Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud



Relaterede dokumenter
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i vuggestuen

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

SUNDHEDSPLEJENS SAMARBEJDE MED DAGINSTITUTIONEN

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage november 2015

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

en analyse af pædagogers kompetencer og pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn i daginstitutioner

I BLINDE Glad eller skuffet? Kommuner måler ikke borgernes holdning til velfærd Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 24. februar 2016, 05:00

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

HVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK

Information sektion Side 2 / ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

I Assens Kommune lykkes alle børn

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Driftsaftale BLÅMUSLINGEN

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Notat om underretninger i børnesager

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Regional udvikling i Danmark

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

by med plads til alle

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Dagtilbudspolitik

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Storbylandsby på tegnebrættet. 11 anbefalinger

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Invitation. CFPS sommerkonference Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

PJECE TIL FORÆLDRE OM AT VÆRE I FORÆLDRERÅD

Af Malene Fenger-Grøndahl

Forberedelse - Husk inden:

Værd at vide om Åben Dialog

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD


- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Revideret kommissorium

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Udviklingen af et socialøkonomisk pilotprojekt med Settlementet som tovholder.

MÅLGRUPPE klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Socialfaglig undersøgelse

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Formål med ressourceteam

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Børneliv på Mols en anden løsning end skuffeløsningen

Den sociale afstand bliver den mindre?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Din rolle som forælder

SOLRØD KOMMUNE / BROBYGNING

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

6. klasse. Børnearbejde

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inklusion og eksklusion Kendskab giver venskab

Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

Transkript:

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI VERSITET

det er lidt bekymrende, at jeg tror de fleste, der kommer her og det gjorde jeg også selv, selvom jeg havde været i socialt udsat område før, så får man lidt et chok, fordi at det er så åbenlyst, hvordan nogle børn er udsat for vanrøgt, deres tænder er dårlige, de er dårligt påklædt, deres hygiejne er også nogle gange dårlig, men efterhånden så, så vænner man sig til det, på en måde altså ens grænser for hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt, de rykker sig, det synes jeg er ret bekymrende.' (Citat, pædagog, Jensen et al., 2012, p.53)

(Heckman, 2006)

Børn i sociale nødsituationer Begrebet anvendes som en overordnet betegnelse, der henviser til børn, som på forskellig måde og med forskellig tyngde befinder sig i det, som Mathiesen (1999) betegner som sociale nødsituationer. Mathiesen (1999) anvender begrebet pædagogiske nødsituationer, der henviser til, at barnets livssituation er karakteriseret ved et fravær af udviklingsbetingelser.

Forskellige daginstitutioner forskellige forebyggende indsatser Type A: Der omfatter daginstitutioner, hvor det pædagogiske personale vurderer, at de ikke har nogen socialt udsatte børn. Denne type daginstitution er primært fysisk beliggende i villa- og parcelhusområder. Type B: Der omfatter daginstitutioner, hvor det pædagogiske personale vurderer, at de har en stor gruppe socialt udsatte børn, samtidig med at der også er en stor gruppe af normalt velfungerende børn. Endvidere indkredses der også her at være en voksende gruppe børn, en såkaldt gråzonegruppe, der omfatter børn, som det pædagogiske personale i forskelligt omfang er bekymret for enten periodisk eller over længere tid. Denne type daginstitution er ofte beliggende på grænsen mellem forskellige typer af boligbebyggelse, f.eks. mellem almennyttige boligområder og parcelhusområder, og modtager således børn fra forskellige områder af bybilledet. Type C: Der omfatter daginstitutioner, hvor det pædagogiske personale vurderer, at størstedelen af deres børn kan karakteriseres som socialt udsatte, og hvor gruppen af såkaldte normale børn er meget lille. Type C daginstitutionen er yderligere karakteriseret ved fysisk at være beliggende i udsatte boligområder, eller såkaldte ghetto-lignende boligområder (Petersen, 2009, 2010, 2011; Petersen & Ladefoged, 2015). 5

Et særligt afsæt i både pædagoger og psykologers arbejde med forebyggende indsatser på børneområdet Når der argumenteres for samfundsmæssige forhold, som virker ind på børns opvækst, undersøger forskningsfeltet primært, hvordan og på hvilken måder samfundets strukturer og instanser reproducerer social ulighed i et samfundsmæssigt perspektiv. 6

Tidlige forebyggende indsatser skal kædes sammen med begrebet chanceulighed at det til stadighed, på trods af velfærdssamfundets udvikling, er sværere for børn fra arbejderklassen at opnå adgang til længere videregående uddannelser, bedre job og derigennem også bedre boligforhold og andre sociale goder (Hansen, 2005) må fænomenet forstås som den kendsgerning, at sandsynligheden for at tilhøre den dårligst placerede gruppe i den nuværende samfundsstruktur er størst, når ens forældre også i sin tid var dårligst placeret i den daværende anderledes samfundsstruktur (Hansen, 2003, p. 117). 7

Begrebet dobbelt udsathed (Petersen & Ladefoged, 2015, Petersen, 2015): -Dels udsathed hos barnet/barnets familie Handler om de udsatte livsforhold sociale nødsituationer som barnet befinder sig i. -Dels udsathed gennem velfærdsstatens indsatser Handler om de indsatser, både almenpædagogiske og socialpædagogiske, som samfundet tilrettelægger og som samtidig fremmer/fastholder, eller slører udsathed 8