Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse i Region Syddanmark Forskellige definitioner Effekt af supervision Supervision så hvad mon det er? Jeres kontekst ifht. supervision Forskellige former for supervision Tre forskellige tilgange til supervision psykodynamisk, kognitiv, systemisknarrativ

Grundlag for at tale om supervision EN Hvad er grundlaget: Serviceloven MOLBO-HISTORIE? Herunder, bekendtgørelser, forarbejder til lovgivning, skrivelser, håndbøger etc., Det er meget meget forståeligt, at der kan herske forvirring om HVAD supervisio, da det er overordnet ikke er beskrevet noget sted. Formuleret som et begreb, der både er ret og pligt til at modtage for plejeforældrene og som noget, (kommunalbestyrelsen) I skal levere. Det er en opgave, som går ud på at skulle levere noget, ingen kan fortælle hvad er: så derfor gør alle det så godt de kan med den enkeltes forudsætninger.

Hvor?? Lov om social service 66 a. Stk. 4. Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller en ung i en plejefamilie, en kommunal plejefamilie eller en netværksplejefamilie, jf. 66, stk. 1, nr. 1-3, skal den kommunalbestyrelse, som har pligt til at yde hjælp til barnet eller den unge efter reglerne i kapitel 11 og 12, sikre, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sikre den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Stk. 8...jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervision til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier,

Hvor?? Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets skrivelse nr. 9977 af 18/12 2013. Den 5. december 2013 har Folketinget vedtaget L 15 Forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Mulighed for opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen 18 til 22 år og ændring af reglerne om ansvaret for at sikre supervision og efteruddannelse til plejefamilier m.v.).. Ansvaret for efteruddannelse og supervision i plejefamilier Lovændringen medfører desuden, at den kommune, der har pligt til at handle i forhold til et barn eller en ung, som er anbragt i en plejefamilie, skal sikre at plejefamilien gennemfører den nødvendige efteruddannelse og modtager den fornødne supervision i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder og plejefamiliens behov. Med lovforslaget sikres dermed samme retstilstand for børn og unge, der var anbragt før 1. juli 2003, og hvor forældrene efterfølgende var flyttet til en anden kommune, som for børn og unge anbragt efter denne dato. Ændringen sikrer, at den kommune, der gennem det personrettede tilsyn har kendskab til barnet eller den unge, og som derigennem har indsigt i og kan vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at blive opkvalificeret i forhold til, også har ansvaret for efteruddannelse og supervision til plejefamilien.

Hvor?? Lov om social service 142: Vejledning: De kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave, som kan være meget krævende. Derfor kan det være nødvendigt, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår er tilrettelagt, så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte. Derfor skal kommunale plejefamilier have mere supervision og efteruddannelse end andre plejefamilier, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelsen af familieplejekontrakten, jf. servicelovens 142, stk. 5.

Hvor?? Lov om social service: 142.stk.3 511. Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Den professionelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v.

Hvor?? Håndbog om barnets reform Formålet med kurser og supervision er at sikre, at de familier, der modtager børn i pleje, er bedst muligt rustede til opgaven, og dermed at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø. og uden sammenbrud i anbringelsen, Kurser og supervision skal ses som både en ret og en pligt for plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier p 161-162

Hvor?? Det konkrete antal timers supervision til den enkelte plejefamilie skal tilpasses den konkrete situation. Omfanget vil derfor variere efter behov. Der kan således være tale om varierende behov, afhængigt af hvor man tidsmæssigt er i en anbringelse, plejefamiliens erfaring samt omfanget af den opgave, plejeforholdet indebærer. Omfanget af supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i den opgave, som den kommunale plejefamilie varetager. Efteruddannelse og supervision til en kommunal plejefamilie kan f.eks. gives ved at etablere et samarbejde mellem kommunale plejefamilier og specialiserede døgninstitutioner. p 161-162

I skal altså. Sikre den fornødne supervision - i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. ( 66a) - og i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder - og plejefamiliens behov (skrivelse 9977 af 18-12-2013) Have indsigt i og kunne vurdere hvilke temaer plejefamilien har behov for at blive superviseret i. (skrivelse 9977 af 18-12-2013) Sørge for at dem, der ikke kan se behovet, får det at se? (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne sikre (igennem bl.a. supervision), at plejebørnene får et stabilt forløb i et trygt omsorgsmiljø og uden sammenbrud i anbringelsen (Håndbog om barnets reform p. 161) Kunne vurdere omfanget, antal timer, hvem der skal det etc.

