EBELTOFT KOMMUNE. Lokalplan nr. 242. Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn



Relaterede dokumenter
Kommuneplan 1997 Tillæg nr. 13

EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248

Indholdsfortegnelse:

Lokalplan 049 Tillæg 003 til kommuneplan 2009

SYDLANGE LAND KOMMUNE

VINDERUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 37

Lokalplan nr. 69.T23.1

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 76

LOKALPLAN NYRUP VINDMØLLER NORD-VEST FOR AALBORG KOMMUNE

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

LOKALPLAN Torsbo - plejehjem og ældreboliger

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

LOKALPLAN NR. 137 FOR ET FRITIDSOMRÅDE VED GESTENVEJ 51

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

Tillæg nr. 27b. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til Vindmøller ved Faster-Astrup. Ringkøbing-Skjern Kommune

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

LOKALPLAN NR. B

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

FORSLAG Høringsperiode 2. december 2014 til 27. januar 2015 Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 103 Område til boligformål på Stolpegården i Strøby Egede

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR for fælles skydebaneanlæg ved Lejbølle

Albertslund Kommune. Lokalplan nr Daghaver i Egelundparken. Daghaver med fællesbygning og redskabsskure. Kongsbak Informatik

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

KOMMUNE NR ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

LOKALPLAN NR

Supplement til Lokalplan nr forslag

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN FEBRUAR 2013

LOKALPLAN NR. LE 51.11

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6

Lokalplanforslag Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan Forslag. 30.

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

HØJER KOMMUNE. Lejeboliger i Sdr. Sejerslev ved Præstevænget

STRUER KOMMUNE LOKALPLAN NR. 202 FOR ET OMRÅDE TIL KØRETEKNISK GO-KART BANE M.M. VED LINDTORP.

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Område øst for Søndermarken. August κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR /e, < > **/< * MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 39 FOR ET OMRÅDE TIL TRANSFORMERSTATION VED ÅSTRUP. RKE.

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade Gandrup. Hou by, Hals. Tlf HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR

Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 081

Videbæk i februar 2000 J. Nr Revideret i juli Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

Indhoidsfortegnelse: Redegørelse. Lokalpianens bestemmelser. side

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

THYHOLM KOMMUNE LOKALPLAN 5.7 FOR BOLIGOMRÅDE I TAMBOHUSE

o o o og, Q ~ Q.. ~.~ l:j.;r T ruelsdal " ~ "' Ugertøse Lokalplan 4.3 for et område i Ugerløse

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR. 60. r,t UDVIDELSE AF LEIKKEGARDEN TROMMESLAGERVEJ STORE-HEDDDINGE --- I I I I I I // I. I Lokal planom rådd I I I. 1 Oa STEVNS KOMMUNE

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

for området mellem Sydvestvej, Engtoftevej og Sondre Ringvej

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Lokalplan nr Lokalplanområde. Omfattende et område udlagt til vindmølleområde ved Virring Mark

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Forslag til kommuneplantillæg nr. 20

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

LOKALPLAN NR for den eksisterende sommerhusbebyggelse ved Mossø - Mossøbrå

LOKALPLAN NR Skovskolen i Nødebo. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Solvarmeanlæg Brandbakken, Snedsted. Lokalplan nr Oktober 2014

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

U01KALPLAN nr For et område ved Ornum, Tra:ndrerup

Udarbejdet af Teknik og Udvikling Dato: August 2000 Kontaktperson: Hanne Majgaard Nielsen Tlf Fax. nr

Lokalplan nr for et område syd for Vråvejen, Ærøskøbing.

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR BOLIGBEBYGGELSE PÅ HØRBY FÆRGEKRO

Lokalplan nr B. Boligområde ved Rolighedsvej i St. Lyngby. Kommuneplantillæg nr. 4

nr for et boligområde syd for Vidågade i Tønder. Boligområde Bli i kommuneplanen for Tønder

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008

Lokalplan nr. 54. Bakkely Vindmøllepark. Indhold: STEVNS KOMMUNE. side 1 side 1

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

Silkeborg Kommune. Område ved Lysbrogade LOKALPLAN 40.05

Videbæk i oktober 2001 J.nr Bredgade. Lokalplan nr. 90 for 14 almennyttige boliger ved Nørregade i Videbæk.

