Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen er udarbejdet af Familieplejen Danmark, som er paraplyorganisation for 15 regionale familieplejeforeninger, der hjælper børn og unge til at finde nye hjem hos pleje familier. Familieplejeforeningerne tilbyder bl.a. også overvåget samvær, aflastning samt behandling og støtte til familier. Familieplejen Danmark arbejder for kvalitet i familieplejen ved at: Sætte barnet/den unge i centrum Lægge vægt på dokumentation (skriftlighed) Sikre regelmæssige tilsyn og kontinuitet i anbringelsen Supervisere og efteruddanne familieplejekonsulenterne Uddanne og supervisere plejefamilier Informere de anbringende myndigheder grundigt Det skal nævnes, at disse standarder ikke er dækkende for aflastningsopgaver mv., men udelukkende for døgnanbringelser i familiepleje. Har du brug for uddybende kommentarer til kvalitetsstandarderne kan du henvende dig til foreningen i dit område. Telefonnumre og e-mailadresser findes på bagsiden. Indhold Visitation.......................... 1 Tilsyn............................ 3 Samtaler og observationer................ 6 Information til kommunen................ 8 Når en foranstaltning ophører eller ændres....... 10

Visitation Henvendelse Telefonisk henvendelse til medlemsforeningerne kan anvendes, når en kommune vil vide, om en familieplejeforening har mulighed for at medvirke ved en anbringelse. Hvis foreningens vurdering er positiv, er fremgangsmåden derefter som skrevet i det følgende. Sagsakterne, der fremsendes fra kommunen, bør som minimum indeholde en beskrivelse af den ønskede foranstaltning, formålet med den samt grundlaget for beslutningen. Det optimale grundlag er sagsresumé, resultatet af en undersøgelse foretaget efter Lov om Social service 38, andre undersøgelser, erklæringer, indberetninger og handleplan. Foreningen kvitterer senest otte hverdage efter modtagelsen med angivelse af en kontaktperson. Kommunens sagsbehandler har dermed mulighed for at orientere sig om sagens forløb og aflevere supplerende oplysninger direkte til kontaktpersonen. Forberedelse til visitation For at opnå det bedst mulige overblik i og dokumentation af visitationsfasen opretter foreningen en journal, som indeholder de supplerende oplysninger, der kommer til undervejs i forløbet samt de aftaler, der bliver truffet med de involverede parter. Foreningen vil således ligge inde med en journal, der altid indeholder samtlige dokumenter vedr. barnet. Såfremt materialet fra kommunen efterlader ubesvarede spørgsmål om barnet, om omfanget af foranstaltningen eller krav til plejefamilien, afklares disse punkter med sagsbehandleren, inden sagen forelægges til visitation. Første samtale Den første samtale med barnet/den unge og dets forældre finder sted efter aftale med sagsbehandleren og eventuelt med dennes medvirken. Som udgangspunkt bør samtalen finde sted i familiens hjem, men hvis barnet/den unge deltager, skal samtalen finde sted, hvor det er mest trygt. Det kan altså være nødvendigt at mødes med forældre og barn hver for sig. Samtalen har til formål at tage højde for de spørgsmål, forventninger og usikkerheder, som barnet, familien og familieplejekonsulenten måtte have. Mødet kan også bruges til at præsentere familieplejeforeningen, opgaven med at vælge plejefamilien og tilsynet med barnet. I en række sager vil der forud for en anbringelse være forskellige personer, der har fået et godt kendskab til 1

barnet og familien. Efter aftale med sagsbehandleren og med samtykke fra forældrene kan disse inddrages telefonisk eller via møder. Krav og ønsker til den kommende plejefamilie kan være meget forskellige, alt efter om de er udtrykt af barnet, forældrene, sagsbehandleren eller familieplejekonsulenten. Hvis ikke alle krav kan opfyldes, bliver de prioriteret i samarbejde med sagsbehandleren. Matchningen Når der er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag om barnets behov og kommunens forventninger til plejefamiliens kvalifikationer kan matchningen af det konkrete barn og de mulige plejefamilier afsluttes. Foreningerne har et grundigt kendskab til alle deres plejefamilier og har gennem uddannelsesaktiviteter sikret plejefamilierne et bredt fagligt fundament for løsning af døgnplejeopgaven. I matchningen søger man at finde en plejefamilie, der kan imødekomme barnets specielle behov for omsorg og eventuelt behandling, samt tage hensyn til eventuelle særlige ønsker. Økonomi På baggrund af de foreliggende oplysninger afstemmer foreningen og kommunen deres forventninger til vederlag og øvrige omkostninger ved anbringelsen. Der er dog kun tale om en vejledende fastsættelse. Den endelige fastsættelse afhænger af forhandling mellem den anbringende kommune, familieplejeforeningen og plejefamilien. De endelige forhandlinger skal senest være afsluttet inden barnet tager bopæl i plejefamilien. 2

