Fokus på det gode liv Oplæg til debat om hvordan vi skaber rammerne for det gode liv for borgere med et handicap KKR Syddanmark november 2015
Baggrund En projektgruppe under KKR Syddanmark har gennemført en undersøgelse af, hvordan to udvalgte brugergrupper opfatter Det gode liv. Undersøgelsen sætter fokus på, at forstå det gode liv set fra en brugers perspektiv. Projektgruppens resultater er samlet i dette debatoplæg. Formålet er at sætte en debat i gang hos kommunernes Handicapråd og andre relevante fora om, hvordan de bedste rammer for Det gode liv skabes. Debatoplægget fremhæver nogle pointer fra undersøgelsen, og lægger dermed op til en debat om, hvordan vi i samarbejde kan skabe rammerne om det gode liv. Dialogen om det gode liv er vigtig, idet det gode liv er en abstrakt størrelse, som varierer fra menneske til menneske og derfor ikke kan standardiseres og sættes i skema. Grundlæggende handler det om, at give mulighed for at leve et liv med gode personlige relationer og et liv, hvor man kan bidrage meningsfuldt til andres liv.
Hvad er det gode liv? Det god liv er svært at definere. Der er ingen opskrift på det gode liv. Nogle elementer, som forskning og undersøgelser viser betyder noget for oplevelsen af det gode liv, er: Meningsfulde personlige relationer Identitetsbærende faktorer (arbejde, fritidsliv) Ydre livsvilkår som bolig og økonomi Frihed til selv at bestemme over eget liv Tryghed Følelsesoplevelser Anerkendelse Værdighed Årsagen til manglende definitioner på det gode liv er, at det ikke er en defineret størrelse, men et abstrakt og subjektivt fænomen, som opleves forskelligt fra menneske til menneske Det nogle mennesker ser som et ensomt og isoleret liv, kan for andre være et godt liv. Det nogle mennesker ser som et uordentligt og kaotisk liv, kan for andre være et godt liv. Fordi det gode liv er en abstrakt og individuel størrelse, kan det være svært at arbejde med. Kommunens medarbejdere kan have én forestilling om, hvad det gode liv er for borgerne. Det samme gælder de pårørende, men der er kun én person, der ved hvad det gode liv er nemlig borgeren selv.
Hvordan bliver kommunen den aktive og gode medspiller i starten af et forløb? De fleste borgere er tilfredse med den hjælp og de tilbud de får fra kommunen, og oplever at deres forløb er kommet godt fra start. De borgere, som ikke har haft en god opstart af et forløb, er væsentligt mindre tilfredse end alle andre. Spørgsmål: Hvordan bliver vi bedre til at forstå det gode liv set fra et andet menneskes perspektiv? Hvilke værdier vægter vi i en god opstart? Er vi opmærksomme på hvordan vi sammen bidrager til en god opstart? Bruger vi ressourcerne bedst muligt, så endnu flere borgere oplever en god opstart? Hvordan kan pårørende og borgere selv spille en rolle? Når forhold går skævt skyldes det ofte manglende forventningsafstemning. Hvordan får vi afstemt forventningerne mellem borger, pårørende og kommune? Hvordan kan vi rette op på en opstart, der er gået skævt?
Hvordan ser vi mennesket frem for diagnosen? De fleste borgere med eller uden handicap ønsker at blive set og anerkendt som det menneske de er. Det er ressourcer frem for begrænsninger, der er udgangspunktet handicappet skal stå i baggrunden. Spørgsmål: Hvordan tager vi udgangspunkt i borgerens ressourcer? Hvordan kan vi arbejde med det gode liv for den enkelte borger? Hvilken dialogform skal vi bruge for at borgerens ressourcer bliver udgangspunkt for handling? Hvilke muligheder har vi for at sætte den individuelle oplevelse af, hvad det gode liv er, i fokus, når vi er i kontakt med borgeren?
Hvordan kan vi understøtte borgeren i at danne netværk og bidrage i andres liv? Sammen med borgeren spiller kommunen en aktiv rolle i, at skabe rammerne for et godt liv. Gode relationer er en grundsten i et godt liv. Dygtige hjælpere og gode rammer er vigtige og relevante, men ikke alene forudsætningen for det gode liv. Det afgørende er selvskabte sociale netværk og relationer. Mange ønsker at bidrage i samvær med andre, men er ikke i stand til at tage initiativ selv. Det at kunne hjælpe andre og ikke kun modtage hjælp, er et ønske mange har. Spørgsmål: Hvordan kan vi hjælpe borgeren med at skabe netværk og relationer? Hvordan kan borgere understøttes i at deltage i frivilligt arbejde/være bidragyder i andres liv? Hvordan kan der skabes rum for at borgere kan bringe sig selv i spil, deltage og få indflydelse i eget liv og det der sker omkring dem? Hvordan kan idrætslivet, foreninger og pårørende inddrages i dette arbejde?