Vejle kommuneq Teknisk forvaltning ~ August Lokalpian nr.77 for et område ved Idrættens Hus

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

KOMMUNE NR ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL BOLIGFORMAL BELIGGENDE VED BLOMMEVÆNGET I SAKSILD BY

Transkript:

02.07.02 EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 242 Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn 1

Hvad er en lokalplan? En lokalplan har hjemmel i Lov om Planlægning. Loven skal sikre, at en sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø. Det skal sikres, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter, at der sker en helhedsvurdering, at der skabes og bevares værdifulde bymiljøer og landskaber, at der sker en forureningsforebyggelse, og at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. De værktøjer, planloven primært opererer med, er landsplanlægningen, regionplanlægningen, kommuneplanlægningen og altså lokalplanlægningen. Ebeltoft Byråd forestår kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen. I hver valgperiode skal Byrådet via kommuneplanen fastlægge hovedstrukturen og rammerne for kommunens udvikling i den følgende 12-års periode. Byrådet er forpligtet til at arbejde for kommuneplanens virkeliggørelse, f.eks. gennem lokalplanlægningen. Lokalplanen er således det led i planlægningen, hvor Byrådets overordnede retningslinier konkretiseres og bliver bindende - også for ejere og brugere. Når en lokalplan er endeligt vedtaget tinglyses den på alle ejendomme indenfor lokalplanområdet. Herved sikres, at planen også vil være kendt blandt fremtidige ejere og brugere. En lokalplan handler om den fremtidige anvendelse. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan altså fortsætte som hidtil. Ud over anvendelsen kan der i en lokalplan fastlægges bestemmelser om områdets zonestatus, om placeringen og udformningen af bygninger, veje, stier, friarealer, parkeringsarealer, opholdsarealer, beplantninger, skiltning m.m. Ibrugtagning af ny bebyggelse kan gøres afhængig af tilslutning til og etablering af fællesanlæg, støjafskærmning og f.eks. medlemskab af grundejerforening. En bevarende lokalplan vil typisk have til formål at fastholde og/eller genskabe bevaringsværdige bygninger, bymiljøer eller landskaber. Inden Byrådet kan vedtage en lokalplan endeligt, skal et forslag til lokalplan fremlægges for offentligheden i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at offentligheden skal kunne forholde sig til lokalplanen. Fremsættes der bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser, skal Byrådet behandle disse, inden lokalplanen kan vedtages endeligt. 2

Lokalplan nr. 242 Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn INDHOLD Redegørelse: Lokalplanens baggrund 4 Den forudgående offentlighedsfase 4 Regionplanlægning og VVM-redegørelse 5 Lokalplanområdet 6 Lokalplanens indhold 6 Kommuneplanlægning 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning 9 Hidtidig planlægning i området 9 Visualisering 9 Lokalplanens tilvejebringelse 14 Lokalplanbestemmelser: 1 Lokalplanens formål 15 2 Område og zonestatus 15 3 Områdets anvendelse 15 4 Udstykning 15 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 15 6 Bebyggelsens omfang og placering 16 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 16 8 Ubebyggede arealer 16 9 Zonetilladelse 16 10 Forudsætninger for ibrugtagning 17 11 Lokalplanens retsvirkninger 17 Vedtagelsespåtegning 18 Kortbilag nr. 1: Matrikelkort 19 Kortbilag nr. 2: Lokalplankort 20 3

Redegørelse Lokalplanens baggrund På Ebeltoft Færgehavn står der i dag 18 vindmøller, 16 på havnens nordlige mole og 2 på selve havnearealet. Alle møllerne er opstillet i perioden fra 1982 til 1986 og er nu ved at være udtjente. Derfor har ejerne af møllerne Ebeltoft Kommune og Molslinien A/S - besluttet, at møllerne skal udskiftes med et færre antal, som er energi- og miljømæssigt mere tidssvarende. Havnens nordlige vindmøllemole set fra Ahl Strand Den forudgående offentlighedsfase I tilfælde hvor der planlægges for opsætning af vindmøller, som har en totalhøjde på mere end 80 m, eller i tilfælde hvor der planlægges for opsætning af mere end 3 vindmøller, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse med tilhørende regionplantillæg. Ved en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) forstås en undersøgelse og vurdering af alle miljøkonsekvenser for miljøet ved et givet projekt. Formålet med en sådan redegørelse er at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for amtsrådets stillingtagen til, om - og i givet fald på hvilke betingelser - et projekt kan gennemføres. VVM-redegørelsen danner således grundlaget for den politiske beslutningsproces og herunder udformningen af amtets regionplantillæg og kommunens kommune- og lokalplanlægning. Forud for udarbejdelsen af en VVM-redegørelse skal der gennemføres en for-offentlighedsfase, hvorfor Århus Amt og Ebeltoft Kommune i juni måned 2001 udsendte et fælles oplæg til denne debatfase. 4