Tilsyn Generelt om tilsyn Begrebet tilsyn omtales i Lov om social service 55 og i Vejledning om særlig støtte til børn og unge. Det generelle tilsyn med plejefamilien påhviler beliggenhedskommunen, mens det er amtet, der fører det generelle tilsyn med opholdssteder. Under en anbringelse fører foreningerne det specifikke tilsyn med barnet på kommunens vegne. Lov om social service 55, stk. 1 Kommunen træffer afgørelse om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i 58a eller 59 nævnte handleplan. Kommunen fører løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen Loven karakteriserer det specifikke tilsyn med barnet som et løbende tilsyn og ifølge Vejledning om særlig støtte til børn og unge skal kommunen føre tilsyn med regelmæssige mellemrum og ved opretholdelse af personlig kontakt med barnet eller den unge og anbringelsesstedet. Der er ikke fastsat grænser for, hvornår noget er regelmæssigt, eller hvornår en kontakt er personlig. Når en kommune uddelegerer det specifikke tilsyn til en familieplejeforening tilrettelægger Familieplejen Danmarks medlemsforeninger dette som en konsulentfunktion for kommunen, der udføres under hele anbringelsen i den pågældende plejefamilie. Fleksibelt tilsyn I tilsynet med det enkelte barn vurderer familieplejeforeningen de konkrete behov og foretager løbende de op- og nedjusteringer af tilsynet, der er nødvendige for at udføre tilsynet fagligt forsvarligt. En sags tilrettelæggelse og forløb kan ikke planlægges i mindste detalje. Fleksibilitet er derfor nødvendigt, idet en sag i perioder kan spidse til og gøre en øget indsats nødvendig. Det er afgørende for Familieplejen Danmarks medlemsforeninger at leve op til denne fleksibilitet, for at sikre kvaliteten af anbringelsen. 3

Behovet for fleksibilitet betyder, at der ikke er fastsat et minimum af tilsynsbesøg. Der bør være mulighed for at føre tilsyn hver anden måned i én periode og i en anden periode hver tredje uge, hvis det er påkrævet. I praksis vil der typisk være tale om gennemsnitligt otte tilsynsbesøg per år plus opfølgningsmøder og andre relevante møder. I konkrete sager kan der indgås særlige aftaler om et andet tilsynsforløb. Familieplejekonsulenten Tilsynet med barnet/den unge varetages af en familieplejekonsulent, der har en baggrund som fortrinsvis pædagog eller socialrådgiver kombineret med erfaring fra børn- og ungeområdet. Familieplejen Danmarks medlemsforeninger lægger vægt på, at den enkelte familieplejekonsulent arbejder systematisk og kvalificeret med tilsynsopgaven. Konsulenterne arbejder under supervision, og foreningerne sørger løbende for efteruddannelse. Familieplejekonsulenten er professionel og trænet til at være meget opmærksom på at fastholde sin troværdighed i det vanskelige samspil mellem plejebarnet, barnets familie, kommunen, plejefamilien og barnets øvrige væsentlige netværk. Tilsynets fem fokusområder Familieplejekonsulenten har fem fokusområder i sit tilsyn. Kommune Forening Familieplejekonsulent 4 4 Daginstitution, skole, læger, psykolog m.fl.

Fokusområde 1 Personlig kontakt mellem familieplejekonsulent og barn/ung Vurdering af barnets trivsel fra barnets synspunkt Barnets oplevelse af at være anbragt Skolegang, fritidsinteresser med mere Forhold til og samvær med forældrene Barnets/den unges forhold til plejefamilien Barnets forhold til andre samarbejdspartnere f.eks. psykolog, lærere m.fl. Fokusområde 2 Afklaring af krav, forventninger og forløb Medvirken til opfølgning af handleplan Justering af barnets behandlingsplan Rådgivning af og støtte til plejefamilien Kontrol med plejefamiliens behandling af barnet Oplysninger fra plejefamilien om barnets samvær med forældre, barnets trivsel i daginstitution/skole med mere og barnets trivsel i plejefamilien Fokusområde 3 Vurdering/observationer af forholdet mellem plejefamilie og barn Eventuel justering af forløb Fokusområde 4 I særlige tilfælde kan familieplejekonsulenten efter behov og på anmodning fra sagsbehandleren, indhente oplysninger fra skole, daginstitution m.m. Fokusområde 5 Vurdering af kontakten mellem barn og forældre. Fokusområderne og prioriteringen af de enkelte aktiviteter er forskellig fra sag til sag. Barnet/ den unge er dog i centrum hele vejen igennem. 2 Plejefamilie 1 3 Barn Ung 5 Forældre Familie 5