Hvor meget og virker det? Med hensyn til supervision har socialministeren ved fremsættelsen af Barnets Reform taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige plejefamilie fra og med lovens vedtagelse skal have 19 timers supervision ud over hvad plejefamilien fik tidligere. En kommunal plejefamilie skal i gennemsnit have 39 timers supervision mere end en almindelig plejefamilie. Disse beregninger fremgår af lovforslag 178, Folketingsåret 2009/2010, bemærkningerne til pkt. 68. (p. 31 i Familieplejernes håndbog) Familiepleje undersøgelse september 2015 Supervision Knapt fire ud af fem har sidste år modtaget supervision, hvilket er en signifikant positiv udvikling sammenlignet med 2011. To ud af tre familieplejere oplever, at den supervision de modtager, er tilstrækkelig.

Odense kommune Supervision Som plejefamilie kan man opleve, at der opstår situationer, hvor man kan komme i tvivl om, hvordan man skal gribe udfordringer, oplevelser eller problemer an. I kan derfor få brug for at kunne vende oplevelsen med andre. Supervision er et værktøj, som giver dig og din partner mulighed for at få vendt og drejet udfordringerne i et fortroligt og frit rum, hvor I kan diskutere og reflektere over oplevelserne i hjemmet. Supervision er et tilbud til plejefamilier, som har fuldtidsanbragte plejebørn. Individuel supervision Ved individuel supervision er det dig og din partner, som er i dialog med jeres familieplejekonsulent. Her får I mulighed for at dele jeres historier og få input til jeres oplevelser og problemer. Individuel supervision giver mulighed for at få vendt problemstillinger og oplevelser med en person, som har indsigt i anbragte børns problemstillinger. Gruppe supervision Gruppe supervision består af fire til fem par og én familieplejekonsulent. Gruppen samles én gang om måneden for at snakke om deres oplevelser som plejefamilie på godt og ondt. I gruppen får du og din partner muligheden for at få et andet perspektiv på jeres oplevelser. Ved at være med i en supervisionsgruppe giver det dig og din partner mulighed for at reflektere over jeres måder at reagere på, jeres adfærd og især jeres evner til at løse konflikter. www.odense.dk

Københavns kommune Supervision hvad er det? Supervision og råd og vejledning er ikke det samme. I det følgende følger en kort beskrivelse af forskellene og forskelle på forskellige slags supervision: - Råd og vejledning er en ydelse som varetages af familieplejekonsulenter, og som har plejefamiliens relation til barnet og opdragelsesmæssige spørgsmål mv. Som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som har supervisanten i centrum, og dennes problemstillinger som sin primære genstand - Supervision er en ydelse, som varetages af personer, der har særlige uddannelsesmæssige forudsætninger og erfaring herfor. Der er en gråzone mellem råd og vejledning og supervision. De redskaber, der anvendes i supervision f.eks. spørgeteknik, refleksion mm. Vil også blive anvendt i råd og vejledning. Håndbog for familiepleje juli 2015 p. 25

Supervision Randers kommune Supervision fungerer som en faglig metode til at udvikling. Supervision giver plejefamilien mulighed for at komme videre i en fastlåst situation og hjælper til at træffe valg, der giver klarhed og overblik. Supervision handler også om de oplevelser, følelser og belastninger, som bliver vakt i arbejdet med plejebørnene. www.stoettetilbornogunge.randers.dk