Debatoplægget til den forudgående offentlighedsfase indeholdt et projektforslag med 7 møller. Debatoplægget fremlagde et projektforslag med 7 nye møller til erstatning for de 18, som fjernes. Der blev den 20. juni 2001 afholdt et offentligt møde om det udsendte debatoplæg, og borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede kunne frem til den 10. september 2001 kommentere debatoplæggets projektforslag. I for-offentlighedsfasen indkom 18 bemærkninger, som er behandlet og inddraget i VVM-undersøgelsen. Regionplanlægning og VVM-redegørelse På baggrund af bemærkningerne fra for-offentlighedsfasen er vindmølleprojektet, som undersøges i VVM-redegørelsen, blevet ændret fra at indeholde 7 møller til at indeholde to alternative projekter med henholdsvis 3 og 4 møller, som opstillet på den mole hvor der i dag står 16 møller. I forhold til det udsendte debatoplæg er det projekt, der analyseres i VVM-redegørelsen, endvidere ændret fra fritstående møller til møller, hvor fundamenterne er sammenbygget med molerne, og hvor møllerne er placeret på indersiden af molen i stedet for på ydersiden. VVM-redegørelsens to alternative projekter. 5

De to alternative projekter, som analyseres i VVM-redegørelsen, består henholdsvis af 4 stk. 1,3 MW møller med en totalhøjde på op til 80 m, og 3 stk. 2,0 MW møller med en totalhøjde på maksimalt 100 m. For en nærmere redegørelse af analysens resultater henvises til rapporten, som kan rekvireres fra Århus Amts Natur- og Miljøkontor. På baggrund af VVM-redegørelsen har Århus Amt besluttet, at fremlægge et forslag til regiontillæg for opsætning af alternativ 1 som omfatter 4 stk. vindmøller med et totalhøjde på op til 80 m. Efter amtets opfattelse vil en opsætning af 4 møller, frem for 3 udgøre en mere harmonisk enhed med et mere let opfatteligt opstillingsmønster. Endvidere vil en mindre møllehøjde betyde at anlæggets visuelle fjernpåvirkning begrænses. Forslaget til regionplantillægget har sammen med VVM-redegørelsen, der efter aftale med Kystdirektoratet tillige indeholder anlæg på søterritoriet, været fremlagt i offentlig høring parallelt lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanområdet Lokalplanens område omfatter en landfast stenkastningsmole, som blev bygget i første halvdel af 1980erne med det formål at udgøre fundament og servicevej for de 16 møller, der i dag er opstillet. Lokalplanområdet: Moleanlæg med 16 møller set fra færgen. Lokalplanens indhold Med lokalplanen udlægges området til opsætning af 4 stk. vindmøller med en totalhøjde på op til 80 m. Lokalplanen fastlægger møllernes placering på indersiden af den eksisterende mole, således at møllerne opsættes på selvstændige fundamenter, som sambygges med moleanlæg. Molen vil udgøre en servicevej og give direkte adgang til møllerne. Selvstændigt fundament til de nye møller som sammenbygges med den eksisterende mole. 6

Lokalplanen fastlægger endvidere møllernes højde, farve og tårnkonstruktion, således at vindmøllegruppen kommer til at fremstå som en harmonisk enhed i tilknytning til de eksisterende tekniske anlæg omkring Færgehavnen. Kommuneplanlægning Området ved færgehavnen er i Kommuneplanen 1997 for Ebeltoft Kommune udlagt til havnefaciliteter i forbindelse med Mols-linien, etablering af en ny fiskerihavn og et erhvervsområde til større havnerelaterede eller transportskabende produktions- og lagervirksomheder samt til vindmøllepark. Kommuneplanens rammebetemmelser for område 4.E.4 angiver, at der kan etableres en ny mole med 5 stk. 1,5 MW møller med en totalhøjde på op til 90 m. Da projektet for sanering og udskiftning af vindmøllerne på Færgehavnen ikke er i overensstemmelse med de nugældende rammebestemmelser i kommuneplanen, fremlægges der samtidig med denne lokalplan et kommuneplantillæg. Med kommuneplantillægget udtages rammeområde 4.E.4 helt af kommuneplan 1997 og rammebestemmelserne for område 4. E.1 ændres, således at der efter sanering af de 18 vindmøller på havneområdet kan opsættes nye store møller på den eksisterende nordlige mole, med de 16 stk. 55 kw møller. 7