Samtaler og observationer Samtaler med barnet/den unge Familieplejekonsulenten har til opgave at sikre en god kontakt til barnet/den unge bl.a. gennem dialog. Under samtalerne sørger familieplejekonsulenten for, at barnet/den unge får mulighed for at tale om anbringelsesstedet, samværet med forældrene, skolegang og kammerater med mere. Familieplejekonsulenten sikrer, at barnet/den unge får tilstrækkelig hjælp til de problemer, anbringelsen måtte give anledning til. Familieplejekonsulenten fungerer som samtalepartner uden at være terapeut eller kammerat. Barnet/den unge skal vide, at vigtige informationer normalt gives videre, så forældre, plejefamilie og forvaltning kan få kendskab til disse. Barnet/den unge inddrages i, hvordan oplysningerne gives videre, men barnet/den unge kan således ikke på forhånd loves fortrolighed i relation til samtalernes indhold. Samtalerne kan foregå i plejefamiliens hjem, på neutral grund, eller hvor det er hensigtsmæssigt. Afhængig af barnets alder, modenhed og aktuelle problemstillinger kan samtalerne finde sted ved hvert tilsynsbesøg, dog minimum to gange årligt. Samtaler med plejefamilien Familieplejekonsulenten kommer regelmæssigt hos plejefamilien efter forudgående aftale. Plejefamilien har desuden mulighed for at kontakte familieplejekonsulenten telefonisk for at få råd eller aftale et ekstra møde. Samtalerne med plejefamilien har flere formål: Der ydes bl.a. rådgivning og vejledning til den konkrete opgave, og der indhentes oplysninger om barnets trivsel i plejefamilien, barnets samvær med forældrene og barnets forhold til daginstitution, skole og lignende. Familieplejekonsulenten sørger for, at plejefamilien får mulighed for at bearbejde, hvordan den konkrete plejeopgave påvirker dem som familie, som ægtepar og som forældre til egne børn. Samspillet mellem plejefamilie og plejebørn Familieplejekonsulenten iagttager samspillet mellem plejefamilie og plejebarn og tilbyder støtte til både tilrettelæggelse og til at bearbejde problemer, der måtte dukke op. 6

Familieplejekonsulenten benytter sine iagttagelser i rapporterne til kommunen om plejeforholdet, i samtalerne med barnet og med plejefamilien og inddrager oplysninger fra samtaler med barnet og plejefamilien i en fælles drøftelse. Det tilstræbes altid, at barnet/den unge og plejefamilien er vidende om, hvilke oplysninger fra tidligere samtaler der drages ind i den fælles drøftelse. 7

Information til kommunen Generelt Kommunen har behov for at følge anbringelsen regelmæssigt, så sagsbehandleren er i stand til at følge op på handleplanen, jævnfør Lov om social service 56,1. Det skal blandt andet vurderes, om foranstaltningen opfylder sit formål. Hvis ikke skal foranstaltningen ændres eller ophøre, jf. Lov om social service 46. Kommunen har også en forpligtigelse til at føre løbende tilsyn og træffe afgørelser om eventuelle ændringer efter 55,1. Lov om social service 56,1 Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om den i 58a eller 59 nævnte handleplan skal revideres, og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Lov om social service 46 Foranstaltninger efter 40,41,42 og 42a skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnet eller den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år. Familieplejekonsulentens rapporter til kommunen vil typisk følge Lov om social services terminer for handleplaner, det vil sige tre måneder efter anbringelsens start og derefter hver sjette måned. Informationerne gives skriftligt. Kommunen vil blive orienteret telefonisk eller skriftligt om hændelser, der ikke kan vente, og kom munen kan altid anmode om supplerende skriftlige udtalelser. For at sikre både retssikkerheden for børn og forældre samt kvaliteten og servicen overfor kommunerne, udarbejder familieplejekonsulenten jævnligt rapporter som dokumenterer barnets/den unges status og udvikling, så kommunen er i stand til at træffe de nødvendige afgørelser. Familieplejekonsulenten deltager i opfølgningsmøder og kan, hvor kommunen ønsker det, være initiativtagende. Via opfølgningsmøderne har sagsbehandleren mulighed for at følge sagen regelmæssigt og møde alle relevante parter. Aftaler og ændringer kan bedst drøftes og indgås, hvor alle er til stede. Opfølgningsmødet giver sagsbehandleren mulighed for at tilpasse handleplanen. Rapporter om plejeforhold Rapporterne om plejeforholdet udarbejdes alle efter samme koncept i alle Familieplejen Danmarks medlems- 8