En undersøgelse.konkluderer I tre af fire kommuner, der giver mere end fire årlige tilsynsbesøg, fortæller man at tilsynsbesøg betragtes som supervision. I Aabenraa og andre kommuner betragtes supervision som mere end råd og vejledning og gives derfor udover tilsynene. Skellet mellem, hvad der betragtes som tilsyn og hvad der betegnes som supervision er heller ikke ens fra kommune til kommune. I nogle af kommunerne opfattes de driftsorienterede tilsyn både som supervision og tilsyn forstået som et støttende, udviklende og kontrollerende besøg. 2012 Sammenlignende undersøgelse af familieplejekonsulentfunktionen i Aabenraa kommune med familieplejefunktionen i de øvrige kommuner i Region Syddanmark i alt 17 kommuner i Region Syddanmark

Historien bag supervision Fra kontrol til læremesterprincip til læring og refleksion Eller. Det hele på en gang? Eller alt efter, hvilken tilgang vi vælger eller? Eller? Eller? Vi må i hvert fald ikke give gode råd!!!!!!!

Forskellige definitioner Supervision: Supervision er en kontraktmæssig, tidsbestemt, støttende, igangsættende og fagligt kontrollerende proces, hvor en mere erfaren fagfælle hjælper en mindre erfaren fagfælle med at integrere faglige kundskaber og holdninger, således at fagfællen bliver bedre i stand til at agere i forhold til sit fags teorier og metoder.(keiser Lis og Lund, Mogens 1986) Denne bog er den eneste der er opgivet i litteraturlisten i håndbog om barnets reform, men kan vi så regne med, at det er den definition, vi skal arbejde efter? Eller????

Definition Supervision kan defineres som en kontraktligt bestemt relation mellem to fagpersoner med det formål at sikre supervisandens kontinuerlige fagpersonlige udvikling med afsæt i dennes aktuelle arbejdsopgaver. (DFTI Dansk familieterapeutisk institut)

Definition Danske psykologers opfattelse af, hvad supervision er, bør matche de internationalt anerkendte definitioner. Af disse fremgår det, at skal en læringskontekst i psykologien kunne betragtes som supervision, må den: Indeholde evaluerende og opfølgende aspekter både i forhold til supervisanden selv og til de personer, som supervisanden udfører opgaver i samspil med. Foregå over en tid. Fokusere specifikt på læring og kompetenceudvikling i forhold til supervisandens særlige professionsområde. Være triadisk, idet den involverer fokus og ansvar fra supervisors side på både supervisand og supervisandens klienter. Have en dørvogterfunktion i at afgøre, om en person kan tildeles beføjelser eller betragtes som et validt medlem af den profession, han tilhører til. Det er supervisors ansvar at reagere på professionens vegne, hvis personen ikke lever op til minimumskravene.. (Benedicte Schilling, Claus Hauggard Jacobsen og Jan Nielsen. Psykolognyt 4, 2010)

Supervisand - sag organisation Supervision skal indeholde: Støtte plejefamilie STØTTE Vedligeholde fagets professionalisme LÆRING Beskytte børnene STYRING M. Payne A. Kadushin - B. Proctor Model inspireret af Jakob Magnussen - Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov p. 25

Supervisionens effekt indenfor området af børn og unge med særlige behov Den største effekt opleves i de tilfælde, hvor supervisor eller supervisionsprogrammet tilbyder en fast og aftalt supervision, og i samtalen formår at fremme supervisandens egne ideer om sit arbejde samtidig med at understøtte disse ideer i forhold til organisationens mål. P. 138 Denne rapport viser også, at nogle få medarbejdere er udfordret her (i supervision).for denne gruppe kan supervisionen opleves som refleksionstvang i forhold til deres ønske om at få et godt råd (p. 140). Jacob Magnussen, lektor, Ph.d November 2015 Professionshøjskolen Metropol,

Forskellige former for supervision Individuel supervision Par supervision Individuel supervision i grupper Gruppesupervision Ekspertsupervision Kollegial supervision Direkte og indirekte supervision

Så hvad mon det er det der supervision?? Tænk lige lidt over det og snak med sidemanden om det, du kommer til at tænke på?