Rammeteksten for område 4.E.1 ændres som følger: 4.E.1 Erhvervsområde v. Ebeltoft Færgehavn Området er udlagt til erhvervsformål. Områdets anvendelse: Fiskeri- og trafikhavn, samt bebyggelser med relation til fiskeriet (redskabsskure, lager-, pak- og frysehuse, fiskeforarbejdning og forædlingsindustri, auktionslokaler, kontor og forretningslokaler, m.v.) Bebyggelsesprocent: Højst 40 Bygningens højde: Højst 6,5 m. Zoneforhold: Landzone. Der udlægges et nyt rammeområde 4.E.7 på Færgehavnens nordlige mole jf. kortbilag nedenfor. Rammeområdet er i kommuneplan 1997 en del af rammeområde 4.E.1. 8

4.E.7 Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn Området er udlagt til erhvervsformål som moleanlæg med mulighed for opsætning af vindmøller. På fundamenter opbygget i tæt fysisk sammenhæng til det eksisterende moleanlæg kan der opstilles 4 stk. vindmøller med en totalhøjde på indtil 80 m. Møllernes tårne skal være koniske rørtårne, og vingerne skal udføres af refleksfrit materiale. Møllerne skal fremstå ensfarvet i en diskret hvid eller gråhvid farvenuance, og der må ikke skiltes eller reklameres på møllerne. Alle ledninger imellem møller og transformer samt tilslutningsledninger til nettet skal udføres som nedgravede kabler. Vindmøller og tekniske installationer m.v. skal fjernes, hvis møllernes drift permanent indstilles og senest et år efter, at møllerne er taget ud af drift. Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens virkeliggørelse er ud over tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplan afhængig af: Tilladelse fra Kystdirektoratet til udvidelse af molen. Tilladelse i henhold til VVM-lovgivningen fra Århus Amt før opstilling af møllerne. Fremsendelse af dokumentation til Århus Amt for at støjgrænserne kan overholdes før påbegyndelse af anlægsarbejdet. Anmodning om vindmøllernes tilslutning til elnettet til elforsyningsselskabet. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 (strandbeskyttelseslinie) fra Århus Amt til etablering af en midlertidig oplagsplads i byggefasen. Hidtidig planlægning i området Lokalplanområdet udgør i dag en mindre del af lokalplan nr. 132, som ud over moleanlægget med de 16 møller omfatter arealudlæg til en ny fiskerihavn samt arealudlæg til udvidelse af Ebeltoft Trafikhavn. Med denne lokalplans endelige vedtagelse aflyses de dele af lokalplan 132, som omfatter området med moleanlæg til opsætning af 16 vindmøller. Visualisering I henhold til planloven 16 stk. 3 skal et lokalplanforslag inden for kystnærhedszonen indeholde en redegørelse for den visuelle påvirkning af omgivelserne, og i tilfælde hvor lokalplanen giver mulighed for byggehøjder på over 8½ m, skal der anføres en begrundelse herfor. Denne bestemmelse gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det anlæg der plan- 9