foreninger. Det sikrer sammenlignelighed, læsevenlighed, og at barnets/den unges situation beskrives bedst muligt. Den faglige vurdering gør, at kommunen har mulighed for at handle på baggrund af rapporten. Rapporterne har alle samme layout, så de er let genkendelige i de kommunale sagsmapper. Rapporterne begynder med en datadel om barnet/den unge og andre data om sagen. Dernæst følger en beskrivende del med en naturlig kronologisk rækkefølge og endelig en vurderende del. Datadelen er de oplysninger, som er væsentlige for, at alle parter hurtigt kan sætte sig ind i sagen. Den beskrivende del giver et nuanceret billede af plejeforholdet suppleret med konkrete eksempler. Vurderingsdelen er familieplejekonsulentens subjektive, begrundede vurdering. Her giver konsulenten sin faglige holdning til kende og kommer eventuelt med forslag til det videre forløb. 9

Når en foranstaltning ophører eller ændres Generelt Ifølge Lov om social service skal den iværksatte foranstaltning ophøre, når formålet med foranstaltningen er nået. Endvidere fastslås det i Lov om social service, at foranstaltninger skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets/den unges særlige behov. Ophøret af anbringelsen kan foregå i overensstemmelse med forældrene som en del af handleplanen, men kan også skyldes, at forældrene mod kommunens vilje hjemtager barnet/den unge. Ophør af anbringelsen kan også ske som følge af, at barnets/den unges behov ikke tilgodeses i plejefamilien i et tilstrækkeligt omfang. Ophør kan også skyldes at barnet/den unge har udviklet en adfærd, der gør, at det ikke længere kan rummes i den pågældende plejefamilie. Det videre arbejde afhænger af en række konkrete forhold som barnets alder, årsagen til, at plejeforholdet ophører, barnets behov for hjælp og støtte samt barnets egen familie. Hvis barnet er under 18 år, vil der typisk være tale om, at barnet hjemgives, flyttes til en anden plejefamilie, tilbydes ophold på efterskole eller i en hybel/bofællesskab. Familieplejekonsulentens rolle Familieplejekonsulenten arbejder på at skabe overblik og sammenhæng for alle parter uanset årsagen til, at en foranstaltning ophører eller ændres. Konsulenten vil bl.a. sikre gennemskuelighed for barnet/den unge og sørge for, at barnet/den unge i forhold til sin alder får indflydelse på de beslutninger, der træffes. Familieplejekonsulenten vil også opfordre til, at der bliver afholdt koordinerende møder for at informere og planlægge eventuel fortsat støtte til barnet. Det er vigtigt, at de personer, der skal varetage støtten til barnet/ den unge, får de nødvendige informationer. Plejefamilien får hjælp af familieplejekonsulenten til at tage ordentligt afsked med plejebarnet og aftale, hvordan en eventuel fortsat kontakt skal opretholdes. Familieplejekonsulenten følger desuden op i forhold til plejefamilien. Hvad har været godt/svært? Hvad har været vanskeligt i forhold til det konkrete plejeforhold? Hvordan er afslutningen af plejeforholdet forløbet? 10

Endelig skriver familieplejekonsulenten en afsluttende rapport om plejeforholdet og barnet/den unge med aktuelle udtalelser fra f.eks. skole, børnehave, PPR med videre, og konsulenten evaluerer plejeforholdet med den kommunale sagsbehandler. Udslusning Når en anbringelse i en plejefamilie forventes at ophøre i forbindelse med at den unge fylder 18 år, skal kommunen ifølge Lov om social service senest seks måneder før forventet ophør tage initiativ til en plan for den videre indsats. Planen skal angive hvilken støtte og vejledning, der skal ydes til den unge med hensyn til bolig, uddannelse, arbejde, netværk og personlig rådgivning. Lov om social service 46, stk. 4 Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den unge senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år i handleplanen, jf. 58a, angive, hvilken form for støtte og vejledning der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning. For børn og unge, der er anbragt i henhold til Lov om social service inden det fyldte 18. år, kan en foranstaltning forlænges til og med det 22. år. Foranstaltningen kan forlænges, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unge, og hvis den unge ønsker det. Lov om social service 62a Kommunen yder hjælp efter stk.2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. 40, stk.2, nr. 6 og 7, kan opretholdes. Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 40b, i et anbringelsessted, jf. 49 og 51, kan opretholdes, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 6 11

