMRUGWLOVWXHKXVERQGHJnUGVUHJOHQ I øjeblikket betales der ikke fuld grundskyld på den jord, der ligger i forbindelse med beboelse på landbrug. Denne jord beskattes efter særlige gunstige regler. Det virker ikke rigtigt, at der ikke skal betales alm. grundskyld på haver mv., alene fordi de ligger i tilknytning til en gård. En almindelig beskatning forventes at give 1,4 mia. kr. i provenu. 6NDWSnPHWDQJDVVHUODQGEUXJHW Landbrugets husdyrhold udleder en del CO2 som slet ikke beskattes. Det virker urimeligt at noget CO2-udslip er helt fritaget fra CO2-afgifter. LO foreslår derfor 4
indført en afgift på husdyrhold modsvarene CO2-kvoteprisen. Det forventes at give et provenu på omkring ½ mia. kr. $IJLIWSnDQGHOVEROLJHU I øjeblikket kan man fratrække renteudgifter til at finansiere køb af andelsboligbevis. Der bliver til gengæld ikke betalt skat af den løbende indtægt, som andelen giver anledning til. Det er et skattehul, og der bør indføres en andelsafgift modsvarende niveauet for den nuværende ejendomsværdiafgift på omkring 0,7 pct. af andelens værdi. En sådan afgift vil medføre et provenu på omkring 1½ mia. kr. Analyser viser, at ca. 10 pct. af de 25-29-årige bor i andelsbolig. Det må formodes, at mange er studerende. Omvendt er der en underrepræsentation blandt LO s medlemmer. Kun 4,8 pct. bor i andelsbolig, mens det gælder for 6,1 pct. af hele befolkningen. %HVNDWQLQJYHGRSK YHOVHDISHQVLRQ I øjeblikket betales en strafafgift på 60 pct. ved ophævelse af pension i utide. Med en fradragsret på 59 pct. er den faktiske straf ikke særligt stor. Der kan spekuleres i disse ordninger fordi skatten på det løbende afgift i pensionsordningerne kun er på 15 pct. Der foreslås en opstramning, således at udbetalinger før tid beskattes med 70 pct. Forslaget har ubetydelige provenukonsekvenser. +\UHYRJQHVUHJLVWUHULQJVDIJLIW På hyrevogne betales der kun 20 af registreringsafgiften, og der pålægges ingen ekstra registreringsafgift ved videresalg. Det anbefales at fjerne dette skattesubsidie. Det vil give et merprovenu på 300 mio. kr. Afgiften vil formentligt blive søgt overvæltet i prisen på taxakørsel..rvwrjorjliudgudj Der fastsættes en maksimal grænse for fradraget på 125.000 kr. årligt. Under de nuværende regler kan en østarbejder, der bor og arbejder i Danmark i 45 uger på et år, få et fradrag på op mod 200.000 kr. Forslaget vil ikke have nævneværdig effekt på nuværende tidspunkt, men så er der taget hul på det. 2PO JQLQJDIHQHUJLDIJLIWHUQH LO vil have undersøgt konsekvenserne af en grøn omlægning af energiafgifterne. Det skal i højere grad blive synligt for den enkelte forbruger, hvornår der benytes energi fra vedvarende energikilder. Forbrugerne skal således belønnes, hvis de bruger strøm om natten eller energi fra vindmøller. Skatteomlægningen skal være provenuneutral, og den skal alene have et grønt sigte. 5