lægges for, har et sådant omfang at det udløser regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse (j.f. planlovens 16 stk. 5). VVM-redegørelsen for sanering og udskiftning af vindmøllerne ved Ebeltoft Færgehavn, indeholder den lovkrævede visualisering af udskiftningen af de eksisterende vindmøller med 4 stk. 1,3 MV vindmøller med en totalhøjde på op til 80 m. Til de som ikke har VVM materialet fremlægges her en kortfattet redegørelse for den visuelle påvirkning ved det planlagte saneringsprojekt. De eksisterende 16 møller på molen har en totalhøjde på mellem 30 og 35 m, mens de planlagte møller har en totalhøjde på lige under 80 m. De eksisterende møller opleves på kort afstand (inden for en radius på 3 km) som en samlet og lidt kompakt enhed med et opstillingsmønster, der fra flere synsretninger ikke fremstår letopfatteligt på grund af retningsskiftet i møllerækken. De mange rotorer med hurtig omdrejningshastighed giver et uroligt og lidt rodet indtryk. Den korte afstand mellem møllerne udgør en visuel barriere, som slører oplevelsen af det bagved liggende landskab. De 4 planlagte møller vil på nært hold opleves dominerende som et tydeligt og markant element i landskabet. Opstillingsmønstret er enkelt og let opfatteligt. Rotorernes langsomme bevægelse giver et roligt indtryk. På mellemlang afstand (mellem 3 og 6 km) er den eksisterende møllepark ikke synlig. De 4 planlagte møller vil generelt heller ikke være synlige i landskabet på mellemlang afstand fordi terrænet og beplantningen skærmer for udsynet mod færgehavnen. Således vil møllerne ikke være synlige fra havneområdet og den gamle del af Ebeltoft by, ligesom det samme gør sig gældende på den østlige del af Hasnæs fra Elsegårde til Holme. Det kan dog ikke udelukkes, at dele af møllerne vil kunne ses fra enkelte højtliggende steder i den sydlige og østlige del af Ebeltoft by. På lang afstand (mere end 6 km) kan den eksisterende møllepark i klart vejr ses fra flere steder på den østlige del af Mols og Helgenæs. Fra hovedparten af disse positioner ses vindmøllerne med landskabet bag færgehavnen som baggrund. De planlagte møller vil på grund af totalhøjden kunne ses med vand og himmel som baggrund fra de østlige dele af Mols og Helgenæs. Møllerne vil på grund af den betydelige afstand ikke virke dominerende, og anlægget vil fremstå enkelt, med et let opfatteligt opstillingsmønster, som fra Helgenæs ses med en klar relation til færgehavnen. 10

Kort afstand Lokalplan nr. 242, Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn Eksisterende møller: Kompakt enhed, retningsskift i møllerækken og visuel barriere. Planlagte møller: Dominerende, tydelig og markant element i landskabet. Opstillingsmønsteret er enkelt og letopfatteligt 11

Kort afstand Lokalplan nr. 242, Sanering og udskiftning af vindmøller ved Ebeltoft Færgehavn 12

Lang afstand Eksisterende møller set fra Mols: Beskeden synlighed og møllerne ses med landskabet bag færgehavnen som baggrund. Planlagte møller: Synlige uden at virke dominerende, med enkelt og letopfatteligt opstillingsmønster. Møllerne ses med vand og himmel som baggrund. 13

Opsamlende kan det siges, at den planlagte udskiftning og sanering af vindmøllerne på færgehavnen - set fra kort afstand - vil medføre, at anlægget visuelt set vil få en væsentlig dominans i området. Udskiftningen vil imidlertid også betyde en reduktion i antallet af vindmøller, og dermed et mere letopfatteligt og enkelt anlæg med en mere rolig og velafbalanceret fremtoning. På mellemlang afstand vurderes der ikke at være nogen nævneværdig visuel påvirkning, mens der på lang afstand vil ske en forøgelse af vindmøllernes synlighed, uden at det dog vil betyde, at møllerne vil fremstå dominerende i landskabet. Lokalplanens tilvejebringelse Byrådet godkendte den 21. marts 2002 lokalplanen som forslag. Forslaget var i offentlig høring i perioden fra den 3. april 2002 til den 29. maj 2002. I høringsperioden indkom der 12 indsigelser til de udsendte planforslag. Enkelte af indsigelserne har medført, at byrådet i forbindelse med den endelige vedtagelse har besluttet at foretage mindre betydende ændringer af lokalplanen. Andre af indsigelserne, som omhandler en general modstand mod vindmølleudskiftningen, har byrådet derimod ikke ønsket at efterkomme. Byrådet godkendte i møde den 27. juni 2002 lokalplaner endeligt. Den endelige vedtagelse af lokalplanen er offentligt bekendtgjort i Ebeltoft Folketidende den 10. juli 2002, hvor der også er oplyst om retsvirkningerne i henhold til retningslinierne i planlovens 30. Lokalplanen kan ses på Ebeltoft Rådhus og kommunens biblioteker. Det kan erhverves for 25,- kr. ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. 14