Jeres kontekst Supervision ude hos plejefamilien en plejefar/mor eller et par Supervision i grupper af plejefamilier Supervision med samarbejdspartnere på sidelinien Af hvem: Supervision ydet af jer Supervision bestilt af jer og ydet af andre Indhold i supervisionen af plejefamilien: Defineret af jer Defineret af plejefamilien Defineret af samarbejdspartnere Defineret i samarbejde mellem de forskellige aktører omkring barnet/den unge

Forskellige tilgange til supervision Psykodynamisk Kognitivt Systemisk - narrativt

Psykodynamisk tilgang i supervision Det psykodynamiske perspektiv anskuer problemer, som noget der knytter sig til noget indeni personen. Det er i selve forklaringerne på, hvad der har forårsaget problemerne, at de tre perspektiver adskiller sig fra hinanden, og måden hvorpå man undersøger et problem vil dermed adskille sig. Det psykodynamiske perspektiv anvender som udgangspunkt Freuds teori om drifter, og anskuer dermed menneskelig adfærd, som noget der er styret af indre psykiske processer. Forklaringerne på de indre styrede mekanismer skal forstås i forhold til de familiemæssige samspil den voksne person indgik i som barn, og kvaliteten af den givne omsorg bestemmes i relation til tilknytning mellem omsorgsperson og barn.

Psykodynamisk tilgang i supervision fortsat. Mentalisering, (som ligger i den psykodynamiske referenceramme) refererer til de mentale processer, der gør det muligt for mennesker at leve sig ind i sin egen og andres mentale tilstand, og som dermed er en forudsætning for det menneskelige samspil, mens affektregulering refererer til betydningen af at være i stand til at regulere sine følelser, således at de bliver udholdelige for personen selv og andre.(fonagy). Der er fokus på følelser bevidste og ubevidste handlinger og forsvarsmekanismer.

Et kognitivt perspektiv Personligheden er som i den psykodynamiske tænkning, indre styret. Personligheden er selvorganiserende Personligheden er selvregulerende Personligheden er selvreflekterende Personligheden skal forstås i et samspil mellem situation, tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Kognitivismen er i 90;erne tæt forbundet med neurologien

Kognitiv tilgang Følelser og adfærd er ikke bestemt af selve det, der sker, men af vores tanker og fortolkninger. Kognitiv supervision er målrettet, problemløsende, struktureret og fokuseret på supervisandens aktuelle problem

Kognitiv tilgang i supervision Der arbejdes i kognitiv supervision på sammenhæng mellem tanker, følelser, adfærd og krop Indeholder nogle bestemte opgaver: At identificere behovet. At identificere problemet. At motivere til aktiv indlæring og udlæring (aflæring). At instruere. At vejlede. At træne. At hjælpe personen med at gennemføre opgaverne. At personen øver sig, så de selv mestrer.

Et systemisk-narrativt perspektiv Personligheden er ikke en indre iboende kerne, men skal forstås i tid, rum, kontekst og relation Vores opfattelse af os selv og verden skabes gennem sproget Identitetsbegrebet bliver derfor en foranderlig størrelse, der forhandles og genforhandles konstant i de sociale relationer Vores historier formes altid i sociale sammenhænge Der er altid flere historier

Systemisk-narrativ tilgang i supervision Dominerende negative historier kontra foretrukne historier. I det systemisk-narrative perspektiv arbejder man med at tykne de foretrukne historier. Man underkender ikke problemer, men arbejder med det multihistoriske liv og de alternative historier. Vejen til de alternative historier går gennem de unikke hændelser, der strider mod den negative problemmættede historie.

Systemisk-narrativt perspektiv Fokus på at adskille person fra problem. Det anerkendende perspektiv. Vi anerkender de personer vi arbejder med, selvom vi ikke nødvendigvis anerkender deres handlinger. Fokus på menneskers meningstilskrivelse gennem et multihistorielt liv. Udfolde de historier, personen som er i supervision, har om sig selv, sit problem og sin situation. Relationer i fokus. Problemer opstår i sociale relationer, vedligeholdes i sociale relationer, og får konsekvenser for sociale relationer. Arbejder ud fra en overbevisning, at det er personen, som er i supervision, der er ekspert på sit liv og ikke supervisor. Indtager en nysgerrig ikke-dømmende position som supervisor.

Det er ALTID modtageren, der bestemmer budskabet Pernille siger? I hører?