3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 7, og 4) at etablere en udslusningsordning, jf. 40b, i det hidtidige anbringelsessted. Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23. år. Hvis en foranstaltning rækker ud over det 18. år, får den unge selvstændig opholdskommune. Da det er opholdskommunen, der skal træffe beslutning om at forlænge foranstaltningen, er det vigtigt, at en ny opholdskommune inddrages så tidligt som muligt. Hvordan flytningen/udslusningen fra en plejefamilie tilrettelægges, og hvilke tilbud, der er relevante, afhænger af den anbragtes egne ønsker, alder, forhold til plejefamilien, behovet for støtte og vejledning samt kontakten til egen familie og andet netværk. I tiden før, under og efter udslusning er det familieplejekonsulentens opgave at være koordinerende og ud fra sit kendskab til sagen medvirke til et så godt forløb som muligt. Efterværn Hvis der er behov for et egentligt efterværn, hvor plejefamilien fortsat skal stå til rådighed som weekendplejefamilie/støttefamilie, kontakt- eller støtteperson, kan der indgås særlige aftaler herom. Formålet med og omfanget af efterværnet skal være klart både for den unge, plejefamilien og den kommunale forvaltning. Især er det vigtigt, at den unge kan overskue, hvordan tiden efter familieplejen ser ud. Derfor vil familieplejekonsulenten tale med plejefamilien og den unge om den fortsatte kontakt til plejefamilien og det ændrede forhold mellem plejebarn og plejefamilien. Hvad tilkommer det plejefamilien at blande sig i, når den unge ikke længere bor i plejefamilien, men eksempelvis har egen lejlighed eller værelse? Herudover medvirker familieplejekonsulenten til af afklare; hvem skal tage initiativ til hvad og hvornår? Hvad med fødselsdage, højtider med mere? Hvad sker der med den unges status i plejefamilien, hvis der kommer nye plejebørn? Holder plejefamilien stadig af den unge? Er den unge stadig velkommen hos plejefamilien? Familieplejen Danmark 2002 12

Design og produktion Boje & Mobeck as

11 13 13 15 14 12 16 8 7 6 4 2 5 3 1 9 10 1 Familieplejen Danmark Vesterbrogade 24, 2. DK 1620 København V tlf. 33 25 88 06 fax 33 25 88 14 e-mail: fd@famdk.dk www.famdk.dk REGION 1 2 Familieplejen I KFBU Kristelig Forening til Bistand for børn og unge tlf. 38 88 68 68 e-mail: familieplejen@kfbu.dk 3 Familieplejen for børn og unge (FABU) tlf. 38 76 06 80 e-mail: fabu@fabu.dk 4 Familieplejen i Frederiksborg Amt tlf. 48 46 08 00 e-mail: ffa@ffa.dk 5 Familieplejen i Roskilde Amt tlf. 46 37 32 32 e-mail: fira@fira.dk REGION 2 6 Døgnplejeformidlingen for Børn og Unge i Nordsjælland tlf. 48 25 27 11 e-mail: post@doegnplejeform idlingen.dk 7 Familieplejen Holbæk tlf. 59 43 47 00 e-mail: Familieplejenholbaek@Image.dk 8 Familieplejen Slagelse tlf. 58 52 78 30 e-mail: fs@familieplejenslagelse.dk 9 Familieplejen Sydsjælland tlf. 55 35 80 80 e-mail: post@famplsyd.dk 10 Familieplejen Lolland-Falster tlf. 54 85 26 22 e-mail: Info@Familieplejen- Lolland-Falster.dk 11 Familieplejen på Bornholm tlf. 56 93 00 70 e-mail: jj@familieplejenbornholm.dk REGION 3 12 Familieplejen på Fyn tlf. 62 62 39 72 e-mail: post@famfyn.dk 13 Familieplejen i Århus og Ringkøbing Amter tlf. 86 25 70 77 e-mail: fp@fpaarhus.dk 14 Familieplejen i Vejle Amt tlf. 75 52 70 44 e-mail: fp@fpvejleribe.dk 15 Familieplejen i Ribe Amt tlf. 75 45 10 44 e-mail: fp@fpvejleribe.dk 16 Familieplejen i Sønderjylland tlf. 74 69 44 33 e-mail: familieplejen@post. tele.dk