Lokalplanbestemmelser I henhold til Lov om Planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål Lokalplanens formål er, 1.1 at muliggøre nedtagning af 18 eksisterende vindmøller og opstilling af 4 nye og mere effektive møller, 1.2 at sikre, at møllegruppen fremstår harmonisk gennem bestemmelser om vindmøllernes mastetype, proportioner, farve, glanstal, omdrejningsretning og omdrejningshastighed. 1.3 at sikre, at der ved placering og udformning af vindmøllerne tages særligt hensyn til forebyggelse af støj, reflekser, og skygge fra møllerne i forhold til omkringliggende beboelser, naturområder og rekreative områder, 1.4 at sikre, at vindmøllerne fjernes uden udgift for det offentlige, hvis de ikke længere er i drift. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som angivet på matrikelkort, bilag 1 og omfatter umatrikuleret moleareal af søterritoriet. 2.2 Lokalplanområdet er landzone og forbliver landzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes til opstilling af 4 vindmøller samt de anlæg, der er nødvendige for driften af vindmøllerne. 4 Udstykning 4.1 Lokalplanområdet kan udmatrikuleres. 5 Vejforhold 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra H. H. Hansens Vej over matrikelnumrene 48 z og 2 az Skovgårde, Ebeltoft Jorder. 15

6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 De 4 møller skal placeres, som angivet på lokalplankort, bilag 2. 6.2 Møllernes totalhøjde må maximalt være 80 m. 6.3 Uanset bestemmelserne i Bygningsreglement 1995 om bebyggelsens højde og afstand til vej- og naboskel, kan møllerne opføres i den højde, der er angivet i lokalplanen. 6.4 Der må ikke på eller i tilknytning til vindmøllerne opføres selvstændige teknikbygninger m.m., idet transformere, målere m.m. skal indeholdes i møllernes tårne. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Møllerne skal udføres med lukkede koniske rørtårne og males i en diskret hvid eller gråhvid farvenuance. Møllerne skal have tre vinger, som skal udføres af antirefleksbehandlet materiale svarende til et glanstal på 30% i samme farve som tårnene. Vingernes omløbsretning skal være med uret set forfra.. 7.2 Møllerne i lokalplanområdet skal have ens udseende, idet både farve, omløbsretning, omløbshastighed, rotordiameter og totalhøjde skal være ens. 7.3 Møllerne må ikke belyses og må ikke forsynes med reklamer og skilte ud over et beskedent fabrikslogo på møllehuset. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Samtlige ledningsanlæg skal fremføres som jordledninger. 8.2 Udendørs oplag må ikke finde sted. 9 Zonetilladelse 9.1 I henhold til 15 stk. 4 i Lov om Planlægning fastsættes hermed bestemmelser om, at følgende zonetilladelse efter lovens 35 stk.1 anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan: Tilladelse til opførelse af 4 vindmøller i henhold til lokalplanens 6. 16

10 Forudsætninger for ibrugtagning 10.1 Det er en forudsætning for ibrugtagning af de 4 nye møller, at alle 18 eksisterende møller er nedtaget. 10.2 Det er en forudsætning for ibrugtagning af de 4 nye møller, at der på ejendommen tinglyses en bestemmelse om, at møller og jordledninger m.m. skal fjernes uden udgift for det offentlige, såfremt anlægget har været ude af drift i èt år. 11 Lokalplanens retsvirkninger 11.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 11.2 Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til at udføre de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 11.3 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 11.4 Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Når en dispensation berører personer og foreninger m.v. med interesse i sagen, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, førend dispensationen kan gives. 11.5 En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fastlagt efter regler eller beslutninger efter 3iLovomPlanlægning eller en aftale med en statslig eller regional myndighed, kan kun fraviges med miljøministerens henholdsvis den pågældende myndigheds samtykke. 11.6 Når et område i en lokalplan udlægges til offentlige formål, betyder det, at ejeren under visse omstændigheder kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. 11.7 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bestemmelser i Byggeloven, Udstykningsloven og Planloven m.fl.. 17

Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som lokalplanforslag af Ebeltoft Byråd den 21. marts 2002. Lokalplanforslaget er offentligt bekendtgjort den. 3. april 2002. På byrådets vegne Ebeltoft, den 25. marts 2002. Således endeligt vedtaget af Ebeltoft Byråd den 27. juni 2002 Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 10. juli 2002 På byrådets vegne Ebeltoft, den 8. juli 2002. 18